OBM4903, Brændeskov Nord, StribRøjleskov Sogn, Vends Herred Arkæologisk undersøgelse af bopladslevn fra yngre bronzealder og ældre romersk eller tidlig yngre romersk jernalder udført forud for anlægsarbejde. Af Arkæolog Charlotte Kaastrup Kolmos Arkæologisk Rapport nr. 503, 2016
Indledning..3 Udgravningens forhistorie 3 Udgravningens hovedresultater og perspektiver 5 Landskabet.6 Udgravningens data...6 Udgravningens metode..6 Dataliste...6 Litteraturliste..6 Tidstavle..7 2
Indledning Denne rapport omhandler arkæologisk undersøgelse af areal på ca. 2800 m2 beliggende op til Brændskovvej, i den østlige udkant af Strib. Ved undersøgelsen fremkom bebyggelsesspor i form af en mindre hustomt, sandsynligvis fra yngre bronzealder og en gårdsenhed i flere faser med tilhørende økonomibygninger og muligt sadeltagshegn fra ældre romersk eller tidlig yngre romersk jernalder. Undersøgelsen er udført forud for anlægsarbejde og er finansieret af bygherre. Undersøgelsen foregik fra februar marts 2011 og er udført af arkæolog Olga Sjøstrand m.fl. fra Odense Bys Museer. Udgravningens forhistorie Den arkæologiske undersøgelse er udført på grundlag af resultaterne fra den forudgående forundersøgelse, hvor der på arealet blev afdækket bebyggelsesspor i form af stolpehuller og gruber, der blev foreløbigt dateret til jernalder, eventuelt den ældre del. I området er kendt flere lokaliteter med spor af forhistorisk aktivitet. Ca. 100 meter syd for det berørte areal har Odense Bys Museer udgravet en plads der bl.a. afslørede et antal store bopladsgruber fra yngre bronzealder, samt et hus fra germansk jernalder foruden fund af keramik fra flere dele af ældre jernalder (OBM8646). Ca. 400 meter vest herfor er desuden udgravet en plads der bl.a. afslørede flere hustomer fra yngre bronzealder og kulturlag fra yngre stenalder (OBM1304). OBM4903 BOGENSE STRIB MIDDELFART BRENDERUP NØRRE AABY EJBY 3
Udgravningens hovedresultater og perspektiver Ved undersøgelsen er der muldafrømmet et felt på ca. 2800 m2. På lokaliteten blev der påvist i alt 13 konstruktioner der fordeler sig på et mindre treskibet hus, sandsynligvis fra yngre bronzealder, et treskibet jernalderhus i to faser, otte firstolpeanlæg, tolket som staklader, et muligt hegnsforløb af sadeltagstype og to mindre økonomibygninger. Ved undersøgelsen blev der udskilt to gårdsenheder en fra bronzealder og en fra romersk jernalder. Om gårdsenheden fra bronzealder kan man sige følgende. Gårdsenheden omfatter treskibet langhus K3, tolket som hovedhus og muligvis firstolpeanlæggene K1 og K2, tolket som staklader. Gårdsenheden er dateret til bronzealder på baggrund af husets typologiske træk med en bred midtskibsbredde på op til 370 cm og en lidt irregulær stolpesætning. Dateringen til bronzealder understøttes af enkelte keramikfund fra løse anlæg på pladsen. Dateringen af langhus K3 til yngre bronzealder understøttes desuden af en C14 datering. Den udskilte gårdenheden ligger på en bakketop med tilhørende skråning som falder sydover mod en markant lavning, som må have været et vådbundsområde før i tiden, og hvor der stod delvis vand også mens udgravningen foregik. Den markante placering af bosættelsen på en bakketop har måske været af særlig betydning. Måske er der tale om en markering af familiens betydning i stil med den, som vi formoder også ligger bag periodens markant placerede gravhøje. Man kan også bemærke, at der ikke blev fundet nogen brønd på bopladsen. De gruber, der kunne være brønde blev snittet med gravmaskinen og afkræftet som sådanne. Sandsynligvis har folkene på bronzealdergården benyttet til af vand fra våd- 4
området nedenfor den sydlige bakkeskråning. Anlæg OH, der ligger tæt udenfor gavlen af langhus K3 er en grube med omtrent nord syd orientering og dimensioner 190 x 112 cm. Ved snit blev der påvist to lag. Det øverste er et vandfyldt opfyldslag med fyld af brunt sand, mens det nederste lag består af et ca. 10 cm tykt lag af kompakt trækul med utrolig velbevarede trækulsstykker, der giver anlægget karakter af en slags trækulsmile. Om jernaldergårdenheden kan man sige følgende: Gårdsenheden består af et treskibet langhus i to faser (K5 og K6), kendetegnet ved markante indgangsstolper placeret ud for begge langsider, samt flere tilhørende firstolpeanlæg, staklader eller mindre økonomibygninger (K4, K7, K11, K9 og muligvis K10) og et muligt sadeltagshegn (K12). Den udskilte gårdsenhed ligger på en bakketop med tilhørende lavninger såvel mod syd som mod nord. Der er tale om markante terrænfald på flere meter. Området er generelt meget kupperet og mod syd falder terrænet mod en dyb lavning, som tidligere har været vådbundsområde og som også under udgravningen stod under vand. Heller ikke til jernaldergården blev der fundet nogen brønd, på trods af eftersøgning. Der er undersøgt 15 kogegruber spredt i feltet, både cirkulært og ovale af form. Landskabet Gårdenheden er typologisk dateret til overgangen fra ældre romersk til yngre romersk jernalder, hvilket understøttes af flere keramikfund fra løse anlæg på pladsen, der bl.a. omfatter et fragment af et fodbæger. Dateringen af gårdsenheden til ældre romersk jernalder eller overgangen til yngre romersk jernalder understøttes af flere C14 dateringer, dels fra langhuset og fra flere af de mindre økonomibygninger. Området ved Brændeskov Nord er et storkuperet morænelandskab med flere bakketoppe, skråninger og en øst-vest forløbende lavning. Terrænforholdene afspejlede sig også i muldlagets tykkelse, der varierede fra ca. 20-40 cm nær bakketoppen og gradvist mod lavningen øgedes til 1,50-2 m. 5
Udgravningens data Bygherre: Uffe Jørgensen og Gitte Rasmussen, Røjlemosevej 96, Strib. Rådgivende ingeniør: Ole Jacobsen, Jernbanevej 1, 5592 Ejby. Hovedtrækkene i den administrative sagsgang: 10. januar 2011: Kulturarvsstyrelsen godkender budget for den arkæologiske undersøgelse. 11. januar 2011: Odense Bys Museer fremsender budget om arkæologisk undersøgelse til bygherre. 18. januar 2011: Fremsendte tilbud om arkæologisk undersøgelse accepteres af bygherre. 16. februar 2011: Opstart af arkæologisk undersøgelse. 15. marts 2011. Undersøgelsesarealet frigives til fremtidigt anlægsarbejde. Udgravningens metode Ved undersøgelsen blev muldlaget afrømmet med maskine, anlæg blev ridset ind med skovl, markeret med gule pinde og indmålt med GPS. Anlæggene blev undersøgt med henblik på udskillelse af konstruktioner og gårdsenheder, tilhørende aktiviteter og dateringer. Der blev udtaget jordprøver til flotering fra et udvalg af konstruktioner, såvel langhuse som økonomibygninger, for i bedste fald at kunne påvise eventuel samtidighed mellem konstruktioner. Anlæg som under udgravningen blev vurderet af særlig interesse, blev der også udtaget prøver fra. Dataliste Lokalitetens journalnummer er OBM4903, Brændeskov Nord. Kulturstyrelsens journalnummer er 2008-7.24.02/OBM-0005 Undersøgelsen foregik i februar 2011 og blev i felten ledet af arkæolog Olga Sjøstrand, ansvarlig inspektør, Mogens Bo Henriksen. Teksten i foreliggende rapport er udarbejdet på grundlag af beretningstekst af Olga Sjøstrand, oversat til dansk og redigeret i 2016 af arkæolog Charlotte Kolmos. Oldsager og dokumentation opbevares på Odense Bys Museer Litteraturliste Ethelberg, P. et al, 2003: Det sønderjyske Landbrugshistorie. s. 148-150, 161-272. Jensen, J. 2006: Danmarks oldtid. Bronzealder 2000-500 f.kr. s. 109-124,339-358. København. Henriksen,M.B. 2005: Danske kogegruber og kogegrubefelter fra yngre bronzealder og ældre jernalder. Varia 2005, s.77-102. Oslo. 6
Tidstavle 7