SAMORDNINGSPLIGTEN OG TILSYN SNITFLADER MELLEM KOMMUNALT OG REGIONALT TILSYN I RÅSTOFGRAVE Oplæg v/advokat Henriette Soja 8. juni 2016
OVERSIGT side 2 Samordningspligten og tilsyn snitflader mellem kommunalt og regionalt tilsyn i råstofgrave Samordningspligt Tilsyn og håndhævelse
side 3 SAMORDNINGSPLIGT Pligt til at samordne ansøgningsprocedure på tværs af myndigheder
SAMORDNINGSPLIGTEN INDHOLD side 4 Udgangspunkt: Hvor en disposition kræver tilladelse eller godkendelse efter flere love (dvs. fra en eller flere myndigheder), skal der søges særskilt efter hver enkelt lov. Særligt for råstofsager: Pligt for myndighederne til at samordne deres sagsbehandling, jf. Råstoflovens 8. Regionerne koordinerer samordningen. Formål: Letter sagsgangen for ansøgeren + sparer myndigheder for dobbeltadministration. Administrationscirkulæret fastlår: At samordningspligten alene gælder ift. ansøgninger, som direkte angår selve råstofindvindingen, råstofbehandlingen eller udleveringen af råstoffer. At andre ansøgninger må indgives særskilt til de respektive myndigheder.
SAMORDNINGSPLIGTEN PROCES side 5 Regionen forelægger en ansøgning om råstoftilladelse for andre myndigheder, som kan udstede andre relevante tilladelser. Hvem er andre myndigheder? Når regionen vurderer, at ansøgningsmaterialet er egnet til videre sagsbehandling, videresender regionen straks ansøgningen. Regionen meddeler ansøgeren, at råstofindvindingen kræver tilladelse efter anden lovgivning, og at regionens behandling foreløbigt sættes i bero. Hvis en anden myndighed meddeler afslag til det ansøgte efter anden lovgivning, skal regionen underrette ansøgeren herom. Hvad med klagevejledning og klagefrister? Hvis de andre myndigheder giver de nødvendige tilladelser på nærmere angivne vilkår, skal vilkårene indgå i indvindingstilladelsen.
SAMORDNINGSPLIGTEN RELEVANT LOVGIVNING side 6 Samordningspligten omfatter ikke ansøgning om zonetilladelse efter planloven, ansøgning efter byggeloven, ansøgning efter udstykningsloven og andre. Se dog planlovens 36, stk. 1, nr. 6 indvindinger af råstoffer i jorden. Samordningspligten omfatter derimod visse ansøgninger efter: Skovlovens 11 Museumslovens 29a og 29e Dispensation fra lokal el. byplan Miljøbeskyttelseslovens 19, 24 og 28 Privatvejslovens 35 og 49, stk. 4 Lov om offentlige veje 34-37, 101-2 Naturbeskyttelseslovens 2, 8, 15, 16 og 18 Dispensation fra fredning Jordforureningslovens 52 Vandforsyningslovens 20 og 26, stk. 1 Lov om jernbane 21
IKKE SAMORDNINGSPLIGT side 7 Aktiviteter som normalt ikke er omfattet af råstoftilladelsen og samordningspligten: Listevirksomhed (MBL kap. 5) Fx Nedknusning Containerpladser, mv. 1 2 Miljøbeskyttelses Adgangsforhold loven til og fra Fx spildevandsudledning råstofgraven, jf. Vejloven 70 og 71. 3 4 Opførsel af bygninger Fx krav om byggetilladelse
TILSYN OG HÅNDHÆVELSE side 8
HVEM HAR TILSYNSPLIGT? For vilkår i råstoftilladelsen om selve indvindingen? For vilkår i råstoftilladelsen, der er stillet af anden myndighed? Tilsynspligten vil fortsat ligge hos den ansvarlige myndighed, da det kræver konkret hjemmel, hvis tilsynspligten skal flyttes. For forhold, der ikke indgår i råstoftilladelsen? side 9 Regionerne, jf. råstoflovens 31 Ikke egentlig pligt for regionerne Men forvaltningsretlig pligt til at underrette kommunen eller anden relevant myndighed?
MYNDIGHEDENS TILSYNSPLIGT side 10 Myndighederne har ikke pligt til systematisk eller regelmæssigt tilsyn med henblik på at konstatere om relevante regler overholdes. Myndighederne kan i vid udstrækning selv bestemme og tilrettelægge tilsynet. Dog pligt til at reagere, hvis myndigheden bliver opmærksom på et ulovligt forhold. Forpligtet til tilsyn ved tip fra naboer? Kan naboen klage over, at der ikke foretages tilsyn/besigtigelse for at konstatere en ulovlighed? Kan der være andre konsekvenser af manglende reaktion fra myndigheden?
HVORNÅR ER HÅNDHÆVELSE RELEVANT? side 11 Håndhævelse er relevant, hvor der foreligger et ulovligt forhold (dvs. en overtrædelse). Overtrædelse af bestemmelse i råstofloven el. bekendtgørelser. Manglende overholdelse af påbud el. forbud. Overtrædelse af vilkår i tilladelsen. Myndigheden er forpligtet til at reagere, når den bliver opmærksom på et ulovligt forhold, medmindre forhold er af underordnet betydning. Hvornår noget er af underordnet betydning varierer fra sag til sag. Dog skal der ikke meget til, før der er håndhævelsespligt (accept af overtrædelse). Ingen pligt til at håndhæve andre ulovlige forhold f.eks. ulovlig olietank. Muligt kollegial/forvaltningsretlig forpligtelse til at underrette den relevante myndighed om forholdet.
RETSHÅNDHÆVELSE side 12 Standsningsmeddelelse Lovliggørelsespåbud Selvhjælpshandlinger Passivitet Indledende håndhævelsesskridt. Hvis der foreligger en klar overtrædelse Kræver ingen særlig lovhjemmel. (Ikke en afgørelse ) Teoretisk mulighed: Fogedforbud. Hvis de indledende håndhævelsesskridt ikke er tilstrækkelige. Mulighed for påbud el. forbud. konstitutive/ konstaterende? Lovliggørelsen kan være retlig og/eller fysisk. Hvis et påbud om lovliggørelse ikke efterkommes Det påbudte udføres for den ansvarliges regning (efter fristens udløb) Sjældent anvendt i praksis Kan være retsfortabende. Fx manglende opfølgning på påbud. Afgørende er: Om myndigheden har haft anledning til at påtale forholdet. Hensynet til borgeren
DATAINDSAMLING OG BEVISSIKRING side 13 Sikre dokumentation, der er nødvendig for at vurdere, om der skal gribes ind. Bevissikring (f.eks. ved besigtigelse): Billeder (med tidsangivelse), skitser, målinger, prøver og lign. Optag notat med beskrivelse af besigtigelser samt dokumentation af forholdene. (sendes til indvinderen/ejeren som opfølgning på besigtigelsen, og med oplysninger om videre skridt i sagen) Det er altid en god idé at tænke: Hvad bliver jeg glad for at have dokumenteret, hvis den her sag går galt (Mulig senere tvist)
side 14 UDVALGTE AFGØRELSER Oplæg v/advokat Henriette Soja 8. juni 2016
OVERSIGT side 15 Gennemgang af udvalgte afgørelser truffet af klagenævnet og domstolene på råstofområdet de sidste 5 år NMK-31-01553 MAD 2014.433 MAD 2015.266 NMK-220-00080
NMK-31-01553 LANDZONETILLADELSE side 16
NMK-31-01553 LANDZONETILLADELSE FAKTUM side 17 Virksomheden har i februar 2015 påklaget Allerød Kommunes afgørelse om, at der skal meddeles en ny landzonetilladelse til en fyldplads på ejendommen. Det er klagers opfattelse, at der ikke skal udstedes ny landzonetilladelse som forudsætning for virksomhedens fortsættelse af de eksisterende deponerings- og sorteringsaktiviteter. Virksomheden søgte i 2007 om miljøgodkendelse, som blev afslået i 2009, og senere stadfæstet af NMKN. Som følge af en byretsdom i 2014 pålagde NMKN dog kommunen at genoptage behandlingen. Der er i klagen henvist til fire forhold, der hver for sig og i sig selv begrunder, at den fortsatte drift af deponerings- og sorteringsaktiviteterne ikke kræver landzonetilladelse. 1. Tidsubegrænset landzonetilladelse 2. Lokalplanens bonusvirkning 3. Ikke vilkår om landzonetilladelse 4. Myndighedspassivitet Derudover er der henvist til, at kommunens afgørelse af 27. januar 2015 ikke lever op til forvaltningslovens regler, fordi der mangler en begrundelse, hvilket i sig selv kan føre til afgørelsens ugyldighed.
NMK-31-01553 LANDZONETILLADELSE AFGØRELSEN side 18 Kommunen fik medhold i, at udgangspunktet for myndighedsbehandlin gen af virksomheden i forhold til planloven er landzonetilladelsen fra 1988, der omfattede deponering. At tilladelsen fra 1988 henviser til frist for efterbehandling kan ikke føre til at landzonetilladelsen er tidsubegrænset. Områdets landzonelokalplan indeholder i øvrigt ikke en bonusbestemmelse til deponerings- og sorteringsanlægget. Klager fik delvist medhold for så vidt angår mangler ved afgørelsen om, at deponerings- og sorteringsanlægget kræver en landzonetilladelse. Sagen hjemvises. Anlægget krævede landzonetilladelse. Klager skal bistå med faktuelle oplysninger, herunder en situationsplan og en redegørelse for sorteringsanlæggets omfang og placering.
MAD 2014.433 JORDDEPONERING side 19
MAD 2014.433 JORDDEPONERING FAKTUM side 20 1998, Råstofgrav i Århus Kommune er fyldt op med jord (til minicrossbane), da forbuddet mod at tilføje jord i råstofgrave bliver indført. Herefter gennemførte Region Midtjylland undersøgelser med henblik på en fysisk lovliggørelse. Fakta: Deponeret ca. 50.000 m 3 jord, hvoraf de 18.000 m 3 var deponeret efter forbuddet. Ikke muligt at identificere de 18.000 m 3 jord. Efter ansøgning meddelte det daværende Århus Amt i april 1998 dispensation til fortsat at tilføre jord. Klagesagen blev afgjort af NMKN i april 2013, hvor nævnet ophævede den lovliggørende dispensation. Regionen meddelte derfor lovliggørende dispensation. Vilkår: Ikke yderligere jord + grundvand moniteres 2 gange årligt. Afgørelsen blev påklaget af naboer til Miljøstyrelsen, der i maj 2006 ophævede dispensationen. Århus Amt meddelte herefter i november 2006 lovliggørende dispensation efter jordforureningslovens 52, hvilket blev påklaget af naboerne. Den lovliggørende dispensation blev påklaget af naboerne, der mente, at det var kommunens problem, at jorden ikke kunne identificeres. I 2014 overgår myndighedskompetencen til regionen
MAD 2014.433 BEMÆRKNINGER & AFGØRELSE side 21 Underinstansen er forpligtet til at følge rekursinstansens afgørelse og kan ikke træffe ny afgørelse om samme forhold. Miljøstyrelsen har allerede i 2006 endelig afgjort, at tilførsel af såvel forurenet som uforurenet jord til den tidligere råstofgrav ikke kan tillades efter jordforureningslovens 52. Regionen var bundet af den retlige og faktiske vurdering i Miljøstyrelsen, og havde ikke kompetence til at træffe afgørelsen. NMKN ophæver regionens afgørelse og dispensation ud fra begrundelsen, at: I hvert fald 18.000 m 3 jord er tilført den tidligere råstofgrav i strid med forbuddet i jordforureningslovens 52. Regionen i medfør af jordforureningslovens 67 er forpligtet til at søge den ulovlige tilstand lovliggjort i det omfang, det er muligt.
MAD 2015.266 VVM-PLIGT side 22
MAD 2015.266 VVM-PLIGT FAKTUM side 23 Ejendom i landzone og i et graveområde ansøgte i 2008 om råstoftilladelse til videreførelse af en eksisterende råstofgrav. Helsingør Kommune foretog VVM-screening af råstofansøgningen og traf i 2011 afgørelse om, at projektet ikke var VVM-pligtigt. I 2009 meddelte kommunen ny miljøgodkendelse til genbrugsaktiviteter efter udløb af en midlertidig miljøgodkendelse (uden VVMscreening). Kommunens VVMscreening af råstofindvinding og miljøgodkendelsen blev påklaget af Danmarks Naturfredningsforening og naboer. NMKN fandt, at kommunens råstofscreening måtte ophæves og hjemvises til fornyet behandling i kommunen. NMKN ophævede råstofindvindingstilladelse, miljøgodkendelse og landzonetilladelse. Ejer lagde herefter sag an i Byretten.
MAD 2015.266 VVM-PLIGT AFGØRELSE side 24 Byretten fastslog, at NMKN s afgørelse ikke lider af mangler, der kan føre til, at afgørelsen er ugyldig, herunder fordi at: Genbrugscenteret blev etableret på grundlag af midlertidige tilladelser. Disse midlertidige tilladelser blev givet uden forudgående undersøgelser af virksomhedens indvirkning på miljøet. Byretten fastslog herefter, at den fortsatte genbrugsaktivitet krævede VVM-screening: Genbrugscenteret måtte betragtes som en permanent foranstaltning, som krævede en ny miljøgodkendelse, uanset at tilladelsen var betinget af, at der på området fortsat udvindes grus. Det var ikke tilstrækkeligt, at kommunen har VVM-screenet ejendommen i forhold til råstofindvinding. De udarbejdede redegørelser for grundvand og forurening i forhold til de øvrige aktiviteter i grusgraven, kunne ikke erstatte en selvstændig screening af genbrugsaktiviteterne.
NMK-220-00080 ADGANGSVEJ side 25
NMK-220-00080 ADGANGSVEJ FAKTUM side 26 NMKN stadfæstede i april 2013 kommunens afslag på at ændre råstoftilladelsens vilkår om den fastsatte vejadgang til råstofgraven. Kommunen havde tilkendegivet, at kommunen ville overveje at godkende en anden adgang, når en civil retssag om et vejretligt spørgsmål var afsluttet mellem de involverede parter (afhængigt af dommens resultat). Retten i Hjørring afsagde dom i november 2013, hvoraf den ene part blev dømt at respektere den private vej, som den anden part ønskede at bruge som adgangsvej til råstofgraven. Klager gjorde under sagen gældende, at den privatretlige adgang til at benytte den private vej betød, at Kommunen ikke kunne afslå at ændre vilkåret om adgangsvej.
NMK-220-00080 ADGANGSVEJ AFGØRELSE side 27 Efter råstoflovens 10, stk. 1, skal en råstoftilladelse indeholde vilkår om bl.a. virksomhedens drift, herunder grave- og efterbehandlingsplan. Sådanne vilkår kan bl.a. vedrøre transportvejen frem til udkørsel til offentlig vej fra råstofområdet. Kommunens afgørelse er begrundet med de miljømæssige konsekvenser en ændring af adgangsvejen vil få for naboerne. Ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens miljømæssige vurdering. Forholdet til privatretlige adgangsret indgår ikke i NMKN s afgørelse, og forholdet blev således ikke tillagt vægt under bedømmelsen. På denne baggrund stadfæster NMKN kommunens afslag.
PROFIL HENRIETTE SOJA Henriette Soja har speciale i miljøret og er en af Danmarks førende advokater inden for denne disciplin. Henriette Soja har rådgivet i mange principielle sager inden for miljø-, plan- og byggeområdet og ført forhandlinger og en lang række principielle retssager inden for alle de sagsområder, der traditionelt varetages af den kommunale tekniske forvaltning og den kommunale forsyningssektor. Erfaringen omfatter også talrige sager ved taksationskommissionerne og de gamle landvæsenskommissioner om bl.a. vandløbsregulering og erstatning. Henriette Soja har lang erfaring med udførelsen af miljørelaterede due diligence-projekter, compliance-programmer og risikostyring i offentlige og private virksomheder. Henriette Soja underviser og holder mange foredrag og oplæg indenfor sit speciale for både offentlige og private klienter, herunder bl.a. på KLs MiljøJuraUddannelse, som hun var med til at udvikle I 2004. Henriette Soja Partner, Advokat side 28 Dir: +4533344293 Mob: +4552344293 E-mail: hso@horten.dk Karriere Partner, Horten, 2006 Partner, Bech-Bruun, 2000-2006 Møderet for Højesteret, 2001 Møderet for landsret, 1996 Advokatbeskikkelse, 1993 Advokatfuldm. og advokat, Bech-Bruun, 1991-2000 Juridisk kontor, Miljøstyrelsen, 1988-1991 Uddannelse Cand.jur., Københavns Universitet, 1988 Specialer Miljøret, planret & byggeret Offentlig ret Retssager Energiret & forsyningsret
Horten Advokatpartnerselskab Philip Heymans Allé 7 DK-2900 Hellerup, Copenhagen Tel. 3334 4000 Fax 3334 4001 info@horten.dk horten.dk