Skriftlig kommunikation i hjemmeplejen

Relaterede dokumenter
Sundhed og Omsorg. Plejecenter Glesborg. Uanmeldt og anmeldt kommunalt tilsyn

1. Formål med afdelingsprofilen side Hjemmesygeplejens virksomhedsområde side 3-5

Søjleopdelt dokumentation

Rapport for kommunalt uanmeldt tilsyn. Hjemmeplejen Nord. Dato og tidspunkt for tilsyn: Den 17. November 2015 kl

Opfølgende tilsyn OmsorgsPlejen ApS. 29. april 2015

Rapport for kommunalt uanmeldt tilsyn. Human Care. Dato og tidspunkt for tilsyn: Den 9. november 2015 kl

Arbejdsgangsbeskrivelse Dit liv din hverdag Hverdagstræning via privat leverandør

Tilsynet danner rammen for en opfølgning af den leverede personlige pleje og praktiske hjælp til borgere i eget hjem. Formålet med tilsynet er:

Kvalitetsstandard. Serviceloven 84. Udredningspladser

Frederiksberg Kommune. Sundheds og Omsorgsafdelingen

Frederiksberg Kommune. Sundheds og Omsorgsafdelingen

ÆRØ KOMMUNE. TILSYNSPOLITIK Tilsyn og opfølgning med hjemmeplejen i Ærø Kommune

Formålet med at dokumentere

Handleplan vedrørende Ålbæk Plejeboliger

Frederiksberg Kommune. Sundheds og Omsorgsafdelingen

NOTAT. Uanmeldt kommunalt tilsyn. Din Fleksible Service 1. december Tilsynsrapport Endelig version. Sag nr. 13/25329 Dok.nr.

Handleplan. Tema opfølgning på krav fra Embedslæge rapport. Baggrund. mål. Krav fra embedslæger rapport

Redegørelse om tilsyn på hjemmehjælpsområdet, den kommunale hjemmepleje.

Måling af relationel koordinering

Aktiv Pleje. Konference om tværsektorielt samarbejde Nyborg Strand 13. december 2011 Souschef Inger-Marie Hansen

Frederiksberg Kommune. Sundheds og Omsorgsafdelingen

Efteruddannelse PÅ ARBEJDSPLADSEN. Kom videre med Forberedende Voksenundervisning FVU

SOLRØD KOMMUNE VISITATIONS- OG KOORDINATIONSENHEDEN. Tilsynsrapport. Anmeldt tilsyn den 1. oktober 2008 Plejecenter Christians Have, Aleris

Roskilde Kommune Tilsynsrapport Uanmeldt tilsyn Kastanjehaven Plejecenter Juni 2010 Tilsynet er udført den 30. juni 2010 i tidsrummet kl

Hjørring Kommune Mobile Care Version

Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft

Tilsynsrapport Uanmeldt tilsyn Hedebo Plejecenter

Tilsynsrapport Uanmeldt tilsyn Møllehøj Plejecenter. Plejecenter Møllehøj Uanmeldt tilsyn

Forebyggelse og samarbejde. Akut udkørende besøg Triage

Bilag 1. Tilsynspolitik. - Tilsyn og opfølgning med hjemmeplejen

Samsø Kommune. Instruks for delegation og videredelegering

HJORTSHØJ CARE SKOVHUSVEJ 9, 8240 RISSKOV TLF

Tilsynsrapport Uanmeldt tilsyn Hedebo Plejecenter. Hedebo Plejecenter Uanmeldt tilsyn

Workshop 3. Hverdagsrehabilitering i praksis Det tværfaglige team og hjemmetrænere

Årsredegørelse for tilsyn med plejecentre i Mariagerfjord Kommune 2010.

Sygeplejerske på døgnrehabilitering

Reflekterende gennemgang af skriftligt materiale: Formålet er at kontrollere om dokumentationen har en professionel og faglig tilgang

Kerteminde Kommune Leder af rehabiliteringsenheden Lisbeth Windeballe Rasmussen Visitator Jette Juul Henriksen

Frederiksberg Kommune. Sundheds og Omsorgsafdelingen

ANMELDT KOMMUNALT TILSYN DIAKONISSESTIFTELSENS HJEMMEPLEJE PETER BANGS VEJ FREDERIKSBERG. Frederiksberg Kommune. Sundheds og Omsorgsafdelingen.

Omsorg Sjælland. Tilsynsrapport. Anmeldt tilsyn. Socialtilsyn Øst

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Sundhed og Omsorg. Digterparken. Uanmeldt og anmeldt kommunalt tilsyn

ANMELDT KOMMUNALT TILSYN HJEMMEHJÆLPEN A/S SMALLEGADE 26A 2000 FREDERIKSBERG. Frederiksberg Kommune. Sundheds og Omsorgsafdelingen

HJORTSHØJ CARE SKOVHUSVEJ 9, 8240 RISSKOV TLF

ANMELDT KOMMUNALT TILSYN FREDERIKSBERG KOMMMUNES HJEMMEPLEJE HOWITZVEJ FREDERIKSBERG

Genoptræning efter Sundhedslovens 140 i Mariagerfjord Kommune. Kvalitetsstandard

Individuel studieplan

Transkript:

Skriftlig kommunikation i hjemmeplejen v./ Afsnitsleder Tina Jørgensen

Præsentation af Greve Kommune Geografisk placeret i Roskilde Amt - 25 km syd for Rådhuspladsen Amt 48.000 indbyggere Mangfoldig borgersammensætning En ung kommune med store demografiske udfordringer En integreret hjemmeplejeordning i hastig vækst Side 2

Baggrunden for projekt skriftlig kommunikation Ønske om udvikling af kvaliteten i vores Samarbejdsbog (skriftligt værktøj som er i borgerens hjem) Stigende behov for faglig kompetenceudvikling også på specialistniveau Øgede centrale krav til skriftlig dokumentation Større afhængighed af skriftlig kommunikation som dialogværktøj i organisationen Kvalitetssikring på alle niveauer i organisationen Side 3

Skriftlig kommunikation i hjemmeplejens hverdag Samarbejdsbogen i borgerens hjem Elektronisk Omsorgssystem (journaler) Kørelister (arbejdssedler) Skriftlig kommunikation Gruppemøder m.v Div. Informationer i organisationen Dialog med pårørende Borgerens oplevelse af sammenhæng og kontinuitet Sundhedsstyrelsens retningslinier for sygeplejefaglig dokumentation Mobil caresystemer Side 4

Oplevelsen af organisationens skriftlige kompetencer Mangelfulde beskrivelser i Samarbejdsbogen i handle- og plejeplaner, livshistorie m.v. Pårørende oplevede manglende tilbagemeldinger på skriftlige spørgsmål og henvendelser i Samarbejdsbogen Sporadisk læsning af nyhedsbreve, vejledninger, referater m.v. Manglende detailkendskab til områdets kvalitetsstandarder Side 5

Hvordan kommer vi i gang? Drøftelse i samarbejdsudvalgene og i de forskellige lederfora Møder med FVU og SoSu skolen Meningsfuldhed og sammenhæng til hverdagens praksis udgangspunkt i Samarbejdsbogen Udarbejdelse af forløbsbeskrivelser og undervisningsoplæg på forskellige niveauer Side 6

Test eller ikke test? Spørgsmålene Er det et grænseoverskridende kompetenceprojekt? Er test grænseoverskridende? Svarene Ja det er grænseoverskridende, men vi vil det gerne og tror på det gør en forskel! Enighed om test Alle for én og én for alle Side 7

Formål At øge de ansattes muligheder og lyst til at dokumentere i Samarbejdsbogen og /eller i Care omsorgssystem. At øge overblikket i Samarbejdsbogen og i journalnotaterne i Care omsorgssystem, så det er nemmere for personale, borgere, og samarbejdspartnere at ajourføre sig, og vide hvor og på hvilken måde, man skal dokumentere observationer, mål, handlinger og evalueringer m.m. Side 8

Mål At den enkelte ansatte får et individuelt tilrettelagt undervisningsforløb ud fra den enkeltes forudsætninger At øge den enkeltes mulighed for hurtigt at ajourføre sig i Samarbejdsbogen At øge den enkeltes lyst og sikkerhed til at formulere sig skriftligt i Samarbejdsbogen At øge overblikket i Samarbejdsbogen ved at øge viden om, hvordan og hvor man skal dokumentere Side 9

Succeskriterier At den enkelte ansatte oplever øget mulighed og lyst til at dokumentere i Samarbejdsbogen. At visitators stikprøvekontrol og embedslægens rapport i 2006/2007 viser, at der er god struktur og et øget overblik i Samarbejdsbogen. Side 10

Om testen Alle stavetestes med henblik på niveauinddeling Stavetesten indeholder ord med meget forskellig sværhedsgrad fra enkeltstavelsesord til svære fremmedord Testen varer ca. 20 min Alle medarbejdere testes sammen med egen plejegruppe Testen vil inddele alle medarbejdere i 4 forskellige trin Side 11

Side 12

Testresultatet Trin Antal medarbejdere Trin 1 specialundervisning Trin 1 Trin2 Trin 3 Trin 4 O. Trin 4 16 48 135 54 83 82 I alt 418 Side 13

Testresultat Procentfordeling o. Trin4 20% Speciel 4% Trin1 11% Trin4 20% Trin2 32% Trin3 13% Side 14

Undervisningsforløbene FVU-regi, Roskilde Amt: ( forløb på 42 timer) Hold på 3 timer ugentligt Hold på 6 timer ugentligt AMUregi, Sosuskolen ( Forløb på 37 timer) Hold på 6 timer ugentligt Speciallærer( forløb på 40 timer) Hold på 3 timer ugentligt Uddannelseskonsulent Sygeplejersker og terapeuter ( 4 dage á 6 timer) Side 15

Evalueringsresultater Delrapport: 70% af deltagerne har oplevet fremgang i forhold til deres skriftlige kompetencer 72% oplever fremgang i forhold til at kunne skrive i Samarbejdsbogen 44% oplever fremgang i forhold til at kunne læse i Samarbejdsbogen 44% har givet udtryk for at de har fået mere mod på at skrive i Samarbejdsbogen Side 16

Evalueringsresultater AMU-rapporten: Delte meninger om det faglige niveau SSH stort set tilfredse - SSA mindre tilfredse Medarbejdernes kompetencer og tillid i forhold til skriftlig kommunikation er styrket. Stadig tvivl om procedurer og fremgangsmåder ved brug af Samarbejdsbogen Tænker mere over, hvad man skriver og hvordan i Samarbejdsbogen Side 17

Evalueringsresultater Mundtlige evalueringer Stort set ( på nær et enkelt SSA hold på Sosuskolen) enighed om, at man har fået: Redskaber til mere præcis dokumentation i Samarbejdsbogen Flere har fået mere mod på at skrive Megen interesse for den etiske vinkel. Alle har kunne bruge mere tid på enten livshistorie eller handleplaner Glæde over at være sammen på tværs megen forskellighed, selv om vi er én virksomhed! Side 18

Evalueringsresultater Sygeplejersker og terapeuter Begge grupper angiver, at se gode muligheder i anvendelsen af Fælles sprog 2er sultne på at komme i gang har synliggjort behov for opstramning og vejledning omkring anvendelsen af funktionsvurderinger Begge grupper har arbejdet med vejledningerne til Samarbejdsbogen har afstedkommet flere ideer/ønsker til ændringer har synliggjort behov for arbejde med at udarbejde konkrete mål,handlinger, og evaluering for ydelserne Begge grupper har i forskelligt omfang arbejdet med Kvalitetsstandarderne har synliggjort behov for arbejde med standarder, arbejdsgangsbeskrivelser og dokumentation, specielt i forhold til i Care. Side 19

Side 20