Inspiration fra Ridgedale Permaculture Takket være Erasmus+ stipendier deltog vi i et to-ugers Permaculture Design Course (PDC) på Ridgedale Permaculture i maj 2016. Af Steen og Pia Nørhede I løbet af efteråret har vi slagtet 28 Plymouth Rock kyllinger og vores 5 høns og lagt i fryseren. Hønsene har vi haft i et par år, og de boede i et mobilt hus lavet af et gammelt legehus og bunden fra en kasseret camplet. Figur 1. Vores høns under vores æbletræer Slagtekyllingerne boede fra de var ca. 3 uger gamle på vores græsplæne i et hjemmelavet mobilt hus lavet af diverse genbrugsmaterialer. De levede af græs, ukrudt og kyllingefoder. I en gammel skurvogn begyndte 30 små Scan Labelle kyllinger i september deres opvækst under varmelamper. Lige som de første kyllinger kom de på græs efter ca. 3 uger. Desværre blev vi midt i november tvunget af myndighederne til at lukke dem ind i Figur 2. Vores kyllinger i deres hjemmebyggede hus skurvognen igen på grund af frygten for fugleinfluenza. Industrihensyn tæller desværre mere for vores myndigheder end dyrevelfærd. Ude på marken grynter Gurli, Philip og Mette og Gurlis 4 smågrise velfornøjede. De 7 gammel dansk landrace grise har en stor græsmark og en del af vores lille skov til rådighed. I vores have vralter vores 2 moskusænder rundt og spiser, hvad de selv finder. De har snasket i vores hvidkålshoveder, men har forhåbentlig også spist en del snegle. Alle disse dyr bortset fra hønsene er flyttet ind på vores lille gård på 11 hektar, siden vi i maj 2016 besøgte Ridgedale Permaculture i 14 dage. Figur 3. Vores gammel dansk landrace grise 1
Ridgedale Permaculture er et fantastisk sted at være og lade sig inspirere, hvis man som vi gerne vil udvikle sit lille landbrug i en mere bæredygtig retning. Mikael Benzon har allerede skrevet en fremragende artikel om Ridgedale Permaculture og det kursus i permakultur, som vi sammen var på. Vi vil derfor ikke også komme med en overordnet beskrivelse, men i højere grad dykke ned i delelementer, og hvordan de har inspireret os. Vi er Steen Nørhede, som er uddannet landmand og agronom, og som i de sidste år ud over at passe vores gård primært har arbejdet selvstændigt som økologikonsulent for en mindre gruppe landmænd og som ekstern konsulent for Økologisk Landsforening. Pia Nørhede er uddannet humanbiolog og ernæringsterapeut, og arbejder som uddannelseskonsulent i Region Sjælland. For 2 år siden begyndte vores praktiske rejse ud i permakulturen med at vi omlagde vores store grøntsagshave til permanente bede, som ikke skal fræses eller graves. Dette skete efter et fantastisk inspirerende havebrugskursus hos Tycho og Karoline på Friland. Steen var i stigende grad ved at blive opmærksom på, hvordan jordbruget - også det økologiske - udpiner vores jord. Det var tid til, at der skulle ske nogle forandringer på vores gård, hvor Steen i utallige år havde dyrket markerne med forskellige hovedsagelig en-årige afgrøder - primært forskellige kornarter. Inden vi tog til Ridgedale Permaculture havde vi i nogle år leget med tanken om at invitere andre til at bo på vores jord og i fællesskab få et økosamfund op at stå. Dog spænder den nuværende lovgivning ben for at realisere denne tanke. Vi tænkte dog, at vi kunne gå i gang med at designe økosamfundet og plante træer, og så må husene og beboerne komme, når lovgivningen giver plads til dette, eller når samfundet bryder sammen, og vi ikke skal tage hensyn til en lovgivning. Besøget på Ridgedale Permaculture satte nogle helt nye tanker i gang. Det gik op for os, at det kan lade sig gøre at leve af et lille landbrug. En ny drøm begyndte at spire frem om en fremtid, hvor vi begge arbejder på gården med en blanding af praktiske opgaver og undervisning. På gode dage vil vi gerne gøre vores gård, Birkegården, til et demonstrationslandbrug, som viser forskellige bæredygtige løsninger. Vi har dog også dage, hvor vi ikke kan finde ud af at kommunikere, og hvor alting driller, og hvor det derfor virker som en bedre løsning at flytte fra gården til et mindre arbejdskrævende sted. Det er desværre ikke lutter idyl på landet. I foråret brugte vi f.eks. i et par måneder 1-2 timer hver aften på at samle snegle i vores have for at redde vores grøntsager. Det var da også surt, da Mette aldrig blev med smågrise, og Gurli endte med at have 4 grise, da 3 grise døde, da Gurli valgte at føde midt i skoven i silende regnvejr. Figur 4. Vores køkkenhave med permanente bede 2
I starten af kurset på Ridgedale Permaculture brugte vi alle vores aftener til at arbejde på vores fælles livsværdier og ressourcer. Dette er essentielt for senere hen at kunne træffe de rette beslutninger i forhold til et design som rent faktisk bliver implementeret. Efter få dage var vi i gang med at lære om keyline design, som handler om i hvilke mønstre det er mest hensigtsmæssigt at plante træer og evt. grubbe jorden for at holde på vand i et kuperet terræn. Efter mange hovedbrud over, hvordan vi kunne gøre dette i vores meget kuperede terræn på Birkegården, fik vi at vide at dette terræn var for komplekst til at det ville give mening i praksis at anvende principperne! I et bæredygtigt landbrug handler det bl.a. om at opbygge jordens humusindhold og samtidig reducere luftens CO 2 -indhold. Nøglen til dette er at plante flerårige afgrøder såsom træer og græs. Vi hørte om principperne for holistisk afgræsning og så i praksis, hvordan Ridgedale Permaculture flyttede sine køer, får og høns rundt efter disse principper. Idéen med holistisk afgræsning er at skabe en frugtbar jord. Ved traditionel afgræsning af marker går dyrene i store folde og bliver ikke flyttet. Dyrene kan bedst lide de friske skud fra planterne. Det betyder, at nogle planter aldrig bliver græsset og derfor går i frø, og andre planter hele tiden bliver græsset, da dyrene spiser af dem, så snart der kommer nye friske skud. På denne måde bliver græsset stresset og risikerer at gå ud ved tørke. Ved holistisk afgræsning går mange dyr i en lille fold, og bliver efter maksimalt 3 dage flyttet til en ny lille fold. Dette betyder, at dyrene tvinges til at spise af alle planter, og dyrene kan ikke spise de nye skud, da dyrene flyttes, inden der kommer nye skud. Dyrene kommer ind på en fold med græs på 10-50 cm højde. De spiser ca. 60% af græsset, tramper 30% ned og 10% står tilbage. Ideelt set går græsset aldrig i frø. Det nedtrampede græs holder på fugten i jorden Figur 6. Køer på Ridgedale Permaculture og er med til at opbygge humus i jorden. Efter vi kom hjem fra Ridgedale Permaculture fik vi mulighed for at deltage i et 1-dags seminar om holistisk afgræsning med Anders Lerberg Kopstad fra Norge, og var med på markvandringer hos nogle danske fåreavlere, som så småt var gået i gang med at tænke holistisk afgræsning. Her blev vi endnu klogere på holistisk afgræsning, bl.a. hvordan det i et kuperet terræn kan være væsentlig at gøre sig overvejelser om, hvor dyrere mest hensigtsmæssigt bør være dag og nat og sommer og vinter. Der er jo mest næring og vand og dermed mest frodigt græs i lavningerne. Figur 5. Træer plantet efter keyline design på Ridgedale Permaculture 3
Jordens mikrobiologi og biokemi rundede vi også. Bakterier og svampe er essentielle for at nedbryde organisk materiale i jorden og for at frigive jordens næringsstoffer til planterne. Hele dette komplekse samspil er baggrunden for at forstå, hvilke onde cirkler som bliver skabt ved brug af kunstgødning og ved at vende jorden. Pia så paralleller til ernæringsterapien, hvor man i mange år har vidst, hvor essentiel en sund tarmflora er, og at det er problematisk at leve af hvidt brød og raffineret sukker. Vi hørte en masse om forskellige typer kompost, som selvfølgelig indeholder næringsstoffer til planterne, men det allervigtigste er at få opformeret bakterier eller svampe for at tilføre liv til jorden. Vi hørte om og så i praksis, hvordan det var smart at tilføre svampe og svampenæringsstoffer, når man plantede træer. Så i teorien er vi nu klædt godt på til at plante vores marker til med træer og buske. Vi starter dog vores nye gårdeventyr med gradvis at så markerne til med græs og opdrætte slagtekyllinger og grise. Her kan vi på kort sigt skabe os en indtægt. Figur 7. Praktisk arbejde med at lave 18-dages kompost Kodeordene til at kunne skabe sig en indtægt på en lille gård er: En alsidig produktion som kan skaleres op eller ned afhængig af, hvor det økonomisk set giver mest mening Kvalitetsvarer (gerne forarbejdede produkter) som sælges direkte til forbrugerne, så fordyrende mellemled undgås At holde udgifter nede ved at lave så meget som muligt selv og købe brugt Ridgedale Permaculture er et meget alsidigt lille landbrug. Markerne er sået til med græs, og her befinder de fleste af dyrene sig bortset fra om vinteren. Desuden er der på markerne plantet spiselige træer og buske efter keyline design. På markerne går der i øjeblikket køer, får, høns, kyllinger og kalkuner. Grisene befinder sig for det meste af tiden i skoven. Herudover er der på gården nogle få ænder, et par påfugle, bistader og en voksende grøntsagsproduktion. Indtjeningen er i dag primært på slagtekyllinger, æg og grøntsager. Grøntsagerne bliver solgt i abonnementskasser til lokale forbrugere, som har forpligtiget sig til at aftage en kasse om ugen i 20 uger. Æg og slagtekyllinger bliver også primært afsat lokalt direkte til forbrugerne. En stor del af æggene bliver i dag også afsat i en abonnementsordning, hvor man som forbruger forpligter sig til at aftage en vis mængde æg over en vis periode. De fleste kyllinger bliver solgt inden slagtning. Ridgedale Permaculture har opfundet deres egen Ridgedaler, som har en værdi på 200 svenske kroner. Hvis man som forbruger køber 4
en sådan Ridgedaler har man sikret sig retten til en kylling på godt 2 kg til en pris på 200 svenske kroner pr. kilo. Mange kommer direkte på gården og henter deres varer. Andre henter varerne på et par lokale markeder, som Ridgedale Permaculture kommer på et par gange om ugen i vækstsæsonen. Et eksempel på at holde udgifterne nede, er at Ridgedale Permaculture selv har lavet alle deres mobile huse til både slagtekyllinger og høns. Man kan sagtens købe færdige mobile huse til høns, men hvor de koster omkring 400.000 kr., er prisen på et af Ridgedale Permacultures hønsehuse omkring 50.000 kr. Det kræver selvfølgelig, at man er noget af en handyman også når f.eks. et hønsehus akut går i stykker. Mens vi var på Ridgedale Permaculture oplevede vi, at Figur 8. Hjemmebygget hønsehus på Ridgedale Permaculture hjulakslen på et af deres hønsehuse brød sammen. Hjulakslen sad på en gammel trailer, som var blevet brugt som basis for huset. Da hønsene bliver flyttet hver dag, skulle der handles hurtigt og det blev der. Ved hjælp af gode relationer fik Ridgedale Permaculture fat i en ny brugt hjulaksel ganske gratis, og fik repareret hønsehuset inden for et døgn. Slagtekyllingerne går i små simple mobile huse på 3x4 meter fra de er 3 uger gamle og kan undvære varmelamper. Husene har lukket for vinden på 2 sider med plastic og hønsenet på 2 sider, så der kan komme vind ind, så der ikke bliver for varmt. Det er essentielt at vende husene rigtigt, så kyllingerne ikke står i træk det dør de af. Husene bliver flyttet 2 gange om dagen, så kyllingerne hele tiden har frisk græs at være på. Ridgedale Permaculture har indrettet og fået godkendt sit eget fjerkræslagteri. Igen er det en måde at holde udgifter nede, men det var også en simpel nødvendighed, da der ikke var andre fjerkræslagterier i nærheden. Slagteriet er indrettet i en gammel skurvogn. Figur 9. Hjemmebyggede huse til slagtekyllinger på Ridgedale Permaculture 5
Grøntsagsproduktion er arbejdsintensivt. Ridgedale Permaculture anvender et gravefrit system, hvor de hvert forår lægger ny kompost på deres bede, inden de planter de nye små planter ud, som de selv har forspiret. Om vinteren bliver bedene dækket til med en fiberdug. De vil bevidst ikke anvende organisk materiale til at dække bedene med, da det som vi har oplevet giver snegleproblemer. Om vinteren planlægger de helt nøjagtigt, hvornår hvilke grøntsager skal være i hvilke bede, så jorden bliver udnyttet bedst muligt. Og de holder sig til deres planer også selv om de nogle gange må høste nogle grøntsager lidt små. For hvis de lader grøntsager stå ud over den planlagte tid, kommer de til at mangle bedene til andre grøntsager. En vigtig måde at effektivisere grøntsagsproduktionen er at standardisere sine grøntsagsbede. Alle bede har samme bredde og længde, og ingen har sjove former. Det gør at alle fiberduge og grøntsagsnet kan have samme størrelse. Bedbredden på 75 cm er sat efter bredden på gode amerikanske haveredskaber såsom en manuel tromle. Figur 10. Vi forbereder grøntsagsbede på Ridgedale Permaculture Richard Perkins fra Ridgedale Permaculture udgav i 2016 en meget praktisk bog om hans tilgang på sin gård: Making Small Farms Work. I begyndelsen af februar kommer han til Danmark og holder et to dages seminar om permakultur på gårdniveau. Se nærmere på hans hjemmeside: http://www.ridgedalepermaculture.com/2-day-workshop-denmark-45th-feb-2017.html 6