Nordisk Administrativt Forbund Effektiv virksomheds- og økonomistyring Oplev toneangivende eksperter og virksomhedscases fra den offentlige sektor torsdag 18. september 2014.
Nordisk Administrativt Forbund
Info Dato og sted StyringsAgenda 2014 finder sted torsdag 18. september 2014 kl. 8.30-16.00 Radisson Blu Scandinavia Hotel Amager Boulevard 70 2300 København S Parkering Der er mulighed for parkering ved hotellet.
Program 08.30-09.00 Registrering og morgenmad samt analyticsmesse 09.00-09.15 Introduktion til dagen 09.15-09.45 Den strategiske agenda for styring i det offentlige 09.45-10:00 Pause og analyticsmesse 10.00-10.30 Den nye styringsdagsorden i den offentlige sektor 10.30-11.00 Fokus på styring hvad er vigtigst? 11.00-11.30 Pause og analyticsmesse 11.30-12.00 Session 1 12.00-12.30 Eksekvering 1 12.30-13.00 Eksekvering 2 13.00-13.45 Frokost og analyticsmesse 13.45-14.15 Session 2 14.15-14.30 Pause og analyticsmesse 14.30-15.15 Paneldebat: Fremtiden for styring i den offentlige sektor 15.15-15.45 Perspektivering af offentlig styring 15.45-16.00 Tak for i dag 16.00- Netværk
StyringsAgenda 2014 Scan koden for at downloade applikationen StyringsAgenda. Riv en dag ud af kalenderen og deltag i StyringsAgenda 2014 for virksomhedsog økonomiledere i de danske offentlige virksomheder og institutioner På dagen sætter vi fokus på den højaktuelle styringsdagsorden i den offentlige sektor. Gennem cases og indlæg fra nogle af sektorens topchefer og eksperter får du inspiration til, hvordan du implementerer og udlever den bedste virksomheds- og økonomistyring, så du kan styre organisationen med succes. Tilmelding Du kan tilmelde dig via styringsagenda.deloitte.dk. Deltagelse koster 1.295 kr. + moms per deltager. På dagen fokuserer vi på fire højaktuelle temaer: Økonomi- og virksomhedsstyring Ambitiøs styring, der sigter på at skabe sammenhæng mellem mål og resultater, aktiviteter og ressourcer og den traditionelle finansielle styring. Det styringsrelevante budget Fra afvigelsesforklaring og tilpasning af rammer til aktiv styring på virksomhedens resultater og opgaveløsning. Koncernstyring Værdiskabende koncernstyring, der skaber øget indsigt og bedre dialog. Den forretningsorienterede økonomifunktion En moderne økonomifunktion, der skaber værdi for organisationen og agerer sparringpartner for ledelsen. Vi glæder os til at se dig torsdag 18. september 2014. Arrangørerne, StyringsAgenda StyringsAgenda 2014 Effektiv virksomheds- og økonomistyring 3
Arrangørerne 4
Gustav Jeppesen, partner i Deloitte Gustav Jeppesen har igennem flere end 20 år rådgivet om styring og effektivisering af offentlige organisationer. Gustav afholder en lang række oplæg om effektivisering, målstyring og lean, ligesom han har skrevet en række artikler om økonomistyring. Christian Harbo Madsen, partner i Deloitte Christian Harbo Madsen har mange års erfaring med rådgivning af ledere i den offentlige sektor. Christian arbejder blandt andet med finansiel styring, budgettering og aktivitetsbaseret omkostningsstyring. Ulrik Linder Jakobsen, partner i Deloitte Ulrik Linder Jakobsen har fokus på formulering og implementering af styringsmodeller og processer. Ulrik har i flere end 15 år arbejdet med økonomistyring i offentlige institutioner og styrelser, herunder med særligt fokus på organisering af økonomifunktionerne og tilrettelæggelse af rapporteringsmodeller, budgetter og registreringsramme. Henning Thiesen, formand for offentlige chefer i Djøf Henning Thiesen er direktør i Beredskabsstyrelsen og har siden august 2012 sideløbende været formand for de offentlige chefer i Djøf. Han har tidligere gjort karriere i forskellige dele af politiet og anklagemydigheden, blandt andet som politidirektør for Københavns Vestegns Politi. Claes Nilas, formand for Nordisk Administrativt Forbund Claes Nilas er formand for den danske afdeling af Nordisk Administrativt Forbund (NAF). NAF har til formål at iværksætte løbende debatter og diskussioner om den offentlige forvaltning, dens struktur og ledelsesforhold og afholder årligt en række debatmøder med aktuelle temaer. Claes Nilas er departementschef i Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. StyringsAgenda 2014 Effektiv virksomheds- og økonomistyring 5
Plenumtalerne 6
Den strategiske agenda for styring i det offentlige De offentlige myndigheder og institutioner skal være i stand til at efterleve de krav, der stilles til dem fra centralt hold, og samtidig være i stand til at varetage og løbende tilpasse den daglige drift. Hør, hvordan SKAT sikrer efterlevelse af de krav, der stilles til styrelsen, og hvad dette kræver af ledelsen og organisationen som helhed. Hør også, hvilke overvejsler SKAT gør sig om den offentlige styringsdagsorden fremadrettet. Jesper Rønnow Simonsen, direktør i SKAT Jesper Rønnow Simonsen er cand.polit. og har siden 2012 været direktør i SKAT. Han har tidligere blandt andet været direktør i Børne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune med ansvar for forvaltningens økonomistyring, budget og regnskab. Herudover har han blandt andet været ansat som administrationschef i Økonomiforvaltningen i Københavns Kommune. Den nye styringsdagsorden i den offentlige sektor Med et ambitiøst målbillede for god økonomistyring i hele den offentlige sektor i 2020 har Moderniseringsstyrelsen sat fokus på den sammenhængende styring. Hvorfor er øget gennemsigtighed, forbedret prioriteringsgrundlag og bedre kobling mellem ressourcer og aktiviteter væsentlige elementer i at sikre en bedre styring? Hør, hvilke visioner Moderniseringsstyrelsen har for den fremtidige styring i den offentlige sektor, og hvilke krav dette stiller til de enkelte virksomheder og institutioner i sektoren. Hanne Petersen, vicedirektør i Moderniseringsstyrelsen Hanne Petersen er cand.scient.pol. fra Aarhus Universitet og har siden 2013 været vicedirektør i Moderniseringsstyrelsen med ansvar for økonomistyring og indkøb. Hun har tidligere været kontorchef i Moderniseringsstyrelsen og Forsvarskommandoen og har desuden været fuldmægtig i Finansministeriet. StyringsAgenda 2014 Effektiv virksomheds- og økonomistyring 7
Fokus på styring hvad er vigtigst? Hvad bør virksomheds- og økonomiledelsen i den offentlige sektor have fokus på i den aktuelle styringsdagsorden? Og hvordan sikrer ledelsen, at de bedste styringspraksisser implementeres i organisationen? Få et overordnet perspektiv på den offentlige styringsdagsorden og hør Økonomiog Indenrigsministeriets bud på, hvilke fokusområder der er vigtige, når vi taler om styring på tværs af den offentlige sektor. Sophus Garfiel, departementschef i Økonomi- og Indenrigsministeriet Sophus Garfiel tiltrådte i oktober 2011 som departementschef i Økonomi- og Indenrigsministeriet fra en stilling som departementschef i Ministeriet for Børn og Undervisning. Han har tidligere været chef for indenrigsområdet i Statsministeriet og har også været kontorchef i Finansministeriet og Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Han er cand.polit. fra Københavns Universitet. Eksekvering I en travl hverdag med mange opgaver kan eksekvering af strategier og udviklingsambitioner hurtigt blive en udfordring. Det er derfor vigtigt, at ledelsen sørger for, at strategierne bliver fulgt helt til dørs, og at de forskellige beslutninger eksekveres. Hør, hvordan Bygningsstyrelsen har haft fokus på eksekvering, og hvilke erfaringer de har gjort sig i forhold til eksekvering i deres organisation. Kristian Lyk-Jensen, vicedirektør i Bygningsstyrelsen Kristian Lyk-Jensen tiltrådte 1. januar 2014 som vicedirektør i Bygningsstyrelsen og er blandt andet ansvarlig for styrelsens strategiarbejde. Han er cand.scient.pol. fra Københavns Universitet og har tidligere været ansat som udviklingschef i Slots- og Ejendomsstyrelsen. Han har desuden en fortid i Finansministeriet og har herigennem opnået stor indsigt i centraladministrationen. 8
Eksekvering Eksekvering af strategier og beslutninger er vigtigt i enhver organisation, og Gladsaxe Kommune går nye veje for at skabe resultater. Hør, hvordan kommunen gennem effektiv styring sikrer, at strategier og planer eksekveres. Bo Rasmussen, kommunaldirektør i Gladsaxe Kommune Bo Rasmussen har siden 2012 været kommunaldirektør i Gladsaxe Kommune. Han er cand.scient. i geografi og har en MPA-uddannelse (Master of Public Administration) fra Handelshøjskolen i København. Han har tidligere været kommunaldirektør i Albertslund Kommune. Perspektivering af offentlig styring Flere reformer stiller øgede krav til organisationernes og virksomhedernes evne til at styre effektivt. Hør, hvilke perspektiver Beskæftigelsesministeriet har på styring i den offentlige sektor, og hvilke udfordringer, der er vigtige at fokusere på fremadrettet. Peter Stensgaard Mørch, departementschef i Beskæftigelsesministeriet Peter Stensgaard Mørch har været departementschef i Beskæftigelsesministeriet siden august 2013. Han har tidligere været kontorchef for Center for effektivisering og digitalisering i Finansministeriet og har også ledelseserfaring fra Sundhedsministeriet og Miljøministeriet. Han er uddannet cand.scient.pol. fra Aarhus Universitet. StyringsAgenda 2014 Effektiv virksomheds- og økonomistyring 9
Breakoutindlæg Programmet Programmet består af seks plenumindlæg og otte breakoutindlæg, hvor ledende eksperter fra den offentlige sektor fortæller om deres erfaring med styring og giver deres bud på, hvor den offentlige styringsdagsorden er på vej hen. På dagen afholdes også en paneldebat, hvor udvalgte eksperter og meningsdannere diskuterer fremtiden for styring i den offentlige sektor. Du sammensætter selv dit program for dagen og vælger frit mellem sessioner og indlæg, der dækker dine ønsker og udfordringer. 10
Økonomi- og virksomhedsstyring Ambitiøs styring, der sigter på at skabe sammenhæng mellem mål og resultater, aktiviteter og ressourcer og den traditionelle finansielle styring. Den ambitiøse økonomistyring i den offentlige sektor sigter på at skabe sammenhæng mellem mål og resultater, aktiviteter og ressourcer og den traditionelle finansielle styring. Hør, hvordan sammenhængende økonomi- og virksomhedsstyring kan blive til virkelighed, og hvordan den kan ændre den styringsmæssige dagsorden i den offentlige sektor. Et sammenhængende styringsparadigme Offentlig styring er en kompleks størrelse, og det kræver stor indsigt i og overblik over organisationen at udvikle det optimale styringsdesign. Hør, hvordan du som ledende medarbejder i organisationen bidrager til at udleve den bedste styring, og hvordan et sammenhængende styringsparadigme for hele organisationen eller koncernen kan være et værktøj til at skabe fælles retning og visioner. Præsenteres af Christian Harbo Madsen, partner i Deloitte. Fokuseret styring og tilsyn i Skatteministeriet I Skatteministeriet fører departementets koncernstyring tilsyn med koncernens forretning og økonomi. Hør, hvordan man i koncernstyringen optimerer den samlede koncerns mål- og resultatstyring, budgetopfølgning mv., og hvordan man fokuserer tilsynet med de enkelte dele af koncernen. Præsenteres af Andreas Berggreen, afdelingschef i Koncernstyring i Skatteministeriet. StyringsAgenda 2014 Effektiv virksomheds- og økonomistyring 11
Det styringsrelevante budget Fra afvigelsesforklaring og tilpasning af rammer til aktiv styring på virksomhedens resultater og opgaveløsning. Den gode styring begynder med det gode budget. Budgettet skal ud af økonomifunktionen og ind i ledelses- og styringsprocesserne i den offentlige sektor. Hør, hvordan fokus flyttes fra afvigelsesforklaring og tilpasning af rammer til aktiv styring på virksomhedens resultater og opgaveløsning. Hør også, hvordan nye budgetværktøjer bringer budgettet tættere på lederne og understøtter en dynamisk styring på både kort og lang sigt. Visioner for det gode budget Det gode og styringsrelevante budget skal sikre aktiv styring på organisationens resultater og opgaveløsning. Hør, hvordan Professionshøjskolen Metropol anvender budgettet i ledelses- og styringsprocesserne, og hvilke visioner man her har for udformningen af det gode budget. Præsenteres af Nicolai Kragh Petersen, professionshøjskoledirektør, Metropol. Budgettering, planlægning og styring i praksis Som et led i god økonomistyring i den offentlige sektor skal budgetprocessen være rammen om prioriteringen af aktiviteter. Derfor skal budgettet være en integreret del af organisationens ledelses- og styringsprocesser. Hør, hvilke værktøjer og budgetteringspraksisser, der kan bringe budgettet tættere på lederne og understøtte den overordnede styring i organisationen eller koncernen. Præsenteres af Ulrik Linder Jakobsen, partner i Deloitte. 12
Koncernstyring Værdiskabende koncernstyring, der skaber øget indsigt og bedre dialog. Kravene og forventningerne til koncernstyring øges, men alt for få koncerner har etableret en model, der understøtter en målrettet og relevant dialog med institutionerne. Hør, hvordan koncernstyring kan udvikles til at skabe øget indsigt og mere værdiskabende dialog og understøtte implementering af en sammenhængende koncernstrategi. Koncernøkonomistyring et perspektiv udefra Optimal koncernstyring på tværs af enheder er afgørende for, at koncernens mål kan realiseres. Koncernstyringen skal sikre dialog omkring resultater og udviklingsmål for alle dele af organisationen og samtidig sikre, at der bliver fulgt op på aktiviteter og mål, så der sikres en effektiv drift på tværs af koncernen. Få et perspektiv fra den private sektor, og hør, hvordan en stor international virksomhed som PANDORA tilrettelægger og udfører koncernstyringen. Præsenteres af Berit Didriksen, Vice President Group Corporate Strategy i PANDORA Group. Forbedret koncernstyring i Klima-, Energi- og Bygningsministeriet Fra dansk side er der iværksat en ambitiøs målsætning, der skal sikre omstilling til en energisektor, der er baseret hundrede procent på vedvarende energi. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet og dets underliggende institutioner skal sætte handling bag målsætningerne og sikre, at det foregår på en effektiv og resultatorienteret måde. Det kræver en fokuseret styringsindsats på koncernniveau med fokus på ministeriets meget forskelligartede institutioner. Hør, hvilke tiltag Klima-, Energi- og Bygningsministeriet har iværksat for at udvikle og forbedre styringen i koncernen, og hvilke visioner ministeriet har for den fremadrettede koncernstyring. Præsenteres af Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. StyringsAgenda 2014 Effektiv virksomheds- og økonomistyring 13
Den forretningsorienterede økonomifunktion En moderne økonomifunktion, der skaber værdi for organisationen og agerer sparringpartner for ledelsen. Den moderne økonomifunktion i det offentlige skal skabe værdi for kerneforretningen og være partner for ledelsen. Men hvad betyder det at være sparringpartner, og hvilke kompetencer og hvilken organisering har den forretningsorienterede økonomifunktion? Hør, hvordan den offentlige økonomifunktion flytter sig fra bogholderi til sparringpartner, og hvilke erfaringer den offentlige økonomichef kan trække på fra den private sektor. Sparringpartner for ledelsen teori, praksis og erfaringer En værdiskabende økonomifunktion agerer partner for ledelsen og bidrager med økonomisk indsigt, der kan styrke ledelsens beslutningsgrundlag. Hør, hvordan økonomifunktionen formår at agere sparringpartner i praksis, hvilke kompetencer der kræves, og hvilke udfordringer der opstår. Hør også, hvilke erfaringer den offentlige økonomichef kan trække på fra den private sektor. Præsenteres af Dorthe Harding Keilberg, partner i Deloitte. Refokusering af økonomifunktionen fra backoffice til partner Vejdirektoratet har arbejdet målrettet på at løfte økonomifunktionen på alle områder ved at effektivisere, professionalisere og arbejde i retning af en økonomifunktion, der er en forretningsorienteret sparringpartner for ledelsen. Hør, hvilke erfaringer Vejdirektoratet har gjort sig i denne proces, og hvordan de har defineret økonomifunktionens nye roller. Præsenteres af Kristoffer Schantz, økonomichef i Vejdirektoratet. 14
Deloitte Analytics Alle taler om big data og analytics. Men hvad er det? Og hvad kan det bruges til? På StyringsAgenda kan du opleve forskellige områder af analytics og få mulighed for selv at prøve Deloittes mobile hands-on-analytics Lab i pauserne. I det mobile lab kan du opleve forskellige analyticsløsninger, som Deloitte har udviklet i samarbejde med kunder. Få inspiration til, hvordan du kan bruge forskellige analyticsløsninger til at skabe bedre beslutningsgrundlag i din hverdag. Du kan blandt andet opleve, hvordan analytics kan give bedre overblik over dine data og gøre dig i stand til at behandle og analysere meget store datamængder. Oplev også, hvordan du med analytics kan se konsekvenserne af dine beslutninger før de er truffet.
styringsagenda.deloitte.dk Deloitte Touche Tohmatsu Limited Deloitte er en betegnelse for Deloitte Touche Tohmatsu Limited, der er et britisk selskab med begræn set ansvar, og dets netværk af medlemsfirmaer. Hvert medlemsfirma udgør en separat og uafhængig juridisk enhed. Vi henviser til www.deloitte.com/about for en udførlig beskrivelse af den juridiske struktur i Deloitte Touche Tohmatsu Limited og dets medlemsfirmaer. 2014 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab. Medlem af Deloitte Touche Tohmatsu Limited