Nøgletal for turismen i Hjørring Kommune 1. Overnatninger Tabellen nedenfor indeholder de kommercielle overnatningstal for Hjørring Kommune, hvor man kan se, at man i 2014 var tæt på niveauet fra 2008. Man skal dog imidlertid huske på, at denne statistik ikke er fuldt ud retvisende for det samlede antal besøgende, og ifølge VisitDenmarks beregninger var det samlede, estimerede antal overnatninger og endagsturister i 2013 (de senest offentliggjorte tal) på ca. 3.1. mio. kr. (se Tabel 2, s. 2). År Overnatninger % ift. 2008 Kilde 2008 1.495.511 100 Turisme i Hjørring Kommune i et statistisk perspektiv Hjørring Kommune 2010 2009 1.366.000 8,7 Turismens økonomiske betydning i 2010 1.437.000 3,9 Turismens økonomiske betydning i 2011 1.486.000 0,6 Turismens økonomiske betydning i 2012 1.424.000 4,8 Turismens økonomiske betydning i 2013 1.378.000 7,9 Turismens økonomiske betydning i 2014 1.481.000 1,0 Destinationsmonitor Status 2014 VisitDenmark Tabel 1 Kommercielle overnatninger 1.550.000 Udvikling i kommercielle overnatninger 1.500.000 1.450.000 1.400.000 1.350.000 1.300.000 1.250.000 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 Figur 1 Udviklingen i kommercielle overnatninger 2. Turismeforbrug 2.1. Samlet Tallene i tabellen nedenfor viser (1) det estimerede antal overnatninger og endagsturister og (2) det totale turismeforbrug samt turismeforbruget ift. kommercielle og ikke kommercielle overnatninger 1. Kategorien Turismeandel er 1 Note: Kommercielle overnatningsformer: Hoteller, camping, vandrerhjem, feriecentre, lystbådehavne,
et udtryk for, hvor meget turismeforbruget udgør af det samlede forbrug i Hjørring Kommune. Tallene bygger på årsrapporterne Turismens Økonomiske Betydning fra 2008, 2010, 2011 og 2013 og Turismens Økonomiske Betydning i Region Nordjylland 2012 fra VisitDenmark. År Estimerede antal overnatninger og endagsturister (1000) Kommercielle Turismeforbruget i mio. kr. Ikke kommercielle og endagsrejsende I alt Samlet udbud Turismeandel 2006 564 480 1.044 37.088 2,8 % 2008 666 588 1.254 57.881 2,2 % 2009 2010 3.041 689 514 1.202 44.539 2,7 % 2011 3.080 813 581 1.393 43.432 3,2 % 2012 3.028 797 594 1.391 49.866 2,8 % 2013 3.114 773 606 1.379 49.032 2,8 % Tabel 2 Estimerede kommercielle og ikke kommercielle overnatninger samt turismeforbruget I grafen herunder (figur 2) er udviklingen i turismeforbruget, og det indbyrdes forhold mellem turismeforbrug skabt af kommercielle og ikke kommercielle overnatninger, yderligere illustreret. Det kan i denne ombæring noteres, at forholdet mellem forbruget generet af kommercielt og ikke kommercielt overnattende, samt endagsturister, er forholdsvist stabilt (som illustreret i tabel 3). 1.600 Turismeforbruget (mio. kr.) 1.400 1.200 1.000 800 600 400 200 480 564 588 514 666 689 581 594 606 813 797 773 Ikke kommercielle og endagsrejsende Kommercielle 0 2006 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Årstal Figur 2 Forbrug genereret af kommercielle og ikke kommercielle overnatninger festival, bondegårdsferie, krydstogt og lejet feriehus. Privat overnatning og endagsbesøg omfatter turister, der benytter eget sommerhus, overnatter privat hos familie og venner samt endagsgæster (Turismens økonomiske betydning i Region Nordjylland 2012).
Andel af samlet turismeforbrug (procent) Kommercielle overnatninger Ikke kommercielle overnatninger 2006 54,0 46,0 2008 53,1 46,9 2009 2010 57,3 42,8 2011 58,4 41,7 2012 57,3 42,7 2013 56,1 43,9 Tabel 3 Turismeforbrug genereret af kommercielle og ikke kommercielle overnatninger (procent) 2.2 Efter overnatningsform Nedenunder ses turismeforbruget med udgangspunkt i overnatningsform i mio. kr. såvel som procentdel af det samlede turismeforbrug. Her kan man bl.a. se, hvordan en fjerdedel af det samlede forbrug i 2012 stammer fra lejede feriehus overnatninger. Som det også kunne ses i tidligere afsnit, udgør de ikke kommercielt overnattende en betragtelig del af turismeforbruget (næsten 43 % af det samlede turismeforbrug). Tabellen bygger på data fra Turismen i Region Nordjylland i tal (VisitDenmark, august 2010), Turismens økonomiske betydning i Nordjylland (Visit Denmark, Juli 2012) og Turismens økonomiske betydning i Region Nordjylland 2012 (VisitDenmark, oktober 2014). 2006 2010 2012 I alt (mio.kr.) 1044 100,0% 1202 100,0% 1391 100,0% Kommercielle 564 54,1% 689 57,3% 797 57,3% Hotel ferie 74 7,1% 85 7,1% 89 6,4% Hotel forretning 75 7,2% 65 5,4% 85 6,1% Camping 84 8,0% 84 7,0% 99 7,1% Vandrerhjem 8 0,8% 7 0,6% 12 0,9% Lejet Feriehus 212 20,3% 346 28,8% 356 25,6% Feriecentre 109 10,5% 96 8,0% 153 11,0% Festival 0 0,0% 0 0,0% 0 0,0% Lystbåde 0 0,0% 5 0,4% 1 0,1% Bondegårde 1 0,1% 1 0,1% 2 0,1% Krydstogt 0 0,0% 0 0,0% 0 0,0% Ikke kommercielle 481 46,0% 514 42,8% 594 42,7% Eget feriehus 53 5,1% 167 13,9% 195 14,0% Lånt sommerhus 30 2,9% 29 2,4% 32 2,3% Familie/venner 205 19,7% 167 13,9% 184 13,2% Endagsturister ferie 153 14,7% 120 10,0% 137 9,8% Endagsturister forretning 39 3,7% 31 2,6% 46 3,3% Tabel 4 Turismeforbrug efter overnatningsform 3. Turismeafledte effekter I forbindelse med de turismeafledte effekter noterer VisitDenmark sig i den nyeste opgørelse, specifikt lavet for Region Nordjylland, at de turismeafledte effekter kan være et resultat af turismeforbrug andre steder i landet, som giver anledning til øget økonomisk aktivitet og produktion i området. Omvendt kan turismeforbrug i en given kommune i regionen være anledning til effekter i form af f.eks. skabte job andre steder i landet, og disse indgår naturligvis
ikke i beskrivelsen af turismeeffekter i den pågældende kommune eller region. Ligeledes skal det bemærkes, at beskæftigelseseffekter er opgjort efter arbejdsstedet, mens skatteindtægter følger arbejdstagerens bopælskommune. 3.1. Beskæftigelse Nedenfor kan man se udvikling i antal fuldtidsstillinger skabt af turismen. Grunden til de blanke underkategorier i forbindelse med detailhandel og andre brancher er, at disse ikke er opgjort specifikt i nærværende rapporter fra VisitDenmark. Fra 2006 2012 kan man altså se, at der sket et fald i jobskabelsen som resultat af turismeforbruget på lige under 10 %, hvor særligt transport og rejseservice har oplevet et dramatisk fald i jobskabelsen. 2006 2010 2012 Procentmæssig udvikling Alle brancher 1792 1748 1618 9,7 Turismeerhverv 683 608 648 5,1 Overnatningssteder 174 141 150 13,8 Restauranter og værtshuse 283 223 400 41,3 Transportvirksomheder 110 89 47 57,3 Rejseservice 72 109 17 76,4 (Kultur,) Forlystelsesparker, museer mv. 42 46 33 21,4 Detailhandel 620 610 502 19,0 Råolie, naturgas og olieindustri 2 Føde og drikkevarer samt tobak 31 Andre 469 Andre brancher 489 530 469 4,1 Ejendomsmæglere, bolig og husleje 27 Erhvervsservice 100 Andre 342 Tabel 5 Beskæftigelse afledt af turismeforbrug. 2006 er korrigeret ift. kommunesammenlægningen. 800 700 600 500 Årsværk 400 300 200 100 Turismeerhverv Detailhandel Andre brancher 0 2006 2010 2012 Årstal Figur 3 Antal fuldtidsstillinger skabt af turismen indenfor turismeerhverv, detailhandel og andre brancher (2006 2012)
3.2. Værditilvækst Ifølge Turismens Økonomiske Betydning i Region Nordjylland 2012 skal værditilvækst forstås som formelt produktion minus forbrug i produktion, så værditilvækst er med andre ord udtryk for, hvad der er tilbage af den samlede omsætning til aflønning af de ansatte og profit. Det er værd at bemærke, at værditilvæksten i forbindelse med selve turismeerhvervet er estimeret til at være faldet siden 2006, mens ikke turismeforbundne brancher har oplevet en stigning i turismeafledt værditilvækst. mio. kr. 2006 2010 2012 % af total mio. kr. % af total mio. kr. % af total Alle brancher 748 100,00% 880 100,0% 748 100,0% Turismeerhverv 226 30,21% 238 27,0% 152 20,3% Overnatningssteder 48 6,42% 37 4,2% 42 5,6% Restauranter og værtshuse 48 6,42% 45 5,1% 64 8,6% Transportvirksomheder 51 6,82% 39 4,4% 22 2,9% Rejseservice 53 7,09% 91 10,3% 6 0,8% Forlystelsesparker, museer mv. 26 3,48% 26 3,0% 19 2,5% Detailhandel (2010/2012)/ Turisme forbundne brancher (2006) 264 35,29% 203 23,1% 161 21,5% Råolie, naturgas og olieindustri 2 0,3% Føde og drikkevarer samt tobak 11 1,5% Andre 149 19,9% Andre brancher(2010/2012)/ Ikke turismeforbundne brancher (2006) 258 34,49% 439 49,9% 434 58,0% Ejendomsmæglere, bolig og husleje 158 21,1% Erhvervsservice 49 6,6% Andre 226 30,2% Figur 4 Turismeafledt værditilvækst fordelt på brancher (baseret på Turismen i Region Nordjylland i tal (august 2010), Turismens økonomiske betydning i Nordjylland (juli 2012) og Turismens økonomiske betydning i Region Nordjylland (oktober 2014). I forbindelse med regnskabet for 2006 er kategorien detailhandel benævnt som turismeforbundne brancher, og andre brancher figurerer som ikke turisme forbundne brancher.
3.3. Personskatter og vareskatter skabt af turismen Nedenfor (Tabel 6) ses de samlede person og vareskatter for Hjørring Kommune skabt af turismen. Det er værd at notere sig faldet i personskatter, måske særligt ift. kommuneskatter. Her skal man dog også holde det indledende uddrag fra VisitDenmark s analyse for øje. 2010 2012 I alt (mio.kr.) 600 100,0% 359 100,0% Personskatter 213 35,5% 135 37,6% Kommuneskatter 109 18,2% 68 18,9% Kirkeskatter 5 0,8% 2 0,6% Regionsskatter 35 5,8% 22 6,1% Statsskatter 65 10,8% 43 12,0% Vareskatter 387 64,5% 224 62,4% Vareafgifter 114 19,0% 157 43,7% Moms 250 41,7% 51 14,2% Selskabsskatter 23 3,8% 17 4,7% Tabel 6 Personskatter og vareskatter skabt af turismen 3.4. De 20 største Kystturisme feriesteder På baggrund af et større statistisk materiale blev der i 2011 udpeget de 20 største kystferiebyer i Danmark.
3.5. Antal overnatninger i de 20 største Kystturisme kommuner 2011