20.12.2016 Spørgsmål og svar om Sundhedsplatformen 1. OM SUNDHEDSPLATFORMEN... 2 2. SUNDHEDSPLATFORMEN FOR PATIENTER... 4 3. SUNDHEDSPLATFORMEN FOR PERSONALET... 5
1. OM SUNDHEDSPLATFORMEN Hvem kan bruge Sundhedsplatformen? Både patienter, pårørende og sundhedspersonalet kan benytte Sundhedsplatformen, og 44.000 ansatte og 2,5 mio. borgere får adgang. Hvornår indføres Sundhedsplatformen på de enkelte hospitaler? Sundhedsplatformen indføres på hospitalerne efter denne plan fra foråret 2016 til udgangen af 2017. TID HOSPITAL 21.05.16 Herlev og Gentofte Hospital 05.11.16 Rigshospitalet (på Blegdamsvej og i Glostrup) 18.03.17 Nordsjællands Hospital, Amager og Hvidovre Hospital samt Bornholms Hospital 20.05.17 Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, Region Hovedstadens Psykiatri 25.11.17 Sygehusene i Næstved, Slagelse, Ringsted, Nykøbing Falster, Sjællands Universitetshospital, Holbæk Sygehus, Psykiatrien Region Sjælland Hvilke fordele vil Sundhedsplatformen især medføre? Erfaringen fra andre hospitaler i verden, der har indført Sundhedsplatformen, viser, at ændringerne kan give udfordringer for personalet og patienter i en periode, men det skal holdes op imod de kommende store forbedringer: Sundhedsplatformen betyder, at lægerne nemmere kan få overblik over sygdomsforløbet og kan sikre veltilrettelagte og sammenhængende behandlingsforløb. Patienterne kan nemt følge med i deres behandling på Min Sundhedsplatform. Her kan de gå i dialog med sundhedspersonalet og få svar på prøver, som de har fået taget i forbindelse med undersøgelse og behandling. Læger og sygeplejersker kan fokusere mere på patienterne, fordi de skal bruge mindre tid på at logge på mange forskellige it-systemer. Sundhedsplatformen gør det nemmere at planlægge, optimere arbejdsgange og kortlægge forbedringsmuligheder, så kvaliteten styrkes, og resurserne udnyttes bedst muligt. Hvilke ulemper vil Sundhedsplatformen især medføre? Sundhedsplatformen indføres trinvis på hospitalerne i de to regioner, så patienterne mærker færrest forstyrrelser. Der kan opstå ventetid og situationer, hvor behandlingsforløb forsinkes, og patienter skal behandles på et andet hospital end først planlagt. 2
Hospitalerne hjælper hinanden, og patienter med akutte behandlingsbehov berøres ikke. Sundhedsplatformen er Danmarks største sundheds-it-projekt, så der kan og vil opstå uforudsete vanskeligheder og tekniske problemer. For personalet indebærer indførelsen af Sundhedsplatformen en omfattende og flerårig forandring, hvor deres arbejdsgange ændres. Det kræver, at personalet yder en ekstraordinær indsats i en periode, og den krævende omstillingsproces kan skabe frustrationer blandt personalet. Hospitalernes ledelser har derfor bl.a. været i dialog med de faglige organisationer og tillidsrepræsentanter for at sikre et højt vidensniveau om de udfordringer personalet møder, og hvilke mulige løsninger der er. Hvorfor er Region Hovedstaden og Region Sjælland gået sammen om Sundhedsplatformen? Ét fælles elektronisk system medvirker til mindre dobbeltarbejde, større patientsikkerhed og sammenhængende behandlingsforløb, når patienter bevæger sig på tværs af de to regioner. Både Region Hovedstaden og Region Sjælland stod over for at skulle udskifte de eksisterende, ca. 15 år gamle, it-systemer. De eksisterende systemer var enten forældede eller usammenhængende. Derfor var det nødvendigt at anskaffe et nyt system. Hvorfor er det kun Region Hovedstaden og Region Sjælland, der får Sundhedsplatformen? Regionerne skal ifølge loven sende store it-indkøb i udbud, så borgerne får mest for pengene, fordi EU-udbudsreglerne sikrer, at man får det rigtige system til den bedste pris. It-systemer udvikles hele tiden, og de øvrige regioner har sendt deres systemer i udbud på forskellige tidspunkter. Der er mulighed for, at de andre regioner kan koble sig på Sundhedsplatformen, hvis de beslutter sig for det. Bliver det øvrige sundhedsvæsen også koblet op på Sundhedsplatformen? Sundhedsplatformen giver også mulighed for, at bl.a. praktiserende læger, speciallæger og hjemmesygeplejersker kobles på systemet. I første halvår af 2017 gennemføres et pilotprojekt, der giver eksterne fagfolk mulighed for at se relevante oplysninger om patientforløbet via app en SP- Link. Bagefter skal det afklares, i hvilket omfang det øvrige sundhedsvæsen kan kobles på Sundhedsplatformen. De fem regioner i Danmark har i dag adgang til journaloplysninger på tværs af regioner via sundhedsjournalen på sundhed.dk. Oplysninger fra Sundhedsplatformen overføres til sundhedsjournalen, den nationale patientjournal. Hvem er leverandør på Sundhedsplatformen? Det er den amerikanske softwareleverandør Epic, som har udviklet den elektroniske patientjournal, som Sundhedsplatformen er baseret på. Epic blev valgt efter et offentligt udbud, hvor fem leverandører gav tilbud på at løse opgaven. Her leverede Epic det stærkeste bud blandt andet ud fra funktionalitet, økonomi, implementering, samarbejde og teknik. Epic har eksisteret siden 1979, og systemet leverer sundheds-it-løsninger til mere end 1.100 hospitaler, som til sammen servicerer over 172 millioner patienter. Epic er en af de førende på markedet inden for udvikling og implementering af sundheds-it. Epic har NNIT som 3
underleverandør på opgaven med Sundhedsplatformen. Hvordan er systemet blevet tilpasset danske forhold? Siden 2014 har 400 fagfolk, deriblandt it-specialister og tidligere klinikere, udviklet Sundhedsplatformen, så systemet er tilpasset til de danske hospitaler. Over 500 læger, sygeplejersker og andre faglige eksperter har rådgivet som faglige eksperter, så Sundhedsplatformen er tilpasset de mennesker, som skal bruge det i hverdagen. Alt indhold og alle arbejdsgange er vurderet og godkendt af sundhedsfagligt personale. Hvordan er arbejdet med Sundhedsplatformen organiseret? 400 medarbejdere er ansat til at udvikle og implementere Sundhedsplatformen. Der er tale om itfolk, klinikere og projektmedarbejdere, der er udlånt fra hospitalerne og de to regioners itafdelinger og administration. Arbejdet ledes af en direktør med reference til en styregruppe bestående af ledere og direktører fra de to regioner. Det er styregruppen, der træffer de overordnede beslutninger om Sundhedsplatformen. Hvad koster Sundhedsplatformen? Region Sjælland har bevilget 700 mio. kr. til Sundhedsplatformen, og Region Hovedstaden forventer at bruge 2,1 mia. kr. Heraf udgør Region Hovedstadens samlede projektbevilling 1,03 mia. kr. Investeringen dækker anskaffelse og support af systemet, mens godt 1,1 mia. kr. går til interne omkostninger; bl.a. uddannelse og træning. 2. SUNDHEDSPLATFORMEN FOR PATIENTER Hvordan får patienterne og deres pårørende adgang til Sundhedsplatformen? Patienternes indgang til Sundhedsplatformen er Min Sundhedsplatform. De får adgang på minsundhedsplatform.dk, hvor de kan logge på via NemID. Min Sundhedsplatform er for patienter på de hospitaler, der har taget Sundhedsplatformen i brug. For nuværende (december 2016) er det disse hospitaler: Herlev og Gentofte Hospital Rigshospitalet og Rigshospitalet - Glostrup Patienter kan f.eks. se ambulante aftaler, skrive til de ambulatorier, hvor de følges, og se et udsnit af de sundhedsoplysninger, der er registreret om dem. I løbet af 2017 bliver Min Sundhedsplatform bredt ud til alle hospitaler og psykiatrien i Region Hovedstaden og Region Sjælland. Pårørende og værger, der har fået fuldmagt, kan også få adgang til en patients oplysninger. Pårørende til habile patienter og forældre med forældremyndighed vil med få undtagelser ligeledes kunne få fuldmagtsadgang. Tidligere helbredsoplysninger kan stadig ses på sundhed.dk. Hvad betyder Sundhedsplatformen for patienternes dialog med personalet? Sundhedsplatformen betyder, at patienterne kan spille en mere aktiv rolle, så deres behov og ønsker i højere grad styrer forløbet. Det bliver lettere at komme i kontakt med sundhedspersonalet, hvis patienten har spørgsmål eller behov for mere information. Fremover bliver der skrevet i journalen, mens patienten er til stede. Det giver patienten mulighed for at 4
spørge, hvis noget er uklart. Får de praktiserende læger adgang til Sundhedsplatformen? I første omgang får de praktiserende læger i almen praksis ikke adgang til Sundhedsplatformen. Når alle hospitaler i de to regioner har indført Sundhedsplatformen, bliver det undersøgt, om praktiserende læger skal have adgang. Hvordan sikres det, at kun sundhedspersoner med et legalt ærinde får adgang til patientens helbreds- og personoplysninger? Det er vigtigt, at patienten er tryg ved, at det kun er relevant personale, der ser hans/hendes helbredsoplysninger. Sundhedsplatformen logger derudover enhver forespørgsel og opdatering, så der er dokumentation for enhver handling, som den enkelte bruger udfører i systemet. Ved konkret mistanke om ulovligt opslag i en patientjournal, kan man se den enkelte brugers identitet og vedkommendes aktiviteter. Kan patienterne se, hvem der tilgår deres oplysninger? Patienterne kan via Min Sundhedsplatform følge med i, hvem der er inde at se deres helbredsoplysninger i Sundhedsplatformen. Dette gælder både for fuldmagtshavere, fx pårørende med fuldmagt, eller når sundhedsfagligt personale med adgang til data åbner journalen. Patienten kan se navne på de sundhedsfaglige personer, fx læger og sygeplejersker, som han eller hun har talt med på hospitalet, men der vil også være navne på sundhedsfaglige personer, som patienten ikke har haft personlig kontakt med. Det er helt normalt og afspejler, at der ofte er mange forskellige fagpersoner involveret i patientens undersøgelser og behandling. 3. SUNDHEDSPLATFORMEN FOR PERSONALET Hvor lang tid går der, før personalet oplever fordelene ved Sundhedsplatformen? Sundhedsplatformen er ikke fuldt udbygget fra starten, og fordelene vil først vise sig for alvor, når alle hospitaler har taget Sundhedsplatformen i brug. Systemet er indført med succes i både USA og Europa. Erfaringerne viser, at især de tre første måneder er krævende, når et hospital tager Sundhedsplatformen i brug, fordi medarbejderne skal udføre arbejdsopgaverne på nye måder. Det tager ofte et år, før alle ansatte kender systemet ud og ind, og alle muligheder udnyttes fuldt ud. Hvordan bliver personalet uddannet i brugen af Sundhedsplatformen? Alle medarbejdere, som skal arbejde i Sundhedsplatformen, bliver uddannet i systemet. Alene i Region Hovedstaden skal 35.000 ansatte uddannes, og i Region Sjælland skal 9.000 uddannes. Uddannelsens længde varierer, fx skal en sygeplejerske typisk på kursus i tre dage, mens en læge uddannes i fire dage. Uddannelsen bliver løbende udviklet og forbedret på baggrund af erfaringerne fra hospitalerne. 5
Hvordan skaber Sundhedsplatformen bedre styring af hospitalerne? Sundhedsplatformen giver ledelsen et bedre beslutningsgrundlag, fordi systemet samler aktuelle data om fx antal operationer, belægningsprocenter og genindlæggelser. Hidtil har det været svært at skaffe aktuel information. Rapporter og oversigter bliver et helt nyt værktøj, så ledelsen kan flytte resurserne hen, hvor der er mest brug for dem. Sundhedsplatformen gør det fx nemmere at få hjælp fra specialister på andre hospitaler, fordi de hurtigere kan sætte sig ind i patientens sygdomsforløb. Bliver retningslinjer og vejledninger for behandlingsforløbene ens i de to regioner? Sundhedsplatformen har været forberedt siden 2014 ved, at arbejdsgange, behandlingsforløb og retningslinjer er vurderet, forenklet og standardiseret, så personalet har fået en fælles løsning med Sundhedsplatformen i de to regioner. Det er kliniske repræsentanter fra de to regioner og Sundhedsplatformen, der har stået for at ensrette retningslinjerne for behandling af patienterne. Retningslinjerne er hermed med til at kvalitetssikre arbejdsgangene i de to regioner. Det kan fx dreje sig om retningslinjer for sårbehandling og medicinering. Hvad betyder Sundhedsplatformen for kvalitetssikring og forskning? Registrering i Sundhedsplatformen foregår i højere grad end før med tjeklister og i skabeloner. Det betyder, at dokumentationen er entydig og i definerede strukturer, så forskere og sundhedspersonale har nem adgang til aktuelle data. Det giver større overblik over store datamænger og indsigt i forbedringsmuligheder. I dag består kvalitetssikringen fx i, at en sygeplejerske udtager 10 journaler om måneden til en stikprøvekontrol. Sundhedsplatformen kan måle kvaliteten ud fra samtlige journaler på én gang, og det øger kvaliteten i behandlingen og nem adgang for forskerne til relevante data. 6