GAMBIA 20. 28. marts 2008 Lene & Jens Kristian Andreasen
Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Før rejsen... 3 Rejsen... 3 Hotellet... 4 Lejligheden... 5 Opholdet/Gambia... 6 Efter hjemkomsten... 10 Konklusion... 11
Før rejsen Da vi havde besluttede at turen skulle gå til Gambia gennemsøgte vi nettet for at få oplysninger om Gambia og finde en rejsearrangør. Da vi tidligere har haft gode rejseoplevelser med Spies rejser, var det naturligt at det var her vi først søgte efter gode hoteller. Vi havde fire hovedkrav til hotellet og værelset/lejligheden 1. Det skulle være et godt hotel helst mere end 3* 2. Værelset/lejligheden skulle være med balkon eller terrasse 3. Balkonen/terrassen skulle vende mod havet så vi havde en god udsigt 4. Værelset/lejligheden skulle have kogeniche og køleskab Efter at have gennemgået de hoteller på Spies.dk der havde mere end tre stjerne mente vi at hotellet Bilijo kunne opfylde vore krav. Hotelbeskrivelsen siger: Spies.dk har givet hotellet 3 Spies stjerne med et + Vi valgte (beskrevet af Spies.dk) 2 værelses lejligheder (ca. 35 m2) med aircondition og balkon eller terrasse mod havet. Opholdsstue og soveværelse. Opredning er enkeltseng. Enkelt udstyret køkkenniche med køleskab og kogeplader. Spiseplads på balkonen eller terrassen Som det ses kunne hotellet opfylde vore krav. Men et er beskrivelse, Spies stjerne og billeder virkeligheden noget andet. Se nærmere beskrivelse under lejligheden Rejsen Rejsen til Gambia syntes vi er noget anstreng da vi helst ikke vil flyve så langt. Selve flyvetiden er på ca. 9 timer inkl. en times ophold i Las Palmas lufthavn på Gran Canaria hvor flyets besætning blev udskiftet og flyet tanket op. Denne times ophold der inkluderede at vi skulle ud af flyet og ind i lufthavnsbygningen var selvfølgeligt godt for rygerne da de her havde 20 minutter til at få stillet deres behov for røg. Andre brugte tiden til at stå i toilettet. Som altid er det træls at rejse med fly. Vi skulle flyve kl. 07.25 (kom ca. en time senere af sted da en passager ikke mødte op efter at have tjekket ind og hans kuffert skulle ud af flyet igen). Som altid ville vi være i god tid så vi tog hjemmefra ca. 04.15 og havde bestilt parering på P17 (det fungerer i øvrigt ganske godt). Efter at have stået i kø ved Tjek ind skulle vi stå i kø ved Sikkerhedsbåndet Nu skulle der handles og drikkes morgenkaffe. Ingen problemer bortset fra prisen. Da vi kom til Gambias lufthavn lærte vi hvad kø var. Først i kø for at blive paskontrolleret (lang kø og lang tid). Da vi kom ud fra paskontrollen blev vi overfaldet af lokale drager der næste rev kufferterne ud af hånde på os vor at transporterer dem gennem sikkerhedskontrollen. Han hev vore kufferter op på en vogn og begyndte at gå med dem. Vi gjorde opmærksom på at vi ikke havde Dalasi (Gambianske penge) men det var lige meget danske var lige så godt så vi stak ham 20 kroner men det var ikke godt nok så han fik 20 kroner mere. Herefter i lang kø ved et sikkerhedsbånd (kun et bånd åbent) Her blev vore kufferter, tasker m.m. kørt gennem på samme måde som i Københavns lufthavn. Enkelte skulle åbne deres kufferter (vi slap fri).
Da vi kom ud af lufthavnen skulle vi med bus til hotellet, ingen problemer men det havde været et hår og drøj tur. Hjemrejsen var næsten lige så lang og irriterende som udrejsen. Vi blev hentet ved 14 tiden ved hotellet og kørt til lufthavnen. Da vi stod ud af bussen kunne jeg ikke finde vore kufferter. Lenes fandt jeg på en vogn sammen med andre kufferter det var en drager der havde taget den. Jeg gjorde ham opmærksom på at den tilhørte mig og jeg tog den ned fra vogne hvilket han var meget utilfreds med. Min kuffert havde en drager godt fat i og han ville ikke aflevere den efter at have råbt højt tre gange med forøget styrke fik jeg ham til at slippe. Igen gennem Tjek ind, sikkerhedskontrol og paskontrol og ind i afgangshallen. Resten gik rimeligt smertefrit. Det skulle da lige være at man ikke kunne høre radio under flyveturen da systemet ikke virkede. Da vi kom til lufthavne i Kastrup skulle vi med terminalbussen ud til bilen på P17. Træls ventetid men vi kom derud og fik kufferterne lagt ind i bilen (da ruderne var frosne gik der lige lidt inden vi kunne køre) Da vi skulle ud fra parkeringspladsen var der kaos bommen ville ikke gå op og panikken bredte sig. Flere prøvede og kun dem der havde betalt for billetten i lufthavne slap igennem. Bilerne bakkede og prøvede. Vi slap igennem som nummer to. Men inden bomme blev åbnet havde vi prøvet flere gange med dankortet men den sagde hele tiden den var ugyldig. Heldigvis havde jeg reservationsnummeret med og kaldte op til P vagten og forklarede ham problemet. Kort efter meddelte han at bommen ville blive åbnet. Vi kørte mod Jyllinge og efter 14,5 timers transporttid var vi hjemme ca. kl. 04.30. Hotellet Hotellet var ikke så gammelt fra 2002 2004 bygningerne har 2 etager. Ingen elevator. 52 værelser/lejligheder, reception, Internet mod betaling, aircondition, strand og ferieområde med lokaltrafik. Trapper. Ca. 2 km til Senegambia. Selve hotellet var egentlig ret pænt, en rimelig restauration, en stor have med et indbydende poolområde og liggestole i smukke omgivelser ved Bijilostranden og et minimarked. Minimarkedet var en skuffelse da det at kunne købe brød og andre gode daglige varer på en let måde er vigtigt når vi vælger hotel, særligt når morgenmaden ikke er inkluderet. Men at kalde det et minimarkedet er måske den rigtige betegnelse brød var der ikke meget af. Efter et par dage opdagede vi at de lå i en bærepose på disken. Det var flutes de hentede i hotellets restauration. Men kiks, chips, sodavand. øl, juice, toiletpapir m.m. havde de nok af. Vi spiste næsten hver dag på hotellets restauration hvor en tre retters menu koster 350 Dalasi (lidt under 100 kr.) og øl til maden koster 50 Dalasi. Og maden var rimelig ikke prangende og menukortet var ok. Hotellet har to områder med liggestole et ved poolen og et ved stranden. Begge steder var ok. Vi opholdt os mest ved stranden. Når vi startede dagens solbadning ca. kl. 09.00 var alle liggestole optaget med håndklæder men ingen lå endnu på liggestolene. Området ved stranden var egentlig også det bedste udsigten mod havet og den kraftige blæst der var hele ugen gjorde området til det bedste sted at solbade
Spies.dk reklamerer med Poolbar men det er så meget sagt. Der var ikke poolbar men tjenerne fra hotellets restauration kom med jævne mellemrum for at spørge om man ønskede noget at drikke eller spise. Denne service gjaldt både pool og strandområdet. Restaurationen havde hver aften en tre retters menu der blev skiftet hver dag. Menuen kostede 350 Dalasi og var ganske udmærket så der spiste vi de fleste dage. Vi gik som regel på restaurationen kl. 19.00 og fik forretten ca. 19.30. Kl. 20.00 kom der musiker og anden underholdning forskellige hver aften og meget af musikken var ganske udmærket. Hotellets reception kan der ikke klages over og Spies materialet var let tilgængelig. Den ene af receptionisterne talte Skandinavisk så han var let at forstå. Jeg vekslede en del danske kroner til Dalasi men kursen på hotellet lå noget under den man kunne få i Senegambia. Personalet var meget villig til at hjælpe hvis man havde spørgsmål. Hotellets bygninger var placeret så de havde en god udsigt mod havet dog ikke den hvor vores lejlighed var beliggende vi kunne se direkte ned på hotellets indkørsel. Ved hotellets udgang var der stillet et skilt hvor taxa priser til de forskellige steder var skrevet. Priserne var returpriser og indbefattede chaufførens ventetid ca. 2 timer der hvor man skulle hen. Hotellet reklamerer med at der er morgenkomplet til alle værelser/lejligheder på deres prisliste og hjemmeside men Spies vil have ekstra betaling herfor når man bor i lejlighed mærkeligt ja det må være en måde at få ekstra betaling på. Lejligheden Når man kommer til et nyt rejsemål er det første indtryk vigtigt. Og her kom en af rejsens største skuffelser. Værelset levede ikke på nogen måde op til vore krav og hvad Spes.dk havde stillet i udsigt. Det skulle da lige være enkelt udstyret køkkenniche. Køkkennichens indhold der bestod af bestik, glas, kopper, tallerkner, gryder og pander. Før det kunne benyttes var vi enige om at der skulle en opvask til. Ikke tre kopper var af samme type hvilket også gjaldt de øvrige ting i køkkenet. Lejligheden var ca. 35 m2 med stue inkl. Køkkenniche, soveværelse og et lille badeværelse. Samt balkon. Havet kunne vi ikke se (så skulle der lige fjernes nogle huse og træer). Fra balkonen havde vi direkte udsigt til hotellets indkørsel hvilket selvfølgelig kunne være sjovt nok hvis man interesserede sig for hvem der kom og gik på hotellet og man fik hilst på alle hotellets ansatte da de var meget flinke til at hilse når de så vi sad på balkonen (hvilket vi ikke gjorde så tit da udsigten til en indkørsel ikke var det sjoveste at få ferien til at gå med) Det kan være at Spes.dk giver hotellet 3*med + men det gjaldt på ingen måde lejligheden. Lejligheden var ved ankomsten meget nusset hvilket også gjaldt håndklæder, tandkruset (glas) på badeværelset, sengetøj (lagen og sengetæppe) ja vi var meget i tvivl om det var skiftet siden de forrige beboere. I hvert fald var håndklæderne ikke rene og lagenet meget krøllet. På balkonen lå der et par korte bukser glemt af den tidligere beboer. (de forsvandt efter 3 dage) På badeværelset var der ikke lys i lampen over vasken, bruseforhænget hullet flere steder, stangen hvor bruseren skulle sættes på var løs og toiletpapiret vådt. Ja så forsvandt vandet flere gange om
dagen i en kort periode hvilket vi allerede oplevede første dag da vandet forsvandt lige efter at shampoo var kommet i håret. Krise hvor længe uden vand. Værelset blev gjort rent hver dag hvilket bestod af gulvvask, sengeredning, og håndklæder fjernet hvis de lå på gulvet. Håndklæderne blev fjernet for at blive vasket, men vask er så meget sagt. Da de kom tilbage var de våde stadig ikke rene. Vi ankede ikke over fejlene til hotellets personale da jeg har en forventning om, at et hotel med 3+* selv holder øje med om alt er som det skal være. Dog kontaktede jeg (ved ankomsten) Spies guiden på deres servicetelefon for, at anke over at vi fra værelset ikke kunne se havet da jeg mente det havde vi betalt for. Jeg fik besked om at ringe tilbage efter ca. 10 min. Da jeg igen kontaktede Guiden fik jeg oplyst at vi ikke havde krav på havudsigt men vi kunne da kontakte hotellets personale for at få en anden lejlighed hvis det kunne lade sig gøre. Det gjorde vi ikke. Hvis vi ikke havde betalt for det var der ingen grund til at gøre noget. Jeg sagde dog til guiden at jeg ville undersøge det nærmere når vi kom hjem. Og når jeg læser Spies hjemmeside mener jeg klart at vi havde krav på udsigt til havet for hvad mener man ellers med denne tekst 2 værelses lejligheder (ca. 35 m2) med aircondition og balkon eller terrasse mod havet. Min terrasse i Jyllinge vender også mod havet (ca. 2 km.) Men hvis jeg skulle sælge huset ville jeg da ikke i salgsopstillingen skrive at terrassen vender mod havet. Kan man sige noget godt om lejligheden, ja aircondition virkede men støjede en del så den var slukket om natten (dog var der så varmt at jeg et par gang i løbet af natten tændte den i ca. 30min.) Og så skulle vi ikke dele lejligheden med andre. Opholdet/Gambia Første dag lå vi et kort øjeblik ved poolen (da vi kom tilbage fra introduktionsmødet) men det var en varm omgang. Senere gik vi ned til stranden hvor det blæste meget (det gjorde det under hele ferien) men det var egentligt godt da de 35 graders varme ikke føltes af så meget. Vi brugte meget af tiden på liggestolene på stranden rigtigt lækkert at blive bagt igennem. Vi forsøgte nogle gange at få plads ved poolen men umuligt da alle liggestole kl. 09.00 var optaget med håndklæder. Enten lagt af gæsterne eller af pool manden der tjente lidt ekstra for denne ulejlighed. Det med at tjene lidt ekstra er en national sport i Gambia. Man kan ikke på nogen måde undgå at blive kontaktet af en eller flere der vil hjælpe en selvfølgelig mod en erkendtlighed. Enten ville de sælge noget, være guider eller hjælpe på anden måde. På stranden havde nogle Gambianer opstillet blå boder hvor de lavede juice af forskellige frugter. Når man lå på liggestolene på stranden kom de hele tiden for at sælge deres juice andre for at fortælle hvor dejligt et land Gambia var og de ville gerne vise os deres land (vi skulle selvfølgelig betale et eller andet for det). Til Juicen sagde vi nej de første dage og fortalte at vi ikke havde lyst i dag men måske i morgen. De husker godt dagen efter var de der igen og gjorde opmærksom på at vi i går havde sagt i morgen.
Nå vi købte til sidst juice og det smagte rent faktisk godt (var lidt nervøse for renligheden) og prisen var 50 Dalasi (ca. 13.00 kr.) så det var ikke så dyrt. Hvilket gælder det meste. Vores beskrivelse af Gambia vil alen dreje sig om det vi oplevede på rejsen. Gambia er et af Afrikas mindste lande og det tredje fattigste, men på trods af landets størrelse har det masser af attraktioner og atmosfære at byde på. Flere nationalparker med aber, krokodiller, antiloper og over 500 forskellige fuglearter. Desuden har landet River Gambia, der er omgivet af regnskov og bambus træer. Og ikke mindst kysten, hvor floden munder ud i Atlanterhavet hvor der er 50 kilometer uspoleret hvid sandstrand. (Og dog vi oplevede at der var olie på stranden, ærgerlig da det var den skønneste sandstrand) Landet Gambia indeholder masser af seværdigheder og attraktioner, men det er Gambias befolkningen man lægger mest mærke til. Hvis man bevæger sig udenfor hotellets område har man straks en mand på slæb Det uanset om man går på stranden, slikker sol på stranden eller får en øl på en bar i byen. Det kan være noget belastende men gambiere er åbne, taler meget og meget stolte af deres land som de byder os velkommen til. Dagen efter ankomsten skulle vi til introduktionsmøde. Vi blev hentet i en rutebil for at blive kørt til et andet hotel. Mødet varede ca. 1 2 timer og blev holdt af Mette en dansktalende guide. Det gjorde hun fremragende. Underholdende og humoristisk. Vi fik nogle gode oplysninger og blev orienteret om deres forskellige guide ture. Desværre var byrundturen aflyst denne dag grundet lokal helligdag men vi val velkommen til at tage med om tirsdagen her ville der dog ikke være dansktalende guide med på turen. Da Jens har svært ved at høre i store forsamlinger har han svært ved at forstå hvad der bliver sagt når det ikke er dansk der tales. Af forskellige årsager deltog vi ikke i de ture Spies arrangerede ikke fordi de så dårlige ud på papiret de så rent faktisk interessante ud. Søndag besluttede vi at den nærliggende by Senegambia skulle besøges. Den hurtigste måde var med taxa det ville koste 300 Dalasi men det var for let. De lokale fortalte at det ville tage ca. 20 minutter hvis man gik langs stranden så det besluttede vi at gøre. Det tog godt nok noget længere tid ca. 40 min. Straks vi kom på stranden fik vi følgeskab af en gambianer. Han fulgte med os næsten helt ind til byen. Lene fik en lang sludder med ham. Da vi skulle fra stranden op i byen kom der straks flere af de lokale der ville trække os ind på de nærliggende restaurationer/barer (de får procenter af hvad vi køber). Vi gjorde opmærksom på at vi skulle op i byen og straks var der en der tilbød at følge os derop. Han kendte en genvej og vi fulgte efter at vi gik på en losseplads var så meget sagt men der så sådan ud og lugtede også som sådan. Da vi var kommet op til byen ville han gerne have lidt for ulejligheden og vi gav ham 50 Dalasi. I Senegambia besøgte vi markedet og forsøgt at hæve penge i automaten (uden held den var ude af drift) Vi besøgte det lokale markedet og fik en øl på en af byens restaurationer (den tid vi sad her var der en der snakkede med os hele tiden) inden turen igen gik hjemad langs stranden. En af de personer vi havde talt med fortalte at søndag aften var der musik på stranden så vi besluttede at det ville vi tage ind for at høre på. Vi fik tildelt en af de grønne taxaer og aftalte at han skulle have 300 Dalasi for at køre os. Det indbefattede kørsel ind til byen fri ventetid og kørsel retur til hotellet.
Vi havde besluttet at spise på en af restaurationerne på stranden og chaufførerne kendte et godt sted. Den var vi med på. Vi kom frem til stedet og huset så pænt ud. Der stod et par borde ude foran men vi syntes ikke det så ud som at der var åbent. Vi gik ind i restaurationen og her var lokalet næsten tom for borde og stole. Værten kom men vi mente ikke det var stedet for os og sagde at vi ville ind på en restauration i byen. Det tog værten os godt nok ilde op om ikke hans mad var godt nok ja han mente den var bedre en de andres. Nå vi spurgte ham hvad han havde og om han havde et menukort. Han fortalte at han havde (vi kunne ikke forstå hvad) men så sagde han at vi skulle følge med ud i køkkenet. Ud af køleskabet tog han en lille sort poste med friske rejer. I køkkenet ikke større end den vi har hjemme stod kokken og rørte i gryderne. Vi fik udleveret et menukort og besluttede at vi ville prøve grillstegt smørfisk og have øl til. Vi besluttede at chaufføren også skulle have mad og bestilte til tre personer. Det smagte fantastisk. Da vi havde fået den anden øl kom det første gruppe og stillede deres udstyr op. Det var efterhånden blevet mørkt og det var faktisk ret koldt og blæsende. Vi gik hen for at se og høre på musikken. Efter et stykke tid besluttede vi at det ikke var værd at vente på at flere grupper skulle komme og kørte tilbage til hotellet. Vi besluttede at de næste dage skulle foregå på hotellets strandområde hvor vi skulle brunes. Med en god solfaktor og masser af sol fik vi en sommerkulør vi ikke havde haft i mange år og det uden en eneste rød plet. Hjemrejsedagen var torsdag så onsdag skulle bruges til at se lidt af Gambia. Vi ville ind Serrekunda landets største by for at besøge byens lokale marked. Igen skulle det foregå i taxa. Vi gik ud til taxa holdepladsen hvor vi efter noget snak fik aftalt en pris med guide (ikke statsguide men lokal)prisen skulle være 850 Dalasi. På vejen skulle der lige hæves penge i Visa automaten og vi kørte ud Shell stationen hvor to landets få hæveautomater findes. Da vi kom frem til automaterne kunne vi se at den ene virkede der stod en lang kø udenfor. Et par dage i forvejen havde vi forsøgt at hæve uden held og viste at der også var en automat på den anden side af bygningen. Der gik vi om og tro mig ikke en stod ved denne automat. den virkede nok ikke vi forsøgte og den virkede. Der blev hævet 3.000 Dalasi så skulle det være nok til resten af ferien. Undervejs aftalte vi at vi også lige skulle se abeparken, krokodilleparken og sejle en tur på Gambia floden. Så den 850 Dalasi vi aftale hjemmefra blev nok til lidt mere. Det blev en interessant tur og Guiden var fantastisk til at fortælle. Vi startede i Bilijo Forest Park der er et gamle kongeligt jagtdistrikt og dækker et område på ca. 126 hektarer. Naturparken er en regnskov som er findes på en klippeskrænt mod havet. Det første man møder nå man besøger parken er et skilt der siger at man ikke må fodre aberne da det er en vild bestand der lever af de frugter der er på træerne tillægs fodring vil bevirke at de bliver afhængige af fodringen og kan finde på at angribe de besøgende for at få mad. I yderste konsekvens vil de forlade distriktet for at finde føde andre steder. Ud over aberne og fuglene er der mange forskellige træer og planter i parken og vor guide kunne fortælle meget om bevoksningen og hvad de lokale brugte dem til. Rigtig mange blev brugt medicinsk. En rigtig god oplevelse.
Nu skulle vi se krokodillerne og kørte mod Gambia's krokodille pøl i Bakau. Selve køreturen var noget af en oplevelse. gaderne i byen var hullede grusveje, grus var så meget sagt det var nærmest jord og hullerne var så store at taxaen måtte køre udenom. Efter at have snoet os gennem byen kom vi endelig frem til Krokodille poolen. Efter at have parkeret taxaen, betalt entre gik vi ind gennem nogle bygninger der viste noget af Gambias historie. Vor guide var god til at fortælle og det vi så og hvordan de indfødte havde brugt de forskellige effekter vi så. Pølen blev opdaget for hundrede år siden af de indfødte og der er ca. 100 krokodiller. Pølen er omgivet af et kongeligt jagtdistrikt med mange smukke tropiske blomster og træer med mange forskellig specielle fugle som man mener, har overnaturlig helbredende evner. Hundredvis af ufrugtbare kvinder kommer fra nær og fjern fra Gambia og andre afrikanske lande for at besøge området. Her vasker de sig med det indviede vand fra den Krokodille poolen da det siges at det vil gøre dem frugtbare. Den venligste også største krokodille hedder Charlie og er lidt sky så man skal være heldig hvis man ser den. Vi fik taget et godt billedet er af Charlie. Efter besøget hos krokodillerne var det tid til at besøge markedet i Serrekunda. Tilbage af de hullede jordveje og ud på de asfalterede veje. Markedspladserne er en oplagt mulighed for at opleve de venlige gambiere: Her sælges frugt og grønt stablet i sirlige bunker, kød, fisk, fjerkræ, fantasifulde træfigurer og hjemmesyede batikskjorter priserne er intet mindre end rørende, når man først har lært kunsten at "prutte". Pladsen mellem boderne er trang og menneskevrimlen enorm, men det gør kun oplevelsen rigere. Man kan åbenbart sælge alt. Da vi gik af mellem boderne mødte vi folk med trillebøre fyldt med f.eks. hvidløg andre med appelsiner ja nogle var fyldt med chili. Vor guide købte en appelsin til hver af en trillebør mand. Appelsinen blev skrællet og så var det bare at spise for at slukke tørsten. Da vi havde gået der en god times tid var vi klar til næste oplevelse nu skulle vi sejle en tur på floden. På vej ud af byen Serrekunda bliver vi stoppet i en politikontrol hvor alle biler blev stoppet og bilens fører skal vise registreringsattest og førerbevis. Heldigvis var alt i orden. Vi kørte vider og kom igen ind på snoede grusveje. Chaufføreren havde svært ved at finde vejen til Lamin Loge men til sidst kom vi til nogle store træbygninger der viser sig at være en restauration. Vi spørger en af de lokale kaptajner hvad det koster at sejle en tur på 30 min. og får oplyst at det koster 700 Dalasi. Vi siger Ok og bestiller fire øl og en sodavand til kaptajnen Derefter tager vi ud i båden gennem bifloden. Det var et pragtfuldt vejr solen skinnede og ikke en vind rører sig. Vi sejler langs Mangrove træerne der er det eneste træ som kan stå med rødderne i
saltvand. De vokser kun her i troperne. På rødbederne voksede der østers som de lokale høstede når der var lavvande. De sejler ud i deres små træ kanoer (hugget ud af et stykke træ). Østers er meget skarpe så det er besværligt at høste dem. Det betyder også at de får en god pris for dem. Når de kom tilbage til land sorterede de dem. De store blev solgt til hotellerne de mindre blev solgt på markedet. Skallerne blev kogt, malet til pulver og herefter brugt til maling. Foruden østers og fisk mylder det med liv i mangroven. Der er eksotiske fuglearter såsom næsehornsfugle, fiskeørne, flere slags isfugle, storke og pelikaner masser af krabber i forskellige farver og andre spændende dyr. Efter sejlturen beslutter vi at nu har vi oplevet nok og beder taxa chaufføren køre tilbage til hotellet. Da vi kom tilbage til hotellet og skulle betale ville de have 2.500 Dalasi for turen (noget mere ned vi havde regnet med men sådan går det hvis man ikke aftaler prisen i forvejen). Problemet var bare at vi ikke havde så mange Dalasi så vi måtte ind i taxaen igen for at køre til hæveautomaten i Senegambia. Her stødte vi på det tilbagevende problem den virkede ikke. Når ved siden af kunne man veksle så de sidste Danske kroner blevet hevet op af pungen. Så igen ind i taxaen og tilbage til hotellet. Det havde været en dag med mange oplevelser så vi var lidt trætte og gik op i lejligheden for at hvile os inden aftensmaden der igen skulle indtages på hotellets restauration. Opholdets sidste formiddag (vi skulle af sted kl. 14.00) foregik med solbadning ved poolen. Da vi skulle forlade lejligheden senest kl. 12.00 besluttede vi at indtage frokosten i restaurationen. Herefter gik vi op til receptionen for at vente på bussen og nu var der kun hjemrejsen tilbage. Efter hjemkomsten Den 2. april 2008 sendte vi en mails til info@spies.dk hvor vi gjorde opmærksom på at vor rejse til Gambia ikke var som forventet. Vi gjorde opmærksom på at det bestilte *3+ hotel efter vor opfattelse havde lejligheder der ikke svarede hertil. Da vi bestilte rejsen kunne vi læse på Spies.dk at to værelseslejlighederne har havudsigt. Det havde værelse 401 ikke så skulle der lige fjernes nogle træer og huse. (Teksten fra Spies.dk 2 værelses lejligheder (ca. 35 m2) med aircondition og balkon eller terrasse mod havet. Opholdsstue og soveværelse. Opredning er enkeltseng. Enkelt udstyret køkkenniche med køleskab og kogeplader. Spiseplads på balkonen eller terrassen. Tv og loftvifte. Bad/brus og toilet. Rengøring 6 dage/uge, ikke opvask. Straks efter ankomsten kontaktede vi en af Spies guider der oplyste at vi ikke skulle have havudsigt (på dette tidspunkt kunne jeg ikke modbevise denne påstand men måtte vente til vi kom hjem) Da vi kom ind på værelset var den meget nusset og havde flere defekter. Vi vedlagde billeder der viser hvad der var i vejen. Da vi kunne leve med de defekter der var, har vi ikke gjort personalet opmærksom på fejlene. Måske lige så meget for at se om personalet selv kunne få det rettet. Når vi bad om nye håndklæder var de ikke ordentlig rengjort når vi fik dem tilbage. Vandglasset på badeværelset var ikke rengjort ved indflytningen.
Når man bestiller et to værelses lejlighed uden morgenmad er grunden at man selv vil stå for det og et af grundende til at vi valgte dette hotel var at der var et minimarked. Men her blev vi igen skuffet udbuddet var ret begrænset. Ærgerligt at vi skulle have den oplevelse da vi altid tidligere har været glade for at rejse med Spies. Kan man ikke regne med hvad der står på Spies.dk og de stjerner man giver hotellet hvorfor så rejse med Spies. Så kan man lige så godt selv sørge for fly og hotel. Vi udfyldte det af Spies udleverede spørgeskema og afleverede den ved rejsens afslutning og vi må indrømme at rejsen fik bundkarakter. Den 4. april modtog vi en skrivelse fra Spies (dateret den 3. april 2008) hvori de takkede for vor henvendelse vedrørende rejsen til Gambia. Spies skrev at de satte pris på at vi gav os tid til at skrive hvilket gav dem mulighed for at undersøge sagen nærmere. En rejse med Spies skal altid leve op til det beskrevne. Når det ikke er tilfældet skal fejlen rettes hurtigst muligt. De oplyste at der straks var iværksat en undersøgelse og vi ville modtage en afgørelse inden for 15 arbejdsdage. Den 13. maj 2008 har vi stadig intet hørt fra Spies. Den 20. maj 2008 fik vi en mails fra kundeservice@spies.dk der beklagede at vi ikke havde modtaget et svar fra dem. De arbejder på sagen og vi vil høre fra dem inden for den nærmeste fremtid. Den 9. juni 2008 har de endnu ikke taget stilling til vor henvendelse. Konklusion Vi var meget skuffede over lejligheden der på ingen måde fylder op til de ønsker vi har hertil. Vi har drøftet meget om stjernerne bliver tildelt af Spies eller er de nationale stjerner men her blev vi enige om at det måtte være Spies der tildelte stjerne (Da vi aldrig har været i Gambia kan vi ikke vide hvordan kravene til stjerner er i landet.) Her tager vi ikke hen igen (måske slet ikke til Afrika)