De forenede nationer en kamp for freden Aldrig mere krig FN s historie Internationale organisationer FN blev dannet den 24. oktober 1945 (FN-dagen) som følge af Anden Verdenskrig. FN-pagten blev godkendt af Frankrig, USA, Kina, Sovjetunionen og Storbritannien. I 1941 mødtes Franklin D. Roosevelt (amerikansk præsident) og Winston Churchill (engelske premierminister). De diskuterede, hvordan verden skulle se ud, hvis de allierede vandt krigen. Resultatet af dette møde blev nedskrevet i et dokument. Det kaldes Atlanterhavserklæringen. I 1942 underskrev 26 lande Forenede Nationers erklæring inkl. Danmark. I 1943 mødtes repræsentanter for Sovjetunionen, Kina og Storbritannien i Moskva for at udarbejde rammerne for FN. Februar 1945 besluttede Roosevelt, Stalin og Churchill at indkalde alle lande til FN s grundlæggende konference i San Francisco. Danmark optaget som medlemnr. 50 af FN 5. juni 1945. Optagelse søgt 8. maj. Nationer der var med til at stifte FN havde været allieret under krigen knuse nazistiske diktatur. Medlemmerne af FN fra 1945 til 2005 200 150 100 50 0 FN s opbygning 1945 1955 1965 1975 1985 1995 2005 FN har seks hovedorganisationer: - Generalforsamlingen består af alle medlemslande. -Mødes en gang om året kan indkaldes ekstraordinært -Hvert land har én stemme -2/3 flertal beslutning træffet kun rådgivende. Derved ikke forpligtet til at følge beslutningerne -Ledes af generalsekretæren 2008 var det Ban-Ki-Moon fra Sydkorea - Sikkerhedsrådet består af 15 medlemmer. -Fem lande er permanente medlemmer (USA, Rusland, Kina, Frankring, Kina & Storbritannien). De har vetoret et enkelt land kan forkaste et forslag, selvom der er flertal -Øvrige ti medlemmer vælges af generalforsamlingen i periode på to år -Formålet er at sikre fred og sikkerhed i kriser Både Tyskland og Japan er økonomisk stærke nationer. Men ansvaret for Anden Verdenskrig har gjort, at de ikke er permanente medlemmer af rådet. Det var været diskuteret om FN i højere grad bør være fredsskabende og ikke blot fredsbevarende. - Det økonomiske og sociale råd (ECOSOC) har 54 medlemmer, der er valgt af generalforsamlingen.
-Hovedafdeling for FN s arbejde med økonomisk, sociale, sundhedsmæssige og kulturelle opgaver -Rådet er rådgivende for Generalforsamlingen - Den mellemfolkelige domstol (kaldes også Den Internationale Domstol) -Hører hjemme i Haag -Deres første opgave er at bilægge strid mellem medlemslandene samt rådgive. -15 dommere fra forskellige lande -FN respekterer domstolens afgørelser EX: I 1995 var der en konflikt mellem Honduras og El Salvador. Problemet var, at de to lande ikke kunne blive enige om grænsedragning til vands. Domstolen afgjorde sagen. FN-pagten - Formynderskabsrådet -Væsentligste opgave er at yde hjælp i områder, der ikke kan klare sig selv. Hjælpen skal være til selvhjælp -Hjælpen ydes i forbindelse med krig eller naturkatastrofer - Sekretariatet er FN s administration. -Ledes af generalsekretæren valgt for 5 år i Generalforsamlingen. Sikkerhedsrådet foreslår, hvem der skal vælges -Ligger i FN s hovedbygning i New York med kontorer i Genéve og Wien. FN-pagten kan sammenlignes med en grundlov. Den indeholder de rammer og regler, der er gældende for FN: - Regler for medlemskab, - Hvordan internationale stridigheder kan løses, - Afstemningsregler, - Regler for betaling til FN, - Fredsbevarelse, - Anvendelse af militære styrker. Der står, at man bør leve fredeligt sammen. Man skal have respekt for hinanden og yde hjælp til dem, der har behov. Opstår der en konflikt mellem to nationer, kan sagen indbringes for FN. FN s første prøve Israel og Palæstina-konflikten Det var deres første alvorlige prøve i 1949. FN s generalsekretær (Trygve Lie) satte alt i for at finde en varig løsning. Hun mente, at militær indblanding kunne være med til at løse problemet. Hun blev senere skuffet, da det viste sig, at vestmagterne ikke ønskede at sætte magt ind i spillet. Baggrunden Jødisk stat, Israel blev grundlagt i 1948. Det førte til krig mellem israelerne og araberne. FN grev ind og fik åbenhvile. FN udarbejdede en plan, der skulle sikre freden i området. Helt frem til 1967 var
området under FN s myndighed. Da FN trak sig ud, blussede en ny krig op. Seksdageskrigen. I 2007 var der stadig uro mellem israelerne og palæstinenserne i området. FN blander sig ikke Ungarn blev i 1956 invaderet af Sovjetunionen. Selvom det meste af verden var politisk or moralsk engageret i Ungarn krisen, valgte FN ikke at gribe ind. Under Korea-krigen i 1950 havde FN sendt tropper til Korea, men i forbindelse med Ungarn krisen var man bange for, at det skulle føre til en tredje verdenskrig. Derfor nøjedes FN med henstillinger til Sovjetunionen. FN Resolution En resolution er et dokument, der er blevet vedtaget af en international organisation fx FN. Der gives udtryk for en holdning, som organisation har i en bestemt sag. Det er alm., at en resolution fører til en iværksat kampagne, der søger at løse konflikten. Ex: Under Cuba-krisen i 1962 fremsatte USA et resolutionsforslag i Sikkerhedsrådet. FN s særorganisationer NATO FN har en lang række organisationer, der hver for sig arbejder for hjælp og udvikling. De vigtigste er UNESCO, ILO, WHO, FAO, GATT og UNICEF. North Atlantic Treaty Organisation. Oprettet 4. april 1949. Formålet er at fremme sikkerhed og stabilitet i det nordatlantiske område gennem politisk, økonomisk og militært samarbejde. Der er i dag 26 medlemslande; Danmark, Norge, Estland, Litauen, Letland, Tyskland, England, Holland, Belgien, Luxembourg, Frankrig, Spanien, Portugal, Italien, Grækenland, Tyrkiet, Polen, Tjekkiet, Ungarn, Slovakiet, Slovenien, Rumænien, Bulgarien, Canada, USA og Island. De mødes to gange om året (udenrigs- og forsvarsministrene), og møderne ledes af NATO s generalsekretær. Koldkrig og magtbalance Frygten for krig mellem øst og vest havde lige siden afslutningen på Anden Verdenskrig været fremherskende hos mange mennesker. USA og sovjetunionen stod for hvert sit politiske og samfundsmæssige system, derfor drejede uenigheden sig først og fremmest om Europas fremtid. Sovjetunionen havde lidt store tab. Der var ført krig på russisk jord, og russerne mistede 20 mio. mennesker under krigen. 50 mio. mennesker mistede livet under Anden Verdenskrig. Warszawa-pagten et modspil til NATO Den 14. maj 1955 kom der modspil til NATO.
Albanien, Bulgarien, Polen, Rumænien, Sovjetunionen, Østtyskland (DDR), Tjekkoslovakiet og Ungarn underskrev en traktat i Warszawa. Det var en venskabstraktat, men var reelt det militære modstykke til NATO. Pagten fik hurtigt opbygget et stærkt militær stærkt støttet og styret af Sovjetunionen. Spændingerne vokser Fra midten af 50 erne voksede spændingerne mellem øst og vest. - Atomvåben var blevet et vigtigt middel i trusselsbilledet. Det kom til at præge en lang række politiske beslutninger både internationalt og nationalt. I starten gik samarbejdet godt mellem DK og NATO. DK fik en del militærudstyr fra USA. - Danmark (og Norge) sagde nej til atomvåben. - Sovjetunionen var også i besiddelse af atomvåben våbenkapløbet blev stærkere. De prægede magtbalancen helt frem til 70 - og 80 erne. I 1983 opstillede NATO 571 mellemdistanceraketter i Vesteuropa. Herefter indgik USA og Sovjet* en aftale om at afskaffe denne våbentype. NATO efter den kolde krig NATO indledte herefter et samarbejde med de tidligere fjender. Derved ønskede flere øst- og centraleuropæiske lande optagelse i NATO. Rusland protesterede imod I 1997 underskrev Rusland og NATO en samarbejdsaftale. To år efter blev NATO udvidet med lande fra den gamle østblok. NATO griber ind Efter Sovjets* opløsning blev NATO nød til at sætte nye mål. NATO påtog sig nu en ny type opgaver. Dette omfattede fredsbevarelse, humanitære aktioner mv. I 1995 var det første gang, NATO greb ind i militært efter dannelsen af forsvarsalliancen. NATO og Irak Den danske deltagelse i krigen i Irak har været gentand for en del diskussion i Danmark. I 2007 blev de danske tropper trukket ud af Irak. Tanken har så været, at dansk hjælp herefter skulle være hjælp til selvhjælp. NATO s andre opgaver Efter terroraktionen 11. sep. 2001 besluttede NATO at stå sammen i bekæmpelsen af terrorismen. I 2002 indgik NATO og Rusland en aftale i Rom. Man nedsatte NATO Rusland Rådet. - Idéen var, at man i fællesskab skulle tage skrift imod bekæmpelse af bl.a. terrorisme, spredning af masseødelæggelsesvåben og narkobekæmpelse.
Nordisk råd Internationale organisationer Under Anden Verdenskrig var Danmark og Norge besat af Tyskland. Sverige var neutralt. Finland indgik en alliance med Tyskland. Det var derfor vigtigt at udvide det nordiske samarbejde efter krigen. Rådet blev oprettet i 1952. Det begyndte med et samarbejde mellem Danmark, Norge, Sverige og Island. I 1956 blev Finland optaget. I dag består rådet af fem nordiske lande samt de tre selvstyrende områder Færøerne (1970), Grønland (1984) og Åland (1970). Nordisk Råd har 87 medlemmer valgt af enkelte parlamenter. I 1971 oprettes Nordisk Ministerråd. Nordisk Råd uddeler en gang om året en litteraturpris, en musikpris og en miljø- og naturpris.