1 Århus Zontaklubs Historie 1980-2014 NAVN: Århus Zontaklub, nr. 964 under distrikt 13, Area I Zonta International. STIFTELSESÅR: 23. december 1980. CHARTERFEST 14. november 1981. Initiativtagere til og medstiftere af Århus Zontaklub 14. november 1981: Forreste række fra venstre: Gunhild Jakobsgaard, Ulla Knappe, Hanne Friis Olesen, Lillian Enggaard, Inger Exner, Susi Hoeck, Birthe Jastrup, Karin Munk, Mihalyka Telmanyi. Bagerste række fra venstre: Else Jensen, Tove (Kvanbo) Bisgaard, Lida Hulgaard, Agnete Dal Thomsen, Lis Torp, Ellen Flindt, Grethe Honnens de Lichtenberg, Tonna Madsen, Benthe Skov, Karen Vibeke Helm-Petersen, Lily Brandt, Liselotte Plesner, Marie Kjeldsen, Helle Stisen.
2
3
4 Organisation af Århus Zontaklub: I efteråret 1973 blev jeg opfordret til et medlemskab af Aalborg Zontaklub. Jeg tog med glæde imod tilbuddet, og blev optaget ved en højtidelig og festlig ceremoni den 22. november 1973. På det tidspunkt var jeg afdelingsbestyrer for en afdeling af Provinsbanken, og havde hørt om Zonta gennem en af bankens direktører, Dagny Rudkøbing, der var udpeget til Governor for Distrikt XIII i perioden 1972-1974, men desværre afgik ved døden i 1971. I 1974 flyttede jeg til Aarhus, hvor jeg fortsatte mit arbejde i Provinsbanken, og forblev medlem af Aalborg Zontaklub. Der var stadig kun 2 Zontaklubber i Danmark, København I og Aalborg. I 1977 deltog jeg i et Distriktsseminar i Oslo for Organisation af nye Klubber, hvorefter jeg aktivt deltog i organisationen af bl.a. Randers, Odense og Vejle og Aarhus, først som vice AD og som AD i perioden 1978-82. Det var nærliggende at organisere en klub i Aarhus. Vi var nøje planlagt gennem mange år og udsprunget af en alliance mellem Aalborg Zontaklub og København I, hvilke 2 klubber tidligere havde forsøgt etableret en klub i Aarhus. Vi havde nogle utrættelige supportere under organisationsprocessen, bl.a. Karen Margrethe Ahlmann- Ohlsen og Karen Dreyer fra København og Karen Dam Johansen og Vibeke Just fra Aalborg. Ja hele Aalborg klubben, hvor jeg var medlem indtil Århus Zontaklub blev stiftet. Jeg vil specielt nævne Direktør Fanny Nielsen og Billedhugger Helen Schou som faddere til vor klub. De har begge været meget livsduelige Zontians, der har været vidner til og interesseret i vort Zontaliv. Århus Zontaklub blev chartret med 25 medlemmer, og den første bestyrelse var: Formand: Inger Exner, arkitekt m.a.a., Inger og Johannes Exners Tegnestue Næstformand: Sussi Hoeck, fuldmægtig, Århus Turistforening Sekretær: Ulla Knappe, personalechef, Magasin du Nord Kasserer: Tonna Madsen, statsaut. revisor, Revisionsfirmaet Langkilde Larsen Uden portefølje: Liselotte Plesner, biofysiker, dr. med. Aarhus Universitet April 2014 Hanne Friis Olesen AD 1980-82 Klubformand 1989-90
5
6 ZONTA ER EN VERDENSOMSPÆNDENDE UPLOLITISK KONTAKT- OG SERVICEORGANISATION FOR KVINDER. FORMÅL: At styrke den juridiske, politiske, økonomiske, uddannelses-, sundheds- og arbejdsmæssige status for kvinder, at skabe forbindelse mellem kvinder fra forskellige erhverv, at øge kontakten mellem kvinder fra alle nationer indenfor Zonta. VEDTÆGTER: Senest reviderede og godkendte vedtægter af 14. september 2009. REKRUTERING AF MEDLEMMER: Kvinder med selvstændig virksomhed eller i stillinger med eget ansvarsområde såvel inden for den privat som offentlige sektor. MØDEAKTIVITETER: Hver 2. mandag i månederne sept. juni. Der arrangeres foredrag, virksomhedsbesøg, museumsbesøg m.v. BESTYRELSE: Klubbens ledelse består af mindst 5 medlemmer og vælges for 2 år ad gangen. Bestyrelsesformænd: 1980/81, 1981/82, 1982/83 Inger Exner 1983/84, 1984/85 Marie Kjeldsen 1985/86, 1986/87, 1987/88 Birthe Jastrup 1988/89 Tove Bisgaard 1989/90, 1990/91 Hanne Friis Olesen 1991/92, 1992/93 Lida Hulgaard 1993/94, 1994/95 Ursula Friedrich 1995/96, 1996/97 Susanne Keiding 1997/98, 1998/99 Elsa Holmer 1999/2000, 2000/01 Ida Dahl 2001/02 Lis Senger 2002/03 Eva Andersen 2003/04 Grethe Petersen 2004/05, 2005/06 Grith Thagaard Loft
7 2006/07 Hanne Teglhus 2007/08, 2008/09, 2009/10, 2010/11, 2011/12 Birthe Jastrup 2012/2013, 2013/2014 Gitta Hansen 2014/2015 Anne Estrup bistået af Shideh Pour Zahed UDVALG: Nedsættes af Bestyrelsen: Stående udvalg er Aktivitetsudvalg, Medlemsudvalg, 8. marts Udvalg, Valgudvalg, Klubbog- og Websideudvalg. REGNSKABSÅR: 1/6 31/5. KONTINGENT:(2014): kr. 1400 + service til Rosenprojektet kr. 100. ARKIVER: Klubbens arkiver er indtil 2007 ufuldstændige/mangelfulde, og det er derfor ikke megen dokumentation til brug for klubbens historie. DONATIONER/STØTTE: Unicef Columbia Urban Slum Amelia Earhart Fund Napoli Projekt Pattaya, Hittebørn hjem Sri Lanka Weel Water Nye klubber Russerprojekt (2) Mødrehjælpen Unifem Huset i USA Marion de Forest Fund USA FN`s Udviklingsfond Skt. Pedersborg
8 Vilnius Kvinde til kvinde Litauen fællesprojekt Vold mod kvinder Education girls South Africa International Spejderforbund Noal Indien Z1 projekter Børnehjem I Indien Kvindehøjskolen, Grønland Kvindehuset, Aarhus Kvindehandel Reden Rosenprojektet Voldtægtsgruppen Jubilæums cykelprojekt Drivhusprojekt for kvinder i det nordøstlige Indien. 8. marts: Aktiviteter på Kvindemuseet 8. marts: Sct. Paul Kirke, Aarhus: Velgørenhedskoncert til fordel for flygtningelejren NIZIP på grænsen mellem Tyrkiet/Syrien WAWCAS, Nepal (Woman at work Children at School) Støtte til Zonta Internationale aktiviteter Der er ydet kr. 406.800 til donationer. SÆRLIGE AKTIVITETER/ENGAGEMENTER: Flygningeprojektet 1995: Det blev aftalt med Dansk Flygtningehjælp, at man ville finde flygtninge, der professionelt matchede klubbens medlemmer, og så skulle man over en tre måneders periode etablere og holde kontakt. (Se Liselotte Plesners tale ved jubilæet 2005.) Russerprojekterne og Litauenprojektet: Zontamedlemmer har ydet bidrag i form af ophold og forplejning. (Se indlæg Liselotte Plesner, Lida Hulgaard og Tonna Madsen).
9 Kvindehuset (Et mødested for alle kvinder i Aarhus. Det er et sted, hvor kvinder uanset kulturel baggrund, religion og alder kan udfolde sig): Zontas engagement i Kvindehuset (oprettet i 2007), herunder 6 zontaer med ugentlig lektiehjælp samt Liselotte Plesners arbejde i Kvindehusets bestyrelse. Allerede i 2005 havde Liselotte opgjort sit timeforbrug til 300-400 timer i det forberedende arbejde til oprettelse af Kvindehuset, også andre zontaer var engageret i denne proces. Et skønnet timetal på 3.000 er nok, hvad man fra Zonta har brugt i dette projekt. Projektet er fortsat i gang. Zonta 96: Århus Zonta var initiativtager (Susanne Keiding) til oprettelse af en ny zontaklub i Aarhus: Zonta 96. 8. marts 2014 Kvindernes Internationale Kampdag blev i 2014, i samarbejde med Zoroptimisterne, markeret med en koncert i Sct. Pauls Kirke, Aarhus til fordel for flygtningelejren NIZIP på grænsen mellem Tyrkiet/Syrien. Koncerten var en rigtig dejlig oplevelse og ca. 200 mennesker valgte at bruge muligheden og støtte formålet. Samarbejdet med Soroptimisterne har været både lærerigt og inspirerende og 8. marts udvalget har sørget for at markere Zonta på landkortet som organisation i Aarhus.
ÅRHUS ZONTAKLUB FEJREDE SIT 25 ÅRS JUBILÆUM FRA DEN 31. MARTS TIL DEN 2. APRIL 2006. 10
11 Festlighederne startede med en flot anlagt jubilæumsfest fredag den 31. marts i Restaurant Queens Garden på Hotel Royal i Aarhus. Det blev en rigtig dejlig aften med masser af taler, underholdende indslag og ikke mindst god mad og drikke.
12 I festlighederne deltog mange medlemmer fra danske Zonta klubber og der var besøg af Distriktsstyrelsen fra Distrikt 13, der tog den lange vej til Aarhus for at fejre begivenheden sammen med klubben. Hotel Royal og restaurant Queens Garden dannede en fin ramme om festen. Som en lille hilsen fra Århus Zontaklubs integrationsprojekt underholdte en sød dansetrup med børn fra forskellige nationaliteter med deres flotte dans. Lørdag den 1. april var der mulighed for et rundvisning I Aarhus Domkirke, Derefter besøg på kunstmuseet ARos, hvor Århus Zontaklub medlemmer stod for rundvisning og oplæg. Dagens kulturelle program sluttede på Aarhus Bymuseum med fremvisning af den nye udvidelse, der var tegnet af Exners tegnestue. Jubilæumsfestlighederne sluttede søndag med kulturkanon I Aarhus, hvor Århus Zontaklubs medlemmer fremviste flere af byens seværdigheder for gæsterne.
. 13
14
15 JUBILÆUM I 2006 ZONTA ÅRHUS FØRSTE 25 ÅR, ET RIDS OVER AKTIVITETER. (Tale: Liselotte Plesner) Først en beretning berette om vores charterfest som jeg (Liselotte) oplevede den. Vi holdt den i Varnapalæets prægtige middagssal, og vi havde i detaljer planlagt en menu bestående af 5 små elegante retter før desserten samt smagfulde og kulturelle indlæg mellem hver af disse. Og, det her er vigtigt: Først når alle vore planlagte herligheder var serveret og nydt, ville der blive åbnet for gæsternes taler og hilsener. Vi havde været så enige om og glade for denne koreografi, - og det kom ganske bag på os, at den faldt fuldstændig fra hinanden. Jeg ved ikke, om tjenerne var enormt sløve, måske burde vi have forudset det, men programmet afvikledes i hvert fald i yderst adstadigt tempo, og det var langt fra afspillet hen ad midnat, hvor der udbrød en sand oprørsstemning blandt vore gæster, som endnu ikke var kommet til orde med alle deres velforberedte taler, - deres talrige hilsener og gaveoverrækkelser. Jeg var toastmaster og har endnu mareridt, hvor jeg badet i sved genoplever situationen mellem på den ene side køen af vrede kvinder, der krævede at komme til orde, og på den anden side kammermusikerne, der netop var stillet op for at afvikle endnu et af vore omhyggeligt udvalgte indslag. Det var ikke noget triumftog, - ingen stormende succes, og den efterfølgende pressedækningen af vores charterceremoni var nærmest vrængende: Ny klub for de særligt udvalgte etc. etc. Jeg mindedes med mismod de mange rigt illustrerede udklip, jeg havde set hos min svigermor om zontas strålende fester i fordums dameblade, - med fotos af kongelige stjerner, der morede sig med zontaer og samfundets øvrige fremtrædende skikkelser. Min svigermor var medlem af zonta 1 i Kbh., landets første klub. Men det her var 1981, og pressen var revolutionært venstresnoet, - det var kulturlivet i det hele taget, - således også Charterfestens hovedtaler, forfatteren Leif Hjernø, som vi havde betalt i dyre domme for et åndfuldt causeri, han blev ganske få uger senere anholdt og anklaget for utilbørlig omgang med nogle østlandes efterretningstjenester. Vi blev meget overraskede og prøvede om vi kunne huske noget af det han havde sagt ved middagen. Det kunne vi ikke, - og hvis der havde været tale om revolutionære eller skjulte budskaber, så havde vi ikke forstået dem. Om 1981 skrev Rifbjerg: med en kvart million arbejdsløse og et underskud på betalingsbalancen, der i milliarder nærmer sig det astronomiske kan man næppe karakterisere 1981 som et godt år. Nu er Rifbjerg jo sjældent i rose humør, - men det er rigtigt, at diskontoen havde været omkring de 13%, - danskerne måtte holde op med at låne og forbruge, - vi skulle igennem det årti, som blev kaldt fattigfirserne. Det afsluttedes med Jerntæppets fald, - en begivenhed, der udløste megen og tiltrængt eufori. Som majestæten udtrykte det i sin nytårstale: Det er som at modtage i familien et skattet medlem, som man i årevis har savnet. Vi havde et medlem af vores klub, - som var maler og del af en kunstnerdelegation, der besøgte Leningrad i slutningen af 89. Her udvalgte de danske kunstnere ti lokale, som man inviterede til Århus med henblik på at arrangere en udstilling. Vores klub stillede sig til rådighed og tilbød indkvartering og forplejning, - men vanskelighederne var mange, - og da delegationen omsider dukkede op i februar 90, omfattede den kun tre kunstnere, resten var af meget ubestemmelig aftapning, - tilforordnede. Deres rette identitet blev ikke opklaret, men vi havde faktisk nogle festlige dage med dem. Siden gjorde vi forskellige mislykkede forsøg på at få kontakt med nogle kvindeklubber i det, der endnu var Sovjet. Én af dem foreslog et samarbejde om en sælsom form for håndarbejde. Hos ingen var det muligt at spore nogen form for samfundsengagement. Men så overtalte vi Zontas landsmøde til at bakke os op, så vi kunne invitere to sovjetiske kvinder til Danmark i januar 91. Den ene, en forsker, hvis videnskabelige kvaliteter var kendt herhjemme, hvorfor hun blev inviteret til
16 at blive og arbejde her i DK, - på biofysisk institut, - nobelprismodtagerinstituttet, - skal vi hilse på min tidligere kollega, Natasha Fedosova. Den anden var Jelena, en journalist, som vi var kommet i forbindelse med efter henvendelse til Samuel Rachlin, der på det tidspunkt var korrespondent i Moskva. Jelenas mand, Anatoly Pankov, havde startet en uafhængig avis i Moskva, Kuranty, og sammen med Køge zonta klub kunne vi senere på året arrangere et studieophold for ham og Jelena i Danmark. Det var indlysende for os, at pressen, den fjerde statsmagt, var altafgørende i den omstillingsproces, der skulle finde sted i Østeuropa, og vi aftalte et samarbejde med redaktøren om at få et hold unge journalister til Danmark. Vi ansøgte Demokratifonden og fik 117.000 kr. til projektet. Der blev udskrevet en konkurrence i Kuranty blandt unge journalister hvor de ti bedste bidragydere skulle belønnes med en måneds studieophold i Dk. Der var igen mange vanskeligheder, - én af dem var, at ingen rigtig bed på den med konkurrencen, - man var simpelthen overbevist om, at den var et skalkeskjul for at sende et hold venner eller forbindelser, - sådan som det altid havde været. Men i foråret 92 ankom der 10 (på en eller anden måde) udvalgte journalister, som først blev kørt til Krabbesholm, der på det tidspunkt var forbeholdt elever, som ville uddanne sig inden for journalistik. Den følgende uge besøgte de Journalisthøjskolen i Aarhus, og de sidste uger var de udstationeret på redaktioner og nyhedskanaler efter ønske ud over landet. Det var et stort arrangement, - der var mange zontahjem inddraget over hele landet, - og der var mange meget forskelligartede oplevelser med de unge mennesker. Nogle af os fik det indtryk, at det nok stadig i mindre grad var samfundsengagement, der prægede borgeren i det tidligere sovjet. Men der kom et andet vigtigt emne op i løbet af halvfemserne, - nemlig indvandringen og det faktum, at Dk måske ikke ligefrem havde alle de bedste løsninger på vore ny medborgeres problemer. Det begyndte at nage mange mennesker, og vi fandt på at henvende os til Dansk Flygtningehjælp, som endnu på det tidspunkt, - i 1995, - stod for integrationsprocessen. Det blev aftalt, at der skulle findes flygtninge eller flygtningefamilier, der professionelt matchede klubbens forskellige medlemmer, og så skulle man over en tre måneders periode etablere og holde kontakt med henblik på gensidig gavn og udbytte. I min familie var vi så heldige, at vores kontakt blev Aram og Peruza med deres børn, Kado og Kali. Det er blevet til et venskab, der betyder meget for Igor og mig, - skal vi hilse på Peruza. Vores sidste projekt, som løb gennem hele 2005, og optager stadig en del af os. Det drejer sig igen om integration, - problemerne er vokset, snarere end formindsket i årene siden 95, - og denne gang har vi ikke så meget inviteret indvandrerne hjem, men i stedet forsøgt at møde dem i deres egne omgivelser og deltage i det græsrodsarbejde, som de selv har sat i gang hvor de bor. Det er blevet til mange zontatimer i Gellerup eller Vestbyen, - 3-400 timer fandt jeg ud af, da jeg skulle udfærdige en rapport for nylig. Og her synes jeg godt, jeg kan sige, at vi har haft udelt glæde af projektet, - hvor vi har mødt så mange kloge, stærke, vidende og muntre kvinder af meget forskellig nationalitet. Allersidst vil jeg nævne ordet Hattedame. For som en Zonta sagde på et tidspunkt: Jamen, det er jo det, vi er, og så kan vi ligeså godt sige det selv. Og, - ja, - det her var måske mest en rapport fra hattedamerne. Men det er jo også en del af zonta livet, og jeg synes, at vi skal skåle på, at det oftest er spændende, - dertil livsbekræftende, sjovt og ligefrem glædeligt at være med.
17 ZONTA- LIV: Lida Hulgaard, februar 2014 Jeg har været medlem af Århus Zontaklub siden klubbens start i 1980 og har også et par år været klubbens formand. Det har altid betaget mig, hvor stærke kvinder kan være, når de holder sammen. Zonta er en behagelig modvægt til mit liv i en mandeverden, som advokatverdenen i nogen grad stadig er. Samværet med kvinder, der kommer fra forskellige steder i vores samfund, er med til at udvide min horisont ud over mit eget fag, og med til at begrænse den miljøskade, som vi alle præges af, hvis vi kun omgiver os med fagfæller og folk, der tænker som os. Stort set hvert eneste møde er interessant, fordi klubbens medlemmer og arrangementer spænder over stort og småt inden for snart sagt alle dele af livets forhold. Samværet med de andre dygtige og engagerede kvinder er altid inspirerende og lærerigt. Jeg vil gerne fortælle om 2 oplevelser, som siger noget om Zontas rækkevidde, og som har betydet meget for mig personligt. EN UGE I PARIS: I 1987 inviterede en af Zontaklubberne i Paris klubmedlemmerne i flere europæiske lande til ophold i en uge i Paris. Vi blev afhentet i lufthavnen af et Zonta-medlem. Hun boede i La Defense, den nye bydel med von Spreckelsens triumfbue, i et ovalt højhus. Ydervæggene i den pragtfulde lejlighed med den vide udsigt til alle sider rundede graciøst hele vejen rundt. Der boede hun med sin mand, der var revisor og ikke talte andet end fransk, så jeg fik lejlighed til at afprøve mine nyoppudsede sprogkundskaber i en faglig drøftelse om skatteforhold mv., da hans hustru dampede af til afhentning af den næste gæst i rækken. Indkvarteringen var arrangeret på et nordafrikansk studenterkollegium, som blev brugt til udlejning i sommerperioden. Ikke alle gæster var tilfredse med komforten her, og slet ikke med de arabiske toiletter, så nogle flyttede på hotel. Ikke jeg jeg skulle jo have det hele med, også det fremmedartede. Og så var der lagt et enestående og omfattende program: For eksempel besøgte vi 3 forskellige lokale kunstnere (en glaskunster, en kunstner der maler i trompe d oeil stil og en keramiker, der laver store runde kugler), så deres værker og hørte dem fortælle om deres kunst og ideer. Vi var på Louvre til deres udstilling om 1600-tallets franske malere, behørigt introduceret af en kyndig guide. Det er en af de mest interessante kunstoplevelser, som jeg har haft. Samme zontanian stod for en tur i teatret til Molieres Den indbildte Syge med tilhørende indledning til forståelsen af teaterstykket. Hun formelig opførte forestillingen for os på forhånd, og det var nødvendigt, for der slog mit franske ikke til. Vi var i private hjem hos flere af de lokale medlemmer med hygge og bespisning. Der var deltagere fra flere lande. Jeg var eneste dansker, der var en dame fra Sverige og en fra Oxford i England, men ellers var deltagerne fra de centraleuropæiske lande. Det var ikke alle, jeg havde kontakt med. Og desværre blev kontakten ikke holdt ved lige, det kan godt ærgre mig i dag, at jeg ikke var mere aktiv dengang. Den dag i dag er jeg dybt taknemlig over for Paris Zonta 1 og deres gæstfrihed.
18 MURENS FALD: I november 1989 løb berlinerne muren mellem øst og vest overende i konsekvens af sovjetblokkens igangværende sammenbrud. Jeltsin blev i 1991 valgt til præsident i Rusland, og sovjettiden og dermed den kolde krig var endeligt forbi. I Danmark oprettede staten Demokratifonden, hvis formål var at fremme den demokratiske udvikling i Østeuropa. Zonta Århus fik godkendt en ansøgning om ca. 120.000 kr. fra denne fond til betaling af rejseudgifter for 10 unge russiske journalister, og med denne bevilling i ryggen kunne vi tage fat på et af de mest interessante projekter, som klubben har deltaget i. Lise Lotte Plesner, der var forsker på biofysisk institut på Århus Universitet, havde fra sit fag og fra instituttet kontakt med forskere i Østeuropa. En af disse bragte hende i kontakt med en ny russisk avis, og i denne avis blev udskrevet en konkurrence, som unge journalister kunne deltage i. Deres indlæg blev vurderet, og præmien var dette ophold på 4 uger i Danmark. Betingelserne var, at der skulle være 5 af hvert køn (det blev dog kun til 4 kvinder), at de beherskede engelsk på et rimeligt niveau, og at der ikke måtte komme kommissærer med, dvs. personer, hvis opgave det var at tage sig af alt det administrative. Så da jeg i vores minibus afhentede 10 forknytte russere i Kastrup Lufthavn en sommerdag i 1991, kendte de ikke hinanden. De blev straks kørt til morgenmad i en patricierlejlighed ved havnefronten i København, hvor den gæstfrie vært var en ven af lokale zontanians. Her beskrev nogle af russerne deres overvejelser om denne konkurrence således, at da de ikke havde nogen personlige forbindelser til den pågældende avis, havde de jo ingen chancer for at vinde. But it was an honest contest!, som en af dem forbavset sagde. Minibussen kørte videre til Skive, hvor russerne blev indlogeret på højskolen Krabbesholm til en uges introduktion til det danske samfund. En af russerne fik øje på et fad med frugt. Hun tog bananklasen og gik rundt og gav hver en banan! Hvilken overdådig luksus. Ethvert fad blev tømt, alt blev spist, fordi de var sultne. Derefter blev russerne fordelt med en eller 2 i forskellige private zonta-hjem i Århus. En uge gik med forskellige arrangementer. Russerne kunne stort set vælge, hvad de gerne ville se, det kunne arrangeres via et eller andet zonta-medlem i Århus eller andre steder. Der var i det danske samfund total imødekommenhed over for de russiske gæster, så alle døre lukkede sig op. Jeg husker, at de besøgte LEGO (og fik en kasse klodser med hjem endnu en luksus). Der var også besøg i Horsens Statsfængsel, hvorfra vi fik følgende beskrivelse: Det er jo som et rekonvalescenthjem for afdankede officerer i den russiske hær, dog har de (officererne altså) ikke 8 kanaler på fjernsynet. De var meget optaget af vores åbenhed over for homoseksuelle. Derfor blev de efter eget ønske inviteret til gayklubben i Jægergårdsgade. Da vores kære vært fra København inviterede nogle af dem på en tur med overnatning til Skagen, og jeg forinden måtte orientere dem om, at han var på det forkerte hold, slog en af dem helt bak. De 2 andre accepterede invitationen og havde vist en glimrende tur. En af vores 2 gæster var aktiv fodboldspiller, målmand, og en stor beundrer af AGFs målmand, Troels Rasmussen, der også havde spillet på det danske landshold i Moskva. Han ville derfor gerne besøge AGF. Det blev til, at han fik lejlighed til at træne med på holdet. Han fik foræret målmandshandsker og en fodboldtrøje, som havde været brugt af Troels Rasmussen, med hans autograf. Og så oplevede de jo danske hjem. I vores familie er det mændene, der står for madlavningen. Så da jeg en dag, hvor min mand var ude og spille golf, var i gang med at forberede aftensmaden lød følgende salut: Oh, your husband has his day off.
19 Dette med kønsrollerne var især et problem for kvinderne. Den ene havde en kæreste, som forventede, at hun skulle blive hjemmets husmor. Rent faktisk kunne hun ikke lave mad og udtalte, at hun hadede og foragtede husarbejde. På mit uskyldige spørgsmål om, hvordan hun klarede det, var svaret: I pretend. Den følgende uge var der tilrettelagt undervisning på Danmarks Journalisthøjskole i Århus, og den sidste uge blev russerne spredt ud på forskellige medier, også i Odense og København, igen med privat indkvartering hos lokale zontanians. Flere af de russiske aviser og blade havde i den følgende tid artikler og fotos fra Danmark i hidtil uset omfang. Denne gang slap vi ikke forbindelsen. Året efter i 1992 var jeg sammen med en søn og svigerdatter inviteret til Moskva på privat ophold hos den ene af vores gæster, Petja Cherjomuskin. Vi fik stillet hans forældres lejlighed til rådighed og havde en helt fantastisk tur. Petja har senere besøgt os mange gange i Århus, også med sin far og med sin kæreste. Han har desuden været på et studieophold på Journalisthøjskolen i Århus, delvis finansieret af en dansk sponsor.
20 ZONTA-LIV: Tonna Madsen, februar 2014 Jeg Tonna Madsen er chartermedlem i klubben, klubben startede december 1980. Mit arbejdsliv har hele tiden været revision altså kun noget med tal og økonomi. Det har derfor været rart at kunne deltage i et månedligt møde, hvor der var mange forskellige rigtig dygtige, kreativ, initiativrige med meget mere samt gode emner på banen herunder besøg forskellige steder. Der har gennem tiden også været mange spændende og kreative medlemmer, der har kunnet berige en så alt ikke drejer sig om økonomi. Jeg var klubbens kasserer fra 1980 til 1998, hvor jeg overgik til at være klubbens revisor. Dog har der været afbrydelser de år, hvor jeg sad i bestyrelsen. Jeg fattede interesse for samværet på landsplan og deltog ofte i landsmøder, der afholdes hvert år. De klubber der står for landsmøderne har ofte lagt et stort arbejde i, at der ud over selve landsmødet er udflugter, foredrag, fest det er underholdende og givende. Som følge af mit erhverv blev jeg opfordret til at blive landskasserer, som jeg var så vidt jeg husker var fra 1993-2002. Jeg var kasserer under flere forskellige AD er bl. a. Maria José Landeira Østergård. Jeg har ligeledes været til charterfester for nye klubber i Danmark f.eks Sydhavsøerne, Thy, Herning, Silkeborg, Århus 96 mv. Jeg har også deltaget i flere distriktsmøder, der afholdes i ulige år og stedet skifter mellem de nordiske lande samt Litauen nemlig Island Norge og Danmark. Jeg har således været til møde i Oslo, Trondheim, Stavanger, Hillerød, Reykjavik m.v Maria José Landeira Østergård stillede i 2001 på distriktsmødet i Akureyri Isl op til governor for distriktet. Hun havde spurgt mig om jeg ikke ville stille op som distriktskasserer, da vi nu havde arbejdet sammen tidligere i den danske landskasse. Hun og jeg blev valgt på mødet, og dermed brød distriktet den tradition at kassereren altid skulle være norsk. Distriktsstyret vælges i ulige år, men fungerer først efter convention i de lige år.
21 Jeg var en del af distriktsstyret 2002-2004 der var: Governor Maria José Landeira Østergård dk, Lt. Governor Ragna Karlsdóttir isl, AD Anne-Marie Kristensen dk, AD Heddy Tangen Steffensen n, Sigridur Dagbjartsdóttir isl og sekretær Elsebeth Stryhn dk..
22 Jeg blev genvalgt til kasserer igen i 2003 i København. Jeg var derfor også med i distriktsstyret 2004-2006 der var: Governor Ragna Karlsdóttir isl, Lt. Governor Heddy Tangen Steffensen n, AD Jytte Hansen dk, AD Jósefina Gisladóttir isl, AD Aslaug Astad n, AD Ramune Trakymiene lt, og sekretær Ingibjörg Kaldal isl. Jeg kom således I min tid I distriktsstyret også til at deltage i 2003 charterfest for ny klub i Norge Suma Hafnarfjòrdur, 2004 norsk landsmøde Sauda Norge 2005 islandsk landsmøde Isafjórdur isl Endelig har jeg deltaget i convention Gøteborg 2002, Hanne Friis Olesen Ursula Friedrich og jeg havde lejet en kahyt i et gammelt skib, der lå i Gøteborg havn, vi havde det utrolig hyggeligt.
23 Til sidst lidt strø tanker. Særlige oplevelser: reception hos den Islandske præsident Vigis Finbogadóttir i dennes officielle audiensbolig. Vi fik serveret drinks, personalet gik rundt med glas i meget forskellige størrelser og farver i en sammenblanding. Man kunne således tage et glas, der var campari eller måske vodka Juice eller andet farvestrålende. Der blev delt rigeligt ud, og det var i periode hvor spiritus var hyle dyrt i Island 1989. Billede af Govenor Distrikt 13 Gro Ramsten Wesenberg præsident Vigis Finbogadóttir og Zontas Internationale præsident Et besøg hjemme hos et Zontamedlem, det første år jeg var i Reykjavik var også en anderledes oplevelse. Vi kom til et helt nyt og flot hus. Indenfor var gulvene stadig beton og loftet var isolering beklædt med sølvpapir. Det fik vi at vide, det var helt normalt i Island, man kunne nemlig kun låne til de rå udvendige mure og tag, alt det indvendige måtte man købe hen ad vejen efterhånden som man fik sparet sammen. I den familie havde man fået sparet sammen til køkkenet, så måtte det andet vente. I Danmark kunne vi på det tidspunkt låne til hele husbyggeriet. Nu her i år 2014 efter verdens finanskrise, kan man føle hvordan verden var løbet løbsk. Jeg gik på pension i 2006 og stoppede med disse poster i Zonta regi. Min mand og jeg havde lagt en plan for vores pensionstilværelse, at vi skulle ud at se os omkring 2x 2 måneder om året så længe vore kræfter kan holde til det. Vi har derfor bl.a. været Island og Norge rundt og set rigtig meget, jeg har også vist min mand og selv genset nogle af de steder jeg har været på mine Zontature Zonta har givet mig mange rigtig gode oplevelser. Og jeg kan ikke undgå, at være lidt stolt over, at vi i år 2014 i Orlando får den første danske internationale præsident nemlig Maria José Landeira Østergård, som jeg jo har arbejdet sammen jfr. ovenfor.
24 ZONTA-LIV: Bente Lindgaard, 6, august 2014 Mit Zonta-medlemskab et bidrag, Medlem af Aarhus Zonta klub siden 6. januar 2010 Der dumpede pludselig en e-mail ind i min in Box i efteråret 2009. Det var en invitation til at deltage i et møde i en forening, som jeg ikke kendte og fra en afsender, som jeg heller ikke kendte. Min forundring var stor og et øjeblik tænkte jeg, om det mon var en phising-mail, altså en mail fra en person, som ville skaffe sig ulovlig adgang til min computer og mine data. Jeg overvejede derfor i næste øjeblik at skynde mig at slette den uden at give den et yderligere opmærksomhed. Men heldigvis for mig - var min nysgerrighed for stor. Hvad var det for en forening, Zonta? Hvad lavede de monstro? Hvad betød navnet Zonta? Og hvem var det som havde anbefalet mig som medlem, som jeg måtte kende, men som ikke var afsenderen af mailen? Ja, spørgsmålene var mange. Jeg meldte mig derfor til det første møde og fik nogle af de søgte svar. Og det var godt, for dels begyndte jeg at få min nysgerrighed stillet og dels var jeg blevet endnu mere nysgerrig, så jeg var nødt til at deltage i det næste møde også. Her fik jeg de sidst svar og følte mig privilegeret, for jeg blevet inviteret ind i en forening, som arbejdede for en sag jeg gerne ville støtte. At styrke kvinders status på det juridiske, politiske, økonomiske, uddannelses-, sundheds- og arbejdsmæssige felt. Det gav rigtig god mening. Samtidig var det en invitation til at deltage i et fællesskab med nye og andre fagligheder, end dem jeg ellers kendte og arbejdede med til dagligt. Og især mødte jeg nye, forskellige og spændende personligheder. Fagligheder og personligheder, som jeg sandsynligvis ikke ville have mødt og kunne lade mig inspirerer af, hvis ikke det havde været for denne invitation og mit efterfølgende Zonta medlemskab. Hertil kommer den store inspiration der ligger i at vores klubmøder stort set altid har temaer på, som jeg sandsynligvis heller ikke ville have stiftet bekendtskab med, hvis ikke det havde være for mit Zonta-medlemskab. Jeg fik samtidig et nyt netværk og et fællesskab med nogle gæve kvinder som brænder for den samme sag. Selve sagen er det fælles omdrejningspunkt for klubbens arbejde og dermed for os medlemmer med alle vores forskelligheder. Det giver rigtig god mening for mig, at vi laver arrangementer og andre tiltag, som blandt andet skal genere midler, der kan komme andre kvinder (og børn) til gavn. Kvinder som på den måde får nye muligheder, hvad enten det er som legater, som lektiehjælp, som anden økonomisk støtte eller som en vigtig stemme i disse kvinders kamp for også at blive hørt. Det giver også rigtig god mening for mig, at vi i Zonta-regi har stor mulighed for at bidrage med vores særlige kompetencer og interesser. Det bidrager på en anden måde til både min faglige og personlige udvikling, hvad en det drejer sig om bestyrelsesarbejde, arbejdet i forskellige udvalg og tilrettelæggelse af særlige arrangementer og temaaftener. Jeg har i skrivende stund være medlem af Zonta 4 ½ år. Jeg forventer at være medlem i mange år endnu og ser frem til nye oplevelser i Zonta-regi. Og ikke mindst til fortsat at bidrage til at gøre en forskel, om end den kan synes uendelig lille, når jeg tænker på alle dem, som har hjælp behov. Men mange bække små og det er også det, det for mig drejer sig om som en Zontian.