FAGBESKRIVELSE Praktik Bilag 1 Praktik Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet Fagets identitet Faget praktik har en grundlæggende betydning for uddannelsens professionsrettede karakter, og faget har dermed den sammenbindende funktion for undervisningen i uddannelsens fag og den studerendes arbejde på praktikskolen. Faget praktik er karakteriseret ved to centrale kompetencer. Dels praktisk/pædagogisk kompetence, der retter sig mod lærerens arbejde med børn og unge, dels analytisk kompetence, der retter sig mod at undersøge egen og andres praksis med henblik på en fortsat udvikling. Faget har derfor fokus på forholdet mellem praktiske og teoretiske erfaringsdannelser som forudsætning for den studerendes egen almene lærerfaglige læring og udvikling. Mål Målet er, at den studerende opnår kompetence til at 1. planlægge, gennemføre og begrunde undervisning, herunder at træffe beslutning om formålstjenlige undervisnings- og arbejds- og organisationsformer med inddragelse af it 2. beskrive elevforudsætninger for såvel enkelte elever som for grupper af elever, 3. lede og udvikle klassens faglige og sociale fællesskab i et demokratisk perspektiv, 4. planlægge i langsigtede og kortsigtede perspektiver, herunder planlægge i vekselvirkning mellem enkeltfaglige forløb og forløb i tværgående emner og problemstillinger i samarbejde med kolleger og elever, 5. evaluere elevernes læring med anvendelse af formålstjenlige evalueringsmetoder, 6. samarbejde med elever, forældre, kolleger og andre ressourcepersoner, 7. observere, beskrive og dokumentere undervisning og andre processer i skolen, og at 8. analysere undervisning og læring med henblik på udvikling af egen undervisning og skolens virksomhed som helhed med inddragelse af professions-, udviklings- og forskningsforankret viden. Målet for det samlede praktikforløb på hver årgang er, at den studerende opnår kompetence til at anvende de centrale kundskabs- og færdighedsområder, der er beskrevet for hvert studieår. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Praktikkens indhold er områder, der vedrører lærerens opgave og ansvar, planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af undervisning, elevers sociale udvikling og samarbejde med forskellige parter. Områderne danner grundlag for samspillet med uddannelsens øvrige fag, både i forbindelse med forberedelse, gennemførelse og efterbehandling af praktikken. Områderne angiver det indholdsmæssige grundlag for et professionsbaseret samvirke mellem uddannelsens teori og praksis. 1
1. STUDIEÅR Indholdet er arbejdet med relationen lærer elev, lærer klasse og lærerens kommunikation og formidling samt læreropgavens etik og klasseledelse. Elevers forskellige faglige, kulturelle og sociale forudsætninger. Udvikling af klassens sociale liv og læringsmiljø Ledelse af undervisning og udvikling af klassens sociale liv. Arbejdet med korte undervisningssekvenser inden for en ramme sat af praktiklæreren og anvendelse af forskellige organisationsformer i undervisningen. Kendskab til anvendte evalueringsformer på praktikskolen. Kendskab til og arbejde med skolens normer og retningslinier for forældresamarbejde og kortere skriftlig kommunikation med forældre. Lærersamarbejdet om klassen. Observation, analyse og vurdering af praksissituationer og elevadfærd. 2. STUDIEÅR Lærerens feedback til elever, lærerens rammesætning af undervisning og af elevers læring samt lærerens opmærksomhed på den enkelte elevs trivsel og udvikling. Elevers forskellige forudsætninger som grundlag for planlægning af undervisning. Ledelse og udvikling af klassens sociale liv og læringsmiljø Ledelse af undervisning og udvikling af klassens sociale liv. Lærerens forskellige måder at forholde sig på, der kan styrke klassens sociale liv og læringsmiljø. Arbejdet med undervisningsforløb i samarbejde med praktiklæreren med variation i pædagogiske og faglige metoder, udarbejdelse af undervisningsplaner i overensstemmelse med skolens og skolefagenes bestemmelser og regelsæt. Inddragelse af forskellige evalueringsredskaber, herunder test. Deltagelse i planlægning af forældresamarbejde, skriftlig information af forældre om undervisningsplan samt skolens organisering af samarbejde i forskellige fora, herunder forskellige former for samarbejde mellem undervisere. Observation, analyse og vurdering af praksisforløb og elevers læring. 2
3. STUDIEÅR Læreren som deltager i kollegialt samarbejde og som deltager i skolens samlede udvikling. Lærerens samarbejde med psykologiske og specialpædagogiske ressourcepersoner. Lærerens indsats i forhold til elever med særlige vanskeligheder, herunder skrive- og læsevanskeligheder. Ledelse og udvikling af klassens sociale liv og læringsmiljø Lærerens arbejde med støtte og udvikling af klassens sociale liv og læringsmiljø, herunder konfliktløsning. Selvstændigt arbejde med længerevarende, differentierede undervisningsforløb i samarbejde med klassens øvrige lærere, inddragelse af de studerendes selvvalgte undervisningsmaterialer og elevernes medvirken i planlægning af undervisning. Lærerens arbejde med individuelle elevplaner. Deltagelse i forældremøde og elevsamtaler, samarbejde med eleverne, samarbejde med klassens øvrige lærere samt samarbejde med forskellige ressourcepersoner, der fungerer i tilknytning til en skole. Observering, analyse og vurdering af praksis med begrundet valg af undersøgelsesmetode. 4. STUDIEÅR Lærerens arbejde med årsplaner i samspil med alle klassens fag og læreren som iværksætter af pædagogiske handlinger og udviklingsarbejder. Intervention og opfølgning i forhold til elever med læringsvanskeligheder. Ledelse af undervisning og udvikling af klassens sociale liv og læringsmiljø Den studerendes selvstændige arbejde med klassens sociale liv, herunder intervention og relationsstøtte. Den studerendes selvstændige ansvar og arbejde med forløbsplaner og årsplaner samt det selvstændige ansvar for længerevarende undervisningsforløb. Differentieret og formålsrettet anvendelse af evaluering på alle niveauer, herunder samspillet mellem formative og summative evalueringsformer. Den studerendes selvstændige ansvar for dele af forældremøder og deltagelse i skole-hjemsamtaler. Den studerendes deltagelse i samarbejde med interne og eksterne samarbejdsparter om skoleudvikling. 3
Observation, analyse og vurdering af egen praksis med henblik på handling og udvikling. Samspil mellem praktik og uddannelsens øvrige fag Den studerendes arbejde med mål, dokumentation og evaluering af egen læring og lærerfaglige udvikling i praktikken er et fællesområde for praktikken og læreruddannelsens øvrige fag. Forudsætninger for observation, analyse og dokumentation af lærervirksomhed, herunder undersøgelse af undervisning, samarbejde og kommunikation i skolen udvikles i samarbejde mellem praktikken og uddannelsens øvrige fag gennem alle studieår. Med udgangspunkt i praktik arbejder den studerende med elevers skrive- og læsekompetence i forhold til faglige tekster. Praktikken på 4. årgang kan i særlig grad bidrage til den studerendes arbejde med professionsbachelorprojektet. Praktik Studieordningsbestemmelser for Læreruddannelsen i Århus Faget praktik er et grundlæggende element i læreruddannelsen. Det er i praktikperioderne de studerende møder skolens virkelighed og får mulighed for at afprøve og udfordre nogle af de kompetencer, som de har tilegnet sig i de øvrige fag i læreruddannelsen. Faget praktik studeres således både i skolen og i uddannelsen, idet de studerende begge steder kan reflektere over forholdet mellem teori og praksis. Praktik danner udgangspunkt for sammenhængen og progressionen i læreruddannelsens øvrige fag. Bestemmelserne om praktik, dvs. fagets identitet, mål, centrale kundskabs- og færdighedsområder, samspil mellem praktik og uddannelsens øvrige fag samt praktikkens nærmere organisation og indhold fremgår af Bekendtgørelsens bilag 1. Praktik er et partnerskab: Praktikken er på Læreruddannelsen i Aarhus organiseret inden for rammen af en kontraktlig aftalt partnerskabsmodel, dvs: at praktik finder sted som et tre-årigt kontinuerligt partnerskab mellem forskellige aktører, hvor samarbejde og dialog mellem skoler og læreruddannelse står centralt at tilknytning til praktikskolen er muligt i løbet af hele studie- og skoleåret og ikke alene i praktikperioderne at samarbejdet om praktik understøttes i tre kategorier af møder: o mødesteder, hvor mentor, praktikansvarlig underviser og studerende mødes om et lærerfagligt indhold o samarbejdsgruppemøder, hvor mentor, praktikansvarlig underviser og repræsentanter fra de studerende mødes og planlægger og koordinerer praktikken o følgegruppemøder, hvor ledelse fra praktikskolerne og LIA med repræsentanter fra studerende og undervisere mødes og drøfter overordnede temaer omkring organiseringen af praktikken Aktørerne omkring partnerskabet er: - Praktiklæreren, der samarbejder med, vejleder og vurderer den studerende i forhold til kon- 4
krete undervisningsopgaver i klasserummet. - Mentor, som står for den mere overordnede vejledning i forhold til den studerendes lærerfaglige udvikling og i forhold til evt. samarbejdsproblemer eller andre vanskeligheder i praktikforløbet. - Skoleledelsen, der har det overordnede ansvar for og tilsyn med praktikken på praktikskolen. - Den praktikansvarlige underviser på læreruddannelsen, der varetager koordinering af praktikken på holdniveau. - Praktikkontoret, der varetager den overordnede koordinering, samarbejde og udvikling af praktikken. Praktik er mange forskellige studieaktiviteter: Faget praktik er karakteriseret ved to centrale kompetencer. Dels den praktiske kompetence: at kunne handle i praksis, og dels den analytiske kompetence: at kunne reflektere over praksis. Derfor rummer faget praktik mange studieaktiviteter: - både individuelt og fælles. - Observation af egen og andres undervisning og praksis. - Vejledning og rådgivning med mentor og praktiklærer. - Deltagelse i andre læreropgaver end undervisning. - Deltagelse i mødesteder, hvor både praktikskole og læreruddannelse er repræsenteret. - For- og efterbehandling af praktikperioder, herunder udarbejdelse af praktikportefolio. - Vejledning og refleksion over praksis i undervisningen på læreruddannelsen. Praktik er progressionen i læreruddannelsen: Progressionen i læreruddannelsen er forankret i faget praktik, jf. Bekendtgørelsen 22 & 23 og beskriver, hvordan den studerende år for år i et stadigt stigende omfang og i forhold til stadigt mere komplekse opgaver tilegner sig lærerfaglige kompetencer. I Aarhus har vi valgt at rammesætte og understøtte den studerendes uddannelsesforløb gennem et forløb af fire trin. Hvert trin angiver et fokusområde for det enkelte studieår, men forudsætter og bygger videre på de foregående studieår frem mod tiltagende selvstændighed og ansvar i både handlen i og refleksion over praksis: 1. studieår: Indblik og kundskab den medvirkende iagttager. På uddannelsens 1. studieår er det målet, at den studerende: - Introduceres til og opnår grundlæggende indblik i lærerfaget og uddannelsen. - Opnår basale kundskaber om professionen, uddannelsen og det grundlag, folkeskolen og læreruddannelsen bygger på. - Styrkes i sin iagttagelse af og nysgerrighed på lærerfaget og uddannelsen og opnår kompetence til at medvirke aktivt i studiet. 2. studieår: Indsigt og etik den undersøgende deltager På uddannelsens 2. studieår er det målet, at den studerende: - Bygger videre på og udvider grundstudierne fra 1. studieår. - Opnår indsigt i lærerarbejdets etik. - Opnår kompetence til at deltage i studiet på en undersøgende måde. 3. studieår: Erfaring og forståelse den reflekterende udøver 5
På uddannelsens 3. studieår er det målet, at den studerende: - Bygger videre på og udvider studierne fra uddannelsens først to studieår. - Trækker på sine erfaringer med og udviser forståelse for lærerfagets og uddannelsens kompleksitet. - Opnår kompetence til at udøve reflekteret studie- og lærerpraksis. 4. studieår: Ansvar og kunnen den selvstændige initiativtager På uddannelsens 4. studieår er det målet, at den studerende: - Bygger videre på og udvider studierne fra uddannelsens først tre studieår i perspektivet ny lærer på vej. - Med viden og kunnen agerer med selvstændighed og ansvar i studier ved læreruddannelsen såvel som i lærerfaget i skolen. - Opnår kompetence til at tage selvstændige, lærerfaglige initiativer af relevans for uddannelsen og for professionen. Praktik skal bestås: Den studerendes kompetencer i faget praktik skal løbende bedømmes for hvert studieår med Bestået eller Ikke-bestået. Der indstilles til bedømmelse både fra praktikskolens ledelse og den praktikansvarlige underviser i læreruddannelsen. Se under Andre forhold : Bedømmelse af praktik. Nærmere information om indhold og organisering af praktikken kan findes på praktikintra. 6