af udspredningsarealer tilhørende Saltoftevej 3, 4295 Stenlille 16 Lov nr. 1572 af 20. december 2006 om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug Dato for gyldighed 19. september 2016 Teknik, Miljø og Drift Rådhusvej 8 4180 Sorø Telefon 78 76 07 02 teknik-miljoe@soroe.dk www.soroe.dk Sagsnummer: 340-2016-23209
Indholdsfortegnelse 1. Miljøgodkendelsens omfang... 3 1.1. Resumé... 3 1.2. Offentlighed... 3 1.3. Klagevejledning m.v.... 3 1.4. Gyldighed... 4 1.5. Meddelelsespligt... 4 1.6. Revurdering af miljøgodkendelsen... 4 1.7. Godkendelsens indhold og vurderinger... 4 2. Udbringningens påvirkninger af natur og miljø... 4 2.1. Ammoniakfordampning og naturområder... 4 2.2. Udbringningsarealer... 5 2.3. Fjord og hav... 6 2.4. Grundvand... 7 3. Egenkontrol, management og alternative løsninger... 8 3.1. Management og egenkontrol... 8 4. Bilag... 9 Bilag 1. Detaljeret vurdering af påvirkninger af naturområder... 9 Bilag 2. Detaljeret vurdering af påvirkning af fjord og hav... 13
1. MILJØGODKENDELSENS OMFANG 1.1. Resumé Dyhr Jensen Mark I/S, Saltoftevej 3, 4295 Stenlille har ansøgt om en miljøgodkendelse til udbringning af svinegylle på 438,26 ha. Miljøgodkendelsen omfatter alle dyrkningsarealer tilknyttet CVR nr. 20 78 74 73. Bedriften er miljøgodkendt den 16.10.2013, men da der er ændringer i arealerne tilhørende bedriften og mængden af kvægstof og fosfor, der skal udbringes, ønskes ændret, udfærdiges hermed en ny miljøgodkendelse. Ansøgningen om miljøgodkendelse er indsendt til Sorø Kommune gennem Miljøstyrelsens elektroniske ansøgningssystem første gang den 15.08.2016. Sorø Kommune har vurderet, at der kan meddeles godkendelse af den ansøgte ændring i henhold til de gældende regler 1. Godkendelsen er baseret på oplysningerne i ansøgningen samt efterfølgende beregninger og betinget af følgende vilkår: Gyldighed (vilkår 1.4.1.) Dyretryk og næringsstofmængder (vilkår 2.3.1.) Nogle af vilkårene i denne miljøgodkendelse kræver registreringer på bedriften og dokumentation. En samlet oversigt over krav til egne registreringer og dokumentation er gengivet i her: Til dokumentation for, at vilkår vedr. dyretryk og næringsstofmængder er overholdt skal opbevares: markplaner, gødningsregnskaber og ansøgninger om støtte efter enkeltbetalingsordningen m.v. Den ovennævnte dokumentation skal have en sådan form, at den tydeligt kan vise, at vilkårene i godkendelsen er overholdt uanset driftsmæssig sammenhæng med andre produktionsanlæg. Den nævnte dokumentation skal opbevares i mindst 5 år. Tilsynsmyndigheden skal ved tilsyn og kontrol have adgang til al den nævnte dokumentation. Det skal understreges, at regler i gældende love, bekendtgørelser og kommunale regulativer altid skal overholdes. Også hvis disse er eller senere bliver skrappere end vilkårene i denne godkendelse. 1.2. Offentlighed Orientering om udkast til miljøgodkendelse blev den 24.08.2016 udsendt til høring hos ejere af forpagtede arealer og ansøger selv. Der var frist til afgivelse af bemærkninger på 3 uger. Der indkom en bemærkning fra ansøger gennem denne konsulent, vedr. en mark, hvor forpagtningen var ophørt. Denne er taget ud af ansøgningen og er således ikke med i den endelige godkendelse. Justeringen gav anledning til en konsekvens ændring af vilkår 2.3.1.. 1.3. Klagevejledning m.v. Ansøger selv kan klage over kommunens afgørelse dvs. denne godkendelse - indtil 4 uger efter offentliggørelsen. Det samme kan enhver, der har en væsentlig, individuel interesse i sagen samt en række foreninger og organisationer m.v. Klagen skal indsendes til Natur- og Miljøklagenævnet via Klageportalen, som der findes et link til på forsiden af www.nmkn.dk. Klagen skal være modtaget senest den 17.10.2016. Natur- og Miljøklagenævnet opkræver et gebyr på 500 kroner. Natur- og Miljøklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen. 1 Lov nr. 442 af 13.05.2016 om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug i resten af teksten blot kaldet husdyrgodkendelsesloven samt Lov om miljøbeskyttelse jf. lovbekendtgørelse nr. 1.317 af 19.11.2015. 3
Godkendelsen kan godt udnyttes, selvom der klages over den, med mindre Natur- og Miljøklagenævnet bestemmer andet, og under forudsætning af at andre nødvendige tilladelser er indhentet. Det skal bemærkes, at Natur- og Miljøklagenævnet ved sin behandling kan ændre eller ophæve en godkendelse. Udnyttes en godkendelse, der er klaget over, sker det derfor for egen regning og risiko. Kommunens afgørelse kan også indbringes for domstolene. En retssag skal være anlagt inden 6 måneder fra den dag, afgørelsen er offentliggjort. 1.4. Gyldighed Vilkår: 1.4.1. Godkendelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden for 2 år fra denne afgørelse er meddelt. 1.5. Meddelelsespligt Udskiftning af arealerne omfattet af denne godkendelse skal altid forud anmeldes til kommunen. Dette skal ske senest den 31. juli forud for det kommende dyrkningsår 2. Anmeldelsen vurderes herefter af kommunen. Udskiftning af arealer inden for samme kategori (ejede/forpagtede og tredjemands arealer) kan ske uden en ny godkendelse såfremt kommunen vurderer, at de nye arealer ikke er mere sårbare 2. 1.6. Revurdering af miljøgodkendelsen Virksomhedens miljøgodkendelse og eventuelle tillæg skal regelmæssigt og mindst hvert 10. år tages op til revurdering 2. Den første regelmæssige vurdering af denne miljøgodkendelse skal dog foretages, når der er forløbet 8 år. 1.7. Godkendelsens indhold og vurderinger I de følgende kapitler gives en detaljeret beskrivelse af det ansøgte og kommunens vurderinger af de mulige effekter på det omgivende miljø og naturen. Hvis kommunen har fastsat vilkår, vil de være beskrevet detaljeret i begyndelsen af det kapitel eller afsnit, de vedrører. Det vil ofte være sådan, at ansøger skal kunne dokumentere overfor kommunen, at et vilkår er opfyldt. Eventuelle krav til dokumentation er samlet i afsnit 1.1. Gennem Husdyrloven pålægges den enkelte landmand at redegøre for brugen af BAT - bedst tilgængelig teknologi (Best Available Technology). BAT er berørt i flere af de følgende afsnit, og der er evt. formuleret vilkår i relation til EUdirektivets krav herom. 2. UDBRINGNINGENS PÅVIRKNINGER AF NATUR OG MILJØ 2.1. Ammoniakfordampning og naturområder I nærheden af udbringningsarealerne er der ingen Natura 2000 områder, men flere ammoniakfølsomme skove samt moser, kultur- og naturenge, søer og vandløb beskyttede efter 3 i Naturbeskyttelsesloven. Kommunen vurderer, at udbringning af husdyrgødning på arealerne: vil have en neutral effekt på Natura 2000 områder vil have en neutral effekt på arter beskyttede efter EF-habitatdirektivet bilag IV ikke vil påvirke naturarealer beskyttede efter husdyrgodkendelseslovens 7 og naturbeskyttelseslovens 3. 2 jf. Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug. 4
Kommunen vurderer samlet, at udbringning af husdyrgødning på arealerne kan gennemføres uden negative konsekvenser for den omgivende natur. Kommunens detaljerede vurdering af naturforholdene ses i Bilag 1. 2.2. Udbringningsarealer Til bedriften hører 438,26 ha ejede og forpagtede udbringningsarealer. De ejede og forpagtede arealer modtager gylle op til 1,11 DE/ha. Husdyrgødningen, der udspredes på bedriftens arealer, er alene svinegylle produceret på Saltoftevej 2 og 3. Der importeres svinegylle fra 485 DE svarende til 43.165 kg kvælstof og 10.088 kg fosfor. Udbringningsarealernes (rød) beliggenhed i forhold til vandoplande De mulige konsekvenser for de berørte følsomme områder er nærmere beskrevet og vurderet i de følgende afsnit. Al gylle udbringes efter reglerne i husdyrgødningsbekendtgørelsen og i henhold til Plantedirektoratets normer for tilførsel af næringsstoffer til afgrøderne. Gyllen udbringes med slæbeslanger samt ved nedfældning. Der udarbejdes mark- og gødningsplan, og der tages analyser af gyllen. Der udbringes ikke husdyrgødning på vandmættede, snedækkede, frosne eller oversvømmede arealer. Jf. BREF er det med henblik på at reducere tabet af næringsstoffer til omgivelserne BAT at afbalancere tilførselen af gødning med afgrødens behov for næringsstoffer. Det er endvidere BAT at reducere risikoen for forurening af omgivelserne ved ikke at tilføre gødning til vandmættede, oversvømmede, frosne eller snedækkede arealer. Endvidere at undlade at tilføre gødning til 5
arealer der skråner, støder direkte op til vandløb samt at udbringe gødning så tæt som muligt på tidspunktet for afgrødens optagelse af næringsstoffer. Det er endvidere BAT at tilrettelægge udbringningen af husdyrgødningen således at risikoen for lugtgener for omgivelserne minimeres. Kommunens vurdering af BAT i forhold til udbringning af husdyrgødning Miljøstyrelsen skriver i Vejledning om emissionsgrænseværdier opnåelige ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik (BAT) om ammoniakfordampning fra udbringning af husdyrgødning. De teknikker, der i marken kan reducere ammoniakfordampningen ved udbringning, er rettet mod at begrænse det tidsrum, i hvilket den mineralske del af kvælstofindholdet i gyllen er i kontakt med luften, eller sikre, at den mineralske del forbliver på opløst form. Konkret omfatter det teknikker, der sørger for, at gyllen hurtigt kommer ned på eller i jorden, eller som giver gyllen en lavere ph-værdi (svovlsyrebehandling). Sorø Kommune er enig med Miljøstyrelsen, der i vejledningen konkluderer, at gældende lovregulering, herunder allerede gennemførte ændringer af husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen, vedrørende udbringning af husdyrgødning er BAT for så vidt angår ammoniakfordampningen i marken. Kommunen finder derfor, at det ansøgte lever op til kravene til BAT vedr. udbringning af husdyrgødning. 2.3. Fjord og hav Vilkår: 2.3.1. På bedriftens udbringningsarealer må der maksimalt udbringes husdyrgødning svarende til et husdyrtryk på 1,11 DE/ha. Svarende til 43.165 kg kvælstof og 10.088 kg fosfor. Udspredningsarealerne i den ansøgte bedrift afvander til både Musholm Bugt, Karrebæk Fjord og Jammerland Bugt. Påvirkningen fra husdyrbruget skal derfor vurderes ud fra husdyrgodkendelsesloven, ud fra habitatdirektivet og i forhold til mål og rammer i den statslige Vandområdeplan 2015-2021 for Vandområdedistrikt Sjælland. Den detaljerede vurdering ses i Bilag 2. Krav og vurdering ud fra husdyrgodkendelsesloven Til Musholm Bugt stilles der i husdyrgodkendelsesloven ikke maksimale grænser for udledning af kvælstof og fosfor, der rækker ud over de generelle harmoniregler til dette vandområde. Mens der derimod til både Jammerland Bugt og Karrebæk Fjord stilles maksimale grænser for udledning af både kvælstof og fosfor. Ingen af arealerne er dog beliggende indenfor nitratklasser, men dele af arealerne er beliggende i fosforklasser. Gennem ansøgningssystemet er kravet til maksimal fosforoverskud udregnet. Når der, som i dette tilfælde, er dele af udspredningsarealerne, der er sandjord, hvor der ikke stilles krav til fosforoverskuddet, mens andre dele af udspredningsarealerne er beliggende i fosforklasserne 2 og 3 vil kravet til fosfor blive udregnet som et vægtet gennemsnit for hele bedriften. Fosforkravet opfyldes i den ansøgte bedrift ved af sænke dyretrykket til 1,11 DE/ha, herved sikres det, at fosforoverskuddet ikke overstiger det tilladte. Krav og vurdering ud fra habitatdirektivet Kommunen har foretaget en vurdering af projektet i overensstemmelse med habitatdirektivets retningslinjer og Miljøstyrelsens vejledning herom. Vurderingen er, at bidraget med kvælstof og fosfor fra den ansøgte bedrift i sig selv ligger langt under det afskæringskriterium, som Miljøstyrelsen fastsætter som grænsen for væsentlighed. Husdyrtrykket i de aktuelle oplande har ikke været stigende i perioden 2007 til 2014. Det er derfor kommunens vurdering, at heller ikke projektet i kumulation med andre projekter eller aktiviteter kan medføre skadevirkning på habitatområderne i vandoplandene. 6
Krav og vurderinger ud fra Vandområdeplanens mål og rammer Det fremgår af Vandområdeplan 2015-2021 for Vandområdedistrikt Sjælland, at miljømålet for områderne er god tilstand, og at dette mål ikke er opfyldt. Kommunen må derfor, som udgangspunkt, ikke give tilladelse til en øget påvirkning af områderne før det er godtgjort, at miljømålet uanset tilladelsen kan nås ved hjælp af andre tiltag. Det er kommunens vurdering, at der samlet set ikke er tale om en øget påvirkning som følge af projektet. I forhold til marine oplande er der således ikke behov for at stille vilkår om begrænsning af kvælstofudvaskningen udover de grænser, der fremkommer af husdyrgodkendelsesloven. 2.4. Grundvand 66,65 ha af udbringningsarealerne er beliggende i nitratfølsomt indvindingsområde. Der er ikke udarbejdet indsatsplan for beskyttelse af grundvandet for området. Udbringningsarealerne og deres overlap med nitratfølsomt indvindingsområde Husdyrgodkendelsesloven stiller krav om, at udvaskningen fra udbringningsarealer i sådanne områder ikke må øges fra nudrift til ansøgt produktion, hvis den i efter-situationen er over 50 mg nitrat/liter. For at overholde dette krav har ansøger valgt virkemidler, der afspejles i vilkåret i afsnit 2.3. Beregningerne i Miljøstyrelsens ansøgningssystem viser, at udvaskningen af nitrat fra rodzonen ikke øges fra nudrift til ansøgt drift, og lovens krav er opfyldt. 7
3. EGENKONTROL, MANAGEMENT OG ALTERNATIVE LØSNINGER 3.1. Management og egenkontrol Nedenfor ses ansøgers redegørelse for management og egenkontrol. Ansøgers egen redegørelse er gengivet i kursiv. Der udarbejdes hvert år mark- og gødningsplaner, hvorved det sikres, at mængden af gødning tilpasses afgrødens forventede behov. I denne forbindelse tages der eksempelvis hensyn til markernes jordbundsforhold, sædskifte, vanding, planternes udbytte og kvælstofudnyttelsen. Herved sker der en afbalancering af afgrødens forventede krav til næringsstoffer. Der tildeles således kun gødning til afgrøder, som har en kvælstofnorm eller retningsgivende norm for fosfor og kalium. Gødningen udbringes så vidt muligt umiddelbart før afgrødernes maksimale vækst- og næringsstofoptag forekommer, hvilket nedsætter fordampning og lugtgener, da planterne hurtigt optager den tilførte gødning. Der tages så vidt muligt hensyn til naboer i forbindelse med udbringningen, dvs. at der tages højde for vejrligt, vindretning, tæt beboede områder, mm. Udbringningen sker i overensstemmelse med gældende lovgivning. Ved udbringning af husdyrgødningen tages der højde for, at gødningen ikke skal strømme til eksempelvis vandløb. Dette sikres ved, at der ved alle vandløb, som minimum, holdes en 2 meters beskyttelseszone, hvor der ikke tildeles gødning. Husdyrgødningen udbringes med slæbeslanger, og på sort jord og græsmarker, vil gyllen desuden blive nedfældet i henhold til gældende vejledning. Gødningsregnskab benyttes som journal for udbringning af uorganisk gødning og husdyrgødning på markerne. Bedriften drives generelt efter retningslinjerne i Godt landmandskab. Kommunens vurdering i forhold til BAT I henhold til BREF (2003) er det BAT, at uddanne bedriftens personale, at registrere anvendelse af handels- og husdyrgødning. Endvidere er det BAT, at planlægge gødskning af markerne korrekt. Det vurderes, at ansøgning i forhold til management og egenkontrol lever op til kravet om BAT. 8
4. BILAG Bilag 1. Detaljeret vurdering af påvirkninger af naturområder Retsgrundlag Sorø Kommune har vurderet, om der i forbindelse med udbringningen af husdyrgødning er behov for beskyttelse af naturen med dens bestand af vilde planter og dyr og deres levesteder, herunder områder, der er beskyttet mod tilstandsændringer, udpeget som internationalt naturbeskyttelsesområde eller udpeget som særligt sårbart over for næringsstofpåvirkning 3. Kommunen har konkret vurderet, om der er naturområder, der efter Kommunens vurdering ikke beskyttes tilstrækkeligt af beskyttelsesniveauerne i husdyrgodkendelsesloven 4. Endvidere har kommunen vurderet, om det ansøgte projekt i sig selv eller tilsammen med andre planer og projekter kan påvirke Natura 2000-områder og/eller yngle- eller rasteområder for habitatdirektivets bilag IV-arter væsentligt 5. Herved har Kommunen sikret sig, at husdyrbruget kan drives på stedet uden at påvirke omgivelserne på en måde, der er uforenelige med hensynet til omgivelserne 6. Beskyttet natur (naturbeskyttelses-, husdyrgodkendelsesloven og habitatdirektivet) Naturbeskyttelseslovens 3 beskytter overdrev, heder, moser, enge, strandenge, strandsumpe, søer og vandløb mod ændringer i tilstanden. Beskyttelsen gælder for alle de beskyttede naturtyper bortset fra søer og vandløb, hvis de har en minimumsstørrelse på 2.500 m 2 i sammenhængende areal. Beskyttelsen gælder for søer på 100 m 2 eller derover. De beskyttede vandløb er udpeget af de tidligere amtsråd og godkendt af miljøministeren. Arealer, der er mindre end 2.500 m 2, er omfattet af beskyttelsen, hvis de indgår i en mosaik af naturtyper med et samlet areal på 2.500 m 2 og for moser, også hvis de ligger i tilknytning til søer eller vandløb. Husdyrgodkendelseslovens 7 fastsætter en beskyttelse af en række konkrete ammoniakfølsomme naturtyper. Inden for de internationalt beskyttede Natura 2000-områder (kategori 1- natur) kan der således maksimalt tillades en total ammoniakbelastning på 0,2 0,7 kg N/ha/år, afhængig af antallet og størrelsen af øvrige husdyrbrug i nærområdet. Samme lov fastsætter også beskyttelsen mod ammoniak på udvalgte naturtyper uden for de internationale naturbeskyttelsesområder. Det drejer sig om højmoser, lobeliesøer, heder over 10 ha samt overdrev over 2,5 ha (kategori 2- natur), der er beskyttet mod en total ammoniakbelastning på mere end 1 kg N/ha per år, fra et givent husdyrbrug 7. Beskyttelsesniveauet på øvrige heder, moser og overdrev beskyttede efter naturbeskyttelseslovens 3 samt ammoniakfølsomme skove (kategori 3-natur) beror på en konkret vurdering af, om der er tale om et naturområde af særlig regional eller lokal interesse 8. Naturkvaliteten vurderes dels efter områdets struktur, dvs. vegetationssammensætning, drift af arealet herunder evt. afgræsning samt naturtypekarakteristiske strukturer. Desuden vurderes kvaliteten i forhold til diversiteten og artssammensætning på arealet, samt arternes følsomhed overfor ammoniak. Registrerede plantearter kategoriseres i denne sammenhæng som hhv. særligt værdifulde, positive, typiske, problematiske eller øvrige på baggrund af en artsliste udarbejdet af DMU. Endelig vurderes arealets værdi som levested for fredede eller rødlistede arter af planter og dyr og som yngle- og rasteområde for arter beskyttede efter habitatdirektivet (Bilag IV-arter). 3 Jf. 23 stk. 2 i Husdyrgodkendelsesloven 4 Jf. 29 i Husdyrgodkendelsesloven 5 Jf. 7, 8 og 11 i Bekendtgørelse nr. 1.828 af 16.12.2015 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter (habitatbekendtgørelsen). 6 Jf. 19 stk. 2 i Husdyrgodkendelsesloven 7 Jf. Bilag 3, A, Nr. 2 i Bekendtgørelse nr. 44 af 11.01.2016 om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug 8 Jf. Bilag 3, A, Nr. 3 i Bekendtgørelse nr. 44 af 11.01.2016 om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug 9
Herudover inddrages en række øvrige forhold i vurderingen af krav til den maksimale ammoniakbelastning. Det gælder områdets: Status i kommuneplanen, herunder om det er omfattet af en udpegning som værdifuldt naturområde, økologisk forbindelse, rekreativt område eller værdifuldt kulturmiljø Status i forhold til fredninger, handleplaner for naturpleje eller anden planlagt naturindsats Endelig inddrages hensynet til områdets ammoniakfølsomhed i forhold til den ammoniaktilførsel arealet modtager fra andre kilder. Det vil dels sige den generelle baggrundsbelastning i området, men også tilførslen fra konkrete lokale kilder, såsom husdyrbruget nuværende produktion, samt udbringning af gødning på nærliggende arealer. Udbringningsarealer i forhold til beskyttede naturarealer Sorø Kommune vurderer påvirkningen af naturområder, der skyldes udbringning af husdyrgødning på nærliggende marker, ifølge Miljøstyrelsens vejledning. Herunder anvendes i givet fald de mulige vilkår, som Miljøstyrelsen peger på. Miljøstyrelsens vejledning bygger i øvrigt på bilag 10 rapporten BUFFERZONER omkring særlig sårbar natur som beskyttelse mod lokalt nedfald af luftbåret kvælstof fra danske landbrugsejendomme. Natura 2000 Nærmeste Natura 2000 område er Store Åmose, Skarresø og Bregninge Å (EF-habitatområde nr. 137), der ligger omkring 3,9 km nord for de nærmeste udbringningsarealer. Der vil derfor ikke være en målbar ammoniakbelastning fra udbringningsarealerne i kanten af habitatområdet. Øvrig beskyttet natur Udbringningsarealerne støder flere steder op til ammoniakfølsomme naturområder (se evt. figurerne nedenfor, bemærk målestoksforholdene er ikke ens). Disse områder kan indeholde yngleog rasteområder for bilag IV-arter, så som spidssnudet frø, løvfrø, stor vandsalamander, markfirben og arter af flagermus. Ved udbringning af husdyrgødning vil merbelastningen med ammoniak på nærliggende naturområder ikke kunne overstige 1 kg N/ha per år uanset typen af husdyrgødning før og efter og uanset dyretryk før og efter. Det er derfor kommunens vurdering, at udbringning af husdyrgødning på de ansøgte udbringningsarealer, ikke vil kunne medføre en tilstandsændring af de nærliggende 3 beskyttede områder og dermed heller ikke beskadige yngle-/rasteområder for bilag IV-arter. Øvrige bemærkninger Vurderingen bygger på tolkning af luftfoto, beregning af ammoniakbelastning i husdyrgodkendelse.dk samt viden om tilstanden af konkrete naturarealer og udbredelsen af planter og dyr. 10
De sydvestlige udbringningsarealers beliggenhed i forhold til beskyttede naturtyper og vandløb 11
De nordøstlige udbringningsarealers beliggenhed i forhold til beskyttede naturtyper og vandløb 12
Bilag 2. Detaljeret vurdering af påvirkning af fjord og hav Miljøgodkendelse Udspredningsarealerne i den ansøgte bedrift afvander til Musholm Bugt, Karrebæk Fjord og Jammerland Bugt. Påvirkningen fra husdyrbruget skal derfor vurderes ud fra husdyrgodkendelsesloven, ud fra habitatdirektivet og i forhold til mål og rammer i den statslige Vandområdeplan 2015-2021 for Vandområdedistrikt Sjælland 9. Krav og vurdering ud fra husdyrgodkendelsesloven Til Musholm Bugt stilles der i husdyrgodkendelsesloven ikke maksimale grænser for udledning af kvælstof og fosfor, der rækker ud over de generelle harmoniregler til dette vandområde. Mens der derimod til både Jammerland Bugt og Karrebæk Fjord stilles maksimale grænser for udledning af kvælstof gennem nitratklasser og fosfor gennem fosforklasser. Nitratklasser Alle udspredningsarealerne ligger i Nitratklasse 0, hvilket indebærer, at der ikke iflg. husdyrgodkendelsesloven stilles skærpede krav udover de almindelige harmoniregler. Fosforklasser Dele af udspredningsarealerne afvander til Natura-2000 vandområder, der er overbelastede med fosfor. Når jordbundstypen på udspredningsarealet er lerjord, der er drænet, eller der er tale om lavbundsarealer har Danmarks Jordbrugsforskning vurderet, at der kan være risiko for udvaskning af overskydende fosfor til de sårbare vandområder. Derfor er der fastsat regler om størrelsen af fosforoverskuddet (fosforoverskuddet er den mængde fosfor der tilføres pr. ha mere end der fraføres med afgrøderne). Hvis jordens fosfortal er over 6, kræves der fosforbalance for at opfylde kravet. For en del af arealerne er jordbundstypen lerjord ( JB6), og fosfortallet for de marker er angivet til at være større end 6. Det placerer disse marker i fosforklasse 3, hvilket betyder, at Husdyrgodkendelsesloven stiller krav om, at der skal være fosforbalance, hvilket vil sige, at tilførslen af fosfor med husdyrgødningen ikke må overstige mængden af fraført forfor med afgrøderne. En mindre del af markerne er desuden placeret indenfor kategorien lavbundsarealer med dårlig evne til at binde fosfor, og er drænet. Alle disse faktorer tilsammen placerer disse arealer i fosforklasse 2, hvilket betyder, at Husdyrgodkendelsesloven stiller krav om, at overskuddet af fosfor ikke må overstige 2 kg P/ha/år. Når der, som i dette tilfælde, er dele af udspredningsarealerne der er sandjord, hvor der ikke stilles krav til fosforoverskuddet, mens andre dele af udspredningsarealerne er beliggende i fosforklasserne 2 og 3 vil kravet til fosfor blive udregnet som et vægtet gennemsnit. Fosforkravet opfyldes i den ansøgte bedrift ved af sænke dyretrykket til 1,11 DE/ha. Beregningen i Miljøstyrelsens ansøgningssystem viser på dette grundlag, at det maksimalt tilladte fosforoverskud i gennemsnit for hele bedriften er 2,6 kg fosfor/ha pr. år. Fosforoverskuddet for det ansøgte projekt er udregnet til -0,2 kg fosfor/ha pr. år, og målet er dermed nået. Krav og vurdering ud fra habitatdirektivet for arealer ved afvanding til Jammerland Bugt Det er kommunens vurdering, at en forøget udledning af kvælstof og fosfor fra oplandet vil kunne medføre en merbelastning af habitatområdet Åmose, Tissø, Halleby Å og Flasken (Habitatområde nr. 138). Ifølge Natura 2000-basisanalysen for Åmose, Tissø, Halleby Å og Flasken er der kvælstof- eller fosforfølsomme arter i udpegningsgrundlaget. Kommunen skal derfor foretage en vurdering af, om udvidelsen af husdyrbruget i sig selv eller i sammenhæng med andre projekter vil kunne medføre en væsentlig belastning for habitatområderne. Kommunen har foretaget en vurdering af projektet i overensstemmelse med habitatdirektivets retningslinjer og Miljøstyrelsens vejledning herom. I vejledningen har styrelsen opstillet to afskæringskriterier for, hvornår et projekt ikke kan medføre skadevirkning på overfladevande som 9 Styrelsen for Vand og Naturforvaltning Juni 2016: Vandområdeplan 2015-2021 for Vandområdedistrikt Sjælland: http://svana.dk/media/202857/revideret-vandomraadeplan-sjaelland-d-28062016.pdf 13
følge af nitratudvaskning. Miljøstyrelsen antager, ifølge vejledningen, at grænsen for at der kan ses en påvirkning, er den samme for fosfor som for nitrat: 1. Påvirkning fra projektet i sig selv. Kvælstof/fosfor-udvaskningen fra det samlede husdyrbrug må maksimalt udgøre 5 % af den samlede udvaskning til det aktuelle område dog max. 1 % hvis der er tale om vandområder der kan karakteriseres som et lukket bassin og/eller er meget lidt eutrofieret. 2. Påvirkning fra projektet i kumulation med andre planer og projekter. Dyretrykket i det aktuelle opland må ikke have været stigende siden 1. januar 2007. Ad 1. Påvirkning fra projektet i sig selv Kvælstof Det opland, hvori dele af udspredningsarealerne er beliggende og, som antages at påvirke vandområdet Åmose, Tissø, Halleby Å og Flasken, kaldes i Miljøstyrelsens opgørelse over dyretryk for Jammerland Bugt ( Flasken udgør den inderste del af bugten). Tabel III: Beregning af kvælstofudvaskning fra arealer i oplandet til Tissø Generel udvaskning til Tissø Opland til Tissø Dyrket areal i opland til Tissø 41.590 ha 30.530 ha Reduktionspotentiale (jf. nitratklassekortlægningen) 75-100 % (middel 87,5 %) Standardudvaskning fra rodzonen^ Udvaskning fra dyrkede arealer (62,5*0,125*30.530) Udvaskning fra udyrkede arealer (10*0,125*11.060) Udvaskning fra hele oplandet 62,5 kg N/ha/år 238.515 kg N/år 13.825 kg N/år 252.341 kg N/år Udvaskning til Tissø fra dette husdyrbrugs udspredningsarealer Reduktion som ovenfor 87,5 % Udspredningsarealer i Tissøopland (inkl. aftalearealer) Maksimal udvaskning planteavlsbrug^^ Samlet udvaskning til Tissø fra husdyrbrugets arealer (2,6*0,125*247) 247 ha 2,6 kg N/ha/år 80,3 kg N/år Ansøgt kvælstofbidrag af samlede kvælstofbidrag til Tissø 0,032 % ^Standardudvaskningen er 78 kg N/ha/år for sandjorde og 47 kg N/ha/år for lerjorde. Fordelingen mellem sand- og lerjorde i oplandet til Tissø er ca. 50/50. Standardudvaskningen fra udyrkede arealer er sat til 10 kg N/ha/år. ^^ Med merudvaskning menes mer i forhold til udvaskning fra kunstgødning. I forhold til husdyrloven, skal der kun vurderes på merudvaskning fra husdyrgødning i forhold til kunstgødning. Merudvaskning fremgår at den konkrete ansøgning i miljøstyrelsens elektroniske ansøgningssystem. Som det fremgår af tabellen vil udspredning af husdyrgødning på de ansøgte arealer bidrage med omtrent 0,032 % af den samlede udvaskning til oplandet til Tissø. Fosfor Reguleringen af fosfor er rettet mod oplande til Natura 2000-områder, der er overbelastet med fosfor, og omfatter drænede lerjorde og lavbundsarealer, herunder drænede og grøftede sand- 14
jorde. Lavbundsarealer er dog kun omfattet, såfremt de er detailafvandet ved dræning eller grøftning, og såfremt der er et lavt indhold af jern vurderet ud fra okkerklassificeringen. Natur og Miljøklagenævnet finder (jf. NMK-133-00045), at den tilgængelige forskningsbaserede viden om tab af fosfor fra udbringningsarealer til vandmiljøet må anses for at være begrænset, og at der ikke for tiden findes videnskabeligt anerkendte modeller eller metoder, der kan fastslå, hvor stor en mængde fosfor der udvaskes til vandmiljøet fra nærmere angivne udbringningsarealer. Nævnet lægger derfor til grund, at reglerne i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 3, afsnit C (det generelle beskyttelsesniveau for fosforoverskud) - suppleret med adgangen til at fastsætte skærpede vilkår efter bekendtgørelsens 11, stk. 2-4, jf. bilag 4, afsnit 2 - gør op med reguleringen af fosforoverskuddet i sager efter husdyrgodkendelsesloven. Det ansøgte projekt overholder det beskyttelsesniveau for fosfor, der følger af husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 3, og der er ikke i den foreliggende sag fundet grundlag for at stille skærpede krav efter bekendtgørelsens bilag 4, jf. afsnit 3.4.2. Det er på denne baggrund Sorø Kommunes vurdering, at fosforoverskuddet ikke medfører væsentligt påvirkning af habitatområder. Ad 2. Påvirkning fra projektet i kumulation med andre planer og projekter Miljøstyrelsen har ud fra data i det Centrale Husdyrregister (CHR-registret) opgjort, at der i oplandet Jammerland Bugt i perioden fra 2007 til 2015 er sket en nedgang i det samlede antal DE fra 23.178 til 18.110. Kommunen har vurderet, at der ikke er noget, der tyder på, at udviklingen i Tissøoplandet skulle være anderledes end i hele oplandet for Jammerland Bugt. Der er tale om et relativt stort opland med mange dyreenheder, hvor usikkerheden i Miljøstyrelsens opgørelse vurderes at være lille. Sorø Kommune vurderer, at opgørelse er retvisende i forhold til udviklingen i oplandet, og at der derfor ikke er behov for at supplere disse oplysninger. Kommunen vurderer derudover ikke, at der er andre væsentlige kilder til næringsstofudvaskning, der kan virke i kumulation med udvaskningen fra oplandets husdyrproduktion. Krav og vurdering ud fra habitatdirektivet for arealer ved afvanding til Musholm Bugt Sorø Kommune har vurderet det aktuelle projekts mulige påvirkninger af det marine habitatområde H100 (Centrale Storebælt og Vresen), der er det eneste habitatområde oplandet potentielt afvander til. Det er uklart, om der i udpegningsgrundlaget for den marine del af H100 findes næringsstoffølsomme elementer, da næringsberigelse ikke er en del af Naturstyrelsens basisanalyse for området. Det fremgår dog af kortmaterialet til Vandområdeplan 2015-2021 for vandområdedistrikt Sjælland at, miljømålet for Smålandsfarvandet er god tilstand. Det fremgår også, at miljømålet ikke er opfyldt i området. Det er derfor kommunens vurdering, at enhver yderligere væsentlig tilførsel af næringsstoffer fra oplandet vil forringe mulighederne for at opnå denne målsætning og bidrage til, at den samlede påvirkning af vandområdet øges, hvormed man bevæger sig i den forkerte retning i forhold til målsætningen. Kommunen har derfor valgt at foretage en vurdering af projektet i overensstemmelse med habitatdirektivets retningslinjer og Miljøstyrelsens vejledning. I vejledningen har styrelsen opstillet to afskæringskriterier for, hvornår et projekt ikke kan medføre skadevirkning på overfladevande som følge af nitratudvaskning: 1. Påvirkning fra projektet i sig selv. Kvælstof/fosforudvaskningen fra det samlede husdyrbrug må maksimalt udgøre 5 % af den samlede udvaskning til det aktuelle område dog max. 1 % hvis der er tale om vandområder der kan karakteriseres som et lukket bassin og/eller er meget lidt eutrofieret. 2. Påvirkning fra projektet i kumulation med andre planer og projekter. Dyretrykket i det aktuelle opland må ikke have været stigende siden 1. januar 2007. 15
Ad 1. Påvirkning fra projektet i sig selv Kvælstof Det opland, hvori dele af udspredningsarealerne er beliggende og, som antages at påvirke vandområdet Centrale Storebælt og Vresen, kaldes i Miljøstyrelsens opgørelse over dyretryk for Musholm Bugt. Tabel II: Beregning af kvælstofudvaskning fra arealer i oplandet til Musholm Bugt Generel udvaskning til Musholm Bugt Opland til Musholm Bugt Dyrket areal i opland til Musholm Bugt 52.865 ha 39.590 ha Reduktionspotentiale (jf. nitratklassekortlægningen) 0-50 % (middel 25 %) Standardudvaskning fra rodzonen^ Udvaskning fra dyrkede arealer (56,3*0,75*39.590) Udvaskning fra udyrkede arealer (10*0,75*13.275) Udvaskning fra hele oplandet 56,3 kg N/ha/år 1.671.688 kg N/år 99.563 kg N/år 1.771.251 kg N/år Udvaskning til Musholm Bugt fra dette husdyrbrugs udspredningsarealer Reduktion som ovenfor 25 % Udspredningsarealer i Musholm Bugt (inkl. aftalearealer) Merudvaskning fra husdyrbruget^^ Samlet udvaskning til Musholm Bugt fra husdyrbrugets arealer (2,6*0,75*123) 123 ha 2,6 kg N/ha/år 239,85 kg N/år Ansøgt kvælstofbidrag af samlede kvælstofbidrag til Musholm Bugt 0,014 % ^Standardudvaskningen er 78 kg N/ha/år for sandjorde og 47 kg N/ha/år for lerjorde. Fordelingen mellem sand- og lerjorde i oplandet til Musholm Bugt er ca. 30/70. Standardudvaskningen fra udyrkede arealer er sat til 10 kg N/ha/år. ^^Med merudvaskning menes mer i forhold til udvaskning fra kunstgødning. I forhold til husdyrloven, skal der kun vurderes på merudvaskning fra husdyrgødning i forhold til kunstgødning. Merudvaskning fremgår at den konkrete ansøgning i miljøstyrelsens elektroniske ansøgningssystem. Som det fremgår af tabellen vil udspredning af husdyrgødning på de ansøgte arealer bidrage med omtrent 0,014 % af den samlede udvaskning til oplandet til Musholm Bugt. Fosfor Reguleringen af fosfor er rettet mod oplande til Natura 2000-områder, der er overbelastet med fosfor, og omfatter drænede lerjorde og lavbundsarealer, herunder drænede og grøftede sandjorde. Lavbundsarealer er dog kun omfattet, såfremt de er detailafvandet ved dræning eller grøftning, og såfremt der er et lavt indhold af jern vurderet ud fra okkerklassificeringen. Natur og Miljøklagenævnet finder (jf. NMK-133-00045), at den tilgængelige forskningsbaserede viden om tab af fosfor fra udbringningsarealer til vandmiljøet må anses for at være begrænset, og at der ikke for tiden findes videnskabeligt anerkendte modeller eller metoder, der kan fastslå, hvor stor en mængde fosfor der udvaskes til vandmiljøet fra nærmere angivne udbringningsarealer. Nævnet lægger derfor til grund, at reglerne i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 3, afsnit C (det generelle beskyttelsesniveau for fosforoverskud) - suppleret med adgangen til at fastsætte skærpede vilkår efter bekendtgørelsens 11, stk. 2-4, jf. bilag 4, afsnit 2 - gør op med reguleringen af fosforoverskuddet i sager efter husdyrgodkendelsesloven. Det ansøgte projekt overholder det beskyttelsesniveau for fosfor, der følger af husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 3, og der er ikke i den foreliggende sag fundet grundlag for at 16
stille skærpede krav efter bekendtgørelsens bilag 4, jf. afsnit 3.4.2. Det er på denne baggrund Sorø Kommunes vurdering, at fosforoverskuddet ikke medfører væsentligt påvirkning af habitatområder. Ad 2. Påvirkning fra projektet i kumulation med andre planer og projekter Miljøstyrelsen har ud fra data i det Centrale Husdyrregister (CHR-registret) opgjort, at der i oplandet Musholm Bugt i perioden fra 2007 til 2015 er sket en nedgang i det samlede antal DE fra 20.111 til 12.416. Kommunen har vurderet, at der er tale om et relativt stort opland med mange dyreenheder, hvor usikkerheden i Miljøstyrelsens opgørelse vurderes at være lille. Sorø Kommune vurderer, at opgørelse er retvisende i forhold til udviklingen i oplandet, og at der derfor ikke er behov for at supplere disse oplysninger. Kommunen vurderer derudover ikke, at der er andre væsentlige kilder til næringsstofudvaskning, der kan virke i kumulation med udvaskningen fra oplandets husdyrproduktion. Krav og vurdering ud fra habitatdirektivet for arealer ved afvanding til Karrebæk Fjord Det er kommunens vurdering, at en forøget udledning af kvælstof og fosfor fra oplandet vil kunne medføre en merbelastning af habitatområdet H194 (Suså med Tystrup-Bavelse Sø og Slagmosen) samt af det kystnære habitatområde 148 (Havet og kysten mellem Karrebæk Fjord og Knudshoved Odde). Kommunen skal derfor foretage en vurdering af, om udvidelsen af husdyrbruget i sig selv eller i sammenhæng med andre projekter vil kunne medføre en væsentlig belastning for habitatområderne. Kommunen har foretaget en vurdering af projektet i overensstemmelse med habitatdirektivets retningslinjer og Miljøstyrelsens vejledning herom. I vejledningen har ministeriet opstillet to afskæringskriterier for, hvornår et projekt ikke kan medføre skadevirkning på overfladevande som følge af nitratudvaskning: 1. Påvirkning fra projektet i sig selv. Kvælstof/fosfor-udvaskningen fra det samlede husdyrbrug må maksimalt udgøre 5 % af den samlede udvaskning til det aktuelle område dog max. 1 % hvis der er tale om vandområder, der kan karakteriseres som et lukket bassin og/eller er meget lidt eutrofieret. 2. Påvirkning fra projektet i kumulation med andre planer og projekter. Dyretrykket i det aktuelle opland må ikke have været stigende siden 1. januar 2007. Ad 1. Påvirkning fra projektet i sig selv Oplandet, der antages at påvirke vandområdet mellem Karrebæk Fjord og Knudshoved Odde, kaldes i Miljøstyrelsen opgørelse over dyretryk for Karrebæk Fjord, hvilket er sammenfaldende med den del af hovedvandopland der i vandplanen betegnes Karrebæk Fjord. 17
Tabel III: Beregning af kvælstofudvaskning fra arealer i oplandet til Karrebæk Fjord Generel udvaskning til Karrebæk Fjord Opland til Karrebæk Fjord Forventet udvaskning til Karrebæk Fjord 2015 10 110.521 ha 1.330.000 kg N/år Udvaskning til Karrebæk Fjord fra dette husdyrbrugs udspredningsarealer Reduktionspotentiale 51-75 %, middel 63 % Udspredningsarealer i Karrebæk Fjordoplandet Maksimal udvaskning udvaskning fra planteavlsbrug^^ Samlet udvaskning til Karrebæk Fjord fra husdyrbrugets arealer (2,6*0,37*69) 69 ha 2,6 kg N/ha/år 66,38 kg N/år Ansøgt kvælstofbidrag af samlede kvælstofbidrag til Karrebæk Fjord 0,005 % ^^ Med merudvaskning menes mer i forhold til udvaskning fra kunstgødning. I forhold til husdyrloven, skal der kun vurderes på merudvaskning fra husdyrgødning i forhold til kunstgødning. Merudvaskning fremgår at den konkrete ansøgning i miljøstyrelsens elektroniske ansøgningssystem. Som det fremgår af tabellen vil udspredning af husdyrgødning på de ansøgte arealer bidrage med omtrent 0,005 % af den samlede udvaskning til oplandet til Karrebæk Fjord. Fosfor Reguleringen af fosfor er rettet mod oplande til Natura 2000-områder, der er overbelastet med fosfor, og omfatter drænede lerjorde og lavbundsarealer, herunder drænede og grøftede sandjorde. Lavbundsarealer er dog kun omfattet, såfremt de er detailafvandet ved dræning eller grøftning, og såfremt der er et lavt indhold af jern vurderet ud fra okkerklassificeringen. Natur og Miljøklagenævnet finder (jf. NMK-133-00045), at den tilgængelige forskningsbaserede viden om tab af fosfor fra udbringningsarealer til vandmiljøet må anses for at være begrænset, og at der ikke for tiden findes videnskabeligt anerkendte modeller eller metoder, der kan fastslå, hvor stor en mængde fosfor der udvaskes til vandmiljøet fra nærmere angivne udbringningsarealer. Nævnet lægger derfor til grund, at reglerne i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 3, afsnit C (det generelle beskyttelsesniveau for fosforoverskud) - suppleret med adgangen til at fastsætte skærpede vilkår efter bekendtgørelsens 11, stk. 2-4, jf. bilag 4, afsnit 2 - gør op med reguleringen af fosforoverskuddet i sager efter husdyrgodkendelsesloven. Det ansøgte projekt overholder det beskyttelsesniveau for fosfor, der følger af husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 3. Af Vandområdeplan 2015-2021 for Vandområde Sjælland 11 fremgår, at Tystrup-Bavelse søerne er næringsstofbelastet med fosfor og målopfyldelse nås ikke i 2021. Søernes tilstand er henholdsvis dårlig og ringe. Sorø Kommune vurderer derfor, at fosforoverskuddet til søerne skal minimeres. På denne baggrund vurderer kommunen, at der vil være grundlag for at skærpe beskyttelsesniveauet for bedriftens arealer i oplandet til Tystrup-Bavelse Søerne. Skærpelsen vil kunne foretages ud fra husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 4, punkt 1., kriterium A, hvoraf det fremgår, at på drænede lerjorde med lavere fosfortal end forudsat i de pågældende fosforklasser stilles vilkår om maksimalt fosforoverskud. 10 Naturstyrelsen 2011, rev. 2014: Vandplan 2009-2015. Smalandsfarvandet. Hovedvandopland 2.5. Vanddistrikt: Sjælland: http://naturstyrelsen.dk/media/129464/25-smaalandsfarvandet_med_forside.pdf 11 Styrelsen for Vand og Naturforvaltning Juni 2016: Vandområdeplan 2015-2021 for Vandområdedistrikt Sjælland: http://svana.dk/media/202857/revideret-vandomraadeplan-sjaelland-d-28062016.pdf. 18
I den indsendte ansøgning er alle arealer i oplandet til Tystrup-Bavelse søerne i imidlertid allerede placeret i fosforklasse 3, hvilket er worst-case, og beregningerne viser dermed, at et skærpet beskyttelsesniveau er overholdt. Det er på denne baggrund Sorø Kommunes vurdering, at fosforoverskuddet ikke medfører væsentligt påvirkning af habitatområder. Ad 2. Påvirkning fra projektet i kumulation med andre planer og projekter Miljøstyrelsen har ud fra data i det Centrale Husdyrregister (CHR-registret) opgjort, at der i oplandet Karrebæk Fjord i perioden fra 2007 til 2015 er sket en nedgang i det samlede antal DE fra 35.592 til 27.979. Kommunen har vurderet, at der ikke er noget, der tyder på, at udviklingen i Tystrup-Bavelse søernes opland skulle være anderledes end i hele oplandet for Karrebæk Fjord. Sorø Kommune vurderer, at opgørelse er retvisende i forhold til udviklingen i oplandet, og at der derfor ikke er behov for at supplere disse oplysninger. Kommunen vurderer derudover ikke, at der er andre væsentlige kilder til næringsstofudvaskning, der kan virke i kumulation med udvaskningen fra oplandets husdyrproduktion. Krav og vurderinger ud fra Vandområdeplanens mål og rammer Det ansøgte projekt udleder både til Musholm Bugt og Karrebæk Fjord, der er delmængder af Hovedvandopland Smålandsfarvandet samt til Jammerland Bugt, der er en delmængde af Hovedvandopland Kalundborg. Det fremgår af Vandområdeplan 2015-2021 for Vandområdedistrikt Sjælland at miljømålet for områderne er god tilstand, og at dette mål ikke er opfyldt. Kommunen må derfor, som udgangspunkt, ikke give tilladelse til en øget påvirkning af områderne før det er godtgjort, at miljømålet uanset tilladelsen kan nås ved hjælp af andre tiltag. Det er i habitatvurderingerne ovenfor godtgjort, at det ansøgte projekt hverken i sig selv eller i kumulation med andre planer og projekter vil medføre skadevirkning på det marine miljø i Smålandsfarvandet eller Kalundborg som følge af udledning af kvælstof og fosfor. Afskæringskriteriet for projektets påvirkning i sig selv hviler på den præmis, at en mertilførsel på op til 1 % i oplandet i sig selv ikke vil kunne føre til en målbar miljømæssig effekt 12. Det er derfor kommunens vurdering, at projektet ikke øger påvirkningen af området. Det er i habitatvurderingerne ovenfor ligeledes godtgjort, at der ikke er andre kilder, der har medført en stigende næringsstofudvaskning fra oplandene til vandområderne fra 2007 og fremefter. 12 Jf. Kammeradvokatens notat af 25.06.2010 til Miljøstyrelsen 19