Dimensionering af statisk belastede svejste samlinger efter EUROCODE No. 9

Relaterede dokumenter
VEJDIREKTORATET FLYTBAR MAST TIL MONTAGE AF KAMERA

Bærende konstruktion Vejledning i beregning af søjle i stål. Fremgangsmåde efter gennemført undervisning med PowerPoint.

DS/EN 1993 FU:2009 Forkortet udgave af Eurocode 3 Stålkonstruktioner

Profil dimension, valgt: Valgt profil: HEB 120 Ændres med pilene

Bærende konstruktion Vejledning i beregning af søjle i træ. Fremgangsmåde efter gennemført undervisning med PowerPoint.

Dimensionering af samling

DS/EN DK NA:2013

Eftervisning af bygningens stabilitet

Kipning, momentpåvirket søjle og rammehjørne

Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Lysbrovej 13

Redegørelse for den statiske dokumentation

Redegørelse for den statiske dokumentation

Virksomheden er 100% ejet af Niels Madsen O N

DS/EN Fabrikskontrol og CE-mærkning af stål og aluminium konstruktionselementer

Dansk Konstruktions- og Beton Institut. Udformning og beregning af samlinger mellem betonelementer. 3 Beregning og udformning af støbeskel

EN DK NA:2014 Nationalt Anneks til Eurocode 3: Design of steel structures Del 5: Piling

Sag nr.: Matrikel nr.: Udført af: Renovering

EN DK NA:2007

DS/EN DK NA:2010

VEJLEDNING DIMENSIONERING AF STØJSKÆRME OG TILHØRENDE FUNDAMENTER

Revner i betonkonstruktioner. I henhold til EC2

DS/EN DK NA:2013

BEF-PCSTATIK. PC-Statik Lodret lastnedføring efter EC0+EC1 Version 2.0. Dokumentationsrapport ALECTIA A/S

Indhold. B Skitseforslag A 13 B.1 Dimensionering af ramme i forslag A C Skitseforslag B 15 C.1 Dimensionering af søjle...

Tingene er ikke, som vi plejer!

Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Tullinsgade 6 3.th

Etablering af ny fabrikationshal for Maskinfabrikken A/S

DS/EN DK NA:2013

Om sikkerheden af højhuse i Rødovre

STATISKE BEREGNINGER. A164 - Ørkildskolen Øst - Statik solceller Dato: #1_A164_Ørkildskolen Øst_Statik

Forkortet udgave af Eurocode 1 Last på bærende konstruktioner

Styring af revner i beton. Bent Feddersen, Rambøll

Beregningsprincipper og sikkerhed. Per Goltermann

DS/EN 1520 DK NA:2011

Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Ole Jørgensens Gade 14 st. th.

DS/EN DK NA:2011

Statikrapport. Projektnavn: Kildeagervænget 182 Klasse: 13BK1C Gruppe nr. 2 Dato:

A1 Projektgrundlag. Projekt: Tilbygning til Randers Lilleskole Sag: Dato:

Svejsesymboler DS/EN MetalCraft Grundforløb

Eksempel Boltet bjælke-søjlesamling

A.1 PROJEKTGRUNDLAG. Gennem Bakkerne 52, Vodskov Nyt maskinhus og stald. Sag nr: Udarbejdet af. Per Bonde

Forkortet udgave af Eurocode 1 Last på bærende konstruktioner

Betonkonstruktioner, 3 (Dimensionering af bjælker)

Schöck Isokorb type KS

Bygningskonstruktøruddannelsen Gruppe Semester Forprojekt 15bk1dk Statikrapport Afleveringsdato: 08/04/16 Revideret: 20/06/16

A. Konstruktionsdokumentation

Bygningskonstruktion og arkitektur

Statisk dokumentation Iht. SBI anvisning 223

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ FLERE LAG TRYKFAST ISOLERING. Input Betondæk Her angives tykkelsen på dækket samt den aktuelle karakteristiske trykstyrke.

B min. Type 200 Type 180 Type 160 Type 140 Type 120. Type 90. Mulig udsømning. Antal huller Ø5 [stk]

Sammenligning af normer for betonkonstruktioner 1949 og 2006

Bygningskonstruktion og arkitektur

SkanDek tagelementer. - nye normer for fremtidens byggeri, når det gælder tid, pris og kvalitet

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ TRYKFAST ISOLERING BEREGNINGSMODELLER

Lastkombinationer (renskrevet): Strøybergs Palæ

Appendiks 7 ( ) Kontrolkasse Friktionskoefficient µ Friktionsflader korrektionsfaktoren for hul udformning k s

DS/EN 1990, Projekteringsgrundlag for bærende konstruktioner Nationalt Anneks, 2 udg. 2007

Betonkonstruktioner, 1 (Formgivning af trykpåvirkede betonkonstruktioner) Hvad er beton?, kemiske og mekaniske egenskaber

Implementering af Eurocode 2 i Danmark

A1. Projektgrundlag A2.2 Statiske beregninger -konstruktionsafsnit

DS/EN DK NA:2015

DS/EN DK NA:2014 v2

A.1 PROJEKTGRUNDLAG. Vodskovvej 110, Vodskov Ny bolig og maskinhus. Sag nr: Udarbejdet af. Per Bonde

Betonkonstruktioner Lektion 4

STÅLSØJLER Mads Bech Olesen

( ) Appendiks 4. Beregning af boltsamlingen mellem trafo og trafo beslag

Laster. A.1 Brohuset. Nyttelast (N) Snelast (S) Bilag A. 18. marts 2004 Gr.A-104 A. Laster

DS/EN DK NA:2017

Additiv Decke - beregningseksempel. Blivende tyndpladeforskalling til store spænd

Murprojekteringsrapport

EN DK NA:2008

EN DK NA:2008

RENOVERING AF LØGET BY AFDELING 42

Geoteknisk last vs. konstruktionslast, Note 2 (fortsat fra PBHs indlæg)

Beton- konstruktioner. Beton- konstruktioner. efter DS/EN efter DS/EN Bjarne Chr. Jensen. 2. udgave. Nyt Teknisk Forlag

Statiske beregninger. Børnehaven Troldebo

Konstruktion IIIb, gang 9 (Formgivning af trykpåvirkede betonkonstruktioner)

Redegørelse for statisk dokumentation

Armeringsstål Klasse A eller klasse B? Bjarne Chr. Jensen Side 1. Armeringsstål Klasse A eller klasse B?

Teknisk vejledning. 2012, Grontmij BrS ISOVER Plus System

Statiske beregninger for Homers Alle 18, 2650 Hvidovre

for en indvendig søjle er beta = 1.15, for en randsøjle er beta = 1.4 og for en hjørnesøjle er beta = 1.5.

EN DK NA:2007

PROJEKTERING AF EN FABRIKATIONSHAL I KJERSING, ESBJERG NORD

En sædvanlig hulmur som angivet i figur 1 betragtes. Kun bagmuren gennemregnes.

Introduktion til Udmattelse

DS/EN DK NA:2013

Rapport Baggrund. 2 Formål. 3 Resumé. Fordeling:

BEF-PCSTATIK. PC-Statik Lodret lastnedføring efter EC0+EC1. Dokumentationsrapport ALECTIA A/S

A1. Projektgrundlag A2.2 Statiske beregninger -konstruktionsafsnit

Om sikkerheden af højhuse i Rødovre Jørgen Munch-Andersen, Jørgen Nielsen & Niels-Jørgen Aagaard, SBi, 21. jan. 2007

For en grundlæggende teoretisk beskrivelse af metoden henvises bl.a. til M.P. Nielsen [69.1] og [99.3].

Statik Journal. Projekt: Amballegård Horsens

Festtelt, Aluminiumrammer Type 6,0-2,2-3,3 og Type 9,0-2,2-3,8 Statiske beregninger EN 13782:2005

Froland kommune. Froland Idrettspark. Statisk projektgrundlag. Februar 2009

Hytte projekt. 14bk2a. Gruppe 5 OLE RUBIN, STEFFEN SINDING, ERNEERAQ BENJAMINSEN OG ANDREAS JØHNKE

STATISKE BEREGNINGER. A164 - Byhaveskolen - Statik solceller Dato: #1_A164_Byhaveskolen_Statik_revA

i Ytong porebeton Fastgørelse med fischer Dato: Marts Blad: Side: 1/11

Murskive. En stabiliserende muret væg har dimensionerne: H: 2,8 m. L: 3,5 m. t: 108 mm. og er påvirket af en vandret og lodret last på.

Praktiske erfaringer med danske normer og Eurocodes

Transkript:

Dokument: SASAK-RAP-DE-AKS-FI-0003-01 Dimensionering af statisk belastede svejste samlinger efter EUROCODE No. 9 SASAK Projekt 1 - Designregler Lars Tofte Johansen FORCE Instituttet, september 2001

Dimensionering af statisk belastede svejste samlinger i aluminium efter EUROCODE No. 9 Indholdsfortegnelse Side Indledning 3 Materialer 4 Laster 5 Beregningsmæssige krav for grundmateriale 7 Beregningsmæssige krav for den varmepåvirkede zone ( HAZ ) 8 Statisk dimensionering af svejste samlinger 9 Inspektion og prøvning 14 Appendix A 15 SASAK-RAP-DE-AKS-FI-0003-01 Statisk dimensionering efter EC9 Side 2 af 16

Dimensionering af statisk belastede svejste samlinger i aluminium Indledning Dette kompendium indeholder de krav, der skal opfyldes ved dimensionering af statisk belastede svejsninger efter ENV 1999-1-1: 1998, også kaldet Eurocode No. 9 (aluminiumkonstruktioner). Vi anvender fremover forkortelsen ENV9. Til denne norm vil der ikke som forventet i starten af projekt SASAK blive udgivet et dansk anvendelsesdokument. I Danmark vil man i stedet skulle anvende DS 419 (ikrafttræden ultimo 2001). I Danmark vil ENV9 til gengæld kunne komme på tale i forbindelse med design af konstruktioner, som skal eksporteres. Den nummerering af tabeller m.v, som er anvendt i kompendiet, er identisk med nummereringen i ENV9. Det er gjort for at lette sporbarheden. SASAK-RAP-DE-AKS-FI-0003-01 Statisk dimensionering efter EC9 Side 3 af 16

Materialer (ENV9 kapitel 3) De materialer, som vi skal beskæftige os med, er angivet i uddrag fra tabel 3.2 a i ENV9. Uddrag fra tabel 3.2 a Nominelle værdier af 0,2%-spænding f 0,2 og trækstyrke f u for aluminiumlegeringer i overensstemmelse med DS/EN 485-2. Aluminiumlegering lev.-tilstand tykkelse f 0,2 (N/mm 2 ) f u (N/mm 2 ) EN AW-3103 H14 0,2-25 120 140 EN AW-5754 O/H111 0,2-100 80 190 EN AW-5754 H24/H34 0,2-25 160 240 EN AW 6082 T4 0,4-12 110 205 EN AW 7020 T6 0,4-12,5 280 350 De nominelle værdier i tabel 3.2 kaldes karakteristiske værdier. De må ikke opfattes som tilladelige spændinger i en konstruktion. For at finde de tilladelige spændinger, også kaldet de regningsmæssige spændinger, skal de karakteristiske værdier divideres med en partialkoefficient, M. Hvor man ved dimensionering skal anvende den regningsmæssige 0,2 %-spænding, f 0,2,d, i grundmaterialet benyttes partialkoefficienten M = M1 0, 2 f 0,2,d = f M 1 SASAK-RAP-DE-AKS-FI-0003-01 Statisk dimensionering efter EC9 Side 4 af 16

Hvor man ved dimensionering skal anvende den regningsmæssige brudstyrke, f w,d, i svejsemetallet benyttes partialkoefficienten M = f w,d = f w Hvor man ved dimensionering skal anvende den regningsmæssige brudstyrke f a,haz,d i den varmepåvirkede zone benyttes grundmaterialets brudstyrke f u reduceret med faktoren ρ HAZ og partialkoefficienten f a,haz,d = ρ HAZ f u Hvis man ganger de regningsmæssige spændinger med konstruktionens modstands-egenskab, som f.eks. tværsnitarealet, finder man den regningsmæssige bæreevne. Samlingselementer ENV indeholder også materialekrav til diverse samlingselementer som bolte, nitter og elektroder. Laster, karakteristiske værdier De belastninger, som konstruktionen udsættes for, opdeles i forskellige kategorier. - permanente laster (F p ), f.eks. konstruktioners egenlast, udrustning, sekundære konstruktioner og fast udstyr - variable laster (F v ), f.eks. nyttelast, vind- eller snelaster - ulykkeslaster (A), f.eks. eksplosioner eller stød fra køretøjer. Lasternes karakteristiske størrelse opgives i de relevante, nationale lastnormer. SASAK-RAP-DE-AKS-FI-0003-01 Statisk dimensionering efter EC9 Side 5 af 16

Som eksempel på permanente og variable laster, kan man tage belastningen fra en lagerreol: F v = vægt af fyldning F p = egenvægt af reol Total vægt = F p + F v Som permanent last har man vægten af den tomme reol, mens den variable last udgøres af fyldningen. Ligesom for materialeegenskaberne er der til lasterne også knyttet partialkoefficienter (sikkerhedsfaktorer), hvormed man ud fra de karakteristiske laster kan bestemme de regningsmæssige laster, som er de laster, der skal benyttes ved konstruktionsberegningen. For de variable laster regnes med en partialkoefficient på 1,3 undtaget de variable naturlaster, hvor det må forventes, at der skal regnes med en partialkoefficient på 1,5. For de permanente laster benytter man, afhængig af situationen, 1,0 eller 0,85 som partialkoefficient. Vi vil her kun benytte 1,0. Ulykkeslaster vil vi ikke beskæftige os med. For den belastede reol er den totale regningsmæssige last: F d = F,p F p + F,V F v = F p + 1,3 F v hvor F,P og F,V er partialkoefficienterne for henholdsvis permanent- og variabel last. SASAK-RAP-DE-AKS-FI-0003-01 Statisk dimensionering efter EC9 Side 6 af 16

Beregningsmæssige krav for grundmateriale Når en konstruktion skal dimensioneres i henhold til ENV9 er kravet, at den regningsmæssige last ikke må overskride den regningsmæssige bæreevne. Eksempel: Plade udsat for trækkraften F. F Tværsnitsareal F Krav: F A f 0,2 / M1 = N t,rd hvor N t,rd er den regningsmæssige bæreevne. Udtrykket kan omskrives til: σ = F A f 0,2 / M1 Dvs. den beregnede spænding σ skal være mindre end eller lig materialets 0,2 %-spænding divideret med partialkoefficienten M1. Husk, at hvis kraften F indeholder både en karakteristisk permanent del, F p, og en karakteristisk variabel del, F v, der ikke er en naturlast, da er kravet: F = F p + 1,3 F v A f 0,2 / M1 SASAK-RAP-DE-AKS-FI-0003-01 Statisk dimensionering efter EC9 Side 7 af 16

Beregningsmæssige krav for den varmepåvirkede zone, HAZ ( ENV kapitel 5 ) Ved svejsning i aluminiumslegeringer, der er styrkeøget ved valsning eller hærdning, forekommer der et styrketab i den varmepåvirkede zone. I ENV9 tages der hensyn til dette ved at indføre en såkaldt softening factor, ρ HAZ. Denne faktor ganges med udgangsmaterialets styrke for at finde den varmepåvikede zones karakteristiske styrke. ρ HAZ er angivet i uddrag fra tabel 5.2 i ENV9 Uddrag fra tabel 5.2: HAZ Softening factor ( ρ HAZ ) Aluminium legering lev.-tilstand f u (N/mm 2 ) ρ HAZ, MIG ρ HAZ, TIG EN AW-3103 H14 140 0,6 0,6 EN AW-5754 O/H111 190 1,0 1,0 EN AW-5754 H24/H34 240 0,8 0,8 EN AW 6082 T4 205 1,0 -- EN AW 7020 T6 350 0,8 (1,0) 0,6 (0,8) SASAK-RAP-DE-AKS-FI-0003-01 Statisk dimensionering efter EC9 Side 8 af 16

Statisk dimensionering af svejsesamlinger ( ENV9 kapitel 6 ) Bestemmelserne i ENV9 vedrørende svejsesamlinger gælder for: - Svejselige aluminiumlegeringer, der opfylder de tidligere omtalte materialekrav. - MIG (Metal Inert Gas)-svejsning i alle godstykkelser - TIG (Tungsten Inert Gas)-svejsning i indtil 6 mm godstykkelse. Ved statisk dimensionering af svejsesamlinger indgår svejsetilsatsmaterialets karakteristiske styrke f w, der er angivet i uddrag fra tabel 6.8 i ENV9 Uddrag fra tabel 6.8: svejsetilsatsmaterialets karakteristiske styrke f w TILSATSMATERIALETS Aluminium legering STYRKE f w lev.-tilstand 5356 4043 A EN AW-3103 H14-95 EN AW-5754 O/H111 220 - EN AW-5754 H24/H34 220 - EN AW 6082 T4 210 190 EN AW 7020 T6 260 (210) SASAK-RAP-DE-AKS-FI-0003-01 Statisk dimensionering efter EC9 Side 9 af 16

Kantsømme a a Figur : Sømtykkelse af kantsøm Sømtykkelsen, eller a-målet, af en kantsøm defineres som højden af den største trekant, der kan indlægges inden for svejsefladerne og svejseoverfladen, målt vinkelret på yderside af denne trekant, se figur ovenfor. For at en kantsøm regnes fuldt bærende over hele længden, må kantsømmens længde mindst være 8 gange a-målets størrelse. Skal en koncentreret kraft overføres gennem en kantsøm, må kantsømmens længde ikke overstige 100 gange a-målet i beregningsmæssig sammenhæng. Hvis der kan dokumenteres en sikker indtrængning i grundmaterialet, må denne medtages i a- målet, se figur 6.18 t 1 g 1 a a pen a t 2 Figur 6.18 sømtykkelse af kantsøm med stor indtrængning. For en kantsøm fremstillet ved en automatisk svejsning kan sømtykkelsen forøges med den mindste værdi af enten 20 % eller 2 mm uden forudgående prøvning. SASAK-RAP-DE-AKS-FI-0003-01 Statisk dimensionering efter EC9 Side 10 af 16

Kantsømmes bæreevne En kantsøms regningsmæssige kombinationsspændingσ c må ikke overskride svejsemetallets regningsmæssige styrke: σ c f w Hvor kombinationsspændingen σ c er givet ved udtrykket ( ) σ = σ + 3 τ + τ c 2 2 2 II f w = karakteristisk styrke af svejsemetallet fra tabel 6.8 mw = partialkoefficienten for brudstyrke σ = normalspænding i svejsemetallet τ τ II = forskydningsspænding i plan vinkelret på svejsemetallets længderetning = forskydningsspænding i plan parallelt på svejsemetallets længderetning For en dobbelt kantsømsvejsning belastet vinkelret på svejsningens længderetning fås følgende udtryk for a-målets størrelse: F σ t a 0, 7 f w / F hvor σ = t b mw t b SASAK-RAP-DE-AKS-FI-0003-01 Statisk dimensionering efter EC9 Side 11 af 16

For en dobbelt kantsømsvejsning belastet parallelt med svejsningens længderetning, ren forskydning, fås et tilsvarende udtryk for a-målets størrelse: τ t a 0, 85 f w / F hvor τ = t h mw F t h F F = regningsmæssig kraft t = pladetykkelsen af den træk-/forskydningspåvirkede plade b = bredden af den trækpåvirkede plade h = højden af den forskydningspåvirkede plade SASAK-RAP-DE-AKS-FI-0003-01 Statisk dimensionering efter EC9 Side 12 af 16

Stumpsømme En stumpsøm med fuld gennemsvejsning defineres som en stumpsøm, hvori der er fuld indtrængning og fuld sammensmeltning af svejse- og grundmaterialet i hele samlingens tykkelse. En stumpsøm med delvis gennemsvejsning defineres som en stumpsøm med en samlet indtrængning, der er mindre end grundmaterialets fulde tykkelse. Stumpsømmes bæreevne Den regningsmæssige normalspænding σ i svejsemetallet i en fuld gennemsvejst stumpsøm må ikke overskride svejsemetallets regningsmæssige brudstyrke: σ f w Endvidere gælder, at den regningsmæssige forskydningsspænding τ i svejsemetallet i en fuld gennemsvejst stumpsøm ikke må overskride svejsemetallets regningsmæssige forskydningsstyrke: τ 0, 6 f w SASAK-RAP-DE-AKS-FI-0003-01 Statisk dimensionering efter EC9 Side 13 af 16

Inspektion og prøvning I mangel af et nationalt anvendelsedokument er inspektion og prøvning angivet i ENV9. SASAK-RAP-DE-AKS-FI-0003-01 Statisk dimensionering efter EC9 Side 14 af 16

Appendix A, side 1 Oversigt over formler til beregning af statisk belastede svejste samlinger i aluminium efter Eurocode No. 9 Dobbelte kantsømme N E, d a t a g 1 Svejsesøm: 0, 7 N E,d = 2 a l f w Varmepåvirket zone i tværsnit i grundmaterialet: N E,d = t l ρ HAZ f u Varmepåvirket zone langs benlængden i kantsømmene: N E,d = 2 g 1 l ρ f HAZ u 0, 6 N E,d = regningsmæssig bæreevne a = sømtykkelse l = sømlængde pr. søm f w = svejsemetallets brudstyrke t = pladetykkelse ρ HAZ = styrkereduktionsfaktor f u g 1 A f 0,2 = grundmaterialets brudstyrke = benlængde i kantsøm = grundmaterialets tværsnitsareal = grundmaterialets 0,2 %-spænding = partialkoefficient for brudstyrke M1 = partialkoefficient for elasticitetsgrænse Grundmaterialet: 0, 2 N E,d = A f M 1 SASAK-RAP-DE-AKS-FI-0003-01 Statisk dimensionering efter EC9 Side 15 af 16

Appendix A, side 2 Oversigt over formler til beregning af statisk belastede svejste samlinger i aluminium efter Eurocode No. 9 Stumpsømme med fuld gennemsvejsning N E, d N E, d Svejsesøm For normalkræfter alene: N A f w E, d = Varmepåvirket zone i tværsnit i grundmaterialet: N E,d = t b ρ HAZ f u Grundmaterialets bæreevne: N A f 0, 2 E, d = M1 N E,d = regningsmæssig bæreevne A = grundmaterialets tværsnitsareal vinkelret på kraften f w = svejsemetallets brudstyrke t = pladetykkelse b = pladebredde ρ HAZ = styrkereduktionsfaktor f u f 0,2 = grundmaterialets brudstyrke = det svageste grundmateriales 0,2 %-spænding = partialkoefficient for brudstyrke M1 = partialkoefficient for elasticitetsgrænse SASAK-RAP-DE-AKS-FI-0003-01 Statisk dimensionering efter EC9 Side 16 af 16