NYHEDSBREV September 2016 Høring af udkast til ny dambrugsbekendtgørelse Dette nummer indeholder bl.a.: Miljøstyrelsen har sendt udkast til ny bekendtgørelse om miljøgodkendelse og samtidig sagsbehandling af dambrug i høring. Udkastet udmønter aftalen om vækstplan for dansk akvakultur af 30. juni 2016 Dansk akvakultur i vækst, som er indgået i forlængelse af Fødevare- og landbrugspakken af 22. december 2015. Det følger således af vækstplanen, at aftalen bl.a. har til formål at sikre, at udviklingen i dambrugssektoren går mod moderne, ressourceeffektive og miljøvenlige anlæg med henblik på at skabe fremtidig vækst i sektoren. Den overordnede ramme for bekendtgørelsesudkastet følger den politiske aftale om vækstplanen, hvor det politisk er besluttet at indføre to reguleringsspor for dambrug. Det indebærer, at eksisterende anlæg med en produktion svarende til anvendelse af max 100 tons foder fortsat kan miljøgodkendes på foderkvote og efter en individuel BAT-vurdering, og at eksisterende anlæg med en produktion svarende til anvendelse af over 100 tons foder skal overgå til emissionsbaseret regulering og BAT standardkrav senest med udgangen af 2026. Derudover gennemføres der en række mere tekniske tilretninger af bekendtgørelsen, som bl.a. adresserer en række af de kritikpunkter ( knaster ), som vi tidligere har fremført. Du finder en summarisk oversigt over disse ændringsforslag på side 2 i Nyhedsbrevet. Vi har nedsat en ad hoc arbejdsgruppe, som skal bidrage til udarbejdelse af vores høringssvare, som skal fremsendes senest fredag den 23. september. Du kan finde hele høringsmaterialet på vores hjemmeside. Side 2 Udkast til ny dambrugsbekendtgørelse Side 3 Rottebekæmpelse Side 3 Økologiske Foodfighters får information om økologiske akvakulturprodukter Side 4 Medicin tilladelser Side 4 Projekt Vetløsning Side 5 Prisen på laks kan falde med 40 % Side 6 Danskerne ser klimaforandringer som det største miljøproblem Side 7 Lovstof Ansvarshavende redaktør og direktør: Brian Thomsen Formand: Ivan Bundgård Sørensen Adm.- og regnskabschef: Marianne Sneftrup Dyrlæge: Niels Henrik Henriksen Chefkonsulenter: Kaare Michelsen Villy Juul Larsen Lisbeth Jess Plesner Lorem est del monte virt del monte est Udgives af: Dansk Akvakultur ISSN: 1902-276X Info: Bladet påtager sig intet erstatningsansvar som følge af trykfejl i annoncer. Kontaktdata: Vejlsøvej 51 DK-8600 Silkeborg Tlf.: +45 89 21 22 60 Fax: +45 89 21 22 61 danskakvakultur@danskakvakultur.dk www.danskakvakultur.dk
Formandens syn og holdninger Udkast til ny dambrugsbekendtgørelse I udkast til ny dambrugsbekendtgørelse introduceres to overordnede og politisk fastlagte reguleringsspor for dambrug, men dertil kommer en række mere tekniske tilretninger af diverse bestemmelser og bilag. Vi anfører dem her i summarisk form og henviser til høringsmaterialet for den fulde tekst: Regler for afgitring bliver en del af miljøgodkendelsen. Æ SÅ RING EN DA.. Det kan vi som branche efter min mening sige om det netop udsendte høringsudkast til dambrugsbekendtgørelse. Generelt har vi fået mange af vore helt berettigede ønsker imødekommet i forhold til den nuværende bekendtgørelse fra 2012. I nærværende Nyhedsbrev gennemgås bekendtgørelsen mere detailleret. Men jeg vil især fremhæve, at Blå Bloks vækstpakke for akvakulturen og det foreliggende udkast til dambrugsbekendtgørelse sammen giver os to afgørende forbedringer: Dambrugerne på udlederkontrol tildeles 200t ekstra kvælstof samt yderligere 180t kvælstof som kompensation for opkøbte dambrug i perioden 2014-2021. Altså vi tildeles et større miljømæssigt råderum til en øget produktion. De nuværende regler om overgang til udlederkrav for alle dambrugere, er kraftigt modificeret. Anlæg under 100t foderkvote kan forblive på foderregulering, medens større anlæg har fået en meget lang overgangsperiode på 10 år, altså til udgangen af 2026. Så er der mulighed for at tage de rigtige investeringsbeslutninger. For nogle indebærer det en overvejelse om, hvorvidt dambruget måske skal sælges under den statslige opkøbsordning. Udkastet til bekendtgørelse understøtter samlet set, at vi kan udnytte den nye tildelte kvælstofkvote. Jeg kunne godt have frygtet, at bekendtgørelsen i detaljerne ville blokere for netop at udnytte disse muligheder. Men der er fortsat et par væsentlige knaster i udkastet, som vi absolut ikke er tilfredse med. Her tænker jeg eksempelvis på, at også dambrug på foderregulering skal kunne måle vandindløb og afløb med en nøjagtighed på 5%. Det er et unødigt og fordyrende krav, som naturligvis bør fjernes. BAT standardkravene for dambrug på udlederregulering skal også ændres. De er sikkert teknisk gennemførlige, men de er ikke økonomisk holdbare. Derfor skal de ændres, så bekendtgørelsen understøtter lønsomme investeringer i fornuftige anlæg. Hvis det forelæggende udkast til dambrugsbekendtgørelse bliver det endelige, og at det træder i kraft den 1. januar 2017, har erhvervets små såvel som store dambrugere en rigtig god platform for at udvikle sig fremover med øget produktion, eksport og beskæftigelse. Alt i alt Æ så ring en da.. Ivan Bundgaard Sørensen Pligt til at indberette resultater af egenkontrolprøver mv. til PULS-databasen præciseres. Krav om, at vand skal pumpes ind, udgår. For dambrug, som indtager overfladevand, skal der fastsættes vilkår om, at måling af den indtagne vandmængde skal ske med en nøjagtighed på + 5%. Krav om impermeabel membran i bassiner udgår. Krav til vandindtag til økologiske dambrug lempes. Der kan fastsættes lempeligere regler for vandforbrug til specialproduktioner (fx æg/ yngel). Der indføres en ny beregningsmetode for måling af N og P i udledninger (transportkontrol). Der indføres et nyt beregningsgrundlag for skæve produktioner (fx produktion af fisk til havbrug). Reglerne om brug af retentionsdam i relation til medicin og hjælpestoffer ændres. Regler for håndtering af døde fisk ændres, så der ikke er overlap til anden lovgivning. Kravet til antal egenkontrolprøver på anlæg med mindre end 100 tons foder fastsættes individuelt. Regler for måling af vandindtag på visse typer vælddambrug kan lempes. Reglen om, at Miljøstyrelsen kan ændre bekendtgørelsens bilag, udgår. Der kan anvendes andre omsætningsrater for medicin og hjælpestoffer end de i udkastet anførte. Kommunalbestyrelsen kan konkret fastsætte BAT for brug af medicin og hjælpestoffer. Der kan dispenseres for brug af anden vandressource end dræn/grundvand for anlæg > 450 tons. Behov for oplagringskapacitet i slamdepot fastsættes konkret og individuelt. Krav om måling af ph udgår. Krav om registrering af indhold af N og P foder udgår. Kravet om maksimal foderkvotient på anlæg på emissionsbaseret regulering udgår. 2
Rottebekæmpelse Siden juli 2016 har der ikke længere været godkendt rottegift, der kan bruges til permanent bekæmpelse af rotter og mus i rottekasser. Flere kommuner og private sikringsselskaber har med baggrund i dette tilkendegivet, at rottebekæmpelsen fremover bliver mere besværlig og for de private sikringsselskabers vedkommende dyrere. Landbrug & Fødevarer er dog gået intensivt ind i problematikken og med baggrund i deres drøftelser med Miljøstyrelsen og SVANA, kan det konkluderes, at der fremadrettet kun vil være ingen eller kun få praktiske ændringer. Eksempelvis må der gerne lægges rottegift mere end 10 m. fra bygninger, såfremt rotterne har arnested her. Husk i øvrigt at du altid har ret til gratis rottebekæmpelse gennem kommunen. Møder du problemer med kommunen eller sikringsselskabet så kontakt gerne foreningen (dyrlæge Niels H. Henriksen). For yderlige information henvises til L&F hjemmeside: http:// www.lf.dk/for-medlemmer/tilbud-til-landmaend/hvad-betydernye-krav-til-rottebekaempelse Økologiske Foodfighters får information om økologiske akvakulturprodukter Studerende fra forskellige fødevareuddannelser er netop blevet udvalgt til at være årets såkaldte økologiske Food Fighters. Det sker i et projekt som styres af Landbrug & Fødevarers økologisektion. I september skal de unge prøve kræfter med økologien fra jord til bord og komme med deres ideer til udvikling af økologien. De otte unge Food Fighters 2016 har én ting til fælles; de er alle kommende madprofessionelle. Ellers repræsenterer de så forskellige uddannelsesretninger som ernæringsassistent, slagter, kok og professionsbachelor i ernæring og sundhed. Og så kommer de fra hele landet, så både Aarhus, Aalborg, Odense, Havdrup, Ikast og København er repræsenteret i gruppen af Food Fighters. I midten af september tager Food Fighterne på en hæsblæsende rejse for at opleve og blive klogere på det økologiske Danmark. Undervejs skal de otte deltagere løse forskellige opgaver ved at bruge og forholde sig til de ting, de ser; både som gruppe og som enkeltpersoner. Turen bringer bl.a. Foodfigtherne forbi det økologiske Kidmosebæk Dambrug ved Brande, til besigtigelse af dansk økologisk fiskeopdræt. Ved samme lejlighed orienteres Foodfighterne også om dansk produktion i økologiske fisk i havbrug, muslinger, tang, krebs mv. De unge kommende madprofessionelle får et unikt indblik i de problemstillinger, udfordringer og muligheder, som økologien står overfor lige nu. Uanset om der produceres økologisk mælk, vin, kyllinger, grise, fisk eller grøntsager, eller hvis det handler om at få kunderne til at købe mere økologi, siger Marie Haahr Jensen, Landbrug & Fødevarer. Xylem din foretrukne samarbejdspartner over og under vandet Pumpe teknik Automatik og styring UV og OZON Instrumentering Design og udvikling Energi og miljø optimering www.flygt.dk 3
Når ugen er omme, skal Food Fighterne komme med løsningsforslag til de udfordringer, de oplever, og være økologiambassadører et år frem. I den periode er de med til forskellige events, der handler om økologi. De er med til at udbrede viden om økologi og komme med gode ideer til, hvordan vi kan blive endnu bedre til økologi herhjemme. De økologiske Food Fighters vigtigste opgave er at øge bevidstheden om økologi hos de unge på fødevareuddannelserne. De skal skabe et utraditionelt link mellem producenter og kommende madprofessionelle. Og så skal de være med til at åbne vores øjne for nogle af de ting, vi ikke længere ser og give os nye og gode ideer, siger Marie Haahr Jensen, Landbrug & Fødevarer. Det er 9. gang, at Landbrug & Fødevarer har Food Fighters på tur. Projektet begyndte i 2005. Medicin tilladelser Dambrug med miljøgodkendelse er i dag begrænset i deres brug af antibiotika. Dette giver specielt praktiske problemer for anvendelsen af sulfadiazin, det ene af de to aktive stoffer i Tribrissen. Dansk Akvakultur har længe argumenteret for, at en del af begrænsningen skyldes overfortolkning af gældende EU-regler. Vi har derfor arbejdet politisk for, at man ikke skal overimplementere EU-reglerne. Vi har derfor med glæde konstateret, at Naturstyrelsen i maj måned udstedte ny bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand, hvor det nu fastslås, at et Miljøkvalitetskrav er et årsgennemsnit og ikke et periodevis gennemsnit. Dette er første skridt på vejen til fremover at kunne få tilladelse til at behandle ca. dobbelt så mange fisk med eks. Tribrissen sammenlignet med i dag. Projekt Vetløsning I juli måned fik Dansk Avakultur tilsagn om økonomisk støtte til projektet kaldet Vetløsning. Projektet vil undersøge forskellige veterinære problemstillinger. Danske økologiske fiskeprodukter i detail Import fra Tyrkiet I nedenstående grafer kan du se udviklingen i importen af portionsørreder fra Tyrkiet fra januar 2014 til maj 2016 i mængder (tons levende vægt) og priser (euro per kg levende vægt). Først og fremmest vil der blive forsket i årsagen til de røde pletter på regnbueørred. Årsagssammenhænge, smittevej og evt. behandling. Herudover vil der blive undersøgt betydningen af vandkvalitet for fisk i RAS med fokus på mikropartikler og bakteriel aktivitet. Sidst men ikke mindst vil der blive undersøgt betydningen af den nyopdagede infektion med Bonamia ostreae for fladøsters i Limfjorden. Projektet løber over de kommende to år frem til sommeren 2018. Projektet gennemføres i samarbejde med DTU Vet, DTU Aqua, KU SUND og de danske fiskedyrlæger. Projektet er støtte af: 3,4 3,2 3 2,8 2,6 2,4 2,2 2 Import i priser (euro per kg levende vægt) Jan Maj Sep Jan Maj September Januar Maj Fersk Frossen Filet Røget fillet 4 Strategisk interessenetværk for Fiskeri og akvakultur Miljø- og Fødevareministeriet har tilbudt os en plads i det strategiske interessentnetværk for Fiskeri og akvakultur vedr. den forskningsbaserede myndighedsbetjening. Vi har takket ja til tilbuddet, og vi vil fremover være repræsenteret ved direktør Brian Thomsen. Netværket er rådgivende og mødes to gange årligt. Formålet med netværket er bl.a. at give interessenterne mulighed for at komme med input til ministeriets arbejde med den forskningsbaserede myndighedsbetjening, herunder input til den strategiske retning for forskningen, idéer til større opgaver m.v.
Det første møde i netværket afholdes den 23. september 2016, så input og forslag kan indgå i ministeriets arbejde med aftalerne om forskningsbaseret myndighedsbetjening for 2017. Miljø- og Fødevareministeriet har nedsat tre strategiske interessentnetværk, som er tematisk opdelte og som går på tværs af de enkelte aftaler om myndighedsbetjening. De tre netværk omhandler: 1. Fødevarer, produkter og forbrugere, 2. Miljø, natur og klimaændringer og 3. Fiskeri og akvakultur. Prisen på laks kan falde med 40 % Nordea vurderer, at prisen på laks kan falde med op mod 40 %. Banken peger på, at udbuddet snart vil overstige efterspørgslen, og det kan ifølge Nordea Markets medføre et fald i prisen på op til 40 %. De seneste mange måneder har budt på mange positive nyheder om udviklingen i især den norske lakseindustri. Men nu vurderer Nordea Markets, at den store vækst i volumen siden 2011 koblet med store prisstigninger vil medføre et skift i udviklingen. Analytikerne peger på, at efterspørgslen efter laks er for nedadgående, og de henviser til udviklingen i 2011, hvor priserne faldt med 44 %. Banken justerer derfor forventningerne til priserne på laks med 2 NOK i 2017 (53 NOK) og 2018. For 2016 fastholdes forventningen til 58 NOK per kilo. Forventningerne er smittet af på aktiekurserne på børsen i Oslo, hvor en række af de store lakseproducenter har oplevet faldende aktiekurser. Kilde: FødevareWatch.dk ASC certificering Ca. 1 mio. tons fisk og skaldyr fra godt 300 anlæg kan nu sælges med ASC mærke. Laks er den dominerende art, og du kan se det samlede udbud i nedenstående tabel, som fremgår af den seneste statusopgørelse fra ASC: Art Anlæg Tons Abelone 3 650 Bivalves 16 8.573 Pangasius 38 212.900 Laks 148 630.874 Rejer 55 82.878 Tilapia 40 153.402 Ørred 18 9.054 Total 318 1.098.331 LAVENERGI PROPELPUMPER MED STOR KAPACITET Hos Lykkegaard A/S er vi, med mere end 100 års erfaring, specialister i lavenergi propelpumper. Vi leverer højkvalitets pumper i både stål og HDPE plast, med lavt energiforbrug og minimale vedligeholdelsesomkostninger. Vores pumper er kendetegnet ved stor kapacitet, driftssikkerhed og lang levetid. WORLD LEADERS IN PROPELLER PUMPS LYKKEGAARD A/S NYBORGVEJ 35 DK 5863 FERRITSLEV FYN +45 65 98 13 16 WWW.LYKKEGAARD-AS.DK 5
Danskerne ser klimaforandringer som det største miljøproblem Det er konklusionen på en undersøgelse, som Norstats internetpanel har gennemført for Altinget.dk I undersøgelsen, der er gennemført i august måned, er 1003 svarpersoner fra et repræsentativt udsnit af den danske befolkning over 18 år blevet spurgt om, hvilket miljøproblem, der bekymrer dem mest. Svarene viser, at 30 % af danskerne ser klimaforandringer som den største udfordring for miljøet, 25 % peger på forurening af drikkevandet, mens 14 % peger på forurening af hav, fjorde, åer og søer. Kilde: Altinget.dk Akva Group melder om øget salg til landbaseret akvakultur Akva Group havde en omsætning på ca. 96 mio. NOK til landbaseret akvakultur I 2. kvartal. Salget udgjorde 23 % af den samlede omsætning i 2. kvartal svarende til en vækst på 74 % i forhold til året før. En del af væksten skyldes overtagelsen af Aquatech Solutions, men Akva Group ser et paradigmeskift, hvor en stadig større del af produktionen flyttes fra vand til land. Akva Group havde ved udgangen af 2. kvartal ordrer for i alt 822 mio. NOK, hvoraf godt halvdelen skyldes landbaseret akvakultur. Væksten drives af smolt anlæg til virksomheder i primært Norge, Færøerne og Island. Kilde: Intrafish.com Musholm Vest er Danmarks første ASC-certificerede havbrug Musholm Vest har opnået den anerkendte og globale ASC certificering. En ASC certificering medføre, at virksomheden kan dokumentere, at den lever op til en lang række krav udover de nationale miljø- og kvalitetsregler bl.a. med fokus på beskyttelse af vilde bestande, biodiversitet og miljø, ansvarlig anvendelse af ressourcer, forebyggelse af sygdomme, social ansvarlighed og godt naboskab. ASC (Aquaculture Stewardship Council) er en uafhængig global certificering for ansvarlig akvakultur, som svarer til MSC (Marine Stewardship Council) for vildtfanget fisk, som blandt andet WWF står bag. En ASC certificering er således forbrugerens garanti for, at fisken gennem hele sin livscyklus har været opdrættet med respekt for miljøet og det omgivende samfund, herunder anvendelse af bæredygtigt foder. Eksport I nedenstående tabel kan du se udviklingen i eksporten for årets første fem måneder sammenlignet med samme periode sidste år. 2015 2016 Ændring Tons kr/kg Tons kr/kg Tons kr/kg Levende 2.430 28,80 2.151 29,95-279 1,15 Fersk/ kølet 1.622 26,18 1.887 26,87 265 0,70 Frossen 3.572 22,20 4.519 22,91 947 0,71 Filet 424 26,15 647 26,22 222 0,07 Røget 4.095 33,48 4.250 35,63 155 2,15 Ørreder 1 12.144 27,99 13.455 28,77 1.311 0,77 Rogn 2 587 43,96 882 38,57 295-5,39 Levnde 335 55,04 310 72,46-25 17,43 Fersk/ kølet 72 95,67 75 102,58 3 6,91 Frossen 76 75,28 58 89,71-18 14,43 Røget 1 190,96 2 208,81 1 17,86 Ål 484 64,58 445 80,32-40 15,74 I alt 13.215 30,04 14.781 30,90 1.567 0,86 Noter 1: Omregning til rund fisk: Fersk/kølet/frossen : 85%, Filet : 47% og Røget : 40% 2: Inkludere fersk og frossen 3: Kilde: Danmarks Statistik Værdien af den samlede eksport steg med 60 mio. kr. (15 %) til 457 mio. kr. For kategorien ørred steg eksporten med 47 mio. kr. (14 %) som følge af øget afsætning og højere priser på frossen ørred og røgede ørred fileter. Eksporten af rogn steg med 8 mio. kr. (32 %). Afsætningen steg med knap 300 tons, men gennemsnitsprisen faldt markant med godt 5 kr. per kg. For ål steg eksporten med ca. 4,4 mio. kr. (14 %). Det skyldes, at afsætningen faldt med 40 tons, og at den gennemsnitlig pris steg med knap 16 kr. per kg. Henvendelser om køb af fisk, æg m.v. Som nævnt i forrige Nyhedsbrev modtager vi i sekretariatet af og til henvendelser fra firmaer, der ønsker at købe fisk, æg m.v. Vi har derfor oprettet en intern e-mail liste, som du kan tilmelde dig, hvis du ønsker at modtage kopi af sådanne henvendelser. Du kan nå det endnu, så send en mail til marianne@danskakvakultur.dk, hvis du ønsker at komme på listen. 6
Lovstof Natur- og Miljøklagenævnet har 25. maj 2016 truffet en vigtig positiv principiel afgørelse, den såkaldte Tangeværk-afgørelse Nævnet har på baggrund af klager fra bl.a. sportsfiskerne og Danmarks Naturfredningsforening stadfæstet en afgørelse fra Viborg Kommune om, at en uændret videreførelse af Tangeværket ikke er VVM-pligtig. I afgørelsen citeres bl.a. følgende udtalelse fra den daværende Naturstyrelse: Naturstyrelsen kan dog samtidig generelt oplyse, at det er styrelsens opfattelse, at der i forbindelse med Tangelovens ophævelse og koncessionens ophør (alene) skal tages stilling til Tangeværkets fortsatte drift, og at der således ikke skal tages stilling til værket som et nyt projekt, og herunder ikke de samlede konsekvenser for naturen i området af værkets placering og opstemningen. Nævnet anfører videre angående nyere afgørelser fra EUdomstolen: Domstolen slog endvidere fast, at den blotte forlængelse af en eksisterende godkendelse til drift af henholdsvis en eksisterende lufthavn og et eksisterende deponeringsanlæg ikke kunne kvalificeres som et projekt i VVM-direktivets forstand, eftersom der ikke var tale om arbejder eller indgreb, som ændrede områdets fysiske karakteristika. Tangeværk-sagen har en vis parallel til godkendelsessagerne for eksisterende anlæg. Hele afgørelsen kan ses på: http://www.nmknafgoerelser.dk/ afgoerelse/nmk20160525-000a?highlight=nmk-34-00465 Styrelsen for Vand og Naturforvaltning (SVANA) Efter regeringens udflytning af statslige arbejdspladser er Naturstyrelsen nu pr. 1. juli 2016 blevet delt i to. En enhed i Randbøl ved Vejle, der beholder navnet Naturstyrelsen, og har som hovedopgave at forvalte statens ejendomme og skove, samt at gennemføre projekter til gavn for biodiversiteten og friluftslivet. Den del, der bliver i København i Haraldsgade, hedder nu Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning (SVANA). Hjemmeside www.svana.dk. Det er SVANA, der er relevant for fiskeopdræt. Ansvaret for vandrammedirektivet, havstrategidirektivet og Natura 2000, samt evt. VVM-redegørelser er hos SVANA. På grund af opdelingen af Naturstyrelsen er der udstedt en række nye (omkring 100) bekendtgørelser, der dog er uden egentlige ændringer, men blot anfører det nye navn. Ringkøbing Skjern Kommune har fremlagt forslag til ny udpegning af 3-vandløb I henhold til bekendtgørelse nr. 865 af 27. juni 2016, 6, fremlægger Ringkøbing-Skjern Kommune forslag til udpegning af de vandløb, der fremtidig skal være beskyttet i henhold til Naturbeskyttelseslovens 3. Den hidtidige og nugældende udpegning har været gældende siden 1984. Gennemgang af vandløbenes udpegning som 3-vandløb skal bl.a. ses på baggrund af de større ændringer i vandløbenes administrative status, der er sket siden 1984 (ændring af kommunale vandløb til private vandløb). Eventuelle indsigelser eller bemærkninger til forslaget skal sendes til Ringkøbing-Skjern Kommune senest den 14. oktober 2016. Forslaget med kortbilag kan ses på kommunens hjemmeside www.rksk.dk Ny struktur for klagenævnene Erhvervs- og Vækstministeriet samt Miljø- og Fødevareministeriet har fremsendt lovforslag om ny struktur for klagenævnene i høring med deadline 16. september. Alle klagenævn samles i Viborg. Planklagenævn: I forlængelse af planlovsaftalen juni 2016 lægges op til, at der etableres et selvstændig klagenævn på planområdet under Erhvervs- og vækstministeren. Moderniseringen af planloven indebærer et behov for et nyt klagesystem på planområdet. Klagesystemet skal afspejle en bedre balance mellem hensynet til vækst og udvikling over for hensynet til natur og miljø. Planklagenævnet sammensættes af faglige eksperter, relevante organisationer og lægmænd. Nævnet etableres med medlemmer, der foruden generelle juridiske kompetencer, har konkret viden om og indsigt i henholdsvis planforhold, vækst og udviklingsmuligheder, landskabs- og kulturforhold og miljø- og naturforhold. Miljø- og Fødevareklagenævn: Med lovforslaget sammenlægges to af Miljø- og Fødevareministeriets klageinstanser, henholdsvis Natur- og Miljøklagenævnet og Klagecenter for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, til ét nyt uafhængigt nævn for klager over afgørelser fortrinsvist på Miljø- og Fødevareministeriets område. Et væsentligt formål med lovforslaget er, at modernisere, forenkle og ensarte Miljø- og Fødevareministeriets klagestruktur. Derudover vil klagegebyret hæves og differentieres fra 500 kr. til henholdsvis 900 kr. for private og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer. Forslaget i sin helhed kan ses på høringsportalen: https://hoeringsportalen.dk/ Dansk Akvakultur vil i samarbejde med Landbrug og Fødevare udarbejde høringssvar til forslaget. 7
Blåt Fremdriftsforum Dansk Akvakultur har fået to pladser i Blåt Fremdriftsforum, der skal følge udviklingen og gennemførelsen vandplanlægningen. Chefkonsulent Lisbeth Jess Plesner og Torben Wallach vil deltage i arbejdet. Planloven og habitatregler Erhvervsstyrelsen har haft bekendtgørelsesudkast om administration af planloven i forbindelse med internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter i høring Dansk Akvakultur har vurderet, at udkastet medfører en stramning (overimplementering) af habitatdirektivet, der kan føre til nultolerance overfor projekter. En stramning tilsvarende den der ses i habitatbekendtgørelsen. I vores høringssvar har vi opfordret til, at bekendtgørelsesudkastet ændres, samt at der tages initiativ til også at ændre habitatbekendtgørelsen og habitatvejledningen, så hensigten i habitatdirektivet følges, og der ikke sker overimplementering. Ny bekendtgørelse om kriterier for vurdering af kommunale projekter vedrørende vandløbsrestaurering SVANA har i bekendtgørelse for kriterier for vurdering af kommunale projekter vedrørende vandløbsrestaurering efter vandområdeplan 2016-2021, og som søger tilskud efter NaturErhvervstyrelsens pulje, valgt bl.a. at medtage et kriterie om, at der kun kan modtages tilskud, såfremt omløbsstryget dimensioneres, så der opretholdes mindst 50 % af medianminimumsvandføringen i stryget, samtidig med, at der ikke må fjernes mere end 50 % af medianminimumsvandføringen fra stryget. MSD Animal Health I høringssvar og ved løbende dialog har vi påpeget, at vi fandt at dette var en slags indirekte skærpelse af kravene i vandforsyningsloven, samt at der ikke er nogen faglig begyndelse for netop det fastsatte kriterie. På trods af dette, har SVANA valgt at fastholde kriteriet. I høringsnotatet har SVANA bl.a. bemærket, at der er taget udgangspunkt i, at det generelt gælder, at jo større andel af vandet, der ledes bort fra vandløbet, des vanskeligere er det at opretholde kontinuitet og en god fiskebestand i vandløbet og vandsystemet som helhed. leverer produkter og viden til den danske akvakultur Indsatser efter vandområdeplanerne er fuldt finansieret. På MiljøGis for Vandområdeplaner kan ses hvor der skal ske indsatser efter vandområdeplanerne: http://miljoegis.mim.dk/ cbkort?profile=vandrammedirektiv2-2016 Dambrug der deltager i nye kommunale vandløbsrestaureringsprojekter efter NaturErhvervstyrelsens pulje, bør finde det hensigtsmæssigt, at leve op til kriteriet om et max vandindtag på 50 % af Qmm.Vi forventer, at verserende sager behandles efter de dagældende regler, hvor der ikke var fastsat kriterie for max vandindtag. Yderligere oplysning kan fås hos Lisbeth Jess Plesner på telefon 89 21 22 66. Havneholmen 25 1561 København V Tlf. 44 82 42 00 Fax 44 82 42 50 8