Sekundavand og Sundhed

Relaterede dokumenter
Sundhedsmæssige overvejelser ved anvendelse af sekundavand (her regnvand) til rekreative formål

Hygiejniske forhold ved håndtering af regnvand i anlæg på terræn

Videregående vandbehandling - set ud fra en sundhedsmæssig synsvinkel

Hygiejniske forhold ved håndtering af regnvand i anlæg på terræn

NYE Myndighedernes overvejelser. Hvordan håndteres tilladelser og hvordan sikres synergieffekter med byens udvikling?

Miljø og Teknik. Orientering til ejere af private brønde og boringer om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten

Københavns Miljøregnskab

Enkeltanlæg - ny administrationspraksis ved utilfredsstillende drikkevandskvalitet

Vandkredsløbet og håndtering af sekundavand muligheder og begrænsninger

KONFERENCE OM SEKUNDAVAND. HOFOR`s erfaringer med sekundavand

Hygiejne ledningsnet. > Regler for hygiejne ved arbejde med vandledninger. nye veje for vandet

Sundhed, leg og bevægelse

Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten

Vandbesparelser og afledning af regnvand. Jane Meller Thomsen - Center for Miljø, Københavns Kommune

Regnvandstønde. Hvordan nedsætter jeg min vandregning?

Gentænkning af by og vand

udenomsarealer afledning af regnvand

Drikkevand eller sekundavand?

VANDSELSKABERNES UDFORDRINGER OG UDVIKLINGS- OG INNOVATIONSBEHOV HERUNDER TRUSLER OG FORURENINGER I BYENS VANDKREDSLØB

Innovativ klimatilpasning med borgerne. Birgitte Hoffmann og Lene Alsbjørn

ATV møde. Enkeltindvindere, lovgivning og vejledninger. Helga Ejskjær, Naturstyrelsen. ATV Jord og Grundvand, 10. september 2015, Aarhus

Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND. Vand er liv brug det med omtanke

Brug gratis regnvand i din have, dit toilet og din vaskemaskine det er enkelt og godt for miljøet

NOTAT. Kontrol af kvaliteten af drikkevand i enkeltindvindinger

De dyre dråber Grundvand Beskyttelse, tilgængelighed og bæredygtighed. Gyrite Brandt GB Consult

Administrationsgrundlag for vandforsyningsloven i Kalundborg Kommune

Håndhævelsesvejledning for opfølgning ved konstatering af utilfredsstillende drikkevandskvalitet for vandforsyningsanlæg < m 3 /år.

Status: Rekreativ brug af regnvand og hvorfor? Danske Parkdage 2018, v/ Kristoffer Amlani Ulbak, Vand i Byer og Teknologisk Institut

LOGBOG WORKSHOP OM ANVENDELSE AF SEKUNDAVAND

Bolius Boligejernes Videnscenter er en uvildig nonprofitorganisation, ejet af Realdania. Bolius har til formål at formidle viden til boligejerne.

Pesticidforurening på en maskinstation med egen vandforsyning. Glennie Olsen, Miljø & Byggesag Roskilde Kommune Envina årsmøde d

Afværgevand fra forurenede grunde:

9. ORDLISTE. Forurenet areal registreret af amtet. Oppumpning af forurenet grundvand, så forureningen ikke spredes. mindst 10 ejendomme.

for Miljø i byggeri og anlæg samt, En liste over forsøg i kommunen med anvendelsen af regnvand i toiletskyl

TERRÆNNÆRT GRUNDVAND? PROBLEMSTILLINGER OG UDFORDRINGER TERRÆNNÆRT GRUNDVAND - PROBLEMSTILLINGER OG UDFORDRINGER

Sundhedsaspekter ved anvendelse af regnvand som rekreativt element i byen eller i hushold

Bidrag til Statens Vandplan

Nye regnvandsanlæg i gamle etageejendomme. Charlotte Storm, Vandsparerådgiver 1 Københavns Energi

Miljøteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram

Vandforsyningsplan for Vejle Kommune

2) Vurderingskriterier og løsningsformat for din løsning, som skal udfyldes og sendes til senest 26. oktober.

Vejledning til ejere af egen husholdningsboring. Version 1., 9. februar 2018 dok Læs mere:

Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand

Besøg. Fredensborgværket

VANDKREDSLØBET. Vandbalance

Drikkevandsforurening

AKTIVITETER I EN ROBUST VANDBALANCE. Berit Godskesen ErhvervsPhD og Formand for Udvikling & Innovation

Vandforsyningsplanlægning og enkeltindvindere

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen

Vandkvalitet og kontrol

LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER

Drikkevandsforureninger Opgørelse af sager behandlet af Embedslægerne

Erfaringer med tilbagestrømningssikringer i KE, og nye tiltag. Allan Broløs

SEKUNDAVAND GENERISK CASE

Vejledning. Indsats i forbindelse med spildevand

mhtml:file://c:\users\susanne Mann Skou\Documents\Vandværk\Målere\Tilbagestrø...

Det bedste vand kommer fra hanen

ANVENDELSE AF SEKUNDAVAND ERFARINGER, MULIGHEDER OG BARRIERER MARIANNE B. MARCHER JUHL

Sikring mod tilbagestrømning til drikkevandssystemet

AFGØRELSE i sag om Faaborg-Midtfyn Kommunes påbud om skærpet kontrol på Bøjdenvejen 108, 5750 Ringe

Miljøsanering. Riv ned med ren samvittighed. Miljø A/S. Miljøsanering & jordforurening

Dokumenteret DrikkevandsSikkerhed

Udvikling af byområder i kommuneplanerne og statslig beskyttelse af grundvandet.

Eksempler på paradigme for nedsivning tanker fra Gladsaxe Kommune

Hygiejnepjece. Hygiejnepjece

SPAR VAND - SPAR PENGE SÅ SKÅNER DU OGSÅ MILJØET

LAR og klimasikring af bygninger

Høring af Vandforsynings- og grundvandsbeskyttelsesplan. d. 17. november 2011 Det Grønne Råd

Svar Den danske lovgivning sikrer helt generelt borgerne et godt drikkevand i Danmark.

Redegørelse vedr. vandforsyningsmuligheder på Hjortø og Hjelmshoved

LAR vejen til et lykkeligt liv! Søren Gabriel

Bynær vandindvinding. Et praktisk eksempel. Annika Lindholm, vandkvalitetsspecialist og projektleder

Grundvand og drikkevand i Kalundborg Kommune

Ansøgning om tilladelse til etablering af boring Vanding af arealer og andet formål I henhold til Vandforsyningen og tilhørende bekendtgørelser

Forsyningernes forventninger til indsatsplaner

Forsyningssikkerhedens betydning for fremtidens investeringer i Trekantområdet Ole Silkjær, Chefkonsulent - Geolog TREFOR Vand A/S

Implementering af FN s verdensmål i Aarhus Kommunes vandsektor

Høringssvar vedrørende udkast til ændringer af bekendtgørelser om drikkevand og kvalitet af miljømålinger - journalnummer SVANA

Oversvømmelser og sundhed i dansk perspektiv, og Sundhedsstyrelsens råd ved oversvømmelser med spildevandholdigt vand.

Drikkevand fra DIN Forsyning i 2018

Blødgøring fordele og ulemper Bo Lindhardt, Chef for Vand, Novafos

Bilag nr. 1. Notat Emne: Baggrundsoplysninger om ikke almene vandværker. Baggrund

Nedsivning fra veje, P-pladser mm. i OSD og indvindingsoplande

Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune

4. februar Dansk Miljøteknologi. kan bidrage til at sætte s. Udviklings dviklings- og. emonstrationsprogram rogram (MUDP) verdenskortet

Fødevarelovgivningens rammer for rensning og genbrug af vand

Ansøgning om tilladelse til at indvinde grundvand Vanding af arealer og andet formål I henhold til Vandforsyningen og tilhørende bekendtgørelser

Revision af regionens strategi for jordforureningsindsatsen. Høring af nye, bærende principper for indsatsen.

Byudvikling i OSD hvordan kombineres hensyn til arealudvikling og drikkevandsressourcen

Struer Kommune Natur og Miljøafdelingen. Vejledning. Til sløjfning af brønde og boringer

MATEMATIK, MUNDTLIG PRØVE TEMA: SPAR PÅ VANDET

Forenklet kontrol af drikkevand

ATV Vintermøde Undersøgelse af banegravsdepotet og afløbsgrøften. Ole P. Stubdrup

Spar vand spar penge. Så skåner du også miljøet

Vandeffektive hospitaler Vandaudit og potentialer for vandbesparende teknologi

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn bliver ammet eller får modermælkserstatning, indtil de er 1 år. Fra børnene er 1 år, må de få letmælk.

Lokal afledning af regnvand. LAR-Katalog til valg af nedsivningselementer

Mikrobiologiske drikkevandsforureninger på almene vandforsyninger i 2014 og 2015

Juelsminde Vand Tofteskovvej Juelsminde. Tilladelse til opsætning af kalkknuser-anlæg, Juelsminde Vand, Vejlevej 14, 7130 Juelsminde

Redegørelse for nuværende lovmæssige ramme for anvendelse af spildevandsslam/sekundavand til markvanding

Transkript:

Sekundavand og Sundhed 29.01.2013 Henrik L Hansen Kontorchef, ledende embedslæge Konklusion Sekundavand er en del af den fremtidige vandforsyning 1

Vi har godt drikkevand i dag - og det vil vi gerne fortsat have - derfor må vi anvende det vi har, rationelt 29.01.2013 Hvorfor anvende det næstbedste? For at opretholde kerneydelsen det rene og sundhedsmæssigt sikre drikkevand kan det i nogle sammenhænge være hensigtsmæssigt at anvende sekundavand til andre formål end drikkevand - en simpel prioritering 2

Folkesundhed og drikkevand Rent vand og sikker spildevandshåndtering er samlet det væsentligste medicinske fremskridt de sidste 100 år - vandbårne infektioner er i dag sjældne i Danmark, men globalt set fortsat et enormt problem. - men rent og godt drikkevand er fortsat væsentlig for folkesundheden Folkesundhed og drikkevand Håndtering af problemerne med livsstilsrelateret sygdom handler blandt mange andre ting også om adgang til godt drikkevand. Godt vand fra vandhanen er den optimale kilde fordi - tilstrækkelig vand er nødvendigt for et godt helbred - så er vand fortsat let tilgængelig - oftest bedre kvalitet end flaskevand - manglende adgang til godt drikkevand kan flytte forbruget over på uhensigtsmæssige drikkevarer 3

Hvor godt og sikkert er drikkevand i Danmark så faktisk i dag? Mikrobiologiske forureninger 96 98% af de ca. 2.500 almene vandforsyninger har ikke alvorligere forureningsproblemer i løbet af året Forureninger med pesticider, klorerede opløsningsmidler og nitrat Forurening med naturligt forekommende stoffer som f.eks. arsen - til dels et selvskabt problem (dybere boringer) Samlet set har vi sundhedsmæssigt set fortsat godt drikkevand i hanerne i Danmark 29.01.2013 Mikrobiologiske forureninger af drikkevand Hvad kan vi lære af det? Hvor gode er vi til at håndtere teknologi i praksis? Hvad går galt? Vandforureninger 120 100 105 102 80 60 69 68 40 20 0 2010 2011 Alle sager Intervention - Erfaringerne siger noget om, hvad vi kan forvente ved udstrakt brug af sekundavand 4

Sundhed og varmt vand baseret på grundvand - et eksempel på mulige problemstillinger relateret til vores aktuelle drikkevandsstruktur og sekundavand Legionellainfektioner fra varmt vand udgør et mindre, men reelt problem Måling af de sundhedsmæssige konsekvenser af anvendelse af sekundavand Vanskeligt, da sygdomstilfælde vil være sporadiske Vanskelige at identificere - kan gemme sig i mængden. Forsigtighedsprincippet vil i en række sammenhænge være relevant at tage i anvendelse. 5

Sundhedsmæssige aspekter af anvendelse af sekundavand Sekundavand - forskellige typer og forskellige sundhedsmæssige udfordringer 1. Anvendelse af regnvand i boliger og andre bygninger 2. Anvendelse af oppumpet drænvand og lettere forurenet grundvand i boliger og industri 3. Genanvendelse af procesvand i håndværk og industri mv. 4. Anvendelse af gråt spildevand i boliger 5. Anvendelse af regnvand til rekreative formål Anvendelse af regnvand i boliger og institutioner Toiletskylning Tøjvask Bilvask Havevanding og vanding af potteplanter 6

Anvendelse af regnvand i boliger og institutioner (decentrale anlæg) Sundhedsmæssige problemstillinger Risiko for spredning af vandbårne sygdomme via regnvandet Opformering af mikroorganismer under opbevaring af regnvand Smitstoffer, der overføres med fugle (f.eks. i ekskrementer) Risiko for tilbagestrømning af regnvand til vandforsyningsnettet Anvendelse af regnvand i boliger og institutioner (decentrale anlæg) Sundhedsmæssige problemstillinger Risiko for spredning af vandbårne sygdomme via regnvandet - direkte kontakt til vandet (rengøring mv.) - aerosoldannelse 29.01.2013 7

Anvendelse af regnvand i boliger og institutioner (decentrale anlæg) Sundhedsmæssige problemstillinger Risiko for spredning af vandbårne sygdomme via regnvandet Opformering af mikroorganismer under opbevaring af regnvand Risikoen stiger, hvis temperaturen er høj. Placering af tank er afgørende. Anvendelse af regnvand i boliger og institutioner (decentrale anlæg) Sundhedsmæssige problemstillinger Risiko for spredning af vandbårne sygdomme via regnvandet Opformering af mikroorganismer under opbevaring af regnvand Smitstoffer, der overføres med fugle (f.eks. i ekskrementer) Særlige former for smitte. f.eks. fugleinfluenza, kan teoretisk set udgøre et problem. 8

Anvendelse af regnvand i boliger og institutioner (decentrale anlæg) Sundhedsmæssige problemstillinger Risiko for spredning af vandbårne sygdomme via regnvandet Opformering af mikroorganismer under opbevaring af regnvand Smitstoffer, der overføres med fugle (f.eks. i ekskrementer) Risiko for tilbagestrømning af regnvand til vandforsyningsnettet Risikoen størst i forbindelse med oversvømmelser og dårligt vedligeholdte anlæg - parraller til enkeltindvindere Anvendelse af regnvand i boliger og institutioner (decentrale anlæg) Sundhedsmæssige problemstillinger Konklusion: Risikoen må, med den nuværende viden, anses for begrænset og sundhedsmæssig acceptabel såfremt anlægget udføres og vedligeholdes i henhold til gældende normer og standarder. 9

Anvendelse af regnvand Hvor er anvendelse af regnvand som sekundavand en god idé? En forudsætning for at opretholde god drikkevandskvalitet i et vandforsyningssystem er forbrug Lavt forbrug medfører sundhedsmæssige risici og ulemper - Vækst af mikroorganismer dårlig vandkvalitet - Afgivelse af metaller og andre muligt sundhedsskadelige stoffer fra rør og armaturer Temperaturstigning, som gør det mindre egnet som drikkevand. Skoler, institutioner og offentlige bygninger er ofte ikke de mest hensigtsmæssige steder at bruge sekundavand da restforbruget ofte vil blive meget lavt. 29.01.2013 Brug af lettere forurenet grundvand og oppumpet drænvand Karakteristika Indeholder oftest meget små rester af pesticider, klorerede opløsningsmidler eller olieprodukter Velegnet som sekundavand, specielt toiletskyl. Velegnet til en række industrielle formål. Formentlig stort potentiale i byområder. 10

Brug af lettere forurenet grundvand og oppumpet drænvand Under forudsætning af, at det holdes helt adskilt fra drikkevand (separate systemer) vil det sundhedsmæssigt ikke udgøre nogen reel risiko. Forurening af rentvand (tilbagestrømning) kan teoretisk udgøre en risiko. Vil kunne medføre stor reduktion i forbrug af drikkevand. Genanvendelse af procesvand i håndværk og industri mv. De sundhedsmæssige risici afhænger meget af processen. Vand, som opnår stuetemperatur eller derover kan udgøre en risiko, specielt for legionella-infektioner. Aerosol-dannelse er en særlig risikofaktor. Risici må vurderes i det enkelte tilfælde. 11

Gråt spildevand Definition: Gråt spildevand er betegnelsen for den del af det samlede spildevand fra husholdninger, der ikke indeholder fækalier og urin (Miljøstyrelsen, 2006) Anvendelse: Toiletskylning, tøjvask, havevanding, brandbekæmpelse, vask af udendørsarealer Gråt spildevand indeholder bl.a.: Næringsstoffer Mikroorganismer, herunder nogle, som udgør en sundhedsrisiko Tungmetaller Miljøfremmede stoffer (husholdningskemikalier, hygiejneprodukter) Der er en række teoretiske risici. Gråt spildevand - mikrobiologisk og kemisk risiko Krav til brug i praksis i boliger mv. Forudsætter omfattende rensning og anden behandling. Teknisk avanceret. Risiko for fejl relativ høj. Risiko for forurening af rentvand. Sikker anvendelse af gråt spildevand fordrer relativt omfattende tilsyn og kontrol. 12

Regnbaseret rekreativt vand - attraktivt, men ikke helt risikofrit Forskellige risikoniveauer afhængig af anvendelse: Ingen kontakt mellem mennesker og vand Håndkontakt (leg) med vand Soppevand Badevand Regnbaseret rekreativt vand - attraktivt, men ikke helt risikofrit Nøje planlægning af projekter hvilke risici er der? - afhænger bl.a. af, hvor vandet kommer fra (tagvand, pladsvand, vejvand) I visse tilfælde må den mikrobiologiske og kemiske risiko analyseres nærmere. Henstand af vand ud over 24 timer vil sædvanligvis udgøre en unødig høj risiko. Afgørende, at der ikke er risiko for spildevandstilledning. Skybrud mv. kan udgøre en risiko. 13

Konklusioner Anvendelse af sekundavand kan være med til at sikre, at vi fortsat har godt drikkevand i vandhanerne. Sundhedsmæssige risici ved anvendelse af sekundavand er reelle, men relativt sjældent forekommende. Sygelighed vil være sporadisk og svært at identificere, hvilket kan berettige, at forsigtighedsprincippet anvendes i et vis omfang. Der skal være volumen i projekterne ellers kan ulemperne være større end fordelene. Rent sundhedsmæssigt er prioriteringerne følgende: - brug af lettere forurenet vand som sekundærvand - genanvendelse af procesvand i håndværk og industri mv. - anvendelse af regnvand i boliger mv. - anvendelse af gråt spildevand i boliger mv. 14