Referat Dato: 07.11.2011 Sagsnr.: 2010-40854 Dok. nr.: 2010-337789 Direkte telefon: 7743 9177 Initialer: JØ/LDN/LTB Vand A/S Sønderbro 53 9000 Aalborg Møder i kontaktgrupperne 9., 11. og 18. november 2010 Sted Vand A/S, Sønderbro 53, 9000 Aalborg Deltagere: Klaus Kolind-Hansen Vandforsyningen Per Grønvald Vandforsyningen Jens Østergaard Vandforsyningen den 9/11 Lene Dehn Nielsen Vandforsyningen den 11/11 Lene Toldbod Burgaard Vandforsyningen den 18/11 Jane Stampe Forsyningsvirksomhederne den 11/11 Louise Appel Bjergbæk Forsyningsvirksomhederne den 9 og 18/11 Pernille S. Jakobsen Forsyningsvirksomhederne den 11/11 Mark Højfeldt Forsyningsvirksomhederne den 9/1 Kontaktgrupperne Tirsdag den 9. november Torsdag den 11. november Torsdag den 18. november Se særskilt liste over de deltagende vandværker Landområde Sydvest Nibe-området Aalborg Sydøst Sejlflod-området Landområde Nord Nørresundby-Vadum Hals-området Powerpoints for de enkelte dagsordenspunkter er at finde på www.forsyning.dk under punktet Vandinfo Kontaktgrupper. 1
Under de 6 møder har følgende emner/spørgsmål været bragt op og drøftet: Orientering fra Myndighederne: Hvor lang tid går der fra forespørgsel om takststigning til svar fra myndigheden? Økonomikontoret bestræber sig på at godkende taksterne inden for 10 arbejdsdage. Dette lykkedes i næsten alle tilfælde, men i enkelte sager kan det trække ud, fx hvis der skal indhentes yderligere oplysninger fra det pågældende vandværk. Jf. 53 i Vandforsyningsloven skal alle vandværker fremsende takstblad til godkendelse hos Kommunen også dem der er ramt af Vandsektorlovens prisloft. Der rykkes for budgetter tidligere end diverse bidrag meldes ud fra Forsyningsvirksomhederne det er der utilfredshed med. Hvordan oplyser Aalborg Forsyning, Vand A/S om drikkevandskvalitet? I lokalaviser, hvor der er henvisning til Aalborg Forsyning Vands hjemmeside for yderligere oplysninger. Der kommer kontaktpersoner for de forskellige indberetningsopgaver på powerpointpræsentationerne. Alle laboratorier indberetter nu til Danmarks Miljøportal Jupiter, men for flere af laboratorierne kan der gå helt op til et halvt år før resultaterne af prøverne bliver indberettet. Opfordringen er derfor: hold laboratorierne op på, at det skal ske inden for rimelig tid f.eks. én måned eller lignende. 25% af enkeltindvinderne kan ikke umiddelbart få lov til at bruge egen boring efter 2013 hvorfor? Vandkvaliteten er simpelthen for dårlig, og de må gennem den skitserede 4 punkts plan inden løsningen i yderste nødstilfælde kan blive vandrensning. Hvordan sikrer myndigheden sig, at enkeltindvindere der kobles på almen vandforsyning får afkoblet det tidligere anlæg, så det ikke længere er muligt at indvinde vand herfra? Det er blandt andet for at kunne sikre dette forhold, at myndigheden meget gerne vil orienteres, når enkeltindvindere tilsluttes et alment vandværk. Hvornår skal vandværkerne indberette om brud og reparationer? Når der vurderes at risikoen for forurening er til stede eller når der er konstateret bakterier i vandet. Hvornår skal drifts- og anlægsbidragene godkendes? Når der er stigninger, uanset om det er myndighedskrav der er skyld i stigningen. Hvis en eventuel stigning KUN skyldes en stigning i opkrævningen til Åben land-samarbejdet eller Grundvandssamarbejdet skal taksterne ikke godkendes, da denne stigning allerede er godkendt i byrådet. Hvis det er anført på takstbladet, at dette er gældende for fx 2010, skal taksterne godkendes igen for 2011 så husk at anføre at taksterne er gældende indtil videre. Hvor langt er man med udarbejdelse af et fælles regulativ? Der er nedsat en arbejdsgruppe under Vandplanudvalget til at komme med et forslag. Regulativ på FVD s hjemmeside vil være godt at tage udgangspunkt i. Side 2 af 6
Hver enkelt vandværk skal have sit eget regulativ, men det vil være fint hvis der tages udgangspunkt i et fælles regulativ, da det vil lette arbejdet for myndigheden med at godkende dem. Aalborg Forsyning, Vand A/S er ved at regulere sit eget regulativ. Efter selskabsgørelsen er dette nødvendigt, for at Aalborg Forsyning, Vand A/S, får mulighed for at lukke for vandet hos forbrugere, der ikke betaler deres regning - ligesom andre almene vandværker. Er det rigtigt, at myndighederne lægger 25 % oven i den mængde m 3 vi ansøger om ekstra indvindingstilladelse til? Det har været praksis, men ikke hvis vandværket selv gør opmærksom på, at de ved opgørelsen har taget højde for maksimumbelastningen. Hvornår kommer indsatsplanerne? Statens grundvandskortlægning bliver løbende gjort færdig henover de næste 2-3 år, dele af kortlægningen udleveres forhåbentligt inden nytår. Straks derefter går myndighederne i gang med at lave Indsatsplanen for SØ og senere i 2011 for Aalborg SV. Indsatsplanen for Nibe-området påbegyndes formodentligt i 2012. Hvornår kommer fastlæggelsen af de boringsnære beskyttelsesområder (BNBO)? I forbindelse med udarbejdelsen af indsatsplanerne de første i januar 2011. Hvor langt skal en nedgravet gylle-/kloakledning ligge fra en boring? Det er undersøgt om der er afstandskrav til placering af en gylle-/kloak-ledning i forhold til en boring. Der er ikke fundet noget i normen DS 475 Norm for etablering af ledningsanlæg i jord eller i andre lægningsnormer oplyser Kloak A/S. Omvendt er der vejledende krav til placering af en boring i forhold til en spildevandsledning. For mere uddybning af ovenstående kan der henvises til DS 442 Norm for almene vandforsyningsanlæg. Hvis det enkelte vandværk bliver udsat for en forurening, hvem skal så betale for løsningen af dette problem, så længe indsatsplanerne ikke er vedtaget? Der er desværre kun det enkelte vandværk til at betale omkostningen. Det anbefales at starte udarbejdelsen af handlingsplanerne nu, og vente med handlingerne til indsatsplanen er vedtaget. Landbruget har gjort meget for at nedbringe nitratmængden i de senere år, har det ikke fået nitratkoncentrationen til at falde i prøverne? Desværre viser de tal vi får ind, enten stagnerende eller stigende i nitratindhold. Er en handlingsplan, for hvad vi gør ved forureningskatastrofen, ikke nok, behøver vi grave ledninger ned til et andet værk, før behovet er der? En tankvogn i den uge det vil tage at grave den nu nødvendige vandledning ned er det ikke godt nok? Måske men husk at alle tilladelser mv. skal være på plads inden skaden sker, og kan det lade sig gøre? Desuden skal forbruget ikke være ret stort, hvis en tankvogn skal kunne klare behovet. Alle har ret til drikkevand af god kvalitet til en rimelig pris. Hvad er rimelig? Et godt spørgsmål! Side 3 af 6
Dyrkningsdeklarationer: Der blev spurgt hvad bodsstørrelsen er og hvad der f.eks. kan gives bod for Bodsstørrelsen på de deklarationer der er pålagt i f.eks. Drastrup-området er pt. knap 9.000 kr/hektar, den kan f.eks. udløses af at der er sprøjtemidler eller materiel tilstede på et areal hvor der er tinglyst deklaration. Både af hensyn til grundvandsbeskyttelsen og økonomien (der udbetales betydelige beløb i erstatning) er det vigtigt, at dyrkningsdeklarationerne overholdes og at der løbende føres tilsyn. I Grundvandssamarbejdet er det valgt at der indgås evige aftaler dvs. tinglyst deklaration og éngangserstatning. Har der været tilsyn i Sønderholm skov, for der sprøjtes juletræerne? Desværre kan vi ikke gribe ind, da der ikke er nogle dyrkningsdeklarationer i området. I Grundvandssamarbejdet følges prioriteringen i Vandforsyningsplanen i forbindelse med indgåelse af aftaler om dyrkningsdeklarationer, men hvis et vandværk selv får opsnappet muligheden for at der kan laves en aftale med en lodsejer er det bare at henvende sig, så vil der blive taget fat i sagen uden om prioriteringen. Hvordan er mulighederne for at påbyde parcelhusejere ikke at bruge sprøjtemidler i BNBO? Ifølge By- og Landskabsstyrelsen kan kommunerne udpege sprøjtefri zoner med hjemmel i miljøbeskyttelsesloven. De bruges især over for landbrug omkring vandboringer, men hvis en kommune konkret vurderer, at nogle haveejere tæt på vandboringer truer grundvandet med brug af sprøjtegift, kan kommunen også i det tilfælde lægge restriktioner. Dette er endnu ikke forsøgt udført i praksis, hvorfor udfaldet ikke kendes. Klaus Kolind-Hansen og Louise Appel Bjergbæk lovede at der ville blive udfærdiget et lille notat step-for-step hvad gør man hvornår i forbindelse med indgåelse af dyrkningsdeklarationer. Betaling til Åben Land og Grundvandsbeskyttelse Hvad får et privat vandværk ud af at være en del af grundvandssamarbejdet? Et samarbejde med et sekretariat der nu har over 10 års erfaring med grundvandsbeskyttelse. Sekretariatet vil hjælpe med/stå for at gennemføre de indsatser for grundvandsbeskyttelse, som vandværkerne skal have udført i henhold til de vedtagne Indsatsplaner, inkl. dyrkningsdeklarationer. Temaaften om takster Der er ønske om en temaaften vedrørende takster m.v. Et sådan møde forventes afholdt i foråret 2011 på Stigsborg Brygge 5, Nørresundby. Det blev foreslået, at Lars Kærschou fra FVD skal deltage i mødet og der blev tilkendegivet ønsker om at få fif til udregning af takster samt få en orientering om hvor stor en formue vandværker, med en faktureret vandmængde på under 200.000m 3, må have. Må vandværker spare op til almindelig vedligeholdelse og renovering? Det er acceptabelt for vandværker der har en faktureret vandmængde på under 200.000 m 3. Spørgsmålet er oplagt at få vendt på temaaftenen om takster. Side 4 af 6
Godt og blandet : Hammer Bakker Vandforsyningsselskab har her i efteråret haft indbrud der blev brudt op til boring og til rentvandsbeholderen. Det blev straks meldt til politiet, som ikke tog det alvorligt. Laboratoriet oplyste at normalt er Beredskabet og Embedslægen involveret i sådanne sager rekvireret af politiet. Myndigheden vil bringe det op på et møde med Politiet. Forvaltningen for Sundhed og Bæredygtighed er i øjeblikket ved at udskifte vandmålere til fjernaflæsningsmålere på skoler og i haller i hele kommunen for egen regning. Udskiftningen sker som et led i et energi- og vandbespareprojekt. Det aftales i det enkelte tilfælde med vandværket om måleren samtidig skal fungere som afregningsmåler for vandværker, med deraf følgende krav til målerudskiftning/stikprøvekontrol. Et vandværk har problemer med en landmand, som dels har trukket vand udenom vandmåleren, dels har gravet forsyningsledninger ud til 2 andre gårde og endda gravet vandværkets ledning over. Hvorfor gør kommunen/vandmyndigheden ikke noget det er 1 år siden vi startede med at bombardere dem med fakta om ulovlighederne? Myndighederne har brugt meget tid på denne sag, og de har gjort hvad de kunne inden for lovgivningens muligheder. Det seneste tiltag er netop sendt ud, og man håber dette bliver et skridt hen mod løsningen. Problemet er langt hen ad vejen et privatretsligt forehavende mellem vandværket og dens forbruger vandværket kan med fordel revidere deres vedtægter, således at det i fremtiden kan håndtere sådanne situationer. Er der brugere med i Aalborg Forsyning, Vand A/S bestyrelse? I henhold til bekendtgørelse om forbrugerindflydelse er det formentligt et krav, at der inden den 1. Juli 2011 skal to forbrugervalgte repræsentanter med i bestyrelsen. Det er ikke nødvendigt at være forbruger for at komme med i bestyrelsen, men vedkommende skal selvfølgelig vælges af forbrugerne. Hvordan måler Aalborg Forsyning, Vand A/S, at de er blevet mere effektive? Via benchmarking, som der er krav om fra 2011. Fra 2012 vil resultaterne af benchmarkingen indgå ved beregning af besparelsespotentialet for vandselskaberne. Jens Riise, Vejgaard Vandværk orienterede om nogle af de konsekvenser det har haft for Vejgaard Vandværk, at de overskrider grænsen på en faktureret vandmængde på 200.000 m 3. Eksempelvis skal de tilbageføre 8 millioner opsparede kroner til forbrugerne over de næste 10 år, hvilket medfører at de må låne penge til finansiering af et nyt vandværk. Mængden af skrivebordsarbejde er steget markant og i 2010 har de yderligere brugt ca. 200.000 kr. til konsulent- og revisorhonorar. Jens Riise, Vejgaard Vandværk anbefalede, at man i forbindelse med videregivelse af ledningsoplysninger ikke oplyser i hvilken dybde rørene ligger. Dybden kan nemlig ændre sig. Eksempelvis i forbindelse med at der asfalteres ovenpå allerede eksisterende vej. Flemming Hansen, Dall Villaby Vandværk foreslog, at der afholdes en temaaften om fjernaflæsning af målere. Sønderholm Vandværk overtager de 125 kunder fra St. Restrup Vandværk som lukker pr 31-12-2010. Side 5 af 6
Frejlev Vandværk forventer at overtage Højvang vandværk 31-12-2010. Link til Vandforsyningsplan 2009-2020: http://www.forsyning.dk/fv/forsyningsvirksomhederne/vand/vandforsyningsplan+2009-2020.htm Side 6 af 6