Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Gruppe N Epilepsi Marts 2014 Vibeke Rønnebech Epilepsi, 1 Betyder: anfald Definition af sygdom: En samling af symptomer, der viser sig ved gentagne anfald, udløst fra nerveceller i hjernen. Disse anfald skyldes unormale hyperaktive impulser, der kan udløses ved mange forskellige hjernelidelser. Epilepsi, 2 Epilepsi er en samlebetegnelse for en række sygdomme karakteriseret ved gentagne anfald af neuronale udladninger, der spreder sig i: - En del af hjernen (partielle anfald) - Hele hjernen (generaliserende anfald) De neuronale udfald viser sig som kramper, fjernhedsanfald eller unormal adfærd (psykomotoriske anfald) 1
Epilepsi 3 - statistik I Danmark har 1% af befolkningen epilepsi (ca. 55.000) I Danmark er ca. 40.000 mennesker udviklings-hæmmede, 10.000 har epilepsi som følgehandikap. Både epilepsien og udviklings-hæmningen vil være forårsaget af den samme tilgrundliggende skade i hjernen. Årsager til epilepsi, 1 Symptomatisk epilepsi: Iltmangel under fødsel Medfødte misdannelser Infektioner Udviklingsforstyrrelser Blodprop i hjernen Hjerneblødning Tumor i hjernen Alkoholmisbrug & abstinenstilstande Hovedtraumer Sclerose (5-10%) Årsager til epilepsi, 2 Idiopatisk epilepsi: (årsag kendes ikke) 30% arvelig 2
Udløsende årsager Søvnunderskud (anfald ofte under søvn eller opvågning, OBS bad) Flimmerlys, lysintensitet Alkohol Lavt blodsukker Psykisk-/fysisk stress Symptomer på epilepsi Føleforstyrrelser Muskeltrækninger Syns- eller høreforstyrrelser Mavesmerter Kvalme Spytflåd og sved Psykiske symptomer med fx pludselige angstanfald eller lign. Varighed: sekunder til minutter Følger af epilepsi Hyppige anfald især generaliserede krampeanfald gennem flere år antages at kunne skade hjernefunktionen. Epileptikeren kan stagnerer i sin udvikling eller tabe daglige færdigheder. Enkeltstående anfald skader ikke hjernen. Under krampe øges pulsen (uregelmæssig) - kredsløbspåvirkningen kan medføre småblødninger i hjernen. 3
Typer af epileptiske anfald Partielle anfald: Anfaldet kommer fra en del af hjernen Generaliserede anfald: Hele hjernen er involveret Uklassificerbare anfald Funktionelle anfald (pseudoanfald) Partielle anfald Følge af en forstyrrelse i en del af hjernen. Varer få sekunder til et par minutter. Eller udvikler sig til sekundært generaliseret krampeanfald. Partielle anfald inddeles i simple (vågen) og komplekse (bevidsthedspåvirket). Generaliserede anfald Begge hjernehalvdele involveret fra begyndelsen af anfaldet. Absencer: fraværende op til 10 sek, evt øjendrejning og for- eller bagoverbøjning af hovedet. (30-60 sek, hovedet let forover, flere gange dagligt) Toniske: stiv i hele kroppen, mister bevidstheden, skrig, fald, 10-15 sek. Tonisk-klonisk: starter tonisk, efter få sek.: rytmiske trækninger i hele kroppen, ingen vejrtrækning, bleg, spytflåd, tungebid, evt. urin og afføring. 1-2 min., tung søvn, langsomt tilbage, træt og øm i musklerne 4
Epileptiske anfald Myoklonier: pludselige ryk i musklerne, enkeltvis eller serier Atoniske: pludselig muskelslaphed, stor risiko for traumer. Uklassificerbare anfald: oftest som følge af hjerneskade, udløses forskellige steder i hjernen. Funktionelle anfald: (pseudo) psykisk betinget, både hos epileptikere og raske. Ubevidst ønske om omsorg og opmærksomhed. Afværger krav. Oftest mere groteske, forskellige og længerevarende. Førstehjælp Afvent, tag tid, bevar roen Beskyt hoved mod stød og slag, evt. pude under hovedet Stop ALDRIG genstande i munden, heller ikke noget at drikke Bliv ved personen, indtil bevidstheden er tilbage Ved krampeophør lægges i aflåst sideleje, så luftvejene er frie. Ofte behov for at sove/hvile bagefter Tilkald ambulance, hvis medicinsk beh. ikke standser anfald eller person er kommet til skade under fald/anfald Vigtigt at kende individuelle instrukser Behandling af epilepsi Fjernelse af årsag, fx hjernesvulst Undgå udløsende faktorer: - stress - alkohol - lavt blodsukker Antiepileptisk behandling, så man så vidt muligt er anfaldsfri uden bivirkninger Alternativt mål: Færrest mulige anfald med færrest mulige bivirkninger 5
Operation (frontallap) Ketogen diæt Forebyggende behandling Daglig medicin Faste klokkeslæt - indenfor et interval på 2 timer. Glemt medicin skal tages straks Valg af medicin vil afhænge af anfaldstypen Ved svær epilepsi, ofte behov for flere typer medicin. Anfaldsbehandling 95% af alle anfald varer mindre end 2 min. og ophører af sig selv. Efter 4-5 min gives Diazepam (Stesolid, Apozepam, Diazepam) Hvis behandling ikke standser anfaldet, eller ved anfalds-serier, tilkaldes en ambulance 6
Medicinsk behandling, 1 Formål: At behandle medicinsk, således at epileptikeren er næsten anfaldsfri, på en rimelig dosis. Oftest behandles med et lægemiddel (monoterapi), da kombinations-behandling medfører flere bivirkninger. Anfaldsforebyggende behandling skal ofte fortsættes hele livet. Medicinsk behandling, 2 Dosis skal være så lav som muligt, og justeres efter blodprøve, når det er muligt. Ved ophør af behandling: Dosis aftrappes over min. 1 måned, da pludseligt ophør kan udløse status epilepticus! Mange interaktioner Generelle bivirkninger Oftest dosisafhængige større dosis = flere bivirkninger Træthed, svimmelhed, dobbeltsyn, kvalme, opkastninger og besvær med at styre arme og ben. Øget aggressivitet, hyperaktivitet, rastløshed eller psykose. Allergiske reaktioner som hududslet, typisk indenfor de første 2 mdr. Ved bivirkninger, kontakt læge! 7
Antiepileptika - Carbamazepin Carbamazepin, Tegretol, Trimonil R. Stabiliserer nerveimpulser mellem nerveceller i centralnervesystemet Kvalme & opkast Menstruationsforstyrrelser Leverpåvirkning Forhøjet kolesterol Vægtøgning Nedsat sexlyst - impotens Ataksi (manglende koordinering af bevægelse) Svimmelhed Synsforstyrrelser (dobbelt sløret) Døsighed Mundtørhed Diarre eller forstoppelse Blødningstendens Allergiske reaktioner Antiepileptika, Oxcarbazepin Oxcarbazepin, Apydan,Trileptal Stabiliserer nerveimpulser mellem nerveceller i centralnervesystemet (færre end Carbamazepin) Træthed Hovedpine Svimmelhed Ataksi Antiepileptika, Valproat Valproat, Delepsine, Orfiril, Deprakine Virkemåde er ukendt Øget appetit & vægt Rysten på hænder (kan behandles med anden medicin) Træthed & sløvhed Påvirkning af hår Kvalme, opkast & mavesmerter Leverpåvirkning (OBS: blodprøvekontrol af lever & blodplader, hver 3. mdr. det første år) 8
Antiepileptika, Vigabatrin Vigabatrin, Sabrilex Hæmmer nedbrydning af et signalstof i hjernen Synsdefekt (synskontrol hver halve år) Træthed & søvnighed Svimmelhed Øget vægt Ataksi (rykvise bevægelser) Depression Psykose Konfusion Antiepileptika - Lamotrigin Lamotrigin, Lamictal, Labileno Hæmmer udskillelse af krampefremkaldende stoffer Hududslæt Indsovningsbesvær & uro Hovedpine Antiepileptika Levetiracetam Keppra Ukendt virkningsmekanisme Kraftesløshed Svimmelhed Mavegener Hovedpine Depression Søvnighed eller søvnløshed 9
Antiepileptika - Hydantoinderivater Fenytoin Dæmper impulser mellem nerveceller i CNS Træthed & døsighed Nedsat koncentration & hukommelse Antiepileptika - Barbiturat Fenemal, Fenobarbital, Primidon Hæmmende på hjernefunktionen hvorved krampetærskel øges. Også til abstinenstilstande Døsighed & søvnighed Nedsat hukommelse Depression Øget reaktionstid Allergiske reaktioner (hududslæt) Afhængighed Hyperaktivitet hos børn Benzodiazepiner: Apodorm, Nitrazepam, Pacisyn, Rivotril, Clonazepam, Stesolid, Diazepam, Frisium, Clobazam. Dæmper impulser mellem nerveceller Forstærker virkning af et signalstof i hjernen Døsighed & træthed Svimmelhed Motorisk træghed & faldtendens Nedsat initiativ og apati Depression Toleransudvikling, misbrug og afhængighed 10