Tilgangen af boliger og boligbestand Flest nye boliger finansieres med 10/40/50 1 -ordningen

Relaterede dokumenter
Boligstatistik 2010:1. Boligstatistik 2008

Boliger. Tilgangen af boliger , bestanden af boliger pr. 1. januar 2004 samt det beregnede behov for boliger 2004:1

Boligstatistik 2010:2. Boligstatistik

Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik

2010 statistisk årbog

Kapitel 6 Personorienteret indkomststatistik baseret på skattepligtig indkomst

Indhandling af sælskind fordelt på arter, for perioden i stk. Indhandling af sælskind fordelt på arter, for perioden i stk.

Fiskeri og fangst. Indhandling og slagtning af pattedyr Indhold

Kapitel 5. Husstandsorienteret indkomststatistik

Energi. Registrerede motorkøretøjer. Antallet af personbiler tidoblet på knap 50 år

Nye tal i Statistikbanken

Indhandling og fangst af fisk og skaldyr 1. halvår 2014

Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik BEFOLKNING. Antal levendefødte og antal døde Kilde: Danmarks Statistik og Grønlands Statistik.

Nye tal i statistikbanken

Grønlands befolkning 1. januar 2006

Energi. Registrerede motorkøretøjer. Fortsat stigning i antallet af personbiler

Registrerede motorkøretøjer. Figur 1. Bestand af person-, vare- og lastbiler pr. 1. januar

Boligsikring. Modtagere af Boligsikring i december

Overnatningsstatistikken 2003

Erhverv. Iværksættere Resultater fra et pilotprojekt. Rekvireret opgave August Data om iværksætterkandidater

Markedsanalyse af turismen Turisterne i gennemsnit brugte ca kr. under deres ophold. Det svarer til et døgnforbrug på ca. 250 kr.

Overnatningsstatistikken Udvalgte indikatorer Observationer Ændring

Overnatningsstatistikken Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December

Overnatningsstatistikken 2007

Turisme. Hotelovernatningsstatistikken :1. Færre overnattede på hoteller i 2002

Ledigheden i byerne i Stigning i antallet af arbejdsløse i 2010

Indhandling og fangst af fisk og skaldyr 1. halvår 2011

Kapitel 2. Indblik i indkomstniveauet og indkomstfordelingen i Grønland

Socialstatistik. Modtagere af sociale ydelser :3. 1. Udviklingen i antallet af modtagere af udvalgte sociale ydelser

Beskæftigelsen i Grønland 2003

BEFOLKNING. Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik. Opgørelser fra Grønlands Statistik 1998:2. Befolkningsprognoser 1998.

Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik KRIMINALSTATISTIK. Kriminalretlige afgørelser i Grønland

Socialstatistik. Modtagere af offentlige Pensioner 2014

Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik. Hotelovernatningsstatistikken Antal registrerede hotelovernatninger 1997 og

Bilag 4 Kommunernes udgifter fordelt på de fire nye storkommuner

Turisme. Flypassagerstatistikken 4. kvartal :2. Færre turister til Grønland i 2002

Turisme. Flypassagerstatistikken :2. Sammenfatning

2013 statistisk årbog

2014 statistisk årbog

2015 statistisk årbog

Overnatningsstatistikken Udvalgte indikatorer Observationer Ændring

Grønlands Befolkning 1. januar 2004

Registrerede motorkøretøjer. Antallet af personbiler stiger fortsat. Figur 1. Bestand af person-, vare og lastbiler pr. 1. januar

Befolkningens bevægelser 2006

Hotelovernatningsstatistikken 1999

Fiskeri og fangst. Fiskeri- og fangststatistik 1998, endelige tal 2000:6

Arbejdsmarked. Ledigheden :1. Flere ledige i 2003 end i 2002

Socialstatistik. Modtagere af sociale ydelser :1. 1. Udviklingen i antallet af modtagere af udvalgte sociale ydelser

2016 statistisk årbog

Fiskeri og fangst 30. marts 2016

Modtagere af sociale ydelser 2013

Boligsituationen udenfor Nuuk eksemplificeret ved Qeqqata Kommunia

Fiskeri og fangst 28. marts 2018

Overnatningsstatistik 6. februar 2017

Bekendtgørelse om realkreditforhold i Grønland

Socialstatistik. Modtagere af sociale ydelser :1. 1. Udviklingen i antallet af modtagere af udvalgte sociale ydelser

Flypassagerstatistikken 2001

Fiskeri og fangst 27. maj 2015

Modtagere af sociale ydelser 2009

Grønlands Befolkning 1. januar 2005

Arbejdsmarked 31. januar 2017

Fiskeri og Fangst 2009:2. Fiskeri og Fangst

Arbejdsmarked 1. februar 2016

Nationalregnskab. Nationalregnskabet for Grønland * 2003:1. Nationalindkomsten er øget de seneste otte år

Befolkningsbevægelser 2000

GRØNLANDSSKAT I2. Vejledning om skatteforhold for sæsonansatte i turismevirksomheder mv.

NALUNAARUTIT - Grønlandsk Lovsamling

Fiskeri og fangst. Fiskeri og fangst Bedre indtjening til trods for fald i rejefiskeri i juni 2014

Fiskeri og Fangst 2010:1. Fiskeri og Fangst

Allakkiaq Notat. Uunga Til Offentliggørelse. Demografisk styrke og sårbarhed på bostedniveau

Beskæftigelsen i Grønland 2004

PAARISA s årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen 2008

Turisme. Turismestatistik i perioden 1. okt sep :3. Sammenfatning

Vedr. Plejefamilier i relation til Familieudvalgets behandling af FM 2008/89

Bekendtgørelse om realkreditforhold i Grønland

Nationalregnskab. Nationalregnskab :1. Sammenfatning. Svag tilbagegang i 2003

Fiskeri og fangst. Fiskeri og fangststatistik, 1. kvartal :2. Metode. Fiskeri

Fiskeri og Fangst 2011:1. Fiskeri og Fangst

Svar på 37 spørgsmål nr. 59 vedrørende statistiske og demografiske nøgletal om kommunernes udvikling både før og efter kommunesammenlægningen.

Turisme. Turisme i perioden 1. okt sep Sammenfatning


Modtagere af sociale ydelser 2010

De nyeste statistikker over antal anbringelser uden for hjemmet er fra april og september Tallene fordelt på kommuner og anbringelsesformer.

Turisme 29. december 2014

Beskæftigelsen i Grønland i ,7 pct. af lønmodtagerne er offentligt ansatte. Fordeling af beskæftigelsen i 2000 på hovedbrancher

Vejledning om skatteforhold for sæsonansatte i turismevirksomheder mv.

Fakta om Maniitsoq 2011

NAALAKKERSUISUT. Til medlem af Inatsisartut, Aqqaluaq B. Egede, Inuit Ataqatigiit. Svar på 37 spørgsmål nr. 239 fra Aqqaluaq B. Egede. Spørgsmål 1.

Status på landets samlede kollegiemasse samt skolernes vurdering af fremtidigt behov

Indkomster og indkomstfordeling i Grønland 2007

Beskæftigelsen Beskæftigelsen i 2006 for lønmodtagere, fordelt på hovedbrancher. Fiskeri 4,9% Bygge- & og anlægssektoren 9,9% Handel og

Prioritet Prioritet Prioritet. Etablering af miljøgodkendt deponi

Kriminalstatistik 2006

Indkomster 2012:1. Indkomststatistik 2010

Socialstatistik De økonomisk udsatte

2. Hvis ja til spm 1: Hvad er tallene for de enkelte forvaltningsområder, og for de enkelte kvoterede fangstdyr i de nævnte år?

Rettet juli 2013 Turisme

Indkomststatistik Gennemsnitsindkomsterne steg med 4,1 pct. Vækst i gennemsnitlig skattepligtig indkomst fordelt på kommuner.

5. Hvor store er omkostningerne for administration m.v. i arbejdet med udsætter af lejere? A/S Boligselskabet INI har svaret følgende:

Arbejdsmarked 10. januar 2019

Transkript:

Boliger 2006:1 Tilgangen af boliger og boligbestand 2005 Flest nye boliger finansieres med 10/40/50 1 -ordningen 192 nye boliger flest i storbyerne Der var en tilgang på 192 boliger sidste år. Af disse var 74, er over en tredjedel, finansieret af 10/40/50- ordningen, der nu er den dominerende finansieringsform. Kommunalt 60/40 eller 80/20 byggeri og private andelsboliger tegnede sig hver især for ca. 40 nye boliger i 2005. Nuuk tegnede sig for knap halvdelen af tilgangen, nemlig 89 boliger. Qaqortoq og Ilulissat stod hver for en tilgang på 26 nye boliger Den årlige tilgang af boliger har de senere år ligget stabilt omkring 200, jf. figuren. Figur 1 Byggeriet af boliger fordelt på byer og bygder 1970-2005 Antal 800 700 600 500 I alt 400 300 By 200 100 Bygd 0 1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 Bestanden af boliger 1. januar 2006 Det samlede antal boliger er 21.302 pr. 1. januar 2006. Heraf ligger 84 pct. i byerne mens 16 pct. ligger i bygderne. 1 10/40/50- ordningen er en finansieringsform hvor 10 pct. er egenudbetaling, 40 pct. er rente og afdragsfrit lån ydet af kommuner og hjemmestyret og 50 pct. er realkreditlån.

Indholdsfortegnelse Tilgangen af boliger og bestanden 2005... 1 Flest nye boliger finansieres af 10/40/50-ordningen... 1 Figur 1 Byggeriet af boliger fordelt på byer og bygder 1970-2005... 1 Indholdsfortegnelse... 2 Datagrundlaget... 3 Tilgangen af boliger 2001-2005... 5 Tabel 1 Boligbyggeriet fordelt på byer og bygder 1970-2005... 5 Tabel 2 Tilgangen af boliger fordelt på kommuner 2001-2005... 6 Tabel 3 Tilgangen af boliger fordelt på kommuner, byer og bygder 2001-2005... 6 Figur 2 Tilgangen af boliger fordelt på byer og bygder 2001-2005... 7 Tabel 4 Tilgang af boliger fordelt på ejer og finansieringsform 2001-2005... 7 Bestanden af boliger 1. januar 2005... 8 Tabel 5 Bestanden af boliger fordelt på byer og bygder 1. januar 2006... 8 Tabel 6 Bestanden af boliger fordelt på boligareal og samlet areal 1. januar 2006, m 2... 9 Figur 3 Bestanden af boliger fordelt på boligareal 1. januar 2006... 9 Tabel 7 Bestanden af boliger fordelt på antal beboelsesrum 1. januar 2006... 10 Figur 4 Bestanden af boliger fordelt på boligareal 1. januar 2006... 10 Side 2 Tilgangen af boliger og boligbestand 2005

Datagrundlaget Statistikken er baseret på tilladelser til ibrugtagning Boligstatistikkens grundlag for perioden 1992-2005 er de tilladelser til ibrugtagning som kommunerne har udstedt. En ibrugtagningstilladelse skal foreligge før en bolig defineres som færdiggjort og dermed kan tages i brug. En gang om året indsender kommunerne oplysninger til Grønlands Statistik. Af disse fremgår det hvilke boliger, der har fået ibrugtagningstilladelse. I de tilfælde hvor Grønlands Statistik har observationer uden årstal for tilladelsen anvendes opførelsesåret i stedet. Boligregisteret justeres hvert år i forhold til, hvor mange boliger der er revet ned. Ivittuut kommune, gruppen uden for kommunal inddeling, stationer samt Kangerlussuaq indgår ikke i tabellerne. Endelig er værelser i fælleshusholdninger (børnehjem og skolehjem) ikke medtaget. Til gengæld indgår kollegieværelser og værelser på alderdomshjem samt ældreboliger i nogle af tabellerne. For perioden før 1992 er registerbaserede oplysninger tilgængelige, så tilgangen af boliger samt bestanden af boliger kan opgøres på årsbasis fra og med 1988. Hver lejlighed er én bolig Oplysninger om boligerne ligger på b-nummer niveau To kommuners indberetninger er ikke medtaget Når der er tale om bygninger med flere lejligheder, er hver lejlighed registreret som én bolig. Er der fx ti lejligheder i én bygning, defineres de som ti boliger i statistikken. Efter overtagelsen af boligstatistikregistret foretog Grønlands Statistik en basistælling baseret på forskellige administrative boligregistre. Efterfølgende års tilgange af boliger er indhentet ved at fremsende spørgeskemaer til de enkelte kommuners tekniske forvaltninger. Disse oplysninger er basiskilder i forhold til datagrundlaget. Samtlige oplysninger om boligerne ligger på b-nummerniveau, der er et referencenummer til den udstedte ibrugtagningstilladelse for et boligbyggeri. Kvaliteten af oplysningerne om b-numre er dog varierende, hvilket vil fremgå af publikationen. Opgørelsen for 2005 omfatter ikke tilgang og bestand af boliger for Nanortalik og Sisimiut kommune. I forbindelse med offentliggørelsen af "Tilgangen af boliger og boligbestand 2006" vil data for disse kommuner søges indarbejdet. Tilgangen af boliger og boligbestand 2005 Side 3

Hovedresultater Perioden 2001-2005 Faldende byggeri i bygderne Boligbestanden 1. januar 2006 Tilgangen af boliger er lig antal boliger bygget på et år. Ser man på 2001-2005 har der i den periode en samlet tilgang på 1056 boliger til den samlede boligmasse. Af disse blev 976 boliger bygget i byerne og de resterende 80 boliger i bygderne. Der blev bygget 5 boliger i 2005, det laveste antal siden 2002, hvor der kun blev taget 10 boliger i brug i bygderne. Antallet af færdiggjorte boliger i byerne har svinget fra 33 i 1997 til 687 i 1986. 1. januar 2006 var der 21.302 boliger fordelt på 17.821 i byerne og 3.481 i bygderne. Til disse tal skal der lægges 1.227 kollegieværelser og 803 værelser på alderdomshjem. Den samlede boligmasses areal, ekskl. beboelsesrum på kollegier og alderdomshjem, var 1. januar 2006 ca. 1.417.649 m 2, hvilket giver et gennemsnitligt areal pr. bolig på 65 m 2. Antallet af beboelsesrum i den samlede boligmasse er ca. 62.634 eller i gennemsnit 2,9 rum pr. bolig. Tallene er ekskl. beboelsesrum på kollegier og alderdomshjem. Side 4 Tilgangen af boliger og boligbestand 2005

Tilgangen af boliger 2001-2005 Tabel 1 Boligbyggeriet fordelt på byer og bygder 1970-2005 I alt By Bygd 1970... 564 524 40 1971... 577 546 31 1972... 656 606 50 1973... 360 314 46 1974... 389 289 100 1975... 428 340 88 1976... 468 363 105 1977... 337 280 57 1978... 335 279 56 1979... 356 266 90 1980... 543 451 92 1981... 459 380 79 1982... 472 406 66 1983... 583 488 95 1984... 515 459 56 1985... 561 499 62 1986... 753 687 66 1987... 677 621 56 1988... 695 664 31 1989... 256 204 52 1990... 331 276 55 1991... 323 283 40 1992... 185 139 46 1993... 533 416 117 1994... 252 160 92 1995... 267 164 103 1996... 262 174 88 1997... 95 33 62 1998... 147 101 46 1999... 191 156 35 2000... 83 69 14 2001... 239 212 27 2002... 185 175 10 2003... 232 208 24 2004... 208 194 14 2005... 192 187 5 Perioden 1970-2005 Figur 1 og tabel 1 viser udviklingen i boligbyggeriet i perioden 1970-2005. I løbet af den 35-årige periode har der været meget store udsving i det totale boligbyggeri: Boligbyggeriet var stigende i starten af 1980'erne, men fra slutningen af 1980 erne har antallet af færdiggjorte boliger generelt været faldende, med det laveste antal boliger der blev taget i brug i 2000. Tilgangen af boliger og boligbestand 2005 Side 5

Tabel 2 Tilgangen af boliger fordelt på kommuner 2001-2005 I alt 2001 2002 2003 2004 2005 I alt... 1.056 239 185 232 208 192 Nanortalik... 34 19 2 3 10 - Qaqortoq... 74 16-19 13 26 Narsaq... 8 2 1 4 1 - Paamiut... - - - - - - Nuuk... 564 144 122 100 109 89 Maniitsoq... 20 14 2 2 1 1 Sisimiut... 62 3 11 34 14 - Kangaatsiaq... 14 1 3 9-1 Aasiaat... 31-12 5 6 8 Qasigiannguit... 2 - - 2 - - Ilulissat... 100 19 14 21 20 26 Qeqertarsuaq... 13-1 - - 12 Uummannaq... 24 2 12 5 2 3 Upernavik... 39 9 2 10 14 4 Qaanaaq... 6 2-2 - 2 Ammassalik... 61 4 3 16 18 20 Illoqqortoormiut... 4 4 - - - - I tabel 2 ses tilgangen af boliger de sidste fem år fordelt på kommuner. Ca. 64 pct. af den samlede tilgang af boliger er i perioden 2001-2005 er sket i Qaqortoq, Nuuk og Ilulissat, mens der ikke har været tilgang af nye boliger i Paamiut. For Paamiuts vedkommende skyldes den manglende tilgang et overskud af boliger i kommunen i perioden. Tabel 3 Tilgangen af boliger fordelt på kommuner, byer og bygder 2001-2005 By Bygd I alt 2001 2002 2003 2004 2005 2001 2002 2003 2004 2005 I alt... 1.056 212 175 208 194 187 27 10 24 14 5 Nanortalik... 34 18 2 3 8-1 - - 2 - Qaqortoq... 74 15-15 13 26 1-4 - - Narsaq... 8-1 2 - - 2-2 1 - Paamiut... - - - - - - - - - - - Nuuk... 564 144 122 100 109 88 - - - - 1 Maniitsoq... 20 3 1 2 1 1 11 1 - - - Sisimiut... 62 3 11 30 11 - - - 4 3 - Kangaatsiaq... 14-1 6-1 1 2 3 - - Aasiaat... 31-12 5 6 8 - - - - - Qasigiannguit.. 2 - - 2 - - - - - - - Ilulissat... 100 16 12 19 19 26 3 2 2 1 - Qeqertarsuaq... 13-1 - - 12 - - - - - Uummannaq... 24-9 1 2 3 2 3 4 - - Upernavik... 39 6 2 7 9 2 3-3 5 2 Qaanaaq... 6 2-1 - 2 - - 1 - - Ammassalik... 61 1 1 15 16 18 3 2 1 2 2 Illoqqortoormiut 4 4 - - - - - - - - - Anm.: Tallene kan i mindre grad afvige fra tidligere år på grund af nye oplysninger fra kommunerne. Side 6 Tilgangen af boliger og boligbestand 2005

I tabel 3 er tilgangen af boliger specificeret på byer og bygder i de enkelte kommuner. Byggeriet af nye boliger i bygderne fra 2001-2005 er faldet fra 27 til 5 om året. I den sidste 5 års periode har boligbyggeriet i byerne været svingende jf. tabel 3 og figur 2. Figur 2 Tilgangen af boliger fordelt på byer og bygder 2001-2005 Antal 250 By Bygd 200 150 100 50 0 2001 2002 2003 2004 2005 Tabel 4 Tilgang af boliger fordelt på ejer og finansieringsform 2001-2005 Ejer / Finansieringsform 2001 2002 2003 2004 2005 I alt... 239 185 232 208 192 Ejet af kommunerne, i alt... 67 67 34 39 67 Personale... 13 - - - 6 60/40 eller 80/20... 22 7 24 33 42 Selvbyggerboliger... 1 1-1 3 Forsøgsbyggeri... - - - - 12 Kommunale byggesæt... 31 59 10 5 4 Uoplyst... - - - - - Ejet af Grønlands Hjemmestyre, i alt... 22 27 106 - - Personale... - - 1 - - Selvbyggerboliger... 3 - - - - Privat... 19 26 12 - - Uoplyst... - 1 93 - - Privat ejet, i alt... 143 90 92 169 125 60/40 eller 80/20... 2 - - - 2 Andelsboliger... 16 30 46 84 38 Selvbyggerboliger... 42 29 27 22 7 Privat... 78 27 13 14 4 10/40/50-ordningen... 4 4 6 49 74 Uoplyst... 1 - - - - Ejer uoplyst, i alt... 7 1 - - - Andelsboliger... 3 - - - - Selvbyggerboliger... 4 - - - - Uoplyst... - 1 - - - I tabel 4 er tilgangen af boliger fordelt på ejer- og finansieringsformer i perioden 2001-2005. I denne udgør de kommunalt ejede boliger ca. 26 pct. af tilgangen, mens de privatejede boliger udgør ca. 59 pct. og ca. 15 pct. af boligerne ejes af hjemmestyret. Tilgangen af boliger og boligbestand 2005 Side 7

Bestanden af boliger 1. januar 2006 I tabel 5 ses bestanden af boliger 1. januar 2006 fordelt på byer og bygder. Antallet af boliger blev 1. januar 2006 opgjort til 21.302. Boligerne er placeret, så 84 pct. af boligerne findes i byerne og ca. 16 pct. i bygderne. Boligerne i Nuuk, Sisimiut og Ilulissat udgør tilsammen ca. 49,5 pct. af den samlede boligmasse i byerne. I analysen er der set bort fra værelser på kollegier og alderdomshjem. Tabel 5 Bestanden af boliger fordelt på byer og bygder 1. januar 2006 I alt uden kollegier og Kollegie- Værelser på alderdomshjem By Bygd værelser alderdomshjem I alt... 21.302 17.821 3.481 1.227 803 Nanortalik... 1.013 589 424 10 53 Qaqortoq... 1.407 1281 126 106 92 Narsaq... 812 744 68 47 47 Paamiut... 1.067 956 111 69 31 Nuuk... 5.612 5442 170 480 127 Maniitsoq... 1.477 1172 305 68 53 Sisimiut... 1.957 1861 96 270 80 Kangaatsiaq... 457 198 259-20 Aasiaat... 1.296 1195 101 18 57 Qasigiannguit... 622 586 36-23 Ilulissat... 1.708 1517 191 138 65 Qeqertarsuaq... 438 411 27-22 Uummannaq... 1.025 543 482 7 26 Upernavik... 813 374 439 14 48 Qaanaaq... 348 229 119-17 Ammassalik... 1.031 550 481-35 Illoqqortoormiut... 219 173 46-7 Side 8 Tilgangen af boliger og boligbestand 2005

Tabel 6 Bestanden af boliger fordelt på boligareal og samlet areal 1. januar 2006, m 2 Areal med Gns. kollegier og Uop- bolig- Areal alderdoms- I alt 0-39 40-59 60-69 70-89 90+ lyst areal i alt hjem I alt... 21.302 2.907 4.187 4.179 4.273 2.927 2.829 65 1.417.649 1.442.009 Nanortalik... 1.013 249 248 222 139 90 65 57,9 58.630 59.386 Qaqortoq... 1.407 243 279 181 219 175 310 63,3 89.092 91.468 Narsaq... 812 111 134 214 171 83 99 67,6 54.923 56.051 Paamiut... 1.067 200 219 188 319 65 76 62,6 66.767 67.967 Nuuk... 5.612 589 1125 665 1477 1091 665 72,1 404.798 412.082 Maniitsoq... 1.477 230 387 241 348 138 133 62,6 92.477 93.929 Sisimiut... 1.957 201 309 404 386 181 476 67,0 131.024 135.224 Kangaatsiaq... 457 16 116 161 60 41 63 64,5 29.492 29.732 Aasiaat... 1.296 159 297 300 227 136 177 64,8 83.950 84.850 Qasigiannguit.. 622 86 97 196 128 70 45 65,2 40.560 40.836 Ilulissat... 1.708 212 306 265 401 250 274 67,5 115.292 117.728 Qeqertarsuaq.. 438 21 69 112 42 107 87 74,7 32.700 32.964 Uummannaq... 1.025 154 195 329 100 135 112 63,2 64.753 65.149 Upernavik... 813 135 118 266 66 134 94 64,1 52.110 52.854 Qaanaaq... 348 78 88 45 54 45 38 58,6 20.376 20.580 Ammassalik... 1.031 193 140 341 111 146 100 64,7 66.735 67.155 Illoqqortoormiut 219 30 60 49 25 40 15 63,8 13.970 14.054 Anm.: Posten "Areal i alt m 2 " fremkommer som summen af det kendte areal og antallet af boliger med uoplyst størrelse ganget med de gennemsnitlige arealer i kommunerne. Kollegieværelser og værelser på alderdomshjemmene er sat til 12 m 2. I tabel 6 er boligerne fordelt på boligareal og samlet areal 1. januar 2006. Det samlede areal udgjorde ca. 1.417.649 m 2. De gennemsnitlige størrelser på boligerne er størst i Qeqertarsuaq, Nuuk og Narsaq, hvor de gennemsnitlige boligarealer er henholdsvis 74,7 m 2, 72,1 m 2 og 67,6 m 2. For ca. 13 pct. af boligernes vedkommende (2.829 boliger) er der ikke oplysninger om hvor store boligerne er. Alle tal er ekskl. værelser på kollegier og alderdomshjem. Figur 3 Bestanden af boliger fordelt på boligareal 1. januar 2006 Antal 4.500 4.000 3.500 3.000 2.500 2.000 1.500 1.000 500 0 0-39 40-59 60-69 70-89 90+ Uoplyst Anm.: I 2.829 boliger eller ca. 13 pct. af boligmassen er der ikke oplyst størrelser på boliger. Tilgangen af boliger og boligbestand 2005 Side 9

Boligareal er areal ekskl. køkken, toilet og gang mv. Af tabel 6 samt figur 3 ses, at der i den samlede boligmasse er 4.187 boliger med en størrelse mellem 40 og 59 m 2, 4.179 boliger med et areal på 60-69 m 2, og 4.273 boliger i intervallet 70-89 m 2. Tilsammen udgør disse tre grupper 59 pct. af det samlede antal boliger i Grønland. I tallene er værelser på kollegier og alderdomshjem ikke medregnet. Tabel 7 Bestanden af boliger fordelt på antal beboelsesrum 1. januar 2006 Gsn. Værelser Værelser Rum med Uop- Antal Rum på på alder- kollegier og I alt 1 2 3 4 5+ lyst rum i alt kollegier domshjem alderdomshjem I alt... 21.302 1.890 5.069 4.873 4.567 1.303 3.600 2,962.634 1.227 803 64.664 Nanortalik... 1.013 129 268 217 168 80 151 2,8 2.884 10 53 2.947 Qaqortoq... 1.407 167 347 245 220 86 342 2,8 3.881 106 92 4.079 Narsaq... 812 63 186 249 127 61 126 2,9 2.367 47 47 2.461 Paamiut... 1.067 146 263 213 277 58 110 2,8 3.029 69 31 3.129 Nuuk... 5.612 576 1.221 1.294 1.320 514 687 3,0 17.013 480 127 17.620 Maniitsoq... 1.477 188 372 349 307 82 179 2,8 4.134 68 53 4.255 Sisimiut... 1.957 166 398 401 428 83 481 2,9 5.707 270 80 6.057 Kangaatsiaq... 457 1 118 138 73 12 115 2,9 1.340-20 1.360 Aasiaat... 1.296 135 305 266 299 58 233 2,9 3.708 18 57 3.783 Qasigiannguit... 622 52 167 146 188 16 53 2,9 1.818-23 1.841 Ilulissat... 1.708 149 360 386 407 77 329 3,0 5.155 138 65 5.358 Qeqertarsuaq... 438 18 69 79 149 26 97 3,3 1.439-22 1.461 Uummannaq... 1.025 50 294 194 167 42 278 2,8 2.891 7 26 2.924 Upernavik... 813 14 221 233 183 39 123 3,0 2.458 14 48 2.520 Qaanaaq... 348 6 133 88 39 10 72 2,7 941-17 958 Ammassalik... 1.031 23 273 336 173 48 178 3,1 3.236-35 3.271 Illoqqortoormiut... 219 7 74 39 42 11 46 2,9 633-7 640 Anm.) Posten "Rum i alt" fremkommer som summen af det kendte antal rum og antallet af boliger med uoplyst størrelse ganget med det gennemsnitlige antal rum i kommunerne. Rum til beboelse er ekskl. Køkken, toilet, gang mv. Figur 4 I tabel 7 og figur 4 er bestanden af boliger opgjort på beboelsesrum, hvor beboelsesrum er defineret som værende rum ekskl. køkken, toilet, gang mv. Den samlede boligmasses antal rum er 62.634. Det største gennemsnitlige antal rum findes i Qeqertarsuaq kommune med 3,3 rum, mens der i Ammassalik kommune er næstflest rum pr. bolig med 3,1 rum. I Upernavik og Nuuk kommuner er der tre rum pr. bolig. Alle tal er ekskl. værelser på kollegier og alderdomshjem. Bestanden af boliger fordelt på antal beboelsesrum 1. januar 2006 Antal 6.000 5.000 4.000 3.000 2.000 1.000 0 1 2 3 4 5+ Uoplyst Anm.: På 3.600 boliger eller 17 pct. af boligmassen er der ikke oplysninger om antal rum. Side 10 Tilgangen af boliger og boligbestand 2005

Signatur forklaring: Oplysninger foreligger ikke.. Oplysninger for usikre til at angives eller diskretionshensyn. Tal kan efter sagens natur ikke forekomme 0 Mindre end halvdelen af den anvendte enhed - Nul * Foreløbigt eller anslået tal Eventuel henvendelse Najaaraq Kreutzmann E-mail: nakr@gh.gl Boliger 2006:1 2. juni 2006 Grønlands Statistik Postboks 1025 3900 Nuuk Tlf.: 34 50 00 Fax: 32 29 54 www.statgreen.gl e-mail: stat@gh.gl