Durability Design - Workshop om nyt koncept

Relaterede dokumenter
Værktøjer til beregning af chloridindtrængning i beton

Holdbarhed af stålfiberarmeret beton

Behov og krav til fremtidens byggeprojekter og leverandører. Af Kim Smedegaard Andersen, Teknisk vicedirektør, Femern A/S

Anvendelse af værktøj til simulering af kloridindtrængning

Bygherrens syn på holdbarhed. Christian Munch-Petersen IDA

INTERNATIONALE SÆNKETUNNELER. Casper Paludan-Müller - COWI

Materialeundersøgelser

Den store spændvidde i brugen af beton og om Danmarks internationale rolle i udviklingen BYG-DTU 150 års jubilæum

Holdbarhed af CRC. Belastede bjælker i saltvand

Baggrunden for fremtidens betonkrav

EKSPONERINGSKLASSER OG NYE BETONKRAV DS/EN 206 DK NA

EC2 Erfaringer med projektering af anlægskonstruktioner

Agenda. Ny Storstrømsbro. Indledning og Baggrund Beskrivelse af broen. Levetid og krav til beton. Geometri Konstruktion Fundering Byggemetoder

Bilag 5.A Klorid - RTC

Væsentlige resultater fra den foregående resultatkontraktperiode. Dorthe Mathiesen, Centerchef Kick-off referencegruppemøde E1 d. 28. okt.

Rustfri armering; En fordel eller bare dyrt! Jens Henriksen

Resultater og erfaringer med stålfiberarmeret beton fra udførelsen af en ny underføring i forbindelse med Slagelse omfartsvej

Betonsygdomme. København 4. november 2015 v/ Gitte Normann Munch-Petersen

PRODUKTION & SALGSSELSKABER

Hong Kong Zhuhai Macao forbindelsen Verdens længste sænketunnel for biltrafik. Del 1. Casper Paludan-Müller

Elektrokemiske ikke-destruktive undersøgelsemetoder

Beton optager CO 2. Har det betydning for miljøet? Jesper Sand Damtoft. Aalborg Portland Group. Research and Development Centre

Korrosion i Betonkonstruktioner

Faste forbindelser. Borgermøde, Fåborg Gymnasium. Erik Yding Andersen, Als-Fyn Broen 31. marts 2016 Borgermøde, Fåborg Gymnasium. 31.

Beton og bæredygtighed. Gitte Normann Munch-Petersen Teknologisk Institut, Beton

Praktiske erfaringer med danske normer og Eurocodes

Organiseringen af arbejdet med Femernforbindelsen

Europas største anlægsprojekt

Satsregulering pr. 1. januar 2009 for tjenesterejser

Beton er miljøvenligt på mange måder

Satsregulering pr. 1. januar 2006 for tjenesterejser

Selvkompakterende beton med stålfibre til brokonstruktioner

Cirkulære om. Satsregulering pr. 1. januar 2002 for tjenesterejser

Velkommen Christian Munch-Petersen. Måske når vi også noget om:

Tunnelen under Fehmernbælt

DANSK BETONDAG Züblin A/S 1 BROER PÅ KØBENHAVN RINGSTED BANEN TP 40 C TP 50 PROJEKT INTRODUKTION E W-BRO-10 OVERFØRING AF VESTMOTORVEJEN

Københavns Metro Cityringen, linieføring

Satsregulering pr. 1. januar 2011 for tjenesterejser

Fra Skolebænken Til Stort Tunnelprojekt I Hong Kong

Metroprojektet Branch off to Nordhavnen Lidt teoretisk indblik Morten S. Rasmussen Geotenikerdagen

Modellering af jord-struktur-interaktion i jordskælvsanalyser for Izmit Bay Bridge

Status på Femern Bælt forbindelsen. Villads Engstrøm

Satsregulering pr. 1. januar 2013 for tjenesterejser

Korrosionsmålinger på armeret beton - eksempler fra praksis Thomas Frølund

CIRKULÆRE OM SATSREGULERING PR. 1. APRIL TJENESTEREJSER OG SUPPLERENDE FLYTTEGODTGØRELSE

Cicero Web Onlinehjælp. Indhold. Systematic

9. Statistik vedr. produktion, afsætning og forbrug

Udførelsesstandard for betonarbejder

Totalentrepriser det rigtige valg?

PISA 2015 Danske unge i en international sammenligning. Gå-hjem-møde

LEVETIDSMODELLERING FOR CHLORIDBELASTEDE

Vurdering af eksisterende betonkonstruktioner Dansk betonforening Tirsdag d. 11. september 2018

Beton og bæredygtighed. Gitte Normann Munch-Petersen / Claus V Nielsen Teknologisk Institut, Beton / Rambøll

Copenhagen Metro Team I/S Metrovej København S Sagsnr Dokumentnr.

COWIs rolle i Metroprojektets 1. etape

Førende producent af system- og glasvægge i Skandinavien

Dansk Betonreparationsdag, 18 november Betonskader, forundersøgelser, årsager, strategi, D&V m.m.

KYST-TIL-KYST UNDERSØGELSER

A Revisioner påført revisionssky KFR/NKR Rev.: Dato: Revisionen omfatter: Konst./tegn.: Godkendt:

DS FLEX BRO. Færdige skræddersyede bromoduler Vejr- og trafikuafhængig Hurtig montage Økonomisk fordelagtig

1. Indledning Formål Sammenfatning Eksponeringsklasser Levetid Normative krav 17

RDA i Danmark Hvad er det nu lige det går ud på og hvad er planerne?

Femern Bælt. ny forbindelse til Europa

Henrik Elgaard Jensen

Materialer beton og stål. Per Goltermann

Den gode anlægsproces

VALG AF CERTIFICERINGSORDNING I DK

STÆRK PÅ OVERFLADEN. Specialist i overfladebehandling og renovering af stål og beton

Transkript:

Durability Design - Workshop om nyt koncept Rådgiverens Holdning - COWI Carola Edvardsen, Betonspecialist, Afd. 1706 1

Baggrund Arbejdet af Prof Gehlen er kendt fra fib Com 5. COWI benytter fib Bulletin 34 til levetidsdesign for konstruktioner med lang levetid (og/eller aggressivt miljø), dvs. probabilistisk modellering af "levetid" (DuraCrete-metoden) For klorid-induceret korrosion stilles krav til Min. dæklag til armering Max. kloridmigrationskoefficient efter 28 døgn 2

COWIs erfaring fib Bulletin 34 Tappan Zee Bridge, NY, USA Izmit Bay Bridge, Turkey Busan-Geoje Fixed Link Korea Doha Metro, Qatar Yderligere referencer Qatar-Bahrain Causeway, Barwa Financial District Project (Doha), Lusail Bridges, Oman airports (Seeb and Salalah International Airports), STEP tunnel project (Abu Dhabi). Copenhagen Cityringen, Danmark, Al Reem Island, Foundations, Abu Dhabi, Green Heart tunnel, Holland Allianz Arena, München, Tyskland, Olympic Tower, München, Tyskland, og Stonecutters Bridge, Hong Kong, Kina Hongkong-Macao Bro etc. 3 fib Bulletin krævet af bygherre (QRail)

COWIs erfaring Durability design Standarder og guidelines EN 206-1:2002 Anbefaler at benytte Annex J f.eks. for levetid > 50 år og/eller aggressivt miljø CS 163 (Guide to the design of concrete structures in the Arabian Peninsula) Holdbarhedsmodellering anbefales for levetid > 30 år ISO 16204 Holdbarhedsmodellering anbefales COWI har gode erfaringer med at specificere en "performance"-indikator (D RCM,0 ) som bestemmes under forprøvning og kontrolleres løbende under produktion. Modellering er sekundært! 4

COWIs erfaring Ulemper ved modellering fib Bulletin 34 model for klorid induceret korrosion Ekspertviden er nødvendig for at evaluere input/output Blind tiltro til modellering "Input/output kan tilpasses" Observeret i f.eks. Asien Konsekvensen er specifikation af beton der ikke kan fremstilles. "Misuse" af modellen Reliability index COWI anbefaler det foreslåede "deemed-to-satisfy" forslag 5

COWIs forventninger Den foreslåede metode skal indeholde geografisk differentiering Eksempel kloridinduceret korrosion 50 års levetid 6

COWIs forventninger 100 års levetid 120 års levetid seneste revision af NA Storebælt (100 års levetid) 75 mm dæklag (C&C tunnel) Øresund (100 års levetid) 75 mm dæklag (sænketunnel) Københavns Metro (100 års levetid) 75 mm dæklag (C&C) 7

Kalibrering til danske forhold - karbonatisering Validering er påkrævet For karbonatisering er danske cementtyper repræsenteret I Tyskland er der lavet en vurdering af "Time of Wetness" - tilsvarende bør laves for Danmark for at kalibrere input 8

Kalibrering - danske forhold COWI anbefaler at modstanden mod karbonatisering måles for typisk danske betonsammensætninger. Hvordan måles dette? Hvem måler dette? 9

Klorid-induceret korrosion Danske forhold Danske cementtyper opfører sig meget anderledes end tyske cementtyper fib Bulletin 34 - kloridmigrationscoefficient Dansk cement: ~15 x 10-12 m²/s Vi mangler et værktøj til danske forhold Prof Gehlen laver det måske næste år i Tyskland Hvem laver det for danske forhold? Forventes det at der skal koordineres med Gehlen? Er det en del af Grøn Beton konsortiet? 10

Klorid-induceret korrosion danske forhold Vi mangler et værktøj til klorid-induceret korrosion Prof Gehlen laver det måske næste år for tyske forhold Hvem laver det for danske forhold? Problem med age factor og kalibering:forskel mellem tysk og dansk cement! 11

Afslutning COWI er positive overfor forslaget Vi vil kræve performance-tests i betonspecifikationer klorider karbonatisering Hvordan kommer vi videre herfra? Annex J er udeladt i EN 206:2013, hvorfor? 12