Besigtigelsesforretning delstrækning Lolland Ringsted-Femern Banen 7. Oktober 2015 1
Agenda Formål og baggrund for projektet ved Jens Ole Kaslund Hvad ønsker vi at bygge? ved Jens Aalund Hvordan vil vi bygge? ved Jens Aalund Rettighedserhvervelse ved Lars Pedersen o o o o Arealerhvervelse, flag, permanent og midlertidig brug, mv. Nedlæggelse af banekrydsninger Faunapassager, Erstatningsnatur og fredskov, Arkæologi Støj, vibrationer og magnetfelt, driftsfasen Eldriftsservitut ved Finn Søndertoft Pedersen Hvornår vil vi bygge? ved Jens Aalund 2
Formål og baggrund for projektet 4 4
Ringsted Femern Banen indtil nu 2008: Traktat mellem Tyskland og Danmark. A/S Femern Landanlæg betaler via statsgaranterede lån 2009: Projekteringslov og igangsættelse af tekniske analyser. 2011: Offentlig høring og høringsudgave af miljøredegørelsen. 5
Ringsted Femern Banen indtil nu 2012: Høringssvar, miljøredegørelse og beslutningsgrundlag opdateret www.banedanmark/ringsted-femern 2013: Politisk beslutning om 200 km/t samt aktstykke for fremrykkede anlægsaktiviteter. 2014: Opstart af fremrykkede arbejder 2015: Anlægslov vedtaget 28. april 2015 - endelig godkendelse af økonomi og tidsplan til efteråret 6
Ringsted Femern Banen mange fordele Resultat / fordele Flere afgange for både gods- og passagertog Reduceret rejsetid under en time mellem Nykøbing og København tæt på 2½ time mellem København og Hamburg Færre godstog over Fyn Større fleksibilitet i togdriften og øget regularitet Mere effektiv etablering af nye jernbaner 7
Reduceret rejsetid De mulige nye rejsetider Hurtigste forbindelse I dag Reduktion Efter 2021 København Næstved 0:49 0:15 0:34 Næstved København 0:53 0:19 0:34 København Nykøbing Falster 1:23 0:26 0:57 Nykøbing Falster København 1:32 0:35 0:57 København Hamborg 4:34 1:54 2:40* Hamborg København 4:46 2:06 2:40* København Hamborg uden stop - - 2:31* Hamborg København uden stop - - 2:31* *) Køretiderne til Hamborg forudsætter at de tyske landanlæg er fuldt opgraderet som aftalt, hvilket ifølge traktaten kan være op til 7 år efter åbningen af den faste forbindelse. 8
Projekter mellem København og Femern Bælt på jernbanen Ny bane København- Ringsted Nyt 55 km dobbeltspor 250 km/t Ved Ringsted Flyover Ny Storstrømsbro Elektrificering og hastighedsopgradering Køge Nord-Næstved Ringsted Holeby Opgradering til 200 km/t og elektrificering 9
Ringsted Femern Banen et overblik Elektrificering Opgradering til 200 km/t Overhalingsspor til godstog nord for Glumsø, ved Orehoved og syd for Holeby Ekstra spor fra Vordingborg To-sporet fast bro over Masnedsund Midlertidige stationsanlæg i Orehoved og Rødby Havn Ny klapbro over Guldborgsund Ny station syd for Holeby 10
Hjemmel Lov om anlæg og drift af en fast forbindelse over Femern Bælt med tilhørende landanlæg i Danmark (Lov. nr 575 af 04/05/2015) vedtaget af Folketinget den 28. april 2015. Transportministeren har pr. 1. oktober delegeret opgaven med anlæg af jernbanen til Banedanmark. Transportministeren har den 31. august 2015 henvist sagen til behandling hos Kommissarius. 11
Hvad ønsker vi at bygge? 12 12
Hvad ønsker vi at bygge? - generelt Fornyelse af det eksisterende spor Udbygning til dobbeltspor. Elektrificering af banen samt nyt signalanlæg 13 13
Hvad ønsker vi at bygge? - generelt 14 14
Hvad ønsker vi at bygge? større enkeltanlæg Kong Frederik IX s bro Åmarksvej Flintingevej/Møllevej Sporbærende broer over veje Viadukten Sporbærende faunabroer Nystedvej Forlægning af Kirkenorsløbet Flårupvej Station syd for Holeby Kærstrupvej 15 15
Hvad ønsker vi at bygge? Kong Frederik IX s bro 16
Hvad ønsker vi at bygge? Holeby Station 17
Hvad ønsker vi at bygge? andet Lukning af mindre vejpassager & nedrivning af eksisterende broer. Rydning af beplantning mm. med baggrund i elektrificering af banen Udskiftning af vandløbspassager Baneafvanding inklusive bassiner Erstatningsnatur (vandhuller og våde enge) Vildthegn & paddehegn Sneværnsbeplantning Adgangsveje for banevedligehold Bro-reperationer (ny isolering, kantbjælker etc) 18
Hvordan vil vi bygge? 19 19
Principper for jordarbejder Overordnede principper; Minimere transport på offentlige veje Mindske generne for naboer og andre brugere af vejene Mindske miljøpåvirkningen af omgivelserne Minimere projektomkostninger Derfor; Egnet afgravet jord anvendes til ny banedæmning. Jordudsætning udføres lokalt Kørsel med jord der skal genanvendes og udsættes håndteres primært på interne veje 20 20
Skel Skel Skel Princip for muldhåndtering FØR Mark i drift Eksist. bane UNDER Muldudlægning Mark i drift Muld udlægn. Mulddepot Arbejdsvej EFTER Mark i drift Ny bane 22 22
Skel Skel Princip for håndtering af blødbund langs banen FØR Mark i drift Eksist. bane UNDER Blødbundsjord Arbejdsvej EFTER 1 10 Ny bane 24 24
Midlertidigt arealbehov Udførelsen af arbejdet kræver midlertidig arealerhvervelse til; Arbejdspladser Arbejdsveje Depoter Muldudsætning Jord- og blødbundsudsætning 25 25
Rettighedserhvervelse 26 26
Besigtigelsesplan 27
Arealer og rettigheder Flag i marken o Permanent til Bane - Røde flag o Til veje eller vejudlæg Gule flag o Til midlertidig brug Grønne flag o Servitutgrænser Blå flag 28
Nedlæggelse af banekrydsninger Tågeruplund nedlægges Henriksminde Tunnellen nedlægges nedlægges Bramsløkkevej nedlægges Møllevej sti nedlægges Kærstrup Markvej Roebane nedlægges nedlægges Markvej nedlægges Karlslundevej Markvej nedlægges Markvej nedlægges nedlægges 29
Faunapassager I For at styrke den økologiske forbindelse på tværs af banen, etableres der på Lolland: 6 nye vildt- og vandløbspassager 2 nye smådyrs- og vandløbspassager 6 nye paddepassager 30
Faunapassager II Placering af ny faunapassager 31
Vildt- og vandløbspassager Vildtpassagerne kombineres med vildthegn og evt. paddehegn Der etableres ledebeplantning/skjul nær faunapassagerne 32
Vandhuller I For at styrke faunapassagernes funktion skal der etableres 32 nye vandhuller på Lolland til padder eller ske oprensning af et tilsvarende antal eksisterende vandhuller 33
Vandhuller II I de viste områder skal der etableres nye eller oprenses eksisterende vandhuller 34
Vandhuller III De nye vandhuller vil typisk blive 500 m 2 i terræn og 1,5-2,5 m dybe 35
Vandhuller IV Vandhullerne skal placeres i bestemte områder udpeget i forbindelse med VVM og vedtagelsen af anlægsloven Nye vandhuller og oprensning sker ved aftaleindgåelse 36
Erstatnings-eng Som erstatning for eksisterende eng der inddrages i forbindelse med projektet, skal der etableres ca. 2 ha ny eng. Engen etableres ved Flintinge Å ved aftaleindgåelse. 37
Fredskov På Lolland nedlægges ca. 3 ha fredskov permanent. Skoven inddrages til baneanlægget og i forbindelse med pålæg af eldriftsservitut Der inddrages midlertidigt ca. 1 ha fredskov til arbejdsveje og byggepladser. De midlertidigt inddragne arealer gentilplantes. Som kompensation skal der etableres ca. 8 ha erstatningsskov som placeres i samarbejde med kommunen og Naturstyrelsen 38
Arkæologi I På arealer der inddrages i forbindelse med projektet skal der laves arkæologiske forundersøgelser, hvis det lokale museum vurderer, at der kan være væsentlige fortidsminder gemt i jorden. Ved en arkæologiske forundersøgelse graves søgegrøfter, der typisk er 2 m bredde og anbragt med 15-20 meters mellemrum 39
Arkæologi II Viser forundersøgelserne, at der rent faktisk er væsentlige fortidsminder, vil der blive gennemført en egentlig arkæologisk udgravning. 40
Arkæologi III De arkæologiske forundersøgelser på Lolland gennemføres i perioden fra november 2015 til april 2017 Senest 28 dag før de arkæologiske forundersøgelser skal gennemføres, vil Banedanmark advisere de berørte lodsejere Efterfølgende vil det lokale museum kontakte lodsejeren og træffe nærmere aftaler. Der vil blive gennemført en før- og efterregistrering af de berørte arealer i de tilfælde hvor forundersøgelserne gennemføres inden arealerne er endeligt eksproprierede 41
Støjberegninger Vejledende grænser for støj og grundlag for beregninger o Miljøstyrelsens vejledning nr. 1/1997: Støj og vibrationer fra jernbaner o Tillæg med ændringer til vejledning 1/1997 fra 2007 42
Beregning af støj Støj beregnes efter den fælles nordiske beregningsmetode NORD2000 o Antallet af tog fordelt over døgnet o Togtyper o Toglængder o Hastighed o Omgivelser og terrænforhold o Meteorologiske forhold, f.eks. Vindretning o Vægtning 43
Grænseværdier Der anvendes to grænseværdier: o Den gennemsnitlige støjbelastning, L den = 64 db o Det maksimale støjniveau, L Amax = 85 db 44
Støjudbredelse 1 45
Støjudbredelse 2 46
Støjdæmpning Opsætning af støjskærme o Sker på strækninger med relativt mange støjbelastede boliger o Kriteriet er baseret på antal boliger, støjbelastning på facaden og længden af delstrækningen Resultatet af støjberegningerne viser, at der ikke er grundlag for at opsætte støjskærme på Lolland 47
Støjdæmpning Udskiftning af vinduer (facadeisolering) o Alle boliger belastet med støj over en af de to grænseværdier (L den = 64 db og L A,max = 85 db) Resultatet af støjberegningerne har resulteret i tilbud om facadeisolering til 77 boliger på Lolland 48
Støjdæmpning I alt opstilles ca. 19 km støjskærme på hele strækningen fra Ringsted til Rødby I alt skal ca. 1600 boliger facadeisoleres 49
Vibrationer Vejledende grænseværdier for komfortvibrationer Miljøstyrelsens orientering nr. 9/1997: Lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer i eksternt miljø o Grænseværdi for boliger er 75 db o Føletærskel ligger på ca. 71-72 db 50
Vibrationer o Der er anvendt en erfaringsbaseret beregningsmodel o Boliger, der belastes med vibrationer over grænseværdien, er berettiget til totalekspropriation o På Lolland er ingen boliger påvirket over den vejledende grænseværdi. 51
Magnetfelter o Den kørestrøm, der løber i kørestrømsanlægget, skaber et magnetfelt omkring banen o Magnetfelter måles i enheden mikrotesla (µt) 52
Magnetfelter o Banedanmark tager udgangspunkt i sundhedsmyndighedernes anbefalinger af et forsigtighedsprincip for private boliger på 0,4 μt o Ca. 10 m fra spormidte vil magnetfeltets størrelse ligge under denne grænse 53
Eldriftservitut 54 54
Eldriftservitut 1 Træer & bevoksning 2 Genstande 1) Inden for 10 meter: a) Tilskuerpladser, oplagspladser og bygninger. b) Stakke, stilladser, stiger samt andre genstande og indretninger, der på grund af højde eller manglende stabilitet kan frembyde gene for køreledningsanlægget. c) Ingen dele af maskiner og arbejdskøretøjer må ved færden og henstillen komme nærmere end 2 m til spændingsførende dele af kørestrømsanlægget. d) Flagstænger. e) Brønde til vandforsyning med stift pumperør. f) Tråde hørende til elektriske hegn i større højde end 2 meter over det terræn, hvorpå hegnet står. g) Trådformede antenner med tilhørende bærende konstruktioner og barduner. 2) Mellem 10 meter og 14 meter: De genstande, der er nævnt ovenfor under pkt. d-g inkl. 3) Mellem 14 meter og 19 meter: De genstande, der er nævnt ovenfor under pkt. f-g inkl. 55
Hvornår vil vi bygge? 56 56
Hvornår vil vi bygge? Jord, spor, signalanlæg, elektrificering Kong Frederik 9. bro Sporbærende broer over veje Sporbærende faunabroer Station syd for Holeby 2017-2021 2017-2019 2017-2018 2018 2018-2019 57 57
Pause, og efterfølgende spørgsmål 58