Uge 44 - Okt/Nov 2007 - Nr.14 HELDET Nyhedsbrev nr. 14 Ansvarshavende redaktør: S. Heise, Presseofficer HELDET/IRAK Forsidebillede: HELDET s opgave set fra oven. Overvågning af konvojer fra helikopteren. Denne udgave Nyt fra detachement commander s. 2 Folketingsvalg ved HELDET s. 3 Forsvarsstabschefen på besøg i Irak s. 4 Irak set fra oven s. 5 Plan for hjemtagelse af materiel s. 6 Til Kuwait med stop i Qatar s. 7 En uautoriseret statusberetning fra Basrah! s. 8 Billeder fra ugen s. 9 Spøg og skæmt - og superhelte s.10
Side 2 Nyt fra Detachement Commander Af: S. Jessen, DETCO Tiden går og vi har nu tilbragt den første måned her i Irak. Uge 44 var endnu en uge med masser af aktivitet for HELDET og en relativ rolig uge hvad angår angrebene fra de militsgrupper, der ikke finder vores tilstedeværelse her på COB en nødvendig. Denne uge har været præget af nogle sjove og mindeværdige begivenheder, der vil stå tilbage i vores hukommelse når vi engang er kommet hjem igen. Vi afholdt folketingsvalg mandag d. 29., for at tilsikre at stemmerne kan nå frem til de respektive kommunalbestyrelser i tide. Begivenheden var for mange en sjov dag, hvor der samtidig med den mere alvorlige del af seancen blev tid til en masse sjov lige fra opsætning af partiernes valgløfter på alle toiletdøre, til udarbejdelse af prognoser og en længere dokumentarfilm med interviews. I perioden op til vores afrejse fra Danmark var vi allerede godt i gang med at udarbejde et oplæg til den plan, der skal tilsikre at både materiellet og personellet kommer hjem hurtigst muligt efter missionens afslutning. Planen for personellets hjemtransport er relativt hurtigt blevet udarbejdet og den detaljerede deployeringsplan for materiellet fik vi i denne uge også godt styr på. Til hjælp og rådgivning havde vi besøg fra logistikerne fra Flyvertaktisk Kommando. Jeg synes selv, at der er blevet udarbejdet en rigtig god plan, så det nu ser positivt ud, så alle kan komme hjem til jul. Det er dog stadig det men, at der ikke kommer nogen, der fra anden side putter grus i maskinen. For mange kan det måske synes underligt, at der skal så megen planlægning til, at gennemføre den logistiske redeployering. Faktum er at HELDET overtog lejrmateriellet fra hærens 450 mand og nu har ansvaret for kassation, sammenpakning og transport af alt det resterende lejrmateriel til Danmark. En af pligterne som DETCO er deltagelse i de daglige morgenmøder i divisionens og brigadens hovedkvarter. I denne uge var der den ene dag deltagelse af den britiske forsvarsminister, der var på besøg ved styrkerne her på COB en. På møderne kan der af og til blive diskuteret en hel del politik fordi det er de to britiske generaler i Multinational Division South East her på basen, der som chefer sætter meget af kursen, for den sydlige del af Iraks fremtid. Ministerbesøget var en helt speciel oplevelse, hvor det klart kom til udtryk, hvordan den politiske dagsorden i London transformeres over til Irakerne, via den britiske militære deltagelse her i området. Under ministerens besøg ved 4 th Rifle havde briterne lånt Kuffen til eftermiddagskaffe, så ministeren sammen med dansk kage og kaffe kunne tale med sine soldater. I den forbindelse var det dejligt at se den udbredte glæde, der var nogle af soldaternes øjne, da de fik taget deres billede med ministeren, hvor brigadechefen var fotograf. Muligheden for direkte at påvirke den øverste del af ledelsen i forsvaret fik vi selv i torsdags, hvor Chefen for Forsvarsstaben Vice Admiral Tim Sloth Jørgensen var på et én dags besøg. Vigtigheden af et sådant besøg er svær at sætte ord på, men det er sikkert og vidst, at et sådant besøg giver mulighed for på bedste vis, sagligt at fremføre nogle af de ting man til dagligt kan sidde og brænde inde med. Her var det rart at se personellets direkte fremlægning af deres daglige problemområder, og på den måde tilkendegive deres holdning med henblik på at påvirke dem der sætter dagsordenen i Forsvaret. DETCO
Side 3 Folketingsvalg ved HELDET Af: S. Heise, PIO Til tider kan afstanden til Danmark føles stor. Da Statsministeren en onsdag eftermiddag i oktober valgte at udskrive Folketingsvalg, blev vi ekstra opmærksomme på, at vi er i Irak med omkring 4.000 km til det lokale stemmested. Hvad vi end måtte have af bekymringer for muligheden af at anvende vores demokratiske rettighed, blev det dog hurtigt gjort til skamme. Chefen og vores administrationsfolk gik allerede samme dag i gang med at planlægge gennemførelsen af brevstemmeafgivelserne. HELDET havde allerede med udsendelsen af Hold I medtaget materiale til brevafstemning. Netop for at være forberedt, hvis der pludselig blev udskrevet valg. For at sikre at stemmerne kom hjem i tide, blev afstemningen allerede gennemført mandag d. 29. oktober. Stemmerne kunne derefter blive bragt hjem af folk fra Flyvertaktisk Kommando, der var på besøg ved HELDET. HELDET er begavet med både kreative og dygtige gør-det-selv folk. Denne gang var det forsyneren KB og admin-manden Bjarne, der på få timer omdannede vores briefingrum til en tro kopi af et dansk stemmelokale. De to byggede en stemmeboks, der efter alle kunstens regler var udstyret med lys i loftet, skrivepult og gardin til at lukke af med. VAN, en af piloterne, var også gået aktivt ind i valgkampen. Inspireret af de valgplakater, der hænger alle vegne i Danmark, opsatte han plancher med Dette mener partierne om, og der var ingen dør i HELDET, der blev forbigået. I badet havde han endog ophængt lamineret eksemplarer, så man under hårvasken lige kunne blive opdateret om partiernes holdning til f.eks. velfærd. Stemmelokalet åbent en time om formiddagen og om eftermiddagen. Sådan foregik valget: Du kommer ind af døren til briefingrummet, og temperaturforskellen er mærkbart for airconditionen kører på maksimalt. Lige inden for døren sidder valgtilforordnede Gorm og uddeler stemmematerialet. Her modtager du en lille bunke blanketter og konvolutter. Der er god tid, så du kan lige nå et stykke slik eller tre fra skålen med valgflæsk på bordet. Næste stop er sofarækken, hvor du pænt venter, indtil stemmeboksen bliver ledig. Du kan bruge ventetiden på at udfylde nogle af konvolutterne eller følge med i begivenhederne i stemmelokalet. Nu sidder du forrest i køen, og valgtilforordnede Bjarne vinker dig frem til stemmeboksen. Du træder ind igennem de blå gardiner, og befinder dig dermed i demokratiets centrum. Det er her i denne lille boks, at du har retten til at være med til at afgøre Danmarks fremtid. Stemmesedlen overskue du nemt, den har to felter, et til parti bogstav og et til partinavn. Du åbner nu den blå konvolut og skubber blidt stemmesedlen ind. Med den forseglede konvolut og de øvrige papirer begiver du dig nu ud af boksen, og hent til næste bord. Du sætter dig overfor chefen RØS, som er udpeget til valgsekretær. Følgesedlen skal udfyldes med navn og kommune, og chefen sætter sin underskrift og stempel på, at du er den du skriver. Til sidste bliver den blå konvolut og følgesedlen pakket i den brune konvolut. Nu er der bare tilbage, at du putter konvolutten i stemmeurnen på din venstre side. Med det bløde bump, når den lander på de andre konvolutter er det nu endeligt: du har afgivet din stemme til Folketingsvalget 2007.
Side 4 Forsvarsstabschefen på besøg i Irak Af: S. Heise, PIO Viceadmiral Tim Sloth Jørgensen gæstede torsdag HELDET. Han er chef for Forsvarsstaben, og derved næstkommanderende for det danske forsvar. Han besøgte HELDET for med egne øjne at se vores hverdag. En plan bliver til I ugerne op til besøget blev der udarbejdet en plan for dagen. En plan, der udover selve programmet, også indeholdt detaljer for transport, indkvartering, påklædning og ikke mindst sikkerheden. En stor del af programmet var samvær med de danske soldater. Formiddagskaffen drukket sammen med teknikerne i Helikopterhangaren. Her brugte Vice Admiralen tid på at høre, hvordan folkene syntes, at det gik med missionen og forsvaret generelt. For at kunne få et indblik i betydningen af helikopternes indsats mødtes han med flere af de britiske samarbejdspartnere. Det var både de menige britiske soldater, som helikopterne passer på fra oven, samt cheferne, der har helikopterne, som et af deres arbejdsredskaber. Overalt blev viceadmiral Tim Sloth Jørgensen mødt af stor taknemmelighed over det arbejde HELDET udfører. Englænderne giver ikke kun udtryk for det, når der er en chef på besøg. Det er noget vi ofte hører i dagligdagen, når vi færdes blandt dem. Fennec s størrelse og udstyr gør den ideel til overvågning og observationen. Opgaver, der vil været meget dyre at løse med en større og tungere helikopter. Da det var soldaternes hverdag, som Forsvarsstabschefen var interesseret i, blev frokosten indtaget i cafeteriet med HELDET. Her stod han i kø og kunne vælge blandt dagens retter. Derefter var næste punkt på programmet selvfølgelig kaffe på kuffen. Tim Sloth Jørgensen var imponeret over det store udvalg, idet der også var bagt boller, da Claus havde fødselsdag. Dagen gik hurtigt på hæld, og mens solen gik ned, blev der tændt op i grillen på kuffen. Der var arrangeret grillaften med bøffer, kyllinger, burger og danske Tulip pølser. Mens vi alle stod og vendte vores mad på grillen, var der god tid for Tim Sloth Jørgensen til at få snakket med os på kryds og tværs. Det var en træt Forsvarsstabschef, der efter en dag fuld af indtryk og forhåbentlig med et indblik i vores dagligdag, satte kurs mod Danmark igen. Øverst: LUL forklarer Forsvarsstabschefen om den planlægning der går forud for helikopter missionerne. Foto: Tim Sloth Jørgensen snakker med de engelske soldater som køre forsyningskoloner til Basra, som danskerne støtter fra luften.
RDAF HELDET Nyhedsbrev Side 5 Irak set fra oven Af: S. Heise, PIO Paladset tv er Sheibah War Memorial, et mindesmærke for de faldne britiske soldater under første og anden verdens krig. I 1997 beordrede Saddam Hussein mindesmærket flyttet fra Basra til en fjern placering midt ude i ørken. Det blev flyttet sten for sten, og ligger nu i midt ingenting en halv time fra Basra. Det er dette syn der møder besætningerne når de er i luften over Irak. Endeløs ørken så langt øjet rækker - og dog - pludselig skærer en vej sig gennem de endeløse sanddynger. Som perler på en snor kører kolonnerne igennem landskabet. En oliepumpestation. Det er søer af olie.
Side 6 Planlægning for hjemtagelse af materiel Af: S. Heise, PIO HELDET hold I overtog Camp Copenhagen fra den danske Bataljon fra Hæren. I den forbindelse overtog vi meget af hærens materiel. Bataljonen var på 450 mand, og mængden af udstyr er dimensioneret efter dem og ikke halvtreds flyvere. Det betyder blandt andet, at vi har 8 generatorer, men kun behøver to. Når HELDET hold II tager hjem til jul, skal alt dansk materiel i Sydirak afvikles. Det værende sig både materiellet fra Flyvevåbnet og fra Hæren. Det er en stor opgave at løfte, og derfor er vi allerede nu i gang med at planlægge hjemtagningen. I ugens løb var en delegation på fem logistikere fra Flyvertaktisk Kommando på arbejdsbesøg hos HELDET. De skulle sammen med HELDET finde ud af, hvilket af materiellet der skal med hjem, samt hvordan man får det til Danmark. For alt materiel, lige fra helikopter til kontorstol, skal vurderes, og hvad der skal ske med det. For alt det, der bliver vurderet til at skulle tages med hjem, skal det efterfølgende afgøres, om det skal ske med fly eller skib. Alt det, der ikke skal med hjem, skal vurderes om det kan gives væk eller kasseres. Brian er en af HELDET s forsynere, og han var en af dem, der arbejdede sammen med delegationen med at udarbejde planerne. Han forklarer, at det er et spørgsmål om penge, at alt ikke tages hjem. Noget af udstyret er så slidt, at det ikke kan betale sig at tage det med hjem. Helikopterne skal selvfølgelig med hjem, og de bliver sammen med 4 containere med IT-udstyr fløjet direkte til Danmark i et Antonov-124 fly. Der blev også lagt planer for, hvordan man får tingene væk fra den danske lejr. Vi har lavet opgørelser over, hvad det kræver af lastbiler og andre maskiner at få flyttet tingene, fortæller Brian. Det blev til nogle lange dage for forsynerne og delegationen, men der var stor tilfredshed med planerne, da de tog afsted mod Danmark. HELDET s forsynere går allerede i den kommende uge i gang med at pakke container og gøre klar til hjemtagningen. Derudover vil der, når vi kommer ind i december, komme ekstra folk til lejren. De er specialister der skal hjælpe med nedpakningen af de store telte, IT og generatorerne. Delegationen og HELDET s forsynere optalte containere og kontrollerede at de er i en stand der muliggøre hjemtransport med fly eller skib.
Side 7 Til Kuwait med stop i Qatar Af: S. Heise, PIO Om C-130 piloterne havde hørt sangen Mexico ligger i Spanien med rockgruppen Nephew er uvist, men HELDET s IT-mand Henrik fandt ud af, at nogle gange ligger Kuwait i Qatar. Historien startede med, at Henrik skulle til Kuwait for at hjælpe Terminalkommandoen med at flytte deres computernetværk. Flere gange om ugen flyver et C-130 mellem Kuwait, Bagdad og Basra og Henrik var sammen med fire andre danskere booket ind på flyet onsdag aften fra Basra til Kuwait. Henrik fortæller: Vi sad i lufthaven og slappede af, fordi flyet var forsinket et par timer. Endelig klokken halv tre blev vi (ca. 60 passagerer) kørt ud mod flyet i busser. Ude ved flyet kom en forvirret englænder ombord på bussen og fortalte, at alle dem, der skulle til Kuwait ikke kom med i aften. Det syntes vi var ret underligt, men han trådte ud af bussen igen med det samme, så vi kunne ikke nå at stille spørgsmål. Så gik der 5 minutters tid og så kom en anden englænder og sagde, at alle skulle ombord på flyet nu. Jeg syntes godt nok, at det tog lang tid at komme til Kuwait i forhold til, hvad det plejede. Efter en time kom en brite rundt og fortalte, at vi landende i Al Udeid. Det havde vi da ikke lige hørt om. Så spurgte en af de andre passagerer, hvor i Kuwait det lå, hvorefter han fik at vide, at det da ikke lå Kuwait, men i Qatar. Klokken halv fem om morgen landende Henrik og de øvrige på den amerikanske base i Qatar. Her måtte de vente indtil næste eftermiddag, hvor der gik et fly mod Kuwait. Der var ingen, der kunne forklare, hvorfor flyet ikke landede i Kuwait, og Henrik fandt aldrig ud af, hvorfor de var kommet til Qatar. Da Henrik endelig kom frem til Kuwait, var det igang med arbejdet med det samme. På grund af forsinkelsen arbejdede han de næste dage uafbrudt med at få opsat computernetværk og satellitforbindelser. Med de sædvanlig småproblemer, der løses på stedet, kom alle forbindelserne op at køre, og lørdag aften kan Henrik sætte sig i flyet mod Kuwait. Henrik ser, at det er det samme C-130 besætning, som på turen til Qatar jeg sagde til dem, at det kunne være fint, hvis vi kom det rette sted hen denne gang. Og turen gik fint, og flyet landende i Basra. Ventetid i Qatar
Side 8 En uautoriseret statusberetning fra Basrah! Af: Præsten Den åndelige status på HELDET hold 2. Sådan var der egentlig tale om, at denne lille artikel skulle hedde. Men det er alligevel for ambitiøst at kunne give det. Så derfor bliver det i stedet lidt om, hvordan vi egentlig har det menneskelig set hernede på en støvet og varm base i det sydlige Iraq, og hvordan det er at være præst sådan et sted. Som sagt er jeg med som præst flyverpræst for enheden, og det betyder selvfølgelig, at jeg er en del af den og deler dagligdag og vilkår og glæder og sorger med folkene. Jeg går i samme uniform som de andre - med fragmentationsvest og hjelm og endda også en pistol, selv om jeg er non-combatant, altså ikke kampdeltager. Men jeg skal alligevel kunne forsvare mig selv i henhold til Geneve-konventionerne. Og så er jeg alligevel lidt på sidelinien, idet jeg er udenfor den militære rækkefølge og ikke en del af det almindelige kommandosystem. Min opgave er at være til rådighed for folkene og prøve at yde mit bidrag til, at de bliver ved at være menneskelig og mentalt sunde og også kommer hjem som sådanne. Som det er fremgået af de foregående nyhedsbreve, så har vi fået en rimelig rolig start uden særlig mange alarmer og dermed raketter sendt mod basen. Selvfølgelig er det altid ubehageligt, når alarmen lyder, og det kan da godt få adrenalinen til at pumpe lidt ekstra, - enkelte kan måske også være bange. Men vi ved også, at vi er godt beskyttede, og at der er en meget, meget lille mulighed for, at vi bliver ramt. Men at være så langt hjemmefra i en støvet militærlejr uden grønne pletter og uden mulighed for at komme lidt udenfor og få et frikvarter, og at skulle løse vor opgave her, det vil selvfølgelig altid betyde en ekstra belastning. Blandt andet kan det blive trivielt, og specielt for besætninger, e-folk og teknikere byde på trælse arbejdstider, når de skal stille på meget forskellige og ubehagelige tidspunkter. Materielt set lider vi ingen nød. Maden er god nok uden at være som derhjemme, men til gengæld forkæles vi med kufmutter og kuffatter s daglige bagværk. Meget betyder også den gode mulighed for at ringe og maile med dem derhjemme. Det særlige er, at vi er en forholdsvis lille enhed, som er helt henviste til hinanden, og lever og arbejder meget tæt sammen. For selv om vi har hver sin grisesti, så kan vi ikke trække os ud af fællesskabet. Og det er udfordrende. Men der kommer så det, som jeg synes er noget meget positivt ved holdet, nemlig at der er en vilje til at tage hensyn til hinanden og bekymre sig om hinanden, at komme med små opmuntrende ord, vise andre opmærksomhed og i det hele taget samarbejde og tage alle med i fællesskabet. Ofte vil det ved sådanne udsendelser være sådan, at folk
Side 9 En uautoriseret statusberetning fra Basrah! - fortsat - deler sig ind i grupper, der holder sig meget for sig selv, - piloter og besætningsmedlemmer, teknikere, forsyningsfolk, IT-folk, stabsdyr, bevogtningsfolk, og hvad der nu er tale om. De grupper findes også her, men der synes at værre en større vilje end normalt til at ville fællesskab på tværs. At det så også giver sig udtryk i drillerier, og at man kører på hinanden, for ikke at tale om practical jokes som at udskifte shampoo en i den nys indkøbte flaske med glasur, - det er kun med til at bevare og fastholde det gode humør og den positive stemning. Selvfølgelig vil der komme ting ind imellem, som irriterer og giver anledning til knubbede ord, og selvfølgelig vil der være nogle, som vil have mindre nedture, men indtil videre kan jeg kun berette om en god og positiv atmosfære. Vi håber og tror ikke, at alvorlige hændelser støder til, som vil udfordre alle. Det blev så mest til et situationsbillede, som jeg ser det, og som gør, at det er let at være præst på holdet. For øvrigt holder jeg da også gudstjenester hver eneste søndag, - og med en rimelig pæn deltagelse. Hvis den procentvise kirkegang i Danmark var lige så stor, så skulle der de fleste steder bygges flere kirker. Airscoop et som var beskrevet i forrige nyhedsbrev har nu siddet på helikopterne en uge. Den foreløbige melding fra besætninger og teknikere er at komponenterne er væsentlig koldere efter flyvningen. Der har ikke været elektronik, der viser tegn på overophedning siden air-scoop et blev monteret. Billeder fra ugen Grill med Forsvarsstabschefen. En Fennec-ræv i lejren. Klargøring af Helikopter
Side 10 Spøg og skæmt - og superhelte Af: PIO, Henrik og Tobias Stemningen på HELDET Hold II er rigtig god. Folk er faldet godt sammen, og man er begyndt at joke hinanden. Især CIS manden Tobias er god til at finde måder at lave sjov med os andre på. Han har blandt andet udskiftet Holgers shampoo med glasur. For at tage lidt sjov på PIO havde de skrevet en historie om nogle fiktive superhelte. Da CIS styrer vores internetserver, kunne de lave et spejl af BT s hjemmeside, så det så ud som artiklen lå der. PIO fik at vide af chefen, at der stod noget på BT s side, som PIO skulle følge op på. Efterfølgende har Tobias og Henrik skrevet videre på de to superheltes gøren og laden i lejren: Dagen er lys, men natten er mørk. Mørk nok til at skjule silhuetten af det dynamiske makkerpar BADMIN og ELEKTRONBOY, der med deres løst vejrende kapper står trofast vagt over den stille lejr. Foran dem er der udsyn over de små telte der huser de mænd og kvinder der hver dag summer rundt for at få lejrens virke og opgave til at give mening. De skal have ro nu, en tryg nats søvn, og makkerparret har ingen intention om at lade nogen eller noget komme i vejen for dette. Med ørerne i vinden søger de alt hvad der kan komme til hindre for at dagen derpå skulle blive bare en kende sværere for de brave folk, bare det mindste. En enkelt detalje. Roen sænker sig. Intet rør sig ud over den vanlige trafik af besøg i nu og næ til toiletcontaineren. OG SÅ! DER! Englænderne har skruet op for sendestyrken på deres Accesspoint! Det gør at vores frie og gratis internet i teltområdet bliver overdøvet af deres signaler! Vi kører på halv kapacitet! I en fart de fleste nørder ville kalde passende, lunter BADMIN og ELEKTRONBOY afsted for at sætte deres overnaturlige talenter til at udbedre den håbløst katastrofale situation, men etikken og moralen laver ekko i deres sind, skal vi afbryde englændernes net? Skal vi overdøve det med vores eget? Skal vi falde til deres niveau? Nej, der må være en fredelig løsning, noget som begge lejrsamfund kan indfinde sig med, lad os vise os som de store mennesker. Med et stopper de, som var de soldater i geled, den samme tanke løber igennem deres hoved mens de holder en vidende øjenkontakt med hinanden... Vi skifter frekvensen! Det er løsningen! I nattens beroligende dække kobler de op på det trådløse netværk og fintuner det med en fart og professionalisme kun to erfarne helte i faget kan præstere. Dette var nattens job, og det var fuldendt, der var ingen fare for uro længere. Med tilfredse smil vandrer BADMIN og ELEKTRONBOY tilbage til deres poster, ikke smilende af selvtilfredshed, ikke af skadefro for englænderne, men af velvidenhed! Velvidende om at i morgen, når de var tilbage i deres dække som en del af missionen som en del af lejren, kunne de se smil på ansigterne, ikke smil til dem eller andre, men det smil der er det mest værdifulde, det mest givende for et par simple helte. Tilbage på posten er der også blevet ro, BADMIN og ELEKTRONBOY kan træde tilbage nu, i nattens muld og mørke kan man høre det svage pop fra en Pringles og den stille hvislen af en Cola... Så skal der trænes!