JANUAR 2015 CT REFERENCEDOSER. Indsamling og vurdering af patientdoser ved CT

Relaterede dokumenter
VEJLEDNING OM MÅLING AF PATIENTDOSER TIL CT-UNDERSØGELSER

Referencedoser for røntgenundersøgelse af columna lumbalis KIROPRAKTOR

Indsamling af patientdoser for røntgenundersøgelser af børn

UDVIKLINGEN I BRUG AF RØNTGENUNDERSØGELSER I DANMARK

Vejledning om patientdoser og referencedoser for røntgenundersøgelser Konventionelle røntgenundersøgelser af børn

MTV og 3 D Lise Ludvigsen. Trine Agertoft Lene Tarp. Radiologisk afdeling Odense Universitetshospital

Referenceniveauer NUKLEARMEDICINSKE UNDERSØGELSER

CT doser og risiko for kræft ved gentagende CT undersøgelser

December Appendiks 2 Retningslinjer om anvendelse af ioniserende stråling i sundhedsvidenskabelige forsøg

CT skanning som ny indgang til pakkeforløbet for lungekræft

MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET

Anvendelsen af radioaktive lægemidler ved nuklearmedicinske undersøgelser og behandlinger i Danmark i 2009

side 1. Billedkvalitet. May-Lin Martinsen. UDDANNELSER I UDVIKLING

NUKLEARMEDICINSKE OPGØRELSER brug af radioaktive lægemidler ved nuklearmedicinske undersøgelser og behandlinger i Danmark

side 1. Dosis. May-Lin Martinsen. UDDANNELSER I UDVIKLING

CT Urografi protokoller

A KURSUS 2014 Diagnostisk Radiologi : Fysik og Radiobiologi GRUNDLÆGGENDE DOSIMETRI

Monitorering af forløbstider på kræftområdet

KONTROL AF FEJL- OG AFVIGELSESANALYSE AF DR RØNTGENANLÆG RADIOLOGISK UDSTYR

II PATIENTDOSER OG RISIKO VED RØNTGENUNDERSØGELSER Røntgentilsynet, Statens Institut for Strålehygiejne

Overordnede principper for sikkerhed og miljø

NUKLEARMEDICINSKE OPGØRELSER brug af radioaktive lægemidler ved nuklearmedicinske undersøgelser og behandlinger i Danmark

MONITORERING AF TVANG I PSYKIATRIEN

Dosis til øjets linse

Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet

Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet. Klinisk radiologi. Diagnostiske strategier: Muskuloskeletal radiologi

PRIS Hvem er jeg? Hvorfor er jeg her idag? Hvilket projekt er jeg med i og hvem er vi?

RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME

Ansat på Nuklearmedicinsk PaT Afdeling OUH siden 2008 Ansvarlig leder for scintigrafi afdelingen på Højgård Hestehospital siden 2006

Billedkvalitet fortsat

KORONARARTERIOGRAFI OG CT-SCANNING AF HJERTET halvår Tal og analyse

Udredningsstrategier. A-kursus i muskuloskeletal radiologi Arne Lücke Røntgen og Skanning NBG Århus

CT skanning Basal teknik

Dosisovervågning af stråleudsatte arbejdstagere - Resultater for 2001

Bilag 1: Skanparametre Cerebrum Axial

Pædiatri i radiografien

SCVUA-guide til informationssøgning

KONTROL AF DR RØNTGENANLÆG

CARE Dose4D og bismutafdækning til mammae ved standard CT thorax undersøgelse

Modtage- og statuskontrol for digitale ortopantomografer og cephalostater

Det nye europæiske strålebeskyttelsesdirektiv

Dosisovervågning af stråleudsatte arbejdstagere Resultater for 2010

MONITORERING AF KRÆFTOMRÅDET:

VIGTIGT - Korrektion vedr. medicinsk udstyr Brilliance CT-systemer og Gemini- og Precedence-systemer, der anvender Brilliance CT

Dosisovervågning af stråleudsatte arbejdstagere

MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET

RÅDGIVNING OM EKSPERIMENTEL BEHANDLING VED LIVSTRUENDE SYGDOM

PROTOKOL FOR MODTAGE- OG STATUSKONTROL AF CT-SKANNERE

Introduktionsuddannelsen

Reduktion af stråledosis til mammae ved Multi Slice Computed Tomography af thorax

CT scannerens opbygning

Dosisovervågning af stråleudsatte arbejdstagere Resultater for 2007

Monitorering af pakkeforløb for kræft kvartal 2008

Dosisoptimering af CT oversigt over abdomen

INDBERETTEDE BIVIRKNINGER I FORBINDELSE MED MEDICINSK BEHANDLING AF OSTEOPOROSE

Bacheloropgave: Sekventiel CT Cerebrum versus Helical CT Cerebrum -en sammenligning af billedkvalitet, stråledosis og skantid.

Gonadebeskyttelse og valg af projektion

Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING

A KURSUS 2014 KVALITETSSIKRING & KVALITETSKONTROL. Diagnostisk Radiologi : Fysik og Radiobiologi

Vejledning om reaktioner hos patienter efter langvarig røntgengennemlysning

Indenrigs - og Sundhedsministeriet Att. Sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen Slotholmsgade København K

Dosisovervågning af stråleudsatte arbejdstagere Resultater for 2012

Modulbeskrivelse Røntgenmodaliteter og komplekse undersøgelsesforløb. Modul 7 - Teori

Bilagsnotat til: De nationale tests måleegenskaber

PK Proceskvalificering

Til patienter og pårørende Røntgenstråler, MR, ultralyd og kontrast

Oversigt over muligt indhold for Diagnostisk radiologi (modul 9-16)

Røntgenøvelser på SVS

Billeddiagnostisk strategi ved udredning af den svært tilskadekomne patient. Anette Koch Holst Overlæge Radiologisk afdeling OUH

Dosisovervågning af stråleudsatte arbejdstagere - Resultater for 2002

O-arm -billedbehandlingssystem Rettelsesark +1 (800) gratisnummer i USA +1 (720) internationalt

3/19/2014. Kilder til bestråling af et folk. Baggrundsstråling, Stråledoser - naturlig og menneskeskabt stråling. Kosmisk stråling

Brugere under 25 år af lægemidler med melatonin

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljømålinger NOTAT

På HoS og HeS konverteres undersøgelsen ofte til CT-oversigt over abdomen.

Generelle bemærkninger om statusrapporter

Afskærmning af røntgenanlæg

Årsrapport Kliniske forsøg med lægemidler

Monitorering af forløbstider på kræftområdet

Disposition. 30 min. Spørgsmål / Debat?

Mikro-kursus i statistik 1. del Mikrokursus i biostatistik 1

INSPEKTION AF LÆGEMIDLER I HÅNDKØB I DETAILHANDLEN

Monitorering af forløbstider på kræftområdet

BØRNEDOSER VED RADIOLOGI

Lars Andersen: Anvendelse af statistik. Notat om deskriptiv statistik, χ 2 -test og Goodness of Fit test.

Modul 7. Gældende foråret Katrine Borg-Hansen,

Præstationsprøvning 2006

Beregning af SCOP for varmepumper efter En14825

Accelerations- og decelerationsværdier

Årsrapport Kliniske forsøg med lægemidler

Monitorering af forløbstider på kræftområdet

Personalebeskyttelse. A-kursus i Diagnostisk radiologi, 2013 Teknik og strålebeskyttelse. Stråleudsættelse af personale. Personalebeskyttelse SIS

Perfusion skanning af nyretumorer

Monitorering af forløbstider på kræftområdet

Sundhedsstyrelsens kommentarer til den nationale monitorering af forløbstider på kræftområdet 4. kvartal 2014

Rapport 23. november 2018

Monitorering af forløbstider på kræftområdet

side 1. Billeddannelsen. Anne Sofie Nielsen. UDDANNELSER I UDVIKLING

Orientering om kosmisk stråling Juni 2012

Røntgenstråling - er der en risiko?

Transkript:

JANUAR 2015 CT REFERENCEDOSER Indsamling og vurdering af patientdoser ved CT

CT REFERENCEDOSER Indsamling og vurdering af patientdoser ved CT Sundhedsstyrelsen, 2015 Du kan frit referere teksten i publikationen, hvis du tydeligt gør opmærksom på, at teksten kommer fra Sundhedsstyrelsen. Det er ikke tilladt at genbruge billeder fra publikationen. Sundhedsstyrelsen Statens Institut for Strålebeskyttelse Axel Heides Gade 1 2300 København S sundhedsstyrelsen.dk Emneord CT, CT-skanning, patientdoser, referencedoser, standardpatient Sprog Dansk Version 1,0 Versionsdato Januar 2015 Udgivet af Sundhedsstyrelsen 12-01-2015 ISBN Elektronisk 978-87-7104-075-3

INDHOLD 1 Introduktion 4 2 Referencedoser 6 3 Måling af ct-patientdoser 8 3.1 Generelt omkring målingerne 8 3.2 Vurdering og håndtering af resultaterne 10 3.3 Information om indtastningsark 10 3.4 Indsendelse af patientdoser 10 3.5 Obligatoriske oplysninger 11 3.5.1 Sygehus- og skanneroplysninger: 11 3.5.2 Protokoloplysninger 11 3.5.3 Patientoplysninger 11 4 Litteraturliste 12 5 Bilag 1: Måling af patientdoser 14 6 Bilag 2: Standardpatienten 16 7 Bilag 3: Resultater fra indsamlingen 20 2 INDSAMLING OG VURDERING AF PATIENTDOSER VED CT

3 INDSAMLING OG VURDERING AF PATIENTDOSER VED CT

1 INTRODUKTION I henhold til gældende lovgivning 1 skal patientdoser måles for de typer undersøgelser, der er angivet af Sundhedsstyrelsen. Forord En CT-skanning er blandt de enkeltundersøgelser som bidrager med højest stråledosis til patienterne. Antallet er CT-skanninger stiger år for år nationalt og internationalt, så derfor har Statens Institut for Strålebeskyttelse (SIS) fokus på udviklingen i stråledoserne. Referencedoserne er nu opdateret for en række diagnostiske CT-undersøgelser, således at afdelingerne kan vurdere deres eget dosisniveau og optimere deres protokoller på et bedre grundlag. Den mest effektive form for strålebeskyttelse opnås ved, at den enkelte undersøgelse er berettiget, og at personalet er bevidste om den stråledosis en CT-skanning påfører patienten. Dette gælder både den henvisende læge og personalet på de radiologiske afdelinger. Vi håber med denne skrivelse, at kunne bidrage til den kontinuerlige kvalitetsudvikling omkring CT-skannerne, til gavn for såvel patienter som personalet. Hvad er referencedoser Måling af patientdoser er et værktøj til optimering af afdelingens protokoller og procedurer. Referencedoser er et fastlagt nationalt dosisniveau, som en undersøgelse på en standardpatient forventes at holde sig under. Denne udgivelse indeholder de gældende referencedoser samt vejledning i indsamling og vurdering af egne målinger. Referencedoser indenfor CT opgives som CTDI vol og DLP 2. Dette er ikke direkte patientdoser, men det er den bedste og lettest tilgængelig metode man har til sammenligning af doser. 1 Bekendtgørelse 975 af 16. december 1998: Bekendtgørelse om medicinske røntgenanlæg til undersøgelse af patienter. 4 INDSAMLING OG VURDERING AF PATIENTDOSER VED CT

CTDI vol (Computer Tomografi Dose Index) er tekniske målinger af dosis til et specifikt rundt fantom ved en given protokol. Når der benyttes dosismodulering, vil CTDI vol være en middeldosis over hele skanfeltet. CTDI vol har enheden mgy. DLP (Dose-Length Product) er CTDI vol ganget med længden af skanningen i cm, og er et udtryk for den samlede dosis. DLP har enheden mgy cm. Eksempel på CT-fantomer til CTDI-målinger: Referencedoserne er fastlagt på baggrund af indsamling af patientdoser i 2013-2014 for hele landet. 2 Se kap. 4 Litteratur. Der findes en liste, hvor der kan hentes dybdegående information om de tekniske begreber. 5 INDSAMLING OG VURDERING AF PATIENTDOSER VED CT

2 REFERENCEDOSER Følgende referencedoser i tabel 1 er gældende for CT-undersøgelser til diagnostisk brug i Danmark TABEL 1 REFERENCEDOSER CT- Undersøgelse Indikation Referencedosis CTDI vol [mgy] Referencedosis DLP [mgy cm] Konversions faktor 3 Effektiv dosis [msv] 4 Cerebrum Obs. blødning 58 930 0,0023 2,1 Thorax Obs. lungecancer 16 620 0,019 11,8 Hjertet Coronar sygdom 29 230 0,019 4,4 Lunger [High Resolution] Obs. interstitiel lungesygdom 13 500 0,019 9,5 Abdomen Akut abdomen 17 700 0,017 11,9 Colon og rectum [colografi] Thorax og abdomen Obs. cancer Obs. malignitet og tumorkontrol 14 710 0,017 12,1 17 980 0,018 17,6 Effektiv dosis er et skøn for den samlede dosisbelastning en patient vil modtage ved en skanning. Konversionsfaktorerne givet i tabellerne er baseret på et stort antal beregninger af effektive doser for forskellige undersøgelser og protokoller. Det er således et estimat for en standardpatient, men det giver et fingerpeg om dosisniveauet for den enkelte undersøgelse. Den effektive dosis skal indgå i overvejelserne om henvisning og berettigelse af den enkelte CT-skanning og kan benyttes til sammenligning af dosisbelastningen ved andre undersøgelser og ved dosisoptimeringsarbejde. 3 Appendix MSCT Dosimetry, guidelines on radiation dose to the patient. EU Sixth Framwork Programme of the European Commistion, 2002-2006 http://www.msct.eu/pdf_files/appendix%20msct%20dosimetry.pdf 4 Efter ICRP 90. ICRP 103 (kap. 4,3) anbefaler ikke ændrede konversionsfaktorer som følge af ændringen af vævsvægtningsfaktorer. 6 INDSAMLING OG VURDERING AF PATIENTDOSER VED CT

Følgende referencedoser i tabel 2 er vejledende for CT-undersøgelser til diagnostisk brug i Danmark. På grund af for lille datagrundlag og for stor spredning i data er referencedoserne for traumepatient og urografi kun vejledende. TABEL 2 VEJLEDENDE REFERENCEDOSER CT- Undersøgelse Traumepatient Urografi Indikation Højenergitraume hoved, col. cerv, (Lille fantom) Højenergitraume thorax, abdomen (Stort fantom) Referencedosis CTDI vol [mgy] Referencedosis DLP [mgy cm] Konversions 3 Faktor [msv/(mgy cm)] Effektiv dosis [msv] 4 75 1850 0,0023 4,2 24 1860 0,018 33,5 Obs. sten 9 400 0,017 6,8 Obs. malignitet 18 930 0,017 15,8 For cerebrum perfusion er der stor spredning i data og et meget lille datagrundlag, derfor afventer vi yderligere dataindsamling før dansk reference kan fastsættes. Se bilag 3 for foreløbige data. Resultaterne fra PET/CT og SPECT/CT er ikke med i denne udgivelse, da databehandlingen ikke er afsluttet. 7 INDSAMLING OG VURDERING AF PATIENTDOSER VED CT

3 MÅLING AF CT-PATIENTDOSER 3.1 GENERELT OMKRING MÅLINGERNE Målingerne skal udføres hvert andet år, dog senest 6 måneder efter idriftsættelse af ny CTskanner. Ved større ændringer af en skanningsprotokol skal målingerne udføres igen. I tabel 3 ses hvilke indikationer og undersøgelser, der skal indsamles data for. Under bemærkninger står beskrevet, hvis der er særlige forhold. Patientdoser skal måles for de angivne undersøgelser, i det omfang de udføres regelmæssigt på CT-skanneren. Afdelingens 3 mest benyttede protokoller skal måles, uanset om de er med på listen eller ej. Dermed sikres, at der bliver foretaget målinger på alle CT-skannere inkl. PET/CT og SPECT/CT. Målingerne skal for hver undersøgelsestype udføres på mindst 20 patienter af standardstørrelse, som er defineret ved at have en vægt på mellem 50 og 90 kg, se bilag 2. Når der på en afdeling anvendes flere CT-skannere til samme type undersøgelse, skal der foretages 20 målinger på hver af disse. Det er CTDI vol for den serie, der giver den højeste værdi, der skal registreres, dog ikke en kontrast tracking serie. Det skyldes, at en konstrast tracking serie ofte har en høj CTDI vol, men da det er et lille område vil det give et forkert billede af den samlede undersøgelses CTDI vol. Det er den samlede DLP for hele undersøgelsen, der skal indberettes, dvs. summen af DLP for alle skansekvenserne. Iterativ rekonstruktion angives med forskellige navne afhængig af producenten, men fælles er, at der er tale om en dosisreducerende algoritme, hvor de opsamlede skandata bliver matematisk optimeret inden selve billedet dannes. Selvom Iterativ rekonstruktion oftest vælges som et bestemt niveau, skal det her blot angives, om det er benyttet eller ej. Hvis patienten har indopereret fremmedlegemer i kroppen f.eks. pacemaker eller metalproteser, vil dosis øges over fremmedlegemet og patienten er ikke længere at betragte som en standardpatient. Det samme gælder, hvis patientens arme er med i skanfeltet eller der skal tages flere serier end normalt for den givne protokol. 8 INDSAMLING OG VURDERING AF PATIENTDOSER VED CT

TABEL 3 UNDERSØGELSER (MED TILHØRENDE INDIKATION), DER SKAL INDSAMLES DATA FRA CT-undersøgelse Indikation SKS-kode Bemærkninger CT-skanning af cerebrum Perfusionsundersøgelse cerebrum CT-skanning af traumept. hoved, col. cerv, thorax, abdomen Obs. blødning UXCA00 Uden kontrast. Perfusion Ingen krav til højde/vægt. Ingen krav til højde/vægt. Højenergitraume UXCA90 Ingen krav til højde/vægt. Indtastes af 2 omgange pga. af forskellige fantomstørrelse/fov. Brug bemærkningsfelt til anførelse af fantomstørrelse. CT-skanning af thorax Obs lungecancer UXCC00 Diagnostisk CT med kontrast. CT-skanning af hjertet Coronar sygdom UXCC00A Benyt bemærkningsfelt til anførelse af protokoltype (hjerterytme mm.). High Resolution CT-skanning af lunger Obs interstitiel lungesygdom UXCC77 CT-skanning af abdomen Akut abdomen UXCD00 CT-skanningen, der ind imellem erstatter den konventionelle undersøgelse Oversigt over abdomen (OOA). CT-urografi CT-skanning af colon og rectum (CT-colografi) CT-thorax og abdomen Obs sten Obs malignitet UXCD 62 Brug bemærkningsfelt til anførelse af protokoltype. Obs. cancer UXCD80 F.eks. som supplement efter coloskopiundersøgelse. Obs. malignitet og tumorkontrol UXCC00 UXCD00 Afdelingens repræsentative dosis for en given undersøgelse er gennemsnittet af de målte doser for standardpatienter. 9 INDSAMLING OG VURDERING AF PATIENTDOSER VED CT

3.2 VURDERING OG HÅNDTERING AF RESULTATERNE En samlet vurdering og oversigt over resultaterne skal fremlægges og være tilgængelig for personalet på afdelingen og skal fremvises for SIS ved tilsyn. Resultaterne skal sammenholdes med forrige målinger og evt. igangsætning af optimeringsarbejde/korrigerende handlinger skal fremgå. Middelværdien af vægten af patienterne skal tilnærmes 70 kg. Hvis middelværdien viser sig signifikant anderledes, skal dette medtages i vurderingen af doserne. Se bilag 2 for yderligere oplysninger om sammenhængen mellem CTDI og patientvægt. 3.3 INFORMATION OM INDTASTNINGSARK På www.sis.dk er en Excel-skabelon, som målingerne skal indtastes i. Det er væsentligt at alle angivne parametre registreres. Kun patienter inden for den valgte indikation må medtages. Hvis afdelingens 3 mest anvendte protokoller ikke er med i listen er der tre ubenyttede valgfrie ark til sidst i skabelonen, der kan omdøbes og benyttes. Disse ark kan også benyttes, hvis der ønskes yderligere målinger til afdelingens eget brug. Der oprettes et nyt dokument for hver skanner. Oplysninger om skannertype og skannerprotokollen for de enkelte undersøgelser skal på denne måde blot tastes én gang. Ved ændring af en protokol skal målingerne foretages på ny og indskrives i et separat ark. Den gennemsnitlige dosis for en undersøgelse/indikation repræsenterer således kun én skannerprotokol. 3.4 INDSENDELSE AF PATIENTDOSER SIS indsamler data ved direkte kontakt til de ansvarlige for udstyret. Patientmålinger skal ikke indsendes kontinuerligt, men resultaterne skal benyttes lokalt se 3.2. Når SIS indsamler patientdoser SKAL indtastningsarket benyttes. De indsendte data vil IKKE blive accepteret i andre formater, for at lette den videre bearbejdning af data. Når patientdoserne skal indsendes, skal de mailes til Referencedoser@sis.dk 10 INDSAMLING OG VURDERING AF PATIENTDOSER VED CT

3.5 OBLIGATORISKE OPLYSNINGER Hvis der ønskes flere oplysninger til eget brug, benyttes kommentarfeltet i Excelskabelonen. Der er kommentarfelt til generelle bemærkninger og for hver patientlinje. Det er væsentligt at alle felterne udfyldes, og at hvert ark kun indeholder de relevante målinger, så der efterfølgende ikke er tvivl om tallenes validitet. 3.5.1 Sygehus- og skanneroplysninger: Sygehus Afdeling Rum-nr. Skannerproducent Model Maks. antal slices pr. rotation SST-ID (SIS-registrerings nummer RTG-xxxxxxxx) Installationsår 3.5.2 Protokoloplysninger kv (angiv begge ved dualteknik) Kontrast tracking [svar ja/nej] Aksial/spiral Pitch Snittykkelse (samlet kollimering f.eks. 64 0,5mm) Dosis-modulering (AEC) [svar ja/nej] Antal skanfaser, udover oversigt(erne) Iterativ rekonstruktion [svar ja/nej] 3.5.3 Patientoplysninger Højde [cm] Vægt [kg] Køn [m/k] DLP CTDI vol 11 INDSAMLING OG VURDERING AF PATIENTDOSER VED CT

4 LITTERATURLISTE Principper og anbefalinger for optimering af røntgenundersøger og fastsættelse af referencedoser samt litteratur om CT, dosis og teknik. European Guidelines on Quality Criteria for Computed Tomography. Europa- Kommissionen (1999) Strålebeskyttelse 109: Vejledning om diagnostiske referenceniveauer (DRL) for medicinsk bestråling. Europa-Kommissionen (1999) ICRU Rapport Nr. 87: Radiation dose and image-quality assessment in computed tomography. ICRU (2012) ICRP Publikation 103: The 2007 Recommendations of the International Commission on Radiological Protection. ICRP (2007) IAEA Human Health Report No. 5: Status of Computed Tomography Dosimetry for Wide Cone Beam Scanners. IAIA (2011) CT Radiation Dose Optimization and Estimation: an Update for Radiologists. Goo H.W. Korean J. Radiol. (2012) Multislice CT: Billedkvalitet, Dosis & Teknik, Kusk, M.W. Radiografiens forlag (2011) 12 INDSAMLING OG VURDERING AF PATIENTDOSER VED CT

13 INDSAMLING OG VURDERING AF PATIENTDOSER VED CT

5 BILAG 1: MÅLING AF PATIENTDOSER Når man ønsker at bestemme patientdoser for CT er det nødvendigt at kende dosisindekset (CTDI) for den pågældende skanner. Denne værdi bestemmes for alle kombinationer af højspænding, kollimering, FOV (field of view) mv. der benyttes på den enkelte afdeling. Dosisindekset måles i mgy. Målingen skal foretages i et PMMA-fantom (plexiglas), med mulighed for at måle på både krop (32 cm) og hoved (16 cm). Der foretages fem målinger (se figuren nedenfor), fordelt på én i centrum (CTDI 100,c) og fire ligeligt fordelt i periferien (CTDI 100,p). Dosismålingen skal udføres enten ved brug af et 100x10 mm 2 pencil-ionkammer eller ved brug af TLD (Termoluminicensdosimetri). Periferimålingerne skal måles 10 mm under overfladen af fantomet, hvorefter den endelige CTDI 100,p bestemmes som gennemsnittet af de fire målinger. Det samlede dosisindeks kan derpå bestemmes ud fra følgende formel: 1 3 2 3 CTDI w CTDI100, c CTDI100, p. CTDI w indeholder ikke information om snittykkelsen, antallet af snit eller anden information i længderetningen. Disse informationer er indeholdt i CTDI vol, som udregnes forskelligt for aksiale og spirale skanninger. 14 INDSAMLING OG VURDERING AF PATIENTDOSER VED CT

For aksiale skanninger gælder: CTDI n T l vol CTDI w hvor n er antallet af slices per rotation, T er den nominelle snittykkelse [cm] og I er lejets bevægelse per rotation [cm]. For spirale skanninger gælder: CTDI 1 pitch vol CTDI w Når CTDI vol og skanlængden, l [cm], er kendt kan dosislængdeproduktet beregnes ved følgende formel: hvor DLP får enheden [mgy cm]. DLP CTDI På de fleste skannere vises information om CTDI vol og DLP på konsollen efter skanningen, men det skal i så fald sikres ved måling, f.eks. i forbindelse med modtage- og statuskontrol, at disse udlæsninger er korrekte. Afdelingens repræsentative dosis for en given undersøgelse, dvs. den gennemsnitlige DLP og CTDI vol midlet over mindst 20 patienter, sammenlignes med det fastsatte referenceniveau. vol l Kalibrering af måleinstrumenter Det er vigtigt, at det måleapparatur der benyttes ved målingerne er kalibreret med reference til internationale standarder. Følgende EN-standarder kan benyttes ved test og kalibrering af ionisationskamre og halvlederdetektorer: EN 61674:2013 Medical electrical equipment Dosimeters with ionization chambers and/or semi-conductor detectors as used in x-ray diagnosis imaging. 15 INDSAMLING OG VURDERING AF PATIENTDOSER VED CT

6 BILAG 2: STANDARDPATIENTEN Standardpatienten er defineret i ICRP Publication 23 med en vægt på 70 kg og en højde på 170 cm. Fra patientdata indsamlet i perioden fra december 2010 til marts 2011 blev der udført en omfattende statistisk analyse, blandt andet på de 43% af de 5966 datasæt der indeholdt information om højde og vægt. Her fremgik det, at det ikke er højden, der er interessant ift. størrelsen på standardpatienten, men derimod vægten. Dette fremgår af tabel 4 nedenfor, som angiver middelværdien sammen med standardafvigelsen (SD). TABEL 4 HØJDE OG VÆGT FOR DE 43 % AF DATA INDSAMLET 2010-2011 DER INDEHOLDT DISSE VÆRDIER Kilde Højde [cm] Vægt [kg] Middel SD Middel SD 2010-2011 Data 172 9,2 74,5 14,4 Kilde: SIS 2012 Den gennemsnitlige højde afviger 2 cm (1 %) fra ICRPs standardpatient, og med 68 % af patienterne indenfor ±9 cm. Den gennemsnitlige vægt afviger derimod 4,5 kg (6 %) fra ICRPs standardpatient. Spredningen er også større end for højden, med 68% af patienterne i området fra 60 kg til 89 kg. 16 INDSAMLING OG VURDERING AF PATIENTDOSER VED CT

Procent af indsendte patientdata De beskrevne sammenhænge er blevet bekræftet ved målingerne indsamlet i perioden 2013-2014. En del af de indsendte målinger havde en vægt der lå udenfor standardområdet på 50 til 90 kg. Når man udvælger alle patienterne på mellem 50 og 90 kg viser det sig imidlertid, at disse patienters vægt er normalfordelt med en gennemsnitsværdi på omkring 70 kg, hvilket fremgår af nedenstående graf. TABEL 5 FORDELINGEN AF DE INDSENDTE PATIENTVÆGTE I INTERVALLET 50-90 18,00 Fordelingen af de indsendte patientvægte i intervallet 50-90 16,00 14,00 12,00 10,00 8,00 6,00 4,00 2,00 0,00 50 55 60 65 70 75 80 85 90 Patientvægt For at kunne sammenligne med andre lande fastholdes, at de inkluderede patienters vægt skal ligge i intervallet 50 90 kg med en middelværdien nær 70 kg. Baseret på tidligere indsamlede data vil 70 % af patienterne ligge i dette interval. Standardpatienter er defineret som følger: Standardpatienter har en vægt mellem 50 og 90 kg, med en middelværdi for alle målinger tilnærmet 70 kg. 17 INDSAMLING OG VURDERING AF PATIENTDOSER VED CT

Gennemsnits-CTDI Ud fra målingerne indsendt i perioden 2013-2014 blev sammenhængen mellem den gennemsnitlige patientvægt og CTDI vol undersøgt. For alle undersøgelser, hvor der er krav om angivelse af patientvægt, blev der fundet en tilnærmelsesvis lineær sammenhæng, hvor en stigende patientvægt medfører en lineær stigning i CTDI vol. Kendskab til denne sammenhæng kan indgå i egenkontrollen, hvor man kan lave en vurdering ud fra den gennemsnitlige patientvægt. Her er tale om en matematisk sammenhæng, og derfor er udvalgte undersøgelsestyper samlet, da de lå tæt på hinanden. TABEL 6 MIDDEL-CTDI I FORHOLD TIL PATIENTVÆGT 25 20 Sammenhæng mellem gennemsnit for CTDI og patientvægt Urografi og HRCT Thorax+Abdomen og Hjertet Thorax Colon Abdomen 15 10 5 0 50 55 60 65 70 75 80 85 90 Middelværdi af patientvægt 18 INDSAMLING OG VURDERING AF PATIENTDOSER VED CT

19 INDSAMLING OG VURDERING AF PATIENTDOSER VED CT

7 BILAG 3: RESULTATER FRA INDSAMLINGEN Følgende er de samlede nøgletal for indsamlingen 2013-2014. Som det ses er der stadig stor spredning af de indsendte doser; der er således grund til at tro at yderligere optimeringsarbejde vil kunne nedsætte patientdoserne ligesom der også kan være forskelle i hvordan tallene indberettes. Målinger som ikke overholder kravet til standard patient og standard undersøgelse er fjernet. Vi har således bl.a. fjernet målinger med kommentarerne som disse: Meget stor patient Skannet igen Proteseoplysninger i skanfeltet Armene i skanfeltet Ekstra lang skanning Derudover har vi valgt at fjerne indberettede CTDI vol over 150 mgy, idet vi skønner, at der er tale om en fejlindtastning eller summering. Vi har valgt tallet 150 ud fra et skøn, formentlig skal dette sænkes ved en fremtidig revision af referencedoserne. Resultaterne fra PET/CT og SPECT/CT er ikke med i denne udgivelse, da databehandlingen ikke er afsluttet. TABEL 7 CEREBRUM CTDI vol mgy DLP mgy*cm Referencedosis DK (3. kvartil) 58 940 Gammel referencedosis DK 1100 1. kvartil 42 668 Middel 52 835 3. kvartil 58 932 Median 50 787 Minimum 6 103 Maximum 144 3061 Antal brugbart data 1815 1816 20 INDSAMLING OG VURDERING AF PATIENTDOSER VED CT

TABEL 8 CEREBRUM PERFUSION CTDI vol mgy DLP mgy*cm Referencedosis DK (3. kvartil) Ikke fastlagt Ikke fastlagt Gammel referencedosis DK 1. kvartil 26 335 Middel 59 812 3. kvartil 82 1067 Median 69 534 Minimum 2 66 Maximum 129 4613 Antal brugbart data 105 105 Som det ses er der en meget stor spredning på værdierne af målingerne. Vi har derfor set efter et mønster og det har vist sig, at der er meget store regionale forskelle på værdierne. Vi har på baggrund af tallene valgt ikke at fastsætte en referenceværdi, der er behov for at undersøge forskellene yderligere. TABEL 9 CEREBRUM PERFUSION FORDELT PÅ REGIONER Region A B C D CTDI vol mgy Min 6 67 54 2 3. kvartil 99 69 54 2 Max 129 69 55 2 DLP mgy*cm Min 88 1139 949 66 3. kvartil 534 1563 1050 88 Max 4613 1665 1089 98 21 INDSAMLING OG VURDERING AF PATIENTDOSER VED CT

TABEL 10 TRAUME HOVED-HALS CTDI vol mgy DLP mgy*cm Referencedosis DK (3. kvartil) 75 1850 Gammel referencedosis DK 1. kvartil 54 1033 Middel 65 1459 3. kvartil 75 1848 Median 61 1184 Minimum 16 118 Maximum 133 3555 Antal brugbart data 62 62 TABEL 11 TRAUME KROP CTDI vol mgy DLP mgy*cm Referencedosis DK (3. kvartil) 24 1860 Gammel referencedosis DK 1. kvartil 7 473 Middel 18 1270 3. kvartil 24 1861 Median 15 1061 Minimum 6 387 Maximum 67 3873 Antal brugbart data 53 53 22 INDSAMLING OG VURDERING AF PATIENTDOSER VED CT

TABEL 12 THORAX CTDI vol mgy DLP mgy*cm Referencedosis DK (3. kvartil) 16 620 Gammel referencedosis DK 700 1. kvartil 6 295 Middel 13 500 3. kvartil 16 618 Median 10 436 Minimum 1 33 Maximum 101 2529 Antal brugbart data 641 641 TABEL 13 HJERTET CTDI vol mgy DLP mgy*cm Referencedosis DK (3. kvartil) 29 230 Gammel referencedosis DK 1. kvartil 6 105 Middel 17 204 3. kvartil 29 230 Median 13 160 Minimum 1 33 Maximum 47 857 Antal brugbart data 266 296 23 INDSAMLING OG VURDERING AF PATIENTDOSER VED CT

TABEL 14 HRCT CTDI vol mgy DLP mgy*cm Referencedosis DK (3. kvartil) 13 500 Gammel referencedosis DK 300 1. kvartil 6 230 Middel 12 372 3. kvartil 13 505 Median 9 339 Minimum 2 44 Maximum 84 1538 Antal brugbart data 262 262 TABEL 15 ABDOMEN CTDI vol mgy DLP mgy*cm Referencedosis DK (3. kvartil) 17 700 Gammel referencedosis DK 800 1. kvartil 8 355 Middel 14 552 3. kvartil 17 707 Median 11 505 Minimum 1 49 Maximum 78 1771 Antal brugbart data 516 516 24 INDSAMLING OG VURDERING AF PATIENTDOSER VED CT

TABEL 16 UROGRAFI OBS STEN CTDI vol mgy DLP mgy*cm Referencedosis DK (3. kvartil) 9 400 Gammel referencedosis DK 1. kvartil 4 192 Middel 7 306 3. kvartil 9 397 Median 6 267 Minimum 1 69 Maximum 20 835 Antal brugbart data 311 311 TABEL 17 UROGRAFI OBS MALIGNITET CTDI vol mgy DLP mgy*cm Referencedosis DK (3. kvartil) 18 930 Gammel referencedosis DK 1. kvartil 8 468 Middel 14 743 3. kvartil 18 930 Median 11 749 Minimum 3 41 Maximum 73 1636 Antal brugbart data 200 200 25 INDSAMLING OG VURDERING AF PATIENTDOSER VED CT

TABEL 18 COLON CTDI vol mgy DLP mgy*cm Referencedosis DK (3. kvartil) 14 710 Gammel referencedosis DK 1. kvartil 3 300 Middel 10 567 3. kvartil 14 713 Median 7 469 Minimum 1 98 Maximum 37 2523 Antal brugbart data 188 188 TABEL 19 THORAX-ABDOMEN CTDI vol mgy DLP mgy*cm Referencedosis DK (3. kvartil) 17 980 Gammel referencedosis DK 1. kvartil 8 527 Middel 15 814 3. kvartil 17 984 Median 11 727 Minimum 3 97 Maximum 143 2911 Antal brugbart data 1663 1724 26 INDSAMLING OG VURDERING AF PATIENTDOSER VED CT

sundhedsstyrelsen.dk