Måling af relationel koordinering

Transkript

1 Måling af relationel koordinering hvad kan man bruge det til i praksis? Workshop nr. 512 AM2013, Tirsdag den 12. November 2013 Karen Albertsen og Inger Marie Wiegmann [email protected]; [email protected]

2 PROGRAM WORKSHOP Præsentationsrunde -erfaringer RK, forventninger til workshop Præsentation af program Præsentation af RK -Hvordan har vi målt det i ReKoHveRprojektet? Diskussion -Hvad kan vi og hvad kan vi ikke bruge spørgeskemamålinger af RK til i vores organisation? Præsentation af erfaringer med brug af redskab til kvalitativ afdækning og arbejde med RK Diskussion -Hvornår og på hvilken måde giver begrebet om RK mening i forbindelse med interventioner og forandringsprocesser? 2

3 FAKTA OM PROJEKTET Forskere fra TeamArbejdsliv Finansiering AMFF Gennemføres i Formål: at undersøge samarbejdsrelationerne og de arbejdsmiljømæssige aspekter af en hverdagsrehabiliterende tilgang i den kommunale ældrepleje 5 kommuner (Vejen, Kolding, Esbjerg, Holbæk og Greve) Følgegruppe : KL, FOA, Ergoterapeutforeningen, DSR, Danske Fysioterapeuter, Lederne, BAR-SoSu, Type2Dialog og Professionshøjskolen Metropol International ekspertgruppe: Jody Hoffer Gittell, Tage Søndergaard Kristensen, Sanne Lykke Lundstrøm, Jakob Bue Bjørner (konsulent) 3

4 DATAINDSAMLING/FORMIDLING Kvalitativ undersøgelse af praksis i de 5 kommuner: Fokusgruppeinterviews Observationer Supplerende enkeltpersoninterviews Mundtlige tilbagemeldinger i alle kommuner Spørgeskemaundersøgelse af et udvalg af ansatte i hver kommune N=655, samlet svarprocent 79 Kulturel oversættelse af spørgsmål om relationel koordinering Kvalitativ afprøvning på SoSu-medarbejdere Mundtlige og skriftlige tilbagemelding til alle kommuner Fællesseminar med alle kommuner 4

5

6

7 RELATIONEL KOORDINERING Det er ikke nok, at de ansatte er dygtige til deres fag - De skal (også) kunne samarbejde Relationel koordinering er Koordinering af arbejdsrelationer gennem: Fælles mål Fælles sprog og viden Gensidig respekt Relationerne skaber Kommunikation gennem hvilken Koordineringen foregår: Timing og hyppighed Præcision Problemløsning

8 MÅLING AF DEN RELATIONELLE KOORDINERING Hvor oftekommunikerer personer fra følgende faggrupper med dig om [central arbejdsproces]? [fx rehabilitering af borger] Kommunikerer følgende faggrupper rettidigt med dig om [central arbejdsproces]? Er følgende faggruppers kommunikation med dig præcis vedrørende [central arbejdsproces]? Når der opstår problemer vedrørende arbejde med [central arbejdsproces] samarbejder følgende faggrupper så med dig om at løse problemet eller skyder de skylden på andre? Deler følgende faggrupper dine mål i arbejdet med [central arbejdsproces]? Hvor meget vedfølgende faggrupper om din rolle i arbejdet med [central arbejdsproces] Respekterer følgende faggrupper din rolle i arbejdet med [central arbejdsproces]? Svarkategorier varierer fra spørgsmål til spørgsmål 8 Oversættelse v. Cand.Polyt Ph.d. stud. Sanne Lundstrøm

9 'KULTUREL' OVERSÆTTELSE RELATIONEL KOORDINERING Hvor ofte taler eller skriver dine kolleger med dig om [arbejdet med borgerne]? Taler eller skriver dine kolleger med dig på de tidspunkter, hvor der er behov for det? Taler eller skriver dine kollegermed dig på en måde, der er præcis og til at forstå? Når der opstår problemer i arbejdet, samarbejder dine kollegerså med dig om at løse problemet eller skyder de skylden på andre? Deler kolleger i hver af disse grupperdine mål [i arbejdet med borgerne]? Hvor meget ved kolleger i hver af disse grupper om [dit arbejde med borgerne]? Respekterer kolleger i hver af disse grupper din rolle [i arbejdet med borgerne]? Svarkategorier varierer fra spørgsmål til spørgsmål 9 Oversættelse v. ReKoHveR

10 SCORING AF SPØRGSMÅL Delerkolleger i hver af disse grupper dine måli arbejdet med borgerne? (Sæt ét kryds i hver linje) Slet Lidt Til dels Meget Fuldt ud ikke SOSU-medarbejderne x Sygeplejerskerne x Terapeuterne x Visitatorerne x Lederne af hjemmeplejegrupperne x Point Point delt viden: ( )/5= 70 10

11 SPØRGESKEMAUNDERSØGELSEN - SVARPROCENTER 655 ud af 829 udsendte skemaer blev besvaret Samlet svarprocent = 79 (66-88) Papirudsendte spørgeskemaer= 86 (76-94) Elektronisk udsendte = 67 (57-76) Svarfrekvens for alle kommuner Arbejdsfunktion Besvaret N % SOSU ,9% Sygeplejerske 91 58,7% Terapeut 33 80,5% Visitator 49 87,5% Leder 43 79,6% Total ,0% 11

12 Relationel koordinering og funktionsgruppernes udfordringer Terapeuter 85 SOSUmedarbejdere Sygeplejersker Borger Visitatorer Grupper/team ledere 80

13 Organisering i fælles teams afspejles i den relationelle koordinering én kommune SOSUmedarbejdere Terapeuter Sygeplejersker Borger Visitatorer Gruppe/team ledere 91

14 SPECIFIKKE OMRÅDER Stor udfordring i hjemmeplejen med IT-kommunikation (PDA, PC, Software systemer til indberetninger, handleplaner, journalisering, køreplaner) Får vi de informationer, vi har brug for, når vi har brug for dem? Taler eller skriver dine kolleger med dig på de tidspunkter, hvor der er behov for det? 14

15 Rettidighed (RC-score) mellem funktionsgrupper SOSUmedarbejdere Terapeuter Sygeplejersker Borger Visitatorer Gruppe/team ledere 80

16 Rettidighed (RC-score) mellem funktionsgrupper SOSUmedarbejdere Terapeuter Sygeplejersker Borger Visitatorer Gruppe/team ledere 80

17 Rettidighed (RC-score) mellem funktionsgrupper SOSUmedarbejdere Terapeuter Sygeplejersker Borger Visitatorer Gruppe/team ledere 80

18 Rettidighed (RC-score) mellem funktionsgrupper SOSUmedarbejdere Terapeuter Sygeplejersker Borger Visitatorer Gruppe/team ledere 80

19 Gennemsnitlig relationel koordinering for SoSu-medarbejdere i hvert team ift øvrige grupper og gennemsnitlig involvering på arbejdspladsen

20 Gennemsnitlig relationel koordinering mellem SoSu-medarbejdere indbyrdesi hvert team og gennemsnitlig involvering på arbejdspladsen

21 Relationel koordinering og kvalitet i arbejdet data fra 5 kommuner SOSU 79,5 71,3 68,6 66,1 58,3 Sygeplejerske 80,5 68,8 73,6 68,9 92,5 Øget kvalitet i arbejdet pga. hverdagsrehabilitering Terapeut 80,0 72,8 65,6 63,1 I meget høj grad I høj grad Visitator Leder 73,6 73,5 69,4 78,0 81,6 75,7 73,6 70,0 77,0 Delvist I ringe grad I meget ringe grad Total 80,2 72,3 69,1 69,5 65, Gennemsnitlig score på relationel kordinering 21

22 Relationel koordinering og kvalitet i arbejdet data fra 5 kommuner SOSU 79,5 71,3 68,6 66,1 58,3 Sygeplejerske 80,5 68,8 73,6 68,9 92,5 Øget kvalitet i arbejdet pga. hverdagsrehabilitering Terapeut 80,0 72,8 65,6 63,1 I meget høj grad I høj grad Visitator Leder 73,6 73,5 69,4 78,0 81,6 75,7 73,6 70,0 77,0 Delvist I ringe grad I meget ringe grad Total 80,2 72,3 69,1 69,5 65, Gennemsnitlig score på relationel kordinering 22

23 DISKUSSION Hvad kan vi, og hvad kan vi ikke bruge spørgeskemamålinger af Relationel Koordinering til i vores organisation? 23

24 Kvalitativ afdækning og arbejde med RK AM2013 Inger-Marie Wiegman

25 TRIN I PROCESSEN 1 Kerneopgaven/det fælles mål vælges /formuleres og placeres i midten Kan være givet eller fastlagt på forhånd Kan være overordnet eller mere specifikt Relevante samarbejdspartnere (faggrupper/funktioner/enheder) skrives op Fx med Post-it-sedler omkring opgaven/målet Kan være givne eller udvalgt på forhånd De relationer, der skal arbejdes med, vælges Grupperne/funktionerne skrives ind i stjernediagram Der dannes grupper, så de enkelte funktioner er samlet 25

26 TRIN I PROCESSEN 2 De enkelte grupper/funktioner vurderer kvaliteten af deres samarbejdsrelationer De vigtigste samarbejdsrelationer tegnes med tusch Relationerne markeres med grønne, gule og røde Post-it-sedler (ud fra graden af fælles mål, fælles sprog og delt viden samt gensidig respekt) Kvaliteten af kommunikationen vurderes (ud fra hyppighed, timing/rettidighed, præcision/forståelighed, problemløsende/fingerpegende) Eksempler til at lære af og forbedringsmuligheder skrives på Post-it-sedlerne Forbedring af relationer Gruppen/funktionen vælger 1-2 relationer, som ønskes forbedret og skriver balkort Dialoggrupper sammensættes ud fra balkortene og får tid til dialog og aftaler evt. fortsættelse (Alle er forpligtede til at stille op både til egne og til andres ønsker til dialog) Det aftales, hvordan dialog med ikke tilstedeværende kan sættes i stand 26

27 ERFARINGER MED BRUGEN AMO i stor transportvirksomhed I alt ca. 100 ledere og AMR fra ca. 15 funktioner/afdelinger Konkrete problemer (irritationer, undren, uhensigtsmæssigheder) blev løst Aftaler om fortsat dialog blev indgået Oplevelsen af gensidig respekt blev styrket Tværfaglig ledergruppe i rehabiliteringsinstitution Udvidet ledergruppe på ca. 50 Konkrete problemer blev løst og aftaler blev indgået Dialog mellem funktion og centerledelsen blev påbegyndt og aftalt videreført Tværfaglig medarbejdergruppe i distriktspsykiatriafsnit Medarbejdergruppe på ca. 15 (5 faggrupper) og afsnitsledelse Intern dialog styrket specielt mellem læger og sygeplejersker om bl.a. medicin Dialog med eksterne samarbejdspartnere (kommune og sengeafsnit) aftalt Ledere og medarbejdere på tværs af ReKoHveR-kommuner Anskueliggjorde kompleksiteten 27