TUREN GÅR TIL NEW YORK AF MINNA SKAU 8. UDGAVE

TUREN GÅR TIL NEW YORK AF MINNA SKAU 8. UDGAVE

Newark Airport Newark Airport N New York City 0 1 2 3 4 5 km NEW JERSEY St. George Newark 78 LOWER MANHATTAN OG ØERNE Liberty Island Upper New York Bay Union City Hoboken Bay Ridge 495 VESTLIGE DOWNTOWN Ellis Island Governors Island Buttermilk Channel Gowanus Bay MIDTOWN Hudson River ØSTLIGE DOWNTOWNLong Island City MANHATTAN 278 Broadway 42nd St. 34th St. 23rd St. 14th St. Red Hook HARLEM OG DET NORDLIGE MANHATTAN 81st St. 72nd St. Brooklyn Heights Flatbush Ave. 96th St. 59th St. East River Prospect Park Riverside Park Broadway 110th St. CENTRAL PARK First Ave. Lenox Ave. BROOKLYN BROOKLYN 9 Major Deegan Expwy Queens Blvd. Grand St. Atlantic Ave. Eastern Pkwy. 87 UPPER WEST SIDE OG UPPER EAST SIDE Fort Tryon Park Grand Central Pkwy Downtown Flatbush QUEENS OG THE BRONX Astoria 278 495 Williamsburg Rikers Island Bronx Park 87 La Guardia Airport Northern Blvd. Shore Parkway Cross Bronx Expwy Bruckner Expwy East River Forest Park Atlantic Ave. 95 295 Pelham Bay Park Flushing Flushing Meadows - Corona Park QUEENS 678 Jamaica Long Island Sound 295 John F. Kennedy Airport 495 Staten Island Expressway Flatbush Ave. Jamaica Bay STATEN ISLAND Lower New York Bay UBQ Coney Island A t l a n t e r h a v e t

INDHOLD O... O.. O.. O.. O.. O.. O.. O.. O.. O.. O I NEW YORK 5 BAG OM NEW YORK New York i dag 6 Porten til Amerika 8 Efter 11. september 10 You name it! 12 Gadekunst og storbygak 14 Fra snask til gourmetoverdrev 16 Indianere og yuppier 18 Vigtige årstal 20 Hele byens haver 23 LOWER MANHATTAN OG ØERNE SYDFOR 25 VESTLIGE DOWNTOWN 43 ØSTLIGE DOWNTOWN 63 MIDTOWN 77 CENTRAL PARK 95 UPPER WEST SIDE OG UPPER EAST SIDE 105 HARLEM OG DET NORDLIGE MANHATTAN 117 BROOKLYN 129 QUEENS OG THE BRONX 141 PRAKTISKE OPLYSNINGER 151 Sådan forbereder du dig 151, Rejse og ankomst 153, Sådan kommer du rundt 155, Sådan klarer du dig 156, Hvis uheldet er ude 157, Lokale forhold 158, Årets gang 160, Hvor vil du bo? 161, Hvor vil du spise? 162, Shopping 162, Om aftenen og natten 163, Særligt for... 163 MINIPARLØR 164 SPISEKORTET 166 SYMBOLER I BOGEN 168 REGISTER 170 KORT OVER MANHATTAN SUBWAY 173 KORT OVER DET SYDLIGE MANHATTAN 174

I NEW YORK VELKOMMEN TIL din by. Velkommen til min by. Velkommen til vores by. Verdensbyen. New York kan være næsten lige, som du vil have den. Find den, form den, føj den, bøj den. Det er en mig-by, hvor du kan insistere på at få din burger serveret uden bøf og uden bolle. Eller med dobbelt bøf og bolle. Du bestemmer. Men det er også en venlig storby, hvor man siger pænt tak til chaufføren, når man stiger af bussen. På Times Square finder du klichéen af gult taxahav, lysreklamer så store som huse og speedsnakkende dommedagsprædikanter. På subwaystationen nedenunder står en tæt kødrand af mennesker og lader sig rive med af en breakdancetrup anført af en syvårig knægt i baggy pants. Oppe på gaden balancerer to fyre på en omvendt kasse, mens de med håndtegn og attitude rapper sig igennem en salgstale for den ultimative souvenir: T- shirten med byens allestedsnærværende logo I love New York. Times Square kan være svær ligefrem at elske. Men stor at opleve. Sådan kan det i første omgang være med meget i byen, hvor det kan virke overvældende og for meget, når alt og alle slås om opmærksomhed i forsøg på at tilkæmpe sig pladsen som nummer et. Se mig, råber Chryslerbygningen med sine glinsende metalskæl. Jeg er højest, DE FLESTE AF NEW YORKS TURIST AT TRAK TIONER LIGGER PÅ ØEN MANHATTAN. svarer Empire State Building og sender de amerikanske nationalfarver ud i natten fra sit spidse spir. Jeg er størst, skråler stjernen fra scenen på Broadway. Jeg har alt, brovter museet MoMA. Jeg er bedst, insisterer pizzamanden på Bleecker Street. Jeg er særlig, hvisker cocktailbaren, der har camoufleret sig bag en falsk telefonboks i en hotdogbiks. Gaden er intens. Meget af byens trivielle hverdagsliv er stablet. Presset sammen i højden, hvor folk bor og arbejder. Og i undergrunden, hvor de transporterer sig. Så koncentrationen af alt det, der er nødt til at være i gadeplan, er høj. En kakofoni af appelsiner, skraldesække, påklædningshunde, politibetjente, aviskiosker, prustebusser, sirener, turister og rapkæftere. Men bare man sorterer, får man vejret, og byen bliver en anden. For nogle handler byen om at følge med i de seneste trends inden for mad, mode og musik. Andre lever for kunsten. Eller livet i parkerne. Eller bare livet. Men for de fleste handler byen først og fremmest om mennesker og miljøer. Det er måske ikke oplagt, når man først lander mellem skyskraberne, men New York er byen med de 1000 landsbyer. Den er lokalmiljøer, ansigter og historier fra hele verden. Den er byen, der har set og hørt det meste, men som altid er nysgerrig og sulten efter mere. Den rummelige by, hvor det er svært at være for anderledes, for det er der allerede så mange, der er. Alle har deres helt egen grund til at være her. Og enhver definerer sit eget New York. O > INDHOLD 5

BAG OM NEW YORK NEW YORK I DAG DET ER ALTID NÆSTEN allerede i morgen. Byen er konstant på vej, i fart. Uanset hvor, man færdes i New York, kan man se travle kraner tegne sig mod himlen i færd med at bygge nyt. Her skal ske noget hele tiden. Og det gør der. Byen skifter konstant ansigt, og de privilegerede newyorkeres jagt på det nyeste, hippeste og mest usædvanlige betyder, TRADITION OG FORNYELSE For selv om byen drøner af sted i den globale overhalingsbane, og alt synes at være foranderligt, kører den også på et blødt og nostalgisk parallelspor af stærke traditioner, varm storbyempati og glødende lokalpatriotisme, hvor folk knytter sig emotionelt til en bygning, en gade, et kvarter. Så nogle ting SELV OM BYEN DRØNER AF STED I DEN GLOBALE OVERHALINGSBANE, KØRER DEN OGSÅ PÅ ET BLØDT OG NOSTALGISK PARALLELSPOR AF STÆRKE TRADITIONER, VARM STORBYEMPATI OG GLØDENDE LOKAL- PATRIOTISME at der kan gå ubarmhjertigt kort tid, fra en restaurant, en klub eller en butik er hot, til den er not. Det samme kan gælde hele kvarterer. Det engang så levende Little Italy på Manhattan er fx reduceret til en kort gade med turistrestauranter. Mens nye kvarterer begynder at tegne sig et par subwaystop fra Manhattan og er hippe på prøve typisk i smuldrende industriområder eller pladask midt i nogle af de gamle og mest veletablerede immigrantkvarterer. står ikke til at ændre i forandringens hovedstad. Man løber mod uret omkring reservoiret i Central Park, man går over for rødt selv for næsen af politiet, man husker pengejulegaven til viceværten, og ærkenewyorkeren elsker de gamle trævandtårne lige så højt, som turisten elsker lyshavet på Times Square. Newyorkerne er også altid på jagt efter steder med en rodfæstet historie. Det betyder, at et slidt og råt saunaanlæg fra 1892, hvor alle sjokker rundt i de samme slaskede, forvaskede bomuldskåber, stadig kan stå sig 6 > INDHOLD

VA N DTÅ R N E N E ( > 6 ) E R M E D T I L AT S I K R E VA N D F O R S Y N I N G E N I H ØJ H US E N E, B L. A. S O M S U P P L E MENT TIL GADENS BR ANDHANER. i konkurrencen med nye, funklende spabade med kunstsmykkede klinker og bamselinebløde badekåber. Det betyder også, at nye steder på kreativ vis forsøger at gøre sig interessante ved at bygge sig op omkring en fortælling sand eller opdigtet. Så i New York finder man både den nussede, halvgemte, autentiske KGB Bar, der er en videreførelse af en gammel ukrainsk smugkro og den moderne, gennemdesignede cocktailbar Pravda, hvor der er brugt en formue på at få det til at ligne noget gammelrussisk. STORBYENS LANDSBYER Ved første møde kan byen nok synes uoverkommelig, alt for meget til forhandling og for foranderlig. Alt for meget i morgen og i evig stakåndet bevægelse. Men det er kun lige, indtil man får blik for de mange små landsbyer, der tilsammen udgør storbyen og udstiller, at newyorkerne også har brug for noget solidt, genkendeligt og medmenneskeligt at hage sig fast i. Under facaden hviler New York på en stærk og selvbevidst bund af i går. O FAKTA OM NEW YORK USA s folkerigeste by, belig gende i staten New York. Areal: Ca. 800 km2. Indbyggertal: 8,29 mio (juli 2009). 19,6% på Manhattan, 16,7% i The Bronx, 30,5% i Brooklyn, 27,5% i Queens, 5,7% på Sta ten Island. Befolkningstæthed: 10.630/km2 25.846/ km2 på Manhattan. Indbyggernes fødested: 49,5% i staten New York, 14,6% i resten af USA, 7% i Europa, 3,3% i Kina/Hongkong/Taiwan, 4,6% i Dominikanske Republik. Primærsprog i hjemmet: Kun engelsk 59%, spansk 22%, kinesisk 3,1%, fransk 2,2%, russisk 1% og 165 andre sprog. Religion: 39% katolikker, 23% protestanter, 8% jøder, 3% muslimer, 15% ingen religion (New York Times/CBS 2006). Arbejdsløshed: 8,9% (dec. 2010). > I N D H O L D 7

BEFOLKNING OG SAMFUND PORTEN TIL AMERIKA HVOR KOMMER DU FRA?, spørger taxachaufføren fra Elfenbenskysten. Hvor kommer du fra?, spørger pizzamanden, hvis far indvandrede fra Italien som knægt. Hvor kommer du fra?, spørger den canadiske børsmægler på Wall Street. De spørger ikke for at sige, at du ikke hører til. Men fordi de vil høre din historie. I New York har alle en historie. Alle kommer et eller andet sted fra. Selv de relativt få, der kan tælle flere generationer tilbage i New York, har en personlig fortælling. Og dansk eller islandsk blod i årerne kan være lige så eksotisk som taiwanesisk eller malinesisk. New York er byen, hvor alt begynder. Første stop for millioner af håbefulde immigranter og nysgerrige turister. I 30 år omkring forrige århundredeskifte kom over 12 millioner over Atlanterhavet fra Europa til den gamle immigrationsstation Ellis Island. Fra 2000 til 2007 kom der 593.000 nu primært over land fra Mexico. HELE VERDEN ER HER Det er stadig mangfoldigheden, der mere end noget andet præger byen, hvor 37 pct. af indbyggerne er født uden for USA. Det er næsten lige så mange som under masseindvandringen i 1910, hvor 40 pct. af newyorkerne var født i udlandet. Og det nærmer sig en fordobling i forhold til bare 1980, hvor det var 23 pct. I 1996 overhalede den spansktalende befolkningsgruppe de sorte som næststørste etniske gruppe efter de hvide hvis antal er faldende. Det etniske miks giver dynamik og tolerance. Og ulig andre amerikanske storbyer er der en ret stor kontaktflade mellem høj og lav, bl.a. fordi det er noget så usædvanligt som en fodgængerby. Det betyder, at newyorkerne i det mindste ser de byfæller, der ikke lever helt som dem selv. Men den enorme økonomiske og sociale spredning giver også spændinger. Historien er fyldt med eksempler på, at byen koger over, når magt- og velhaverne glemmer at tage hensyn til byens svage og fattige. 19 af de 100 rigeste amerikanere har en bolig i New York, og mindst 60 dollarmilliardærer har deres primære bolig her. Dermed er New York verdens største milliardærby med Moskva på en andenplads med 50 dollarmilliardærer. New Yorks rigeste er borgmester Michael Bloomberg, der i 2009 var god for 8 BAG OM

18 mia. dollar og er kendt for at være rundhåndet med at give til velgørende formål. Side om side med den enorme velstand lever en tredjedel af New Yorks indbyggere på overførselsindkomster. 600.000 børn lever under fattigdomsgrænsen, og 10.000 børn er registreret som hjemløse. Nogle af de illegale immigranter fra Mexico må skiftes til at sove, fordi de ikke har råd og plads til en seng hver i nutidens lejekaserner i Queens. Og ingen steder i USA er der så mange gravide teenagere som i South Bronx. DEN AMERIKANSKE DRØM Det betyder alt sammen, at New York rummer rigtig mange versioner af den amerikanske drøm, som er løftet om, at alle har muligheden for at knokle sig til fremgang og succes. For mange lyder idéen som ren utopi. Men mange har også bevist, at den virker. Der er børn af fattige, illegale immigranter, som har klaret sig helt til tops. Men selv på toppen er der ingen garantier. Bare spørg pengefolket i Wall Street, hvis drøm i 2008 begyndte at få ridser af svindel og finanskrise. Ude i yderområderne lever mange illegale latinoindvandrere den rå udgave af drømmen som daglejere, der møder op i de tidlige morgentimer på en parkeringsplads langt ude på Long Island i håb om at blive samlet op til endnu en dags arbejde som gartner, taglægger eller blikkenslager. Det er et hårdt liv uden tid til meget andet end arbejde. Men det lykkes faktisk for mange af dem at sende penge hjem til familien i hjemlandet. Mange sorte derimod mærker konkurrencen fra de illegale i bunden af arbejdsmarkedet, og det gør som så ofte før i USA s historie at de sorte har særlig svært ved at tro på, at den amerikanske drøm også gælder for dem. EN NY ROLLEMODEL De næste år må vise, om valget af Barack Obama som USA s præsident kan være med til at ændre på den dynamik. Valget af Obama ændrer ikke på, at mange af slavernes efterkommere faktisk ikke aner, hvilket land deres forfædre blev stjålet fra. Mange af dem kan ikke svare særlig uddybende på spørgsmålet hvor kommer du fra?. Ulig andre tilrejsende er de blevet frataget deres historie, og derfor byder de ikke på samme måde ind med eksotisk mad eller århundredegamle håndværkstraditioner. Men som noget helt nyt har de nu en rollemodel og et eksempel for resten af verden i landets højeste embede. Obama er en af de mange succesfulde verdensmænd, der har fået en del af sin uddannelse i New York, på det prestigefyldte Columbia University. Han er dermed et fremragende eksempel på, at der kan være noget om sangklichéen om, at if I can make it there, I ll make it anywhere. Hvis man kan slå igennem på sit felt i New York, ligger verden åben. Og fordi det er en by, hvor folk i høj grad har lov til at definere sig selv, kan succeskriteriet også være behageligt fleksibelt. Det handler selvfølgelig om at være unik. Evner, held, gode forbindelser, penge og timing skader ikke. Men en vigtig New Yorkingrediens er også med et af de hyppige låneord fra jiddisch hutzpah. Frækhed. Der er ikke noget nemmere end at male et skilt, hvor man kalder sin pizza the best eller the only original og så ellers bygge sin fortælling op derfra. Man kan også plastre væggene på sin restaurant eller butik, sit kontor eller lægekonsultation til med billeder af berømtheder, avisomtaler og mere eller mindre obskure diplomer og kåringer. Alt sammen for at vise, at man har en historie at fortælle. At man har et svar, når nogen spørger: Hvor kommer du fra?. O TILREJSENDE FRA HELE VERDEN HAR FUNDET ET HJEM I NEW YORK. BÅDE DET VELKENDTE OG DET EKSOTISKE ER ALTID LIGE OM HJØRNET. > INDHOLD 9

BEFOLKNING OG SAMFUND EFTER 11. SEPTEMBER DE TO TYKKE, BLÅHVIDE bjælker tegner sig klart mod aftenmørket. Et stykke oppe over de højeste skyskrabere bliver de opslugt af skyerne og flyder sammen med himlen. Om nogle timer er de væk igen og kommer først tilbage om et år. Det flygtige mindesmærke skabt af to projektører kan en gang om året ses over store dele af New York City og får mange til at stoppe op et øjeblik. Lysskulpturen, der symbolsk genskaber konturen af de to tårne fra World Trade Center, gør indtryk. Men så bliver det 12. september igen. Og livet går videre. Omkring 3000 mennesker mistede livet i New York 11. september 2001, da terrorister smadrede to fly ind i byens højeste vartegn. Men selv om terrorangrebene har ændret en del i storbyen, er New York også så stor, frembusende, fandenivoldsk og vred på den tidligere republikanske præsident George W. Bush, at mange newyorkere har det svært med alt det, der er fulgt efter terrorhandlingerne. New York City er et af de steder i USA, der har den højeste andel af demokratiske vælgere, og for dem er det blevet vigtigt at understrege, at krigen mod terror ikke bliver udkæmpet i deres navn. Og selv om New York også er et af de steder i verden, hvor der synligt er blevet gjort mest for at øge sikkerheden, har det ikke ændret på, at byen er venlig og tolerant over for fremmede. Også muslimer. over 600.000 muslimer i en by, hvis indbyggede tolerance betyder, at det mere er i resten af USA, der har været indædte modstandere mod planerne om at bygge et muslimsk forsamlingshus nær Ground Zero. Men den meget markante næstekærlighed, der umiddelbart efter 11. september greb byen, er nu drevet over for længst. De første uger og måneder var faktisk ret fantastiske. Der var sådan en helt særlig hverdagsagtig omsorg, som fuldstændig brød alle raceog sociale skel. Men den gyldne tid er forbi, siger den sorte kunstner Garón Peterson. For ham er 9/11 nine-eleven, som amerikanerne kalder det nu mestendels uhyggelige minder, historie og en sommetider lidt mere besværlig hverdag. ØGET SIKKERHED Nye betonbarrierer og andre chikaner spærrer af for biltrafikken til fx finansgaden Wall Street. Der er flere overvågningskameraer rundt i byen. Der er kommet skrappe persontjek ved bl.a. færgen ud til Frihedsgudinden og ved opgangen til Empire State Building. Sommetider ser man svært bevæbnede antiterrorbetjente på uanmeldte patruljer foran MUSLIMERNE EFTER 9/11 Umiddelbart efter 11. september blev mange muslimer mistænkeliggjort i USA, og mindst 70 blev fængslet på, hvad der siden viste sig at være meget tynde terrormistanker. Et par afghanske restauranter i Midtown modtog både trusler og sympatitilkendegivelser. De værste antimuslimske episoder foregik dog langt fra New York, og selv om der stadig er rapporter om ubehagelige episoder, er muslimerne i dag en af byens hastigst voksende befolkningsgrupper. Ifølge nogle kilder bor der NEWYORKERNE ER SIDEN 2001 BLEVET BEDT OM AT VÆRE PÅ VAGT OVER FOR USÆDVANLIGHEDER I BYEN. 10 > INDHOLD

strategisk vigtige bygninger. Og der er de meget synlige daglige øvelser, hvor 76 politibiler en fra hver af byens politikredse kører i simultan udrykning til et potentielt terrormål for bare at holde et øjeblik, før de igen forsvinder ud i gaderne. I subwayen er der flere betjente, og der er jævnligt plakatkampagner, der opfordrer passagererne til at være årvågne under sloganet: hvis du ser noget, så sig noget. Især de sommetider meget markante politiopbud kan virke lidt voldsomme for turister. Men mange newyorkere bemærker det nærmest ikke længere sådan er hverdagen bare. Og på gaden virker alle de nye afspærringer og sikkerhedstjek tit mere forstyrrende, irriterende og måske ligefrem lidt komiske for de travle byboere end egentlig tryghedsskabende. Men der er siden den dag i 2001 sket et par ting, der har krattet i overfladen af storbycool og vist, at frygten for en gentagelse stadig lurer. For eksempel da der i juli 2007 lød et ordentligt brag og vejbanen eksploderede midt i aftenmyldretiden foran den travle Grand Central Station. Et kort øjeblik virkede scenen på gaden uhyggeligt velkendt med papirer flagrende ud fra smadrede kontorruder, forvirrede mennesker dækket af ubestemmeligt snask og et overbelastet mobiltelefonnet. Men det viste sig hurtigt, at det bare var en dampledning i New Yorks antikverede infrastruktur, der var eksploderet. NEWYORKERNES EGEN TRAGEDIE For den besøgende kan det virke mærkeligt, at der rundt omkring i byen og især selvfølgelig i området omkring Ground Zero er så mange små og store mindesmærker og mindehøjtideligheder, når 11. september i øvrigt ikke er noget, newyorkerne selv tager initiativ til at tale om. Nogle siger, at det er fordi, ingen tør spørge. Der er også forskere, der mener, at newyorkerne lider af et kollektivt traume, som de ikke vil dele med folk udefra, fordi de havde en helt anden oplevelse af begivenheden. Nogle tilflyttere fortæller, at de nærmest har oplevet en kamp om ejerskabet. Jeg har fået at vide, at jeg bare ikke fatter det, og at jeg aldrig kommer til at forstå, hvordan det var at være i New York 11. september. Jeg hader, at folk her flere år senere stadig debatterer, hvem der har mest ret til at være oprørt newyorkeren eller amerikaneren, forklarede Laura Bassett, tilflytter fra North Carolina, i 2005 til New York Times. Sårene er der under overfladen, sporene er der i hverdagen, og fraværet af de to ligeligt elskede og hadede tårne er fysisk synligt i byens skyline hver eneste dag. I løbet af de kommende år vil der rejse sig nye skyskrabere, hvor byens gamle vartegn stod. Men det ændrer ikke på, at begivenhederne 11. september 2001 er og bliver en af de mest skelsættende begivenheder i New Yorks historie. O 11

KUNS T OG KULT UR YOU NA ME IT! VI ER EN STANDHAFTIG SKARE, der står og venter i regnen uden for den pensionerede balletdanser Mikhail Baryshnikovs kunstcenter i den mest trøstesløse del af det vestlige Manhattan. Da vi endelig bliver lukket ind, viser der sig at være en særlig bonus ved ikke at have forhåndsbestilt og bare have taget chancen for gratis standby-billetter: Vi får plads på skumgummipuder på gulvet foran stolerækkerne og kommer til at sidde bare fem meter fra de stilfærdigt cool rockikoner Lou Reed, Laurie Anderson og Patti Smith, der er kommet for at læse højt af catalanske digte. Mens de læser op, får vi Lauries koncentrerede indlevelse helt ind i kroppen. Vi overraskes over Lous nervøsitet og famlende optræden med hænder i konstant trafik mellem jakkelommer, bukselinning, manusholder og briller. Og vi nærstuderer, hvordan Pattis jeans klumper over kanten på de brune cowboystøvler, mens hun kæmper for at få flow i sin oplæsning. Vi er så tæt på, at vi føler os på fornavn. Dagen efter er vi til en debat med forfatteren Paul Auster i en sjælden rolle som filminstruktør. Og til en filmpremiere. 12 BAG OM DE ER HER ALLE SAMMEN New York er byen, hvor ingen kan tillade sig at gå kultursultne i seng. Og hvor man hver morgen kan stå op og beslutte, hvilke stjerner man har lyst til at møde i dag. Reed, Domingo, Picasso, Eliasson, van der Rohe, Morrissey, Clooney, N Dour, Noguchi, Auster eller Corea? Eller måske et halvhemmeligt idol, som man troede, ingen andre kendte men som pludselig synger i Carnegie Hall eller står på en intimscene i en kælder og som efter showet sætter sig afslappet snakkesalig ved nabobordet. New York har altid været en inspirationskilde for alverdens kreative folk. En magnet for det ypperste. Den bedste udstillingsmontre for dem, der gerne vil vise verden, at de kan. Og for de velhavere, der vil vise verden, hvad de har. Fra pyramider over Puccini til popart. Her er 39 Broadway teatre, 25 større kunstmuseer mange førende på deres felt i verden over 600 uafhængige kunstgallerier, ufatteligt mange spillesteder, og bygninger med ikonstatus tegnet af verdens største arkitekter. De store navne kan man selvfølgelig se, høre og opleve så mange steder i verden.

Det særlige ved New York er koncentrationen og krydsbefrugtningen. Mange af de helt store enten har boet eller bor her. Og endnu flere passerer hyppigt forbi. Her er så meget kunst og så mange kunstnere, at de ægger og inspirerer hinanden. Det er ikke nok bare at bygge et højt hus, når der i forvejen er pragteksemplarer som Woolworth Building, Chrysler Building og mindet om World Trade Center. New York skal imponeres på ny, når verdens bedste designer nye bygningsværker. KUNSTNERISK KRYDSBEFRUGTNING Prince kan pludselig hoppe uventet op på scenen til en Stevie Wonder-koncert, fordi han alligevel var i nabolaget. Forfatterne Salman Rushdie, Orhan Pamuk, Kiran Desai og Siri Hustvedt kan dukke op sammen og tale ved en støtteaften for Burma, fordi den foregår lige om hjørnet fra deres bolig. Og et par uger før Bob Dylan-filmen I m Not There havde premiere i 2007, stod hele stjerneparaden af filmens bands og solister på scenen til unikkoncert i New York. Den store koncentration af historiske fodspor, fremragende kunstnere og kvalitetspublikum betyder også, at der er et stort lag af kunstnere under megastjernerne, der søger til New York for at netværke og lade sig inspirere. Den danske jazzpianist Søren Møller har fx valgt at slå sig ned i New York, selv om lønnen på de små spillesteder tit er ussel, og det typisk er i Danmark, han tjener til livets ophold. Men for Møller er New York også stedet, hvor alle musikkøbmændene er: Et springbræt til verden, fordi byen ved, hvordan man handler med musik i alle afskygninger plader, udøvere, koncerter, uddannelse. Og så betyder det også noget, at han spiller i et band med medlemmer fra Zimbabwe, Italien, Sverige, Danmark, Haiti og New Orleans, og dermed ganske enkelt får flere markeder at henvende sig til. Det øger chancen for at slå igennem internationalt. DEN HÅRDE KONKURRENCE For billedkunstnerne kommer den hårde konkurrence tydeligst til udtryk, når der er simultan massefernisering i Chelseas gallerigader. Man kan til hver en tid runde museer og gallerier både i Chelsea, Lower East Side, SoHo, DUMBO og Williamsburg og nyde kunsten i ro og mag. Men det bliver råt og ubarmhjertigt de aftener, hvor mange hundrede mennesker summer rundt i gallerigaderne og lynhurtigt vælger og vrager mellem ferniseringer af dramatiske bronzeskulpturer, følsomme naturfotografier og abstrakte akrylmalerier i skrappe neonfarver. Det er ren darwinisme kun de stærkeste overlever. Samme princip gælder på Broadway. Nogle forestillinger bliver pillet af, næsten før de har haft premiere. Tomme stole duer ikke. Andre kører i årevis. Ikke langt fra teatrene kan man få serveret milkshake af morgendagens Broadwaystjerner på Ellen s Stardust Diner, hvis tjenere bryder ud i sang hvert kvarter, mens de venter på at blive opdaget. Der er ingen garanti, og konkurrencen er hård. Men også befordrende. Man kommer ikke langt ved kun at være middelmådig. Og den konkurrence kan New Yorks kulturforbrugere bare glæde sig over. Efter at have slidt skosåler og klappet håndfladerne ømme i nogle dage kan man godt begynde at tro, at man er havnet i et fantasiparadis, der har samlet alle de betydningsfulde kunstudøvere og kunstværker, der nogensinde er skabt i verden. Det er selvfølgelig ikke helt sandt. Men heller ikke helt forkert. O YINKA SHONIBARE, SØREN MØLLER, KIM BOCK. KUNSTNERE FRA HELE VERDEN SLÅS OM PLADSEN PÅ NEW YORKS KUNSTSCENER. > INDHOLD 13

KUNST OG KULTUR GADEKUNST OG STORBYGAK HELE DEN SYDLIGE ENDE af Union Square er dækket af et tykt, blødt, hvidt lag. Over hovedet på de mange hundrede mennesker er luften tyk af flagrende, hvide dun, der kildrer i næsen og klistrer til tøj og hår. Den unge fyr, der plejer at stå her med et skilt og tilbyde gratis knus er ikke til at få øje på. Men han har sikkert også kastet sig entusiastisk ind i klumpen af kroppe, der står og tamper kærligt løs på hinanden med hovedpuder. Det er World Pillow Fight Day, og pladsen bobler af lalleglæde. Sådan har New York året rundt masser af gakkede happenings. Noget er kunst, andet er bare folkelighed udtænkt i snirklede storbyhjerner. Som fx den årlige Unsilent Night, der er en slags udendørs lydskulptur, der består af over 1000 mennesker, der går i procession med ghettoblastere og andet lydudstyr, mens de usimultant afspiller årets komposition af kunstner Phil Kline for fortov og forbipasserende. New York er også populær kulisse til de såkaldte Flash Mobs og Improv Everywhere, hvor fremmede samles i det offentlige rum og laver sære ting. Som da over 200 mennesker i januar 2008 pludselig stod som stivnet midt i mylderet på Grand Central Station. Der var også dengang, 111 mænd gik ind i tøjbutikken Abercrombie & Fitch forbi den skjorteløse muskelmodel i døren og smed skjorterne. Og der er happeningen, hvor flere hundrede mennesker hvert år i januar kører uden bukser i subwayen. Der er også mere akut samfundsrelevant kunst, som da de ansatte i Wall Street ved finanskrisens begyndelse i september 2008 blev inviteret til at skrive ukvemsord på malerier af deres chefer. nye idéer til, hvordan de kan bruge byrummet. Den traditionelle graffiti fylder ikke længere så meget. Men se op, se ned og se til siden, og der åbner sig et helt nyt, gratis galleri. I første omgang tror man måske bare, at man ser en gammel, flosset plakat for et kunstarrangement fra sidste år på en slidt dør. En krimskramset, men meget omhyggelig stregtegning i en slags linoleumstryk af en mennesketorso med hestehoved og uhyggelige hænder. Nogle dage senere, i en anden ende af byen: En ulv i overstørrelse på en grøn jernsøjle. Samme streg, igen på en plakatagtig baggrund skåret i facon. Tredje og fjerde gang, man ser samme streg, begynder den for alvor at kommunikere. Og når først man har fået øjnene op, ser man pludselig små og store, finurlige stykker gadekunst over det hele: Ikke bare kunstneren Gaias stregtegninger, men højt på en facade sidder Space Invaders små mosaikker formet som figurerne i det tudsegamle videospil af samme navn. I et murindhak har judithsupine gemt en turkisblå fugl, der su- STREET ART I den mere stille genre flyder New Yorks overflødighedshorn af kunstnere altid over med KUNSTEN I DET OFFENTLIGE RUM SPÆNDER VIDT FRA LØSSLUPPEN PUDEKAMP (> 15) T I L FUNKY VÆGMALERIER. 14 > INDHOLD

ger nektar af øjet på en neongrøn mand i en knaldrød blomst. Der er et digt fra Elbowtoe skrevet på en skrammet dør og en opstilling af små, røde plasticsoldater på en subwaystation. Stickman har klistret små robotfigurer direkte på et fortov i SoHo, mens Thundercuts har sat muntre vinylfigurer på fodgængersignalerne. For ikke at nævne de mange facader befolket af kæmperotter, som øjeblikkets internationale konge af streetart, britiske Banksy, har lavet. Fænomenet Street Art er hverken nyt eller unikt for New York. Men det trives i storbyen. Et af de mest spektakulære eksempler var, da den franske vovehals Philippe Petit i 1974 gik på line mellem tvillingetårnene. De sidste par år har faldskærmsudspringeren Jeb Corliss forsøgt at komme til at springe ud fra Empire State Building. Foreløbig forgæves. Meget af den moderne gadekunst er nu mere jordnær. Den er tit hængt op med tapetklister og skal ikke på samme måde som graffiti og tags markere territorium, men bruger bare gaden som galleri. Og det er meget normalt, at flere kunstnere bruger samme mur, så deres værker kommunikerer med hinanden. Nogle af kunstnerne er kendte og også at finde på rigtige gallerier. Andre er navnløse, hemmelighedsfulde døgnfluer. Fælles for dem er, at de sender i hvert fald en del af deres kunst ud at leve i hverdagen og kommunikere med livet, hvor det leves. NYE TRENDS OG FINURLIGHEDER Det med kommunikationen er fællesnævner for alle de løst organiserede udtryk i gadebilledet. Der er de unge sorte mænds faretruende lavthængende bukser, der begyndte som en slags sympatiaktion inspireret fra fængslerne, hvor de indsatte bliver frataget deres bælter. Der er de sammenbundne gummisko, der dingler i lygtepæle og fra elledninger, som i dag er lidt af en sport og sommetider del af større kunstværker. Men der er mange teorier om, at traditionen er begyndt som bandemarkering af, at her sælges narko, eller at der er begået en alvorlig forbrydelse. Sådan er der så meget spøjst byliv, der ikke er planlagt på tid og sted. Men som man får øje på, hvis man slentrer rundt med åbne øjne og måske lader sig fare en smule vild og falder i snak med byen. I 2004 kunne man en kort overgang pludselig blive del af gadespillet Pacmanhattan, der blev lanceret som en virkelighedsudgave af 1980 er-videospillet Pacman med gaden som spilleplade og mennesker som de prikspisende spilfigurer og spøgelser. Dét spil overlevede vist ikke mere end én sæson. Den danske kunstner Karoline H. Larsens kæmpemæssige, interaktive garnspindelvæv i fem af New Yorks parker i 2007 var også en engangsforestilling. Men i morgen er der helt sikkert noget andet undervejs på byens store, åbne lærred. O 15

MAD OG DRIKKE FRA SNASK TIL GOURMETOVERDREV SELV HVIS MAN SPISER UDE tre måltider om dagen, vil det tage mindst 18 år at prøve alle New Yorks formentlig omkring 20.000 restauranter. Og allerede inden det første år er gået, vil mange af stederne være lukket og nye kommet til. Men det må være verdens mest spraglede og fantastiske sisyfosopgave bare at forsøge at spise sig igennem byen, der har alt inden for mad: fransk og italiensk, selvfølgelig. Amerikansk i mange afskygninger. Mexicansk, så det giver mening. Kinesisk også uden sursød sauce. Afghansk, etiopisk og moderne panafrikansk. Japansk i både traditionel og i særlig newyork-indpakning. Skandinavisk også udover svenske kötbullar. Masser af jødisk og gammelt østeuropæisk. Og i den mest sjældne kategori er der også to restauranter drevet af uighurer, det forfulgte muslimske mindretal i Kinas Xinjiang-provins. Mange newyorkere er fuld stændig besat af mad og meget velbevandrede i eksotiske ingredienser og retter fra hele verden. Der findes intet bedre sted til kulinarisk opdagelsesrejse. KÆDERESTAURANTER I LAV KURS Til gengæld er her relativt få af den type højtråbende spisesteder, mange umiddelbart forbinder med amerikansk madkultur. Newyorkerne er simpelthen for godt vant til, at de gider spilde tid på McDonalds og Burgerking. De findes. Men det er kun, fordi alt findes. Det, der kan være sværest, er nok, hvis man vil prøve at finde oprindelig newyorksk kogekunst. Det er ikke helt til at sige, hvad det er. Men meget af det andet er modelleret og indpakket efter byens skiftende form og luner. For eksempel restauranten La Esquina (> 73). Den ligner umiddelbart bare en smal fastfoodbutik, der sælger mexicanske tacos på et underligt spidst gadehjørne på grænsen mellem SoHo og Nolita. Men for de indviede gemmer tacobiksen på en underjordisk hemmelighed. Den anonyme, skrammede dør midt i lokalet ser ud til at lede til et kosteskab eller personalets toilet. Employees only, står der. Men bag døren er en trappe, der fører ned gennem køkkenet og ind til 16 BAG OM

et af New Yorks halvhemmelige, grottelignende madtempler. En fremragende restaurant, hvor det modsat skalkeskjulet ovenpå er nødvendigt at bestille bord i god tid. Mindst tre uger, lyder anbefalingen. Man kan også være heldig at få bord, bare man møder op. Men det er nok tegn på, at La Esquina ikke længere er helt så hip, som den har været. GODT SKJULTE SPISESTEDER Den slags diskrete perler er in i New York. Både barer, restauranter og natklubber skaber mystik omkring sig ved at gemme sig lidt væk. En eksklusiv cocktailbar bag en telefonboks i en hotdogbiks. En japansk gourmetrestaurant i kælderen til en kontorbygning i en gade fyldt med biludlejningsfirmaer. Og en gammel ukrainsk smugkro op ad en knirkende trappe over et par teatre. Her er selvfølgelig også masser af overdådige restauranter, hvor byens mest berømte restauratører med celebritystatus og millioner i hånden kappes om at skabe de mest spektakulære rammer a la højloftede slotssale, indendørs vandfald, panoramaudsigt over byens tage eller et miljø, som skal minde om asiatisk gadekøkken. På den slags hippe restauranter er det tit umuligt at bestille bord med kort varsel. Til gengæld kan man være heldig at få plads, hvis man bare dukker op om ikke andet ved at acceptere at sidde i baren, hvor der er større udskiftning og derfor hurtigere bliver plads. DIAMANTMARTINI OG MAJSBOLLER På de allerdyreste restauranter er indretningen typisk mere diskret, og der er god plads mellem bordene, to måneders ventetid og ofte kun én menu (prix fixe eller tasting menu) med mange småretter, som den berømte køkkenchef har komponeret og afstemt nøje til hinanden. Formedelst flere hundrede dollar. På Daniel Bouluds Bistro Moderne kan man også nøjes med en luksusburger for over $100 med rødvinsmarineret kød, foie gras og trøfler. Eller man kan gå på The Algonquin Hotel (> 92) og investere hele formuen i en Martini on the Rock. Der er en ægte diamant i bunden af drinken, der koster omkring $10.000, lidt afhængigt af stenens karat. Men den skal altså også bestilles fire dage i forvejen. På de billigste spisesteder er der hverken diamanter, borde, stole, skyline eller udvalg. Men der er alligevel tit alenlange køer af forventningsfulde newyorkere, der er valfartet på tværs af byen, fx til Roosevelt Avenue i Queens. Her står en pensioneret kvindelig dommer fra Colombia i weekendnatten og steger små ostefyldte majsboller, arepas, på en lille vogn under den skramlende højbane (> 143). Og selv på steder, der er notorisk berømte for utålmodig og uforskammet service, står folk i kø langt ud på gaden for fx at prøve en af de grotesk store pastramisandwich i Carnegie Deli (> 82). Som med så meget andet i New York overlever man på enten at genopfinde sig selv hver dag eller ved at holde sig til en allerede velkendt fortælling. STÆRKE MADTRADITIONER Sommetider vejer traditionen og indpakningen tungere end selve smagsoplevelsen. I den kategori, hvor intet helst skal ændre sig, finder man de ofte døgnåbne, græsk drevne diners med deres gigantiske menukort og ubegrænset genopfyldning af kaffekopper, de koreanske delis med plastbøtter til selvbetjening fra buffet en, og det gamle Østeuropas jødiske restauranter med specialiteter som bagels med flødeost og laks, knishes, rugelah og suppe med tennisboldstore matzo-boller. New York kan glæde enhver gane og pengepung. Det er bare at vælge. O MANGE NEWYORKERE ER BESAT AF MAD OG INDTAGER FLERE MÅLTIDER UDE END HJEMME. > INDHOLD 17

HISTORIE INDIANERE OG YUPPIER NÅR MAN LÆGGER NAKKEN TILBAGE og nyder den nedgående sols glødende spil i de himmelstræbende glasfacader, er det svært at forestille sig, at det nogensinde har været anderledes. Så bastante, så mangfoldige, så urokkelige står skyskraberne, at de umuligt kan være bygget op fra flad mark. Tvillingetårnenes dramatiske styrt i 2001 viste selvfølgelig, at intet er for evigt. Men det er stadig en mærkelig tanke, at her engang har været indianere, fritgående grise med trynen i jorden, slavemarked og soldater i nærkamp. Men selv den hæsblæsende storby har en historie, spækket med mudrede støvler, blodige hænder og pengebegærlige hjerner. Og gletsjere, såmænd. Det er faktisk takket være det, gletsjerne efterlod, da de begyndte at dø for 20.000 år siden, at det i dag er relativt nemt og billigt at bygge skyskrabere i New York. Omkring Wall Street og i Midtown de to områder, hvor der er flest højhuse er skyskraberne forankret i klippegrund. Andre steder ligger klippegrunden så dybt under blødere lag, at der skal andre og dyrere fundamenter til. Efter isen kom indianerne. Lenapeindianerne har formentlig fisket, jaget og samlet her 11.000 år før den første europæer stævnede ind, og navnet Manhattan menes at stamme fra indianernes ord for ø med mange bakker. Kompagni, som byggede en handelsstation Fort Nassau lidt længere nordpå. I 1624 blev otte hollandske familier sat i land på den lille ø, der i dag hedder Governors Island. Da der kom flere familier til, blev øen for lille, og nogle af hollænderne rykkede over floden til Manhattan. De kaldte stedet Nieuw Amsterdam. I 1626 gjorde den hollandske guvernør Peter Minuit alle tiders ejendomshandel, da han købte hele øen af indianerne for et beløb, der i dag ville svare til $24. Et andet levn fra dengang er navnet på finansgaden Wall Street. Der løb engang en mur, der skulle holde angribende indianere og englændere ude af byen, der stortrivedes takket være den travle havn og hårdtarbejdende indbyggere heraf 20% slaver importeret fra Caribien. Forsvarsmuren virkede mod indianerne. Men ikke mod englænderne, da de i 1664 sendte fire krigsskibe mod byen. Hollænderne gav sig uden kamp og sådan blev Nieuw Amsterdam til New York, til ære for den daværende engelske konges bror, Hertugen af York. EUROPÆERNE KOMMER Den første europæiske opdagelsesrejsende var italienske Giovanni da Verrazzano, der under opdrag for den franske konge i 1524 var ude for at lede efter Nordvestpassagen. Den fandt han ikke. Men han kom hjem med beretninger om frugtbart land, som han mente ikke var uden visse jorder af værdi. Først i 1609 fulgte briten Henry Hudson efter på job for Hollandsk Vestindisk GENERAL GEORGE WASHINGTON TABTE I FØR STE OMGANG NEW YORK TIL BRITERNE. MEN AFLAGDE SENERE ED I BYEN SOM USA S FØRSTE P R Æ S I D E N T. 18 > INDHOLD