Workshopkatalog Når jeg bli r gammel... 1
INDHOLDSFORTEGNELSE WORKSHOP 1 - Logistik, arbejdsprocesser og velfærdsteknologi... 3 Tema 1.1. AFFALDSHÅNDTERING... 3 Tema 1.2. FORFLYTNING... 3 Tema 1.3. ADGANG & TILGÆNGELIGHED... 4 Tema 1.4. RENGØRING... 4 Tema 1.5. VASKETØJSHÅNDTERING... 5 Tema 1.6. UDDANNELSE & REKRUTTERING... 5 WORKSHOP 2 - Oplevelser, aktiviteter og velfærdsteknologi... 6 Tema 2.1. INFORMATIONS- OG NYHEDSFORMIDLING... 6 Tema 2.2. ENSOMHED... 6 Tema 2.3. FYSISK INAKTIVITET... 7 Tema 2.4. SANSESTIMULERING... 7 Tema 2.5. SOCIALE NETVÆRK... 7 Tema 2.6. ERINDRING, LIVSGLÆDE & FREMTID... 8 WORKSHOP 3 - Arkitektur, fleksibilitet, velfærdsteknologi og bæredygtighed... 9 Tema 3.1. BADEVÆRELSET... 9 Tema 3.2. OPHOLDSTUEN... 9 Tema 3.3. KØKKENFACILITETER... 10 Tema 3.4. GANGAREALER... 10 Tema 3.5. FOYER... 10 Tema 3.6. PRIVATLIV OG FÆLLESLIV... 11 WORKSHOP 4 Sundheds- og velfærdsteknologi... 12 Tema 4.1. REHABILITERING & TRÆNING... 12 Tema 4.2. TELEMEDICIN & MEDICINHÅNDTERING... 12 Tema 4.3. HJÆLPEMIDLER... 13 Tema 4.4. FALDULYKKER OG SENSORER... 13 Tema 4.5. MONITORERING OG OVERVÅGNING... 13 2
WORKSHOP 1 - Logistik, arbejdsprocesser og velfærdsteknologi Facilitator: Lars Horsholt Jensen, Cluster Manager, Brains Business ICT North Denmark Workshoppen tager udgangspunkt i at finde løsninger, der kan implementere mere effektive og arbejdskraftbesparende teknologier, der optimerer arbejdsgange og - processer. Der fokuseres på ny teknologi, der kan fjerne eller formindske personalets tidsforbrug på administrative eller praktiske opgaver. Der ses også på teknologi og metoder, der kan understøtte beboernes trivsel og selvhjulpethed i dagligdagen. Det er en generel forudsætning, at løsningerne fastholder eller forbedrer beboernes trivsel og et godt arbejdsmiljø for medarbejderne. Workshoppen kan afdække løsninger baseret på eksisterende teknologi, som allerede er i brug på plejeområdet - eller som kan overføres og testes fra andre områder. Der kan også opstilles konkrete forslag til nyudvikling af teknologi og metoder. Tema 1.1. AFFALDSHÅNDTERING Bordformand: Vibeke Jakobsen, bygherrerådgiver, Kuben Management A/S Personalet bruger uforholdsmæssig meget tid på at bortskaffe affald fra boliger, køkkener og fællesarealer. Det er ligeledes vanskeligt at sikre en forsvarlig hygiejne omkring håndteringen af affald. Kan der indbygges centrale skakter, som sikrer nem adgang til bortskaffelse af affald? Er centralt affaldssug en mulighed? Kan robotterne fjerne skrald og er det en effektiv og hygiejnisk løsning? Vi efterspørger integrerede løsninger, der kan sikre at affald fjernes hurtigt, hygiejnisk og effektivt med minimal indsats fra personalet. Vi efterspørger værktøjer til at planlægge de ikke- omsorgsrelaterede opgaver, så de løses på den mest effektive måde. Tema 1.2. FORFLYTNING Bordformand: Trine Damgaard Larsen, plejehjemmet Elmely Medarbejderne bruger mange ressourcer på forflytning og påsætte og aftage sejl, ved toiletbesøg, bad, seng og stol. Der skal altid være to medarbejdere til forflytning. Kan der laves et sejl der ikke skal tages af ved påklædning/afklædning og bad. Et der kan tåle vand og hurtigt er tørt? Kan der laves et liftsystem/sejl der kan betjenes af en medarbejder? Kan der laves et liftsystem/sejl der kan betjene selvstændigt af den mere selvhjulpne borger? 3
Vi efterspørger en fleksibel løsning i forhold til liftsystem og sejl der letter arbejdsgangen for medarbejderen og den mere selvhjulpne borger. Tema 1.3. ADGANG & TILGÆNGELIGHED Bordformand: Pia Mehlbye, fællestillidsrepræsentant, Ældre- og Handicapforvaltningen Borgere i kørestol skal ofte have hjælp til at åbne dørene. Medarbejderen skal ofte hjælpe med at åbne dørene. Der bruges meget tid med at finde nøgler til lejlighederne. Kan der laves automatiske åbner, hvordan skal disse betjenes? Kan der laves et system der genkender borgeren og medarbejderne, så døren åbnes og evt. låser/låser op? Vi efterspørger integrerede løsninger, der på en let og sikker måde sikre borgeren og medarbejderne let adgang til boligen og plejehjemmet. Tema 1.4. RENGØRING Bordformand: Jakob Thøgersen, plejehjemsleder, plejehjemmet Lions Parken Medarbejderne bruger meget tid på rengøring. Der bruges en del vand og rengøringsmidler. Der sker slid i skuldre, ryg og arme. Materialerne er ikke rengøringsvenlige og i vådrum, hvor gulvet er skridhæmmende er rengøringen endnu vanskeligere grundet stor friktionsmodstand. Kan der laves et system der minimerer slitage af medarbejderne og hvor forbruget af vand og rengøringsmidler er minimal? Kan der laves gulvbelægning til vådrum, der er skridhæmmende uden stor friktionsmodstand ved gulvvask? Kan robotter helt varetage rengøringen? Vi efterspørger en løsning der sikrer miljøet (vandforbrug og kemikalier), samt tilgodeser arbejdsmiljøet for medarbejderne. Vi efterspørger rengøringsvenlige materialer eller en løsning, hvor rengøringen minimeres væsentligt. 4
Tema 1.5. VASKETØJSHÅNDTERING Bordformand: Bente Skovhus Nielsson, ass. leder, plejehjemmet Uttrupgaard Medarbejderne bruger forholdsmæssigt meget tid på transport af vasketøj fra lejlighed til vaskemaskinen. Bruger også forholdsmæssig meget tid på sortering og sammenlægning af tøj. Kan der laves transportable løsninger til håndtering af vasketøj? Kan der findes fuldt automatiseret løsning til hele processen omkring håndtering af vasketøj? Kan der laves et system så tøjet sorteres til den beboer det tilhører? Findes der centrale eller decentrale løsninger der minimerer tidsforbruget. Integrerede løsninger, der kan sikre håndtering af vasketøj uden forbrug af medarbejderressourcer. Tema 1.6. UDDANNELSE & REKRUTTERING Bordformand: Kis Lund, plejehjemsleder, plejehjemmet Elmely Medarbejderne bruger i dag ikke mange teknologiske løsninger. Der arbejdes generelt ud fra faste rutiner, vagtplaner og små teams i boenheder med 10 til 15 beboer. De forskellige faggrupper er forskellige steder i ældreområdet. Kan der være ét team af tværfaglige medarbejdere der arbejder vertikalt på plejehjemmet ud fra beboernes behov? Kan der laves fleksible vagtplaner der efterkommer beboernes behov og medarbejdernes ønsker? Kan der skabes en uddannelse der har fokus på en arbejdsplads som er et Living Lab og hvor den moderne ældre bor og som stiller krav til egen tilværelse? Vi efterspørger et uddannelsesforløb der udvikler tværfagligheden, formidler en kulturændring i arbejdsmetoder og ruster medarbejderne til at arbejde med nye teknologiske løsninger. En uddannelse der har fokus på kommunikation og teamdannelse. Vi efterspørger en vagtplanløsning der er fleksibel så der kan planlægges for en uge til en måned af gangen, alt efter behov og ønsker. Henholdsvis fra beboeren og medarbejderen. 5
WORKSHOP 2 - Oplevelser, aktiviteter og velfærdsteknologi Facilitator: Kirsten Skovrup, kontorchef, IT- afdelingen, Ældre- og Handicapforvaltningen Workshoppen tager udgangspunkt i at finde løsninger, der kan medvirke til at sikre en bedre livskvalitet for beboerne. Der fokuseres på afdækning og udforskning af teknologier, praksisser og aktiviteter, der kan sikre en bedre trivsel for beboerne. Målet er at bibeholde og udvide beboernes funktionsniveau gennem f.eks. træning, øget interaktion med pårørende, andre beboere eller ens bredere sociale netværk på eller udenfor plejehjemmet. Derigennem skabes der basis for en øget grad af personlig selvudvikling og selvhjulpethed. Workshoppen kan afdække løsninger baseret på eksisterende teknologi, som allerede er i brug på plejeområdet - eller som kan overføres og testes fra andre områder. Der kan også opstilles konkrete forslag til nyudvikling af teknologi og metoder. Tema 2.1. INFORMATIONS- OG NYHEDSFORMIDLING Bordformand: Tina Olsen, centerleder, Sulsted Ældrecenter Det kan være svært at orientere sig om, hvad der foregår på plejehjemmet. Beboerne og de pårørende vil gerne følge med i både hvad der foregår indenfor murene på plejehjemmet og hvad der foregår i den nære omverden. Personalet anvender en del tid med at svare på forespørgsler fra beboere og pårørende om livet på plejehjemmet. Hvordan informeres beboere, pårørende og personale om hvad der foregår på plejehjemmet? Hvordan skabes en platform til kommunikation mellem beboerne og pårørende? Hvordan får vi bragt verden udenfor ind på plejehjemmet? Vi efterspørger en løsning der indeholder informationer og nyheder om både plejehjemmet og den omgivende verden, såvel nær som fjern, og som gør beboere og pårørende mere selvhjulpne, fordi de er i stand til at orientere sig. Tema 2.2. ENSOMHED Bordformand: Rasmus Bech Frandsen, bygherrerådgiver, Kuben Management A/S For en del af beboerne på plejehjemmet er det forbundet med sorg at komme på plejehjem. Man er klar over, at det er den sidste bolig man har, man har måske lige mistet sin ægtefælle, vennerne er også ofte væk og børn og børnebørn har ikke tid eller er bosiddende andre steder i landet. Venskaber på plejehjemmet kan reducere de ældres ensomhedsfølelse og skabe tilhør til det ny sted. Hvordan kan man gøre beboerne nysgerrige efter at deltage i det sociale liv på plejehjemmet? Hvordan skaber man venskaber på plejehjemmet? Hvad kan personalet gøre for at blive bedre til at takle beboernes ensomhedsfølelse? 6
Vi efterspørger værktøjer, såvel digitale som ikke digitale, der kan være med til at give beboeren lyst til samvær og oplevelser og dermed mindske følelsen af ensomhed. Tema 2.3. FYSISK INAKTIVITET Bordformand: Pia Haugaard, aktivitetsmedarbejder, aktivitetscenter Nord Regelmæssig fysisk træning kan vedligeholde og endda forbedre den fysiske funktionsevne. Det gælder også for ældre i plejehjemsboliger, der har forskellige former for funktionsnedsættelser. I nogle tilfælde kan regelmæssig træning endda føre til større selvhjulpenhed. Motion giver desuden større velvære og bedre trivsel. Hvordan motiverer man de ældre til regelmæssig fysisk træning? Hvordan kan beboerne holde deres funktionsevne intakt? Hvordan kan man arbejde med det individuelt og i fællesskab? Kan de fysiske omgivelser hjælpe med til at bibeholde funktionsevnen? Vi efterspørger træningsformer og programmer der kan være med til hjælpe den ældre med at fastholde den funktionsevne man har, måske endda forbedre den. Tema 2.4. SANSESTIMULERING Bordformand: Aase Marie Ottesen, projektleder UCN De fysiske omgivelser og de rum vi opholder os i, giver en påvirkning af vores sanser. Et rum kan indeholde elementer, der stimulerer duft, smag, syn, høre eller følesansen, men også muskel-, led- og balancesansen. Et rum med sanseoplevelser vil kunne danne betydning for den der opholder sig i rummet. Kan hjemmets lys designes til at følge døgnets rytme? Kan man designe et lydbillede til den enkelte bolig og til fællesrum? Kan dufte indgå i sansestimuleringen? Vi efterspørger en atmosfære- designløsning der indeholder lys og lyd og anden sansestimulering. Tema 2.5. SOCIALE NETVÆRK Bordformand: Troels Borup Andersen, konsulent for træningsområdet, Ældre- og Handicapforvaltningen Plejehjemmet har 70 beboere, der bor på 4 etager. Det er ikke sikkert at de beboere man har mest til fælles med bor på samme etage. Det at have venner i nærmiljøet giver en følelse af identitet og ikke at være alene. Det kan også være man har venner eller familie udenfor plejehjemmet som man gerne fortsat vil danne netværk med, så man f.eks. kan bede om der er én i netværket der har tid til at komme på besøg eller gå en tur. Et godt socialt netværk har betydning for beboernes trivsel både fysisk og psykisk. 7
Hvordan skaber man sociale netværk på tværs i plejehjemmet? Kan man opbygge sociale netværk med personer og grupper udenfor plejehjemmet? Kan man skabe sociale netværk på tværs af plejehjem f.eks. i kommunen eller i landet? Vi efterspørger en let tilgængelig digital løsning, der kan anvendes til at skabe sociale netværk Tema 2.6. ERINDRING, LIVSGLÆDE & FREMTID Bordformand: Hanne Kræfting, aktivitetsleder, aktivitetscenter Nord, Ældre- og Handicapforvaltningen Erindringen spiller en meget vigtig rolle, når man bliver ældre, korttidshukommelsen bliver svagere, Den ældre erindrer oplevelser fra fortiden via kulturelle genstande som bohave, pyntegenstande, planter, billeder, lyde og dufte, som tilskrives individuel værdi og betydning. At have lyst til at deltage i livet på plejehjemmet og de aktiviteter der foregår, er vigtige for glæden ved at være på plejehjemmet. Kan man indbygge erindringsspor på plejehjemmet? Hvordan bevarer man livsglæden, når man taber funktionsevne og bliver svagere både fysisk og mentalt? Har man en fremtid, når man kommer på plejehjem? Vi efterspørger idéer og metoder til at arbejde med erindring, livsglæde og fremtid. 8
WORKSHOP 3 - Arkitektur, fleksibilitet, velfærdsteknologi og bæredygtighed Facilitator: Lars Emborg, Souschef, Nørresundby Boligselskab Workshoppen tager udgangspunkt i at finde løsninger, der udnytter teknologi, design og de seneste byggetekniske metoder til at skabe en fleksibel, dynamisk og levende bygning. Fokus er at afdække erfaringer, teknologier og løsninger, der skaber en sammensmeltning mellem funktionalitet, hjemlighed og design, der sikrer gode arbejdsforhold og høj livskvalitet, samt skaber rammer for bæredygtighed på alle niveauer. Såvel kendte, som anbefalinger fra arbejdsgruppe 1 og 2 mht. teknik og hjælpemidler, indpasset i Workshoppen kan afdække løsninger baseret på eksisterende teknologi, som allerede er i brug på plejeområdet - eller som kan overføres og testes fra andre områder. Der kan også opstilles konkrete forslag til nyudvikling af teknologi og metoder. Tema 3.1. BADEVÆRELSET Bordformand: Henning R. Christensen, konsulent, bygningsafsnittet, Ældre- og Handicapforvaltningen Den enkelte borger/bruger oplever badeværelset som stort, koldt og svært at bevæge sig rundt i på egen hånd. Evt. overskydende m2 kunne anvendes mere hensigtsmæssigt i soverum og/eller stuen. Kan der indrettes fleksibilitet mht. vægge og installationer så det øger selvhjulpenheden? Er loftlifte løsningen? Kan installationer være faste i vægge i forhold til fremtidens højteknologiske sanitet? Vi efterspørger integrerede løsninger der sikre høj grad af selvhjulpenhed, kan minimere m2- kravet til rummet og som samtidig designmæssigt signalere hjemlighed og ikke institutionspræg. Tema 3.2. OPHOLDSTUEN Bordformand: Jytte Kiilsgaard, plejehjemsleder, plejehjemmet Fjordparken Stuen i en 2- rums plejebolig opleves lille og typisk som en gennemgang fra entré til soverum / badeværelse. Kan der indbygges en fleksibel væg mellem soverum og stue således disse rum kan variere i størrelse efter plejebehov? Kan der laves en planløsning hvor stuen ikke opleves som en del af gangen fra entré til badeværelse? Vi efterspørger løsninger der sikre en harmonisk indretning og samtidig har fokus på selvhjulpenhed ved at integrere hjælpemidler som greb, m.v. 9
Tema 3.3. KØKKENFACILITETER Bordformand: Niels Henrik Petersen, arkitekt, bygningsafsnittet, Ældre- og Handicapforvaltningen Køkkenet skal indrettes men bruges typisk ikke eller kun meget lidt. Køkkenelementer tager derfor plads som kunne anvendes mere hensigtsmæssigt. Kan der indbygges et standard mini- køkken modul integreret i væg eller skab således køkkenet som udgangspunkt er gemt væk. Kan køkkenet integreres med øvrige funktioner, skabe, depotrum, m.v. En designmæssig løsning der nemt skjuler køkkenet når det ikke bruges og hurtigt og tilgængeligt kan åbnes gerne med minimal indsats fra personalet. Vi efterspørger en kendt løsning eksempelvis fra hotelverdenen. Tema 3.4. GANGAREALER Bordformand: Vibeke V. Kristensen, plejehjemsleder, plejehjemmet Uttrupgaard Gangarealer opleves ofte som lange og triste uden stimulering af sanserne. Kan der indbygges lys og lyd på gangene som stimulere sanser og samtidig virker som orientering? Kan gange indrettes således optræning bliver en naturlig del af hverdagen ved hjælp af teknologiske hjælpemidler eller ved at anvende bygningen interaktivt? Vi efterspørger integrerede løsninger på lys og lyd som kan anvendes i hele bygningen. Tema 3.5. FOYER Bordformand: Per Jensen, sekretariatsleder, Ældre- og Handicapforvaltningen Orienteringsevnen ved ankomst til et plejehjem er oftest ikke brugervenlig. Ved indretning af en større foyer (hotellobby) kan rummet virke uoverskuelig og svært at finde rundt. De forskellige funktioner i foyeren skal opdeles pga. forskellige behov til lys, lyd, ro mv. Kan der indrettes en foyer á la hotellobby hvor rumdelere skaber små rum i rummet? Kan der anvendes interaktive info- skærme som guide til den øvrige del af huset? Vi efterspørger løsninger på hvordan borgere oplever den bedste modtagelse og information i foyeren. 10
Tema 3.6. PRIVATLIV OG FÆLLESLIV Bordformand: Bo Staal, plejehjemsleder, Lindholm plejehjem Der ønskes skabt 3 niveauer af liv. Fra det individuelle i egen bolig til semi- privat på etagerne i de tematiserede rum, til det store fællesskab i stueplan med foyer, aktivitetscenter og restauranten. Hvordan løser man logistikken, når beboere skal serviceres i egen lejlighed, i bolig- fællesarealet og i stueetagens restaurant, fitness- center m.v. Er der teknologiløsninger der kan medvirke til, at løse opgaverne? Vi efterspørger løsninger der sikrer en effektiv og hensigtsmæssig sammenhængende logistik i huset. 11
WORKSHOP 4 Sundheds- og velfærdsteknologi Facilitator: Finn Allan Larsen, projektleder, BIOMED Community Workshoppen søger løsninger, der kan forbedre livskvaliteten for beboere og som er arbejdskraftbesparende for personale. Der fokuseres på metoder og teknologi, der kan understøtte beboernes trivsel, tryghed og selvhjulpethed i dagligdagen. Der ses også på medicinsk teknologi til diagnose, behandling og pleje. Workshoppen kan afdække løsninger baseret på eksisterende teknologi eller som kan overføres og testes fra andre områder. Der kan også opstilles konkrete forslag til ny teknologi og produkter. Tema 4.1. REHABILITERING & TRÆNING Konsulent Niels Rygaard, IT- afdelingen, Ældre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Rehabilitering handler om at komme sig efter sygdom. En stor del af rehabilitering sker ved fysisk og mental genoptræning, der skal give mere selvhjulpethed og bedre livskvalitet. Hvordan bevarer man bedst effekten af rehabilitering med opfølgende træning og kan en større del af træningen gøres på egen hånd eller med en virtuel træner? Hvordan giver det mening på et plejehjem? Mange computerspil og spilplatforme er designet til underholdning og bruges af især unge mennesker. Kan man med få ændringer tilrette disse systemer til ældre i forbindelse med rehabilitering. Kan man lave systemer, der er lette at håndtere, motiverende at anvende og med mulighed for fællesskab omkring det. Løsninger der giver borgerne bedre og hurtigere rehabilitering. Mere viden om træning alle steder til personalet. Der efterspørges løsninger, der fokuserer på den enkelte beboers behov, som er motiverende, så det opleves som underholdning. Den viden som findes hos personalet skal i større udstrækning kunne lægges ind i systemer, så rehabilitering i større omfang kan ske på egen hånd. Tema 4.2. TELEMEDICIN & MEDICINHÅNDTERING Bordformand: Ole Hejlesen, professor, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi, Aalborg Universitet Beboere på plejehjem bliver ofte syge. Det gælder både aldersrelaterede sygdomme som f.eks osteoporose, og kroniske sygdomme som f.eks. diabetes. Personalet bruger meget tid på medicinhåndtering og at sikre, at beboerne tager medicinen til tiden. Kan robotter håndtere medicin præcist? Kan en løsning som telemedicin/telekat integreres på Fremtidens Plejehjem? Der efterspørges løsninger, der er tidsbesparende ved medicinering, og at beboerne har mulighed for at tage mere ansvar for egen medicinindtagelse. Personale og beboere skal være mindre afhængige af tid og sted, som f.eks. lægekonsultationer. 12
Tema 4.3. HJÆLPEMIDLER Bordformand: Leder Inga Fryd, Hjælpemiddeldepotet, Ældre- og Handicapforvaltningen Hvem hjælper hjælpemidler? Beboere på plejehjem er i mange tilfælde ikke selvhjulpne på trods af de hjælpemidler, der findes i dag. Kørestolen skal ofte køres af en hjælper, toiletbesøg og vask skal alligevel foretages med hjælp fra personale og lifte skal ofte betjenes af hjælpere. Hvilke muligheder er der med stationære og flytbare løsninger såvel ude som i hjemmet, som beboere og personale kan anvende? Der findes allerede nu skylle- tørre toiletter, der er 100 % selvbetjente. Kan man forestille sig hjælpemidler, som beboeren selv kan betjene og gøre til en del af ens egen bevægelse? Vi efterspørger løsninger der kan gøre, at den ældre kan forflytte sig selv uden hjælp. Der er behov for løsninger, der gør den ældre mere selvhjulpen i dagligdags gøremål i hjemmet, personlig pleje, ved indkøb, på rejse. Der er behov for løsninger, som skaber mere værdighed og dermed livskvalitet, og der er brug for bedre arbejdsmiljø for de ansatte. Tema 4.4. FALDULYKKER OG SENSORER Bordformand: Uffe Læssøe, lektor, Fysioterapeutuddannelsen, University College Nordjylland Faldulykker optræder hyppigt blandt ældre. Konsekvenserne kan være store, hvorfor man søger at identificere ældre i faldrisiko og forebygge fald. Udfordringen er at finde metoder til at komme fald i forkøbet. Kan der installeres sensorer i omgivelserne eller på beboerne, der alarmerer personalet, hvis beboeren er i farezonen for at falde, f.eks. ved svimmelhed eller ved risikobetonede situationer? Der efterspørges løsninger, der alarmerer personale og beboeren og dermed gør opmærksom på risikoen for faldulykker. Der ønskes løsninger som minimerer faldrisiko og samtidig giver tryghed og bevægelsesfrihed. Tema 4.5. MONITORERING OG OVERVÅGNING Bordformand: Anna Fricke, Business Manager Innovation Master, Gabriel A/S Personalet bruger meget tid på at kontrollere beboernes tal. Nogle beboere med demens går hjemmefra og bliver væk. Der er behov for nye metoder til overvågning og indsamling af data. Men samtidig er overvågning en form for magtanvendelse, som kræver samtykke af beboeren. Kan beboerne, omgivelserne eller tøj udstyres med sensorer eller alarmer, der kontrollerer uregelmæssigheder i blodtryk/blodsukker/hjertefrekvens? Hvordan kan vi sikre, at beboerne trygt kan færdes frit inde og ude (uden at blive væk )? 13
Vi efterspørger løsninger, der kan sikre beboeres og personales tryghed med hensyn til kontrol af tal, der samtidig er tidsbesparende. Der efterspørges også løsninger, der kan sikre beboernes frie færden inden for og uden for plejehjemmet. 14