Indeklimaproblemer Anvendelse af byfornyelses- og byggeloven EnviNa Jord Årsmøde, den 6. oktober 2016 Specialistadvokat (L) Jacob Brandt
Indeklimaproblemer og byggelovens 14 Fredericia-dommen (U.2009.1061V)
Byggelovens 14 Bebyggelse, ejendommes ubebyggede arealer og derpå værende indretninger skal holdes i forsvarlig stand, således at de ikke frembyder fare for ejendommens beboere eller andre eller på anden måde er behæftet med væsentlige mangler.
Byggelovens 17, stk. 1 og 2 17. Det påhviler den til enhver tid værende ejer af en ejendom at berigtige forhold, som er i strid med denne lov eller de i medfør af loven udfærdigede forskrifter. Stk. 2. Efterkommer ejeren eller brugeren ikke et af kommunalbestyrelsen meddelt påbud om at berigtige et ulovligt forhold
Byggelovens 16A, stk. 3 Bliver kommunalbestyrelsen opmærksom på et ulovligt forhold, skal den søge forholdet lovliggjort, medmindre det er ganske underordnet betydning Klassisk bestemmelse der eksempelvis findes tilsvarende i miljøbeskyttelseslovens 68 eller planlovens 51, stk. 5: Tilsynsmyndigheden skal foranledige et ulovligt forhold lovliggjort, medmindre forholdet har underordnet betydning
Historik Fokus på myndighedsrolle 2007: Kortlægning af Danmarksgade mhp. offentlig indsats 7 1 1962-1975: Renseri i Købmagergade => jordforurening 2006: Påbud fra kommune om afværge i Danmarksgade. Stævning indenfor 6 måneders fristen 6 Grundejer påbegynder undersøgelser 2005: Kortlægning af Købmagergade og underretning om problemer i Danmarksgade 5 4 3 2 Sagsøger køber ejd. 2004-2005: Amtet laver yderligere undersøgelser 1990: Købmagergade kortlagt som mulig forurenet, jf. affaldsdepotloven 2000-2001: Amtet undersøger
Retssagens materielle omdrejningspunkt Er der hjemmel i byggelovens 14, jf. 17 og 18, til påbud til grundejer om at bringe udbedre et forurenet indeklima? Og som sagen udviklede sig: Er der hjemmel i byggelovens 14, jf. 17 og 18, til påbud til grundejer om at udbedre et forurenet indeklima, når regionen planlægger en offentlig indsats?
Parternes hovedsynspunkter Sagsøger: Jordforureningsloven er lex specialis, og byggeloven kan derfor ikke finde anvendelse. Sagsøgte: Efter sin ordlyd finder byggeloven anvendelse, og det kræver særlige holdepunkter i jordforureningsloven eller dennes forarbejder, hvis byggeloven ikke skulle finde anvendelse, herunder i den konkrete situation.
Jordforureningsudvalgets betænkning fra 1996 Hovedbudskabet: Den uskyldige grundejer skal ikke bære udgiften til afhjælpning af indeklima, når alle andre miljøproblemer på ejendommen skal afhjælpes på det offentliges regning. Jordforureningsloven har forrang Visse undtagelser: Hvis der ikke laves en offentlig indsats, finder byggelovgivningen anvendelse, hvis der er behov for en indsats mod dårligt indeklima
Jordforureningsudvalgets betænkning fra 1996 Hertil kommer, at den offentlige indsats efter jordforureningsloven, at den offentlige indsats efter jordforureningsloven skal miljømæssigt prioriteres. Finder bygningsmyndigheden sagen mere hastende vil byggeloven således fortsat kunne anvendes Politisk/ministerielt kompromis?
Vestre landsret: Kommunen berettiget til at udstede påbud Ovenstående citat, særligt de sidste 2 punktummer, kan give anledning til tvivl om, hvorvidt det med vedtagelsen af lov om forurenet jord har været hensigten at sætte byggelovens regler om påbud ud af kraft i disse tilfælde. Der er i forslaget til lov om forurenet jord henvist til betænkningen generelt, men ikke konkret til de anførte afsnit, og det fremgår ikke på anden måde af lovens forarbejder, at det efter vedtagelsen af lov om forurenet jord skulle være udelukket at udstede et påbud efter byggeloven, når der konstateres indeklimaproblemer som følge af jordforurening
Hvornår aktiveres byggeloven? Jordforureningslovens 66, stk. 4: Regionsrådet skal underrette den stedlige byggemyndighed, hvis regionsrådet konstaterer indeklimaproblemer på en boligejendom som følge af jordforurening. Byggelovens anvendelse er afhængig problemets løsning under jordforureningsloven Finder bygningsmyndigheden sagen mere hastende vil byggeloven således fortsat kunne anvendes
Den formelle side af sagen Sagsøger mente, at kommunen ved sin sagsbehandling havde tilsidesat officialprincippet, og de forvaltningsretlige krav om klarhed og bestemthed Kommunens inddragelse af proportionalitetsprincippet spiller også en rolle
Officialprincippet Kommunen havde forureningsundersøgelser (fra Vejle Amt), der påviste risiko for sundhedsskadelig indeklimapåvirkning, embedslægens udtalelse om, at der var et uacceptabelt indeklima i boligerne, og at der burde iværksættes afhjælpende foranstaltninger. Kommunen havde ikke præcist kendskab til, hvordan PCE-forureningen påvirkede indeklimaet, hvad der skulle til for, at indeklimaet blev bragt i orden.
Landsretten om officialprincippet Landsretten har i den forbindelse tillige lagt vægt på, at de oplysninger, der er beskrevet i kommunens varslingsskrivelse af 22. februar 2006, udgjorde et tilstrækkeligt grundlag for afgivelse af et påbud
Klarhed og bestemthed Påbudets formulering: De skal gennemføre fysiske tiltag til sikring af indeklimaet i alle boliger i Deres ejendom beliggende Danmarksgade (XX) i Frederica. Det skal som minimum sikre, at Miljøstyrelsens afdampningskriterium for PCE (tetrachlorethylen), som er 6 mikrogram/m3, overholdes
Proportionalitet Påbudets formulering: Hvis det mod forventning viser sig umuligt at overholde kravet uden anvendelse af ekstraordinært store økonomiske midler, skal der sendes en økonomisk-teknisk redegørelse til kommunen, som herefter, under iagttagelse af proportionalitetsprincippet, vil tage sagen op til fornyet vurdering. Herunder om der fortsat vil kunne være boliger i ejendommen.
Landsretten om proportionalitet ligesom det bemærkes, at det følger af påbuddet, at kommunen vil varetage proportionalitetshensynet og om nødvendigt tage sagen op til fornyet vurdering, såfremt det måtte vise sig umuligt at overholde påbuddet uden anvendelse af ekstraordinært store økonomiske midler.
Er der hjemmel til undersøgelsespåbud? Officialprincippet Udg. pkt.: Forvaltningen sikrer sagen tilstrækkeligt og korrekt oplyst. Fravigelse kræver normalt en ansøgningssituation eller udtrykkelig hjemmel Eksempelvis jordforureningslovens 40 eller miljøbeskyttelseslovens 72 Kommunen bør der i videst mulig omfang samarbejde med regionen om sagens oplysning Kommunen kan desuden søge rådgivning hos embedslægen Grundlæggende bør kommunen undgå at vælte omkostningerne ved sagens oplysning over på grundejeren.
For yderligere baggrund Se artikler i Tidsskrift for Miljø: Jacob Brandt, Byggeloven finder (stadig) anvendelse på indeklimaproblemer fra jordforurening, nr. 8, 2014, s. 251-254. Peter Pagh, Er der hjemmel til byggelovspåbud til ejer ved jordforurening?, nr. 9, 2014, s. 294-297 Send evt. en e-mail til jab@bechbruun.com, så sender jeg artiklerne
Indeklimaproblemer og byfornyelsesloven
22 Byfornyelseslovens kap 9 om kondemnering af sundhedsog brandfarlige boliger Kommunerne er i henhold til bestemmelserne i byfornyelseslovens kap. 9 forpligtede til at føre tilsyn med sundhedsfarlige boliger. Det følger således af lovens 75, stk. 1, at: Kommunalbestyrelsen skal efter retningslinjer, som den selv fastsætter, jf. dog stk. 6, føre tilsyn med ejendomme, som benyttes til beboelse og ophold, når det vurderes, at disse ejendomme ved deres beliggenhed, indretning eller andre forhold er sundhedsfarlige eller brandfarlige. Kapitlet indeholder endvidere hjemmel til, at kommunerne kan meddele påbud om afhjælpning af sundhedsfare samt forbud mod ophold i kondemnable bygninger.
23 Kommunens tilsynspligt Kommunalbestyrelsens vurdering af, om benyttelsen af en bolig er forbundet med sundhedsfare, er skønspræget, idet byfornyelsesloven i 75, stk. 3-4, dog udtrykkeligt fastsætter forskellige mindstekrav Byfornyelseslovens 75, stk. 3, nr. 5: Alle beboelses- og opholdsrum skal have et tilfredsstillende indeklima Med undtagelse af tilfælde, hvor en bolig lider af helt åbenlyse mangler, vil det derfor være nødvendigt at foretage en konkret vurdering.
24 Lovens anvendelsesområde jordforurening? Udlændinge- Integrations- og Boligministeriets vejledning om kondemnering indeholder følgende fortolkningsbidrag vedrørende samme problemstilling i relation til byfornyelsesloven: Hvis der ifølge anden lovgivning foreligger ulovlige forhold vedrørende ejendommen, behandles disse forhold efter den lovgivning, de er i strid med og af den myndighed, som varetager den pågældende lovgivning. Det forhold, at der gribes ind efter anden lovgivning, tilsidesætter dog ikke kommunalbestyrelsens forpligtelse til at gribe ind efter byfornyelseslovens kondemneringsbestemmelser, hvis der foreligger nærliggende fare.
25 Lovens anvendelsesområde jordforurening? Kommunernes selvstændige forpligtelse til at føre tilsyn med boliger, der er sundhedsfarlige, uanset om årsagen er jordforurening, er ligeledes fastslået i MAD2002.1302B. Sagen faktiske omstændigheder: Et amt havde i 1984 undersøgt en ejendom, der siden 1950 erne var blevet og fortsat blev anvendt til renseri. Undersøgelsen fastslog, at der var en betydelig forurening under ejendomme, der kunne udgøre en sundhedsrisiko for den eksisterende anvendelse af de nærmeste naboejendomme. Sagen blev oversendt til kommunen med bemærkning om, at renseriejendommen ville blive registreret som affaldsdepot efter de dagældende regler, men at sagen i øvrigt skulle behandles af kommunen, det renseriet fortsat var i drift.
26 Lovens anvendelsesområde jordforurening? Sagens faktiske omstændigheder (fortsat): Kommunen henlagde sagen uden at orientere ejerne af naboejendommene om den eksisterende forureningsrisiko, idet kommunen vurderede, at der ikke var grundlag for at udstede et påbud om oprensning. I forbindelse med, at naboejendommen blev sat til salg i 1998, påviste en indeklimaundersøgelse, at indeluften i boligen udgjorde en sundhedsmæssig risiko. Ejendommen var usælgelig, indtil den blev ryddet op i 2001 efter værditabsloven. Ejeren anlagde herefter sag mod kommunen med påstand om, at kommunen havde tilsidesat sin tilsynsforpligtelse efter byfornyelsesloven.
27 Lovens anvendelsesområde jordforurening? Byretten: Efter den dagældende byfornyelseslovs 70 skulle kommunalbestyrelsen føre tilsyn med beboelsesejendomme, når det måtte befrygtes, at disse ejendomme ved deres beliggenhed, indretning eller andre forhold, var sundhedsfarlige. Hverken den omstændighed, at bestemmelsen ikke på daværende tidspunkt indeholdt en bestemmelse om, at kommunalbestyrelsen i forbindelse med skønnet over, om benyttelsen til boliger var forbundet med sundhedsfare, også skulle være opmærksom på indeklimaet, eller det forhold, at den mulige sundhedsfare hidrørte fra en jordforurening på en naboejendom, findes at medføre, at sagen ikke kunne behandles efter byfornyelsesloven.
28 Sagens oplysning Byfornyelsesloven indeholder ikke i lighed med miljøbeskyttelseslovens 72 eller jordforureningslovens 40 særskilt hjemmel til at meddele påbud om undersøgelse af en forurening med henblik på at klarlægge, hvordan en afgørelse om afværge skal målrettes og udformes. Det er som følge heraf kommunalbestyrelsens ansvar at oplyse sagen tilstrækkeligt, jf. det forvaltningsretlige officialprincip. Kommunen vil dog ofte kunne støtte sig til oplysninger fra regionen, idet regionens undersøgelser ofte vil være årsagen til, at man er blevet opmærksom på indeklimaproblemer
29 Mulighed for at udstede forbud I tilfælde af konstateret sundhedsfare har kommunalbestyrelsen pligt til at gribe ind ved at nedlægge forbud mod bygningens benyttelse til beboelse eller ophold for mennesker, jf. byfornyelseslovens 76, stk. 1 Skønnes en bygnings benyttelse forbundet med sundhedsfare eller brandfare, jf. 75, stk. 1-5, kan kommunalbestyrelsen nedlægge forbud mod, at bygningen eller en del af denne benyttes til beboelse eller ophold for mennesker (kondemnering). Kommunalbestyrelsen fastsætter en frist for fraflytning af den sundhedsfarlige bygning, der kan variere alt afhængigt af karakteren af sundhedsfaren.
30 Muligheden for at udstede påbud Hvis kommunalbestyrelsen skønner, at benyttelsen af en bygning er forbundet med sundhedsfare, kan kommunalbestyrelsen efter byfornyelseslovens 75a, stk. 1, meddele påbud til grundejer om at gennemføre foranstaltninger, som afhjælper faren. Byfornyelsesloven bygger således på et grundejeransvar i modsætning til jordforureningsloven, som bygger på et forureneransvar. Der kan dog ikke meddeles påbud, hvis der ikke er truffet afgørelse om forbud (kondemnering)
31 Muligheden for at udstede påbud Proportionalitetsprincippet er desuden kodificeret i byfornyelsesloven Det skal ud fra en samlet økonomisk og bebyggelses-, brand- og sundhedsmæssig vurdering være rimeligt, at der gennemføres foranstaltninger, der afhjælper faren. Her lægges vægt på omkostningerne forbundet med afhjælpning set i forhold til lokaliteternes standard efter arbejdernes gennemførelse, herunder bygningens restlevetid Kommunalbestyrelsen har derfor først og fremmest til opgave at vurdere, om det ud fra en samlet betragtning er økonomisk forsvarligt at meddele påbud om afhjælpning af kondemnable forhold.
32 Muligheden for at udstede påbud Yderligere skal der være tale om foranstaltninger, som afhjælper faren. Påbudte foranstaltninger skal altså være egnede til at afhjælpe de sundhedsfarlige indeklimaforhold med henblik på igen at gøre bygningen benyttelig til sit hidtidige formål. Kan sundhedsfaren for eksempel afhjælpes ved, at gulvet tætnes eller aktiv ventilation etableres, vil der i lyset af proportionalitetsprincippet alene være hjemmel til at påbyde sådanne mindre bebyrdende foranstaltninger.
33 Genhusning Såfremt en bolig ikke har et tilfredsstillende indeklima, og den derfor er sundhedsfarlig er det kommunens opgave i medfør af byfornyelsesloven at gennemføre en genhusning boligens beboere. Genhusning kan ske enten midlertidigt eller permanent. Byfornyelseslovens bestemmelser om genhusning spiller sammen med jordforureningsloven, der i 66, stk. 4, bestemmer at en region, som konstaterer indeklimaproblemer i en bolig som følge af jordforureningen, er forpligtet til at underrette kommunen herom. Bestemmelsen i 66, stk. 4, skal sikre, at kommunen så tidligt i forløbet som muligt kan varetage sine forpligtelser efter navnlig bygge- og byfornyelsesloven.
34 Koordinering af sagsbehandlingen Pligten til at initiere en selvstændig sagsbehandling efter byfornyelsesloven afskærer dog ikke kommunen fra at koordinere sin sagsbehandling med regionen. Hvis der er udsigt til, at regionen agter at løse indeklimaproblemet i medfør af jordforureningslovens kap. 3, bør kommunen være tilbageholdende med at meddele afgørelse om påbud eller forbud efter byfornyelsesloven. Dette følger af Fredericia-dommen og betænkning 2/1996, som fastslår, at grundejeransvaret først bør komme i spil, når jordforureningslovens håndtag er utilstrækkelige Hvis faren er nærliggende, skal der dog gribes ind efter byfornyelsesloven
35 For yderligere info Artikel i Tidsskrift for Miljø, nr. 3, marts 2016, s. 99 Jacob Brandt og Sofie Dehlholm Holst Indeklimaproblemer og byfornyelse
Påbudsmuligheder ved pesticidforurening (punktkilder) EnviNa Jord Årsmøde, den 6. oktober 2016 Specialistadvokat (L) Jacob Brandt
37 Pestidicidforurening Jordforureningsloven 2, stk. 3: Loven omfatter ikke jord påvirket af jordbrugsmæssig spredning af slam, gødning og pesticider mv. Hvornår finder JFL anvendelse? Forarbejderne: Årsagen til denne undtagelse er, at lovens virkemidler og indgrebsmuligheder generelt er uegnede til at løse problemer i forbindelse med jordbrugsmæssig spredning af slam, gødning og pesticider, hvor der typisk er tale om en grundvandsproblematisk fladeforurening, hvor forureningskilden er fordelt mere eller mindre jævnt over et større areal Undtagelsen skal fortolkes bredt Punktkilder i landbrug, skovbrug og gartneri m.v., f.eks. forurening fra spild eller fra nedgravning af kemikalier, er omfattet af loven
38 Pestidicidforurening Hvad er en punktkilde? Miljøprojekt nr. 843/2003: Diffus forurening har normalt en stor geografisk udstrækning og en relativt lille kildestyrke pr. arealenhed. Diffus forurening stammer primært fra landbrugets anvendelse af kunstgødning og pesticider i jord og på afgrøder en kilde af begrænset arealmæssigt omfang, som dog typisk medfører en højere forureningsgrad pr. arealmæssig enhed end den diffuse kildeforurening Lovbemærkningerne om tvivlstilfælde: ved intensiv planteproduktion eller sprøjtning på et forholdsvist lille areal, f.eks. et bed eller et væksthus, hvor»spredning«af gødning og pesticider har karakter af en punktkilde. Konkret vurdering Årsagen til forureningen, afgrænsning af området, typisk anvendelse osv.
39
40 Pestidicidforurening Påbudsmulighederne Jordforureningsloven Undersøgelsespåbud ( 40): Den mulige udledning fra anlæg eller virksomhed er (overvejende sandsynligt) fortsat efter 1. januar 1992 Kan meddeles mulige forurenere (overvejende sandsynligt) Anvendes til at undersøge kilde med henblik på afværge heraf Adressat er både Virksomheder ( 41, stk. 3, nr. 1): ubetinget ansvarsgrundlag Andre, herunder privatpersoner: uforsvarlig adfærd
41 Pestidicidforurening Påbudsmulighederne - jordforureningsloven Undersøgelsespåbud ( 40): Anvendelse på pesticidpunktkilder: Det kan godtgøres, at der er begrundet mistanke om en pesticidforurening, der skyldes en punktkildeforurening, at det ikke er sædvanlig jordbrugsmæssig spredning at det er overvejende sandsynligt, at forureningen hidrører fra den mulige forureners virksomhed eller anlæg Overvej flere faser, jf. proportionalitetsprincippet
42 Pestidicidforurening Påbudsmulighederne - jordforureningsloven Afværgepåbud ( 41): Forureningen er i det væsentligste sket efter 1. januar 2001 Grundvandsforurening kan tage tid Adressater er de samme som ved 40 Årsagssammenhæng skal godtgøres, da kun forureneren kan meddeles påbud Er en given ejendom den eneste i området, som er pesticidforurenet? Anvendes pesticider i driften af virksomheden? Proportionalitet Flere lige gode fremgangsmåder => billigste skal vælges
43 Pestidicidforurening Påbudsmulighederne - jordforureningsloven Afværgepåbud ( 41): Husk at reagere på viden inden rimelig tid Flere forurenere kan være adressat Selvhjælpshandlinger Mulighed efter fristens udløb Pligt i tilfælde af overhængende alvorlig fare for sundheden og i tilfælde, hvor øjeblikkelige indgreb er påkrævet for at afværge væsentlig forurening eller dennes udbredelse
44 Pestidicidforurening Påbudsmulighederne - miljøbeskyttelsesloven Generelle forbud med forurening af jord, grundvand og overfladevand ( 19 og 27) Hjemmel til at meddele påbud om Undersøgelser ( 72) Afværge, herunder genopretning af hidtidig tilstand ( 69) Konkrete beskyttelsesforanstaltninger af vandforsyningsinteresser ( 24) Pålægge rådighedsindskrænkninger for at sikre nuværende og fremtidige vandforsyningsinteresser ( 26a)
45 Pestidicidforurening Påbudsmulighederne - miljøbeskyttelsesloven Påbud om undersøgelser ( 72) Det skal sandsynliggøres, at adressatens virksomhed kan give eller kan have givet anledning til væsentlig pesticidforurening af grundvandet Krav om rimelig og begrundet mistanke om, at forureningen hidrører fra adressaten Er der sammenhæng mellem virksomhedens aktiviteter og forureningen? Proportionalitetsprincippet Understreget i forarbejderne Adressaten er driftsherren for erhvervsmæssige aktiviteter Krav om rådighed over ejendommen efter 10. februar 1999 ( 83a) Forureningen skal være sket efter 1. januar 1992
46 Pestidicidforurening Påbudsmulighederne - miljøbeskyttelsesloven Påbud om afværge ( 69) Anvendelse forudsætter, at der er tale om et ulovligt forhold Det skal derfor udelukkes, at der er tale om lovlig spredning af pesticider Adressaten er driftsherren for erhvervsmæssige aktiviteter Krav om rådighed over ejendommen efter 10. februar 1999 ( 83a) Forureningen skal være sket efter 1. januar 1992 Selvhjælpshandlinger Mulighed efter fristens udløb Pligt i tilfælde af overhængende alvorlig fare for sundheden og i tilfælde, hvor øjeblikkelige indgreb er påkrævet for at afværge væsentlig forurening eller dennes udbredelse
47 Pestidicidforurening Påbudsmulighederne - miljøbeskyttelsesloven Boringsnære beskyttelsesområder ( 24) Der kan meddeles påbud om eller forbud for at undgå fare for forurening af bestående og fremtidige vandindvindingsanlæg til indvinding af grundvand Områderne fastlægges i overensstemmelse med MST vejledning 2/2007 om boringsnære beskyttelsesområder NST vejledningsnotat af 12. december 2011 NST s præciseret vejledning af 2. juli 2013 (beregning af størrelse) Adressat Ejeren af ejendommen
48 Pestidicidforurening Påbudsmulighederne - miljøbeskyttelsesloven Boringsnære beskyttelsesområder ( 24) Der skal godtgøres, at det er nødvendigt for at undgå fare for forurening af Bestående vandindvindingsanlæg til indvinding af grundvand Fremtidige vandindvindingsanlæg til indvinding af grundvand Det er en forudsætning, at der er tale om en konkret (eksisterende eller planlagt) indvinding, som ønskes benyttet Der skal ikke foreligge en indsatsplan for området Bestemmelsen er ikke begrænset til forurening med pesticider eller nitrat Kan ikke anvendes på jordforurening ( 83c) Bestemmelsen er ikke begrænset til almene vandforsyningsanlæg
49 Pestidicidforurening Påbudsmulighederne - miljøbeskyttelsesloven Rådighedsbegrænsninger ( 26a) Sammenhæng med vandforsyningsloven Kommunen vedtager en indsatsplan for udpegede indsatsområder (VFL 13) Indsatsområder udpeges af ministeren (VFL 11a, stk. 1, nr. 5) kommunen (VFL 13a) Efter VFL 13d kan kommunen eller ejeren af et alment vandforsyningsanlæg for at gennemføre en indsatsplan indgå aftaler om: dyrkningspraksis eller andre restriktioner køb af hele eller dele af ejendommen Landbrugspligt kan være til hinder for aftale (Landbrugslovens 11)
50 Pestidicidforurening Påbudsmulighederne - miljøbeskyttelsesloven Rådighedsbegrænsninger ( 26a) Hvis der ikke kan opnås frivillig aftale, kan MBL 26a bringes i anvendelse Pålæg om tvungne rådighedsbegrænsninger eller andre nødvendige foranstaltninger, som skal sikre nuværende eller fremtidige drikkevandsinteresser mod forurening med bl.a. pesticider Pålæg kan kun meddeles af kommunen Ejeren af alment vandforsyningsanlæg må rette henvendelse til kommunen NB: Området skal være omfattet af indsatsplan
51 Pestidicidforurening Påbudsmulighederne - miljøbeskyttelsesloven Boringsnære beskyttelseszoner ( 24) eller rådighedsbegrænsninger ( 26a) Indgrebet har/kan have karakter af ekspropriation Miljøbeskyttelseslovens 63 ( 24): Spørgsmålet om erstatning afgøres af taksationsmyndighederne Miljøbeskyttelseslovens 64 a ( 26a): Fuldstændig erstatning betales af kommunen Erstatningens størrelse afgøres i tilfælde af uenighed af taksationsmyndighederne
52 Kontakt Jacob Brandt Specialistadvokat København Offentlig virksomhed T +45 72 27 33 63 M +45 25 26 33 63 E jab@bechbruun.com København Danmark Aarhus Danmark Shanghai Kina T +45 72 27 00 00 www.bechbruun.com