Borgerstyret Personlig Assistance BPA ordninger Kvalitetsstandarder for ældreområdet 2011 BPA hvordan kommer det ind under ældreområdet, når denne ordning gælder fra en borgers 18 år og til man dør? Støtte til sagsbehandling Lovgrundlag for Lov om Social Service 95 & 96 Indenrigs- og Socialministeriets bekendtgørelse nr. 567 af 19. juni 2009 om udmåling af tilskud til borgerstyret personlig assistance (BPA). Indenrigs- og Socialministeriets vejledning nr. 94 af 10. november 2009 om borgerstyret personlig assistance. Der er ikke længere noget der hedder Indenrigs- og Socialministeriet, det hedder nu Social- og Integrationsministeriet Hvem kan få Målgruppen er personer over 18 år med betydeligt og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der har et omfattende behov for denne ganske særlige støtte til pleje, overvågning eller ledsagelse, for at kunne opbygge eller fastholde et selvstændigt liv. Der er ikke fastsat begrænsninger for, hvilke funktionsnedsættelser, der er omfattet af hjælp efter servicelovens 96. Det vil altid bero på en konkret og individuel vurdering, om en borger er omfattet af personkredsen og opfylder betingelserne for at modtage en BPA-ordning. Det kan f.eks. være borgere med alvorlig spasticitet, svære lammelser, hjerneskade eller respirationsinsufficiens. Blinde, svagtseende og udviklingshæmmet. 1. At personer med omfattende funktionsnedsættelser kan fastholde eller opbygge et selvstændigt liv med mulighed for sammenhæng og helhed i den daglige livsførelse. 2. At skabe grundlag for fleksible ordninger, hvor borgerne der kan og ønsker at modtage tilskud til selv at ansætte hjælpere, får tilbudt en ordning, der tager udgangspunkt i borgerens selvbestemmelse jfr. retssikkerhedslovens 4. 3. At hjælpen tilrettelægges ud fra den enkelte borgers behov og forudsætninger og i et samarbejde med borgeren på en sådan måde, at borgeren får mulighed for at medvirke ved behandling af egen sag - jfr. Servicelovens 1, stk. 3 & 16, stk. 1. Et selvstændigt liv skulle være muligt, men da kommunen udfærdiger et skema men faste timer og minutter, kan det ikke være selvstændigt og med muligheder, helhed og efter borgerens behov. Hvad indgår i I sagsbehandlingen ligger følgende opgaver vedr. udmåling: 1. Udmåling af timer til den direkte hjælp foretages en individuel og helhedsorienteret behovsvurdering i samarbejde med Visitationen i Forebyggelse og Sundhed, med udgangspunkt i: a. hvad den enkelte selv kan klare og b. hvilke funktioner hjælpen skal dække herunder hvor mange timer og på hvilke tidspunkter hjælpen ydes. Når I vælger at bruge visitationen, så vil BPA ordninger blive udmålt efter 83 hvilke der ikke er lovhjemmel til, det er hjemmeplejen der skal vurderes efter 83. Læs lov tekst her: Udmålingen foregår efter en individuel behovsvurdering. Ved vurderingen bliver der taget stilling til, hvilke opgaver eller behov, der skal dækkes af støtten, hvor stort omfanget er, og hvornår hjælpen skal ydes. Udmålingen foretages i samarbejde med borgeren med inddragelse af den fornødne sagkundskab og bistand. Udgangspunktet vil ofte være, at hjælpen dækker borgerens behov hele døgnet eller i størsteparten
af de vågne/aktive timer. Ved udmålingen tages der hensyn til den hjælp, der kan forventes af andre medlemmer af husstanden. Der er dog ikke hjemmel i serviceloven til at pålægge en ægtefælle, samlever eller andre pårørende at påtage sig disse udvidede pleje, overvågnings og ledsagefunktioner. 2. Udmåling af timer til ferie og week-end Til BPA-modtagere uden døgnbevilling udmåles følgende: a. max. 14 dages døgndækning pr. år i forbindelse med ferie b. max. 2 week-ends i alt 6 dages døgndækning pr. år - efter en konkret ansøgning. Det er yders kompliceret at få tilskud til weekender, og man fjerner jo netop muligheden for et selvstændigt liv og de fleksible ordninger som loven lægger op til (se lov tekst under her), og ikke mindst giver det mere administration i kommunen. Det vil på denne måde blive rådgiver der bestemmer hvilke weekend ture man ønsker at godkende. Det kan tage uger eller måneder inden et sådan weekend ophold bliver godkendt, og bliver det ikke godkendt og skal ankes, i ankestyrelse tager det fra 3 til 12 måneder. Disse weekend-ophold skal indgå i den samlede bevilling. Hvis de årlige bevilliget timer ikke bliver brugt, skal de midler jo retur til kommunen. En kommune kan ikke i deres kvalitetsstandarder skrive max. da en BPA ordning som udgangspunkt skal vurderes individuelt nogle vil have brug for 2 andre 3 eller 4 måske. Udmåling af hjælp efter 96 Vurderingen skal foretages med afsæt i formålet med BPA, og må således ikke være så snævert, at timerne kun kan udmåles til hjælp på helt bestemte tidspunkter eller til bestemte aktiviteter, da det vil mindske den fleksibilitet og selvbestemmelse, der er forudsat i ordningen. Der kan henvises til Ankestyrelsens Principafgørelse 87-09. Kommunalbestyrelsen skal, særligt til borgere, som ikke modtager døgnhjælp, i forbindelse med den samlede udmåling af hjælpebehovet vurdere, om der kan være behov for at udmåle en årlig pulje til f.eks. weekend- ophold, kurser mv., hvor der kan være behov for ekstra hjælpetimer 3. Udmåling af øvrige timer udover det konkrete hjælperbehov skal der udmåles timer til: a. nødvendige kurser b. oplæring af nye hjælpere (varetages af BPA-modtageren) c. personalemøder d. MUS-samtaler Ved udmålingen samarbejdes med borgeren efter reglerne om brugerinddragelse se ovenfor under Formål med - pkt. 2 & 3, ligesom der kan indgå ekstern bistand i nødvendigt omfang. Herudover skal der aftales afregning for de omkostninger, der dækkes efter regning: 4. a. Kurser Er der behov for kurser, dækkes de nødvendige omkostninger hertil i et samarbejde med forvaltningen. Der kan evt. tilbydes kurser sammen med kommunens øvrige sundhedspersonale. b. Løn under sygdom og barnets 1. & 2. sygedag c. Forsikringer herunder evt. rejseforsikring for hjælpere d. Barselsfond e. Udgifter til overholdelse af arbejdsmiljøloven 5. Udmåling af omkostninger til: a. lønadministration jfr. kommunens kvalitetsstandard b. evt. varetagelse af arbejdsgiveropgaven til en forening eller privat virksomhed jfr. kommunens kvalitetsstandard Der udmåles ikke generelt tilskud til ekstraomkostninger i forbindelse med private virksomheders tilbud om deltagelse i deres vikarservice. B. Byrådet har vedtaget 5 kr. pr. time, som er et af landets mindste tilskud, og det indebære at der ikke er frit valg vedr. hvem BPA modtager kan overgive arbejdsgiversansvaret til. Hvilket ikke er i overensstemmelse med lovgivningen. Samt, hvad gør BPA modtageren i tilfælde af hjælpers sygdom hvis der ikke udmåles til vikardækning? I 4b skriver I under dækkes efter regning løn under sygdom, men i 5b står der at der ikke udmåles tilskud til vikar. Hvad mener I,
skal vi under sygdom og ferie være uden hjælp? Nye regler om udmåling af tilskud Fra 1. juni 2009 er der gennemført nye, bindende regler for kommunalbestyrelsens udmåling af tilskud til BPA. Det er i den forbindelse fastsat, at kommunalbestyrelsen ved beregningen af tilskuddet til hjælpernes løn som minimum skal sikre den nødvendige rummelighed i udmålingen, så der udover grundlønnen udmåles til tidsbestemte tillæg, funktions- og kvalifikationstillæg, anciennitet, arbejdsmarkedspension, løn under sygdom samt barnets 1. og 2. sygedag, så borgerens individuelle behov dækkes. Herudover kan der i et vist omfang være behov for at sikre udmåling af omkostninger forbundet med vikardækning. C. Udmåling af tilskud til merudgifter jfr. bekendtgørelsens 10 samordnes med en evt. 100 merudgiftsbevilling: a. el, vand og varme b. ekstra sæbe og toiletpapir, handsker, masker og lignende c. ekstra entre- eller befordringsudgifter d. overnatning ved kurser og week-end ophold e. udgifter til annoncering f. udgifter til tlf., porte, brevpapir m.v. Udmålingen jfr. kommunens kvalitetsstandard (er under udarbejdelse og forelægges senere) Vi afventer at læse udmålingen, og kommer herefter med høringssvar. D. Udbetaling a. tilskud til lønudgifter - udbetales jfr. bekendtgørelsens 11 månedsvis forud b. tilskud som skal dækkes efter regning aftales nærmere med modtageren E. Overførsel af tilskud til en anden part der skal træffes aftale om evt. afregning af tilskuddet til andre end modtageren selv. aftale om overførslen af tilskud sker normalt med én måneds varsel fra udgangen af den måned, hvori aftalen er indgået. Der er ikke mulighed for frit valg, som før nævnt. F. Forholdet mellem udmåling til BPA og modtagelse af bistands- eller plejetillæg er modtageren bevilget et bistands- eller plejetillæg, skal det vurderes i hvilket omfang tillægget skal indgå ved udmåling af tilskud via BPA. G. Budget der skal udarbejdes budget over alle forventede omkostninger. Tilskud til BPA udmåles som udgangspunkt på grundlag af et budget, som indeholder alle de forventede omkostninger ved udmålingen af en BPA jfr. bekendtgørelsen. Formålet er at gøre det muligt at efterprøve, om der er taget højde for alle de elementer, der skal indgå i udmålingen. Der mangler til vikar dækning, weekend og ferie ophold, dækning ved hjælpers ferie. H. Regnskab når året er gået, skal der udarbejdes regnskab, der kan lægges til grund for en eventuel tilbagebetaling af uforbrugte midler jfr. bekendtgørelsens 14-16. Der indsendes dokumentation hver måned i form af kopi af bilag for løn udbetaling, månedsoversigt og alle regninger sendes til kommunen løbende. Så hvis kommunen både skal have det hver måned og en gang om året, er det ikke dobbelt adm. I. Råd og vejledning - udover ovenstående opgaver, skal det sikres, at borgeren får den nødvendige rådgivning og vejledning om opgaver og ansvar jfr. vejledningens pkt. 9-12. Hvad indgår ikke i Ønsker BPA-modtageren at overføre sit tilskud til en anden part, skal borgeren selv indgå en aftale med denne.
Det er jo ikke muligt, da I har sat 5 kr. til adm. udgifter. Hvis BPA modtageren ønsker at bruge et firma, får modtageren besked fra kommunen, om at det firma modtageren har valgt, kan man ikke vælge. Men kommunen kan oplyse hvilke firmaer de synes modtagen kan bruge. Så når der står her at det ikke indgår i, at kommunen råder her, er det ikke korrekt. Ansøgning og sagsbehandling Ydelsen indgår ved udmåling af det samlede BPA-budget i forbindelse med sagsbehandling af: 1. nye ansøgninger om borgerstyret personlig assistance (BPA) 2. den årlige opfølgning af en igangværende BPA-ordning Ydelsen indgår ved udmåling af det samlede BPA-budget i forbindelse med sagsbehandling af både nye og igangværende. Dette har store konsekvenser både for nye og dem der er på BPA ordninger, fordi det reelt betyder hold den økonomiske rammen, hvilket gør, hvis der kommer nye til, vil dem der er på ordningen blive sat ned i hjælpetimer. Så BPA-Budgettet kan overholdelse. Her er vi igen ude i at det ikke er muligt at overholde lovgivningen, da alle skal vurderes individuelt. Kvalitetsstandarder for ældreområdet 2011 Sagsbehandling Lovgrundlag for Lov om Social Service 95 og 96 Bekendtgørelse nr. 567 af 24. juni 2009 om udmåling af tilskud til Borgerstyret Personlig Assistance efter servicelovens 95 og 96 afløst af nr. 1009 af 28. oktober 2009-3. Indenrigs- og Socialministeriets vejledning nr. 94 af 10. november 2009 om borgerstyret personlig assistance - kapitel 4. Vejledning 94 af 10. november 2009 er blevet afløst af Vejledningen fra 1. januar 2011 for 11 måneder siden, så der er brugt en gammel vejledning. At der løbende sker en opfølgning af de givne bevillinger i h.t. 95 & 96. Så formål lyder sådan nu: Formål med borgerstyret personlig assistance 4. Det overordnede formål med reglerne om BPA er at skabe grundlag for fleksible ordninger. Borgere, der kan og ønsker at modtage tilskud til selv at ansætte hjælpere, får tilbudt en ordning, der tager udgangspunkt i borgerens selvbestemmelse, og som dermed kan tilpasses borgernes ønsker og behov, så personer med omfattende funktionsnedsættelser kan fastholde eller opbygge et selvstændigt liv. Formålet er samtidig, at der skabes mulighed for helhedsorienteret hjælp for borgere med et omfattende hjælpebehov. BPA kan samtidig være et tilbud til borgere, der ikke har så omfattende hjælpebehov, og hvor kommunalbestyrelsen vurderer, at BPA vil være den bedste mulighed for at tilbyde en sammenhængende hjælp til borgeren. Det er borgerens valg, om denne ønsker at modtage hjælpen i form af BPA. 5. Ved at give borgerne mere valgfrihed med hensyn til placeringen af de opgaver, der er forbundet med at ansætte hjælpere, sikres det, at ordningen i højere grad kan indrettes i forhold til den enkelte borgers ønsker og behov. Herved fastholdes intentionerne om at sikre borgerens selvbestemmelse samtidig med, at den enkelte borger kan aflastes i forhold til en række administrative opgaver, ved at overføre tilskuddet til en anden part, der herefter er arbejdsgiver for hjælperne i ansættelsesretlig forstand, og varetager de administrative og juridiske opgaver, der er forbundet hermed. Ydelsens indhold og omfang 1. Nye bevillinger følges op efter 3-6 måneder for at undersøge om ordningen fungerer tilfredsstillende, om modtageren føler sig i stand til at klare opgaven og om der er grundlag for at justere timetallet rådgiver/visitator har initiativpligten. 2. Løbende bevillinger skal reguleres ved væsentlige ændringer i forudsætningerne for udmålingen. 3. Derefter skal der på rådgivers/visitators initiativ følges op en gang om
året. Der skal følges op på følgende hovedområder: a. Om borgeren fortsat opfylder betingelserne for BPA b. Om borgeren fortsat selv kan administrere sin ordning herunder om borgeren kan dokumentere at have fulgt retningslinjerne for arbejdsleder- og arbejdsgiveransvaret c. Om borgeren har brugt tilskuddet til det bevilgede formål d. Om borgeren har brug for råd og vejledning e. Om der er sket ændringer i behov, der har betydning for udmålingen d.v.s., om der skal reguleres i den udmålte hjælp fremadrettet f. Der udarbejdes nyt budget for det kommende års udgifter, og evt. ændringer indberettes til den fremtidige a/c udbetaling g. Borgeren skal have tilbud om udarbejdelse af handleplan/revidering af tidligere handleplan jfr. Servicelovens 141 4. Opfølgning sker normalt ved hjemmebesøg hos borgeren eller ved kontormøder på Rådhuset. Der mangler her: Telefonopringning eller hvis modtageren har modtaget ordningen over længere tid, forventer man at borgen selv henvender sig. Men læs det i sort under her 5. Hvis modtageren er en del af en familie med hjemmeboende børn, har en progredierende lidelse, eller der er andre særlige forhold, der gør sig gældende, vil der i opfølgningen indgå et besøg af en visitator fra Sundhedsområdet med henblik på at fastslå det aktuelle behov for plejeydelser, støtte i hjemmet samt hjælpemidler. I vurderingen af denne del af støtten tages der udgangspunkt i kommunens gældende kvalitetsstandarder for disse ydelser. Og s indhold og omfang lyder nu sådan her: Kapitel 4 Revurdering af hjælpebehovet 39. Det gælder efter servicelovens 148, stk. 2, at kommunalbestyrelsen løbende skal følge de enkelte sager for at sikre, at hjælpen fortsat opfylder sit formål. Kommunalbestyrelsen skal herunder være opmærksom på, om der er behov for at yde andre former for hjælp. Der henvises til vejledning 1 om de generelle regler om løbende opfølgning. Opfølgningen skal ske ud fra BPA-modtagerens forudsætninger og så vidt muligt i samarbejde med borgeren. Opfølgningen bør tilrettelægges i forhold til den enkelte ordning og kan ske ved telefonisk henvendelse, hjemmebesøg eller på anden vis. Det kan f.eks. være hensigtsmæssigt, at der ved igangsættelse af nye BPA-ordninger aftales en opfølgning efter 3-6 måneder eller tidligere, hvis der kan være usikkerhed om udmålingen af hjælpen. Tilsvarende kan det ved progredierende lidelser, hvor hjælpebehovet meget hurtigt kan ændre sig, være hensigtsmæssigt at sikre opfølgning med kortere intervaller. Ved velfungerende ordninger, hvor hjælpebehovet er uændret fra år til år, eller hvor der er grund til at formode, at borgeren henvender sig af egen drift ved behov for ændringer, kan opfølgningen aftales med længere intervaller. Det skal understreges, at kommunalbestyrelsen har pligt til at behandle ansøgning om hjælp i forbindelse med ændringer i borgerens behov, uanset om der først er aftalt opfølgning på et senere tidspunkt mellem borger og kommune. Hvad indgår ikke i Initiativtager til opfølgning Ikke relevant. Hvad er ikke relevant? Handicaprådgiver/Visitator har initiativpligten til opfølgning af bevillinger som nævnt ovenfor under pkt. 1 & 3. Det er ikke korrekt at det er Handicaprådgiver der har initiativpligten, læs Kapitel 4 i sort overfor (som den der har skrevet dette selv henviser til, dog henvises hun/han bare til en gammel vejledning) Modtageren henvender sig om evt. ændringer i løbende bevillinger.
Kvalitetsstandarder for ældreområdet 2011 Støtte til oplæring af hjælpere, personalemøder og MUS Lovgrundlag for Lov om Social Service 95 & 96 Indenrigs- og Socialministeriets bekendtgørelse nr. 567 af 19. juni 2009 om udmåling af tilskud til borgerstyret personlig assistance (BPA) afløst af nr. 1009 af 28. oktober 2009. Indenrigs- og Socialministeriets vejledning nr. 94 af 10. november 2009 om borgerstyret personlig assistance 4. At personer med omfattende funktionsnedsættelser kan fastholde eller opbygge et selvstændigt liv med mulighed for sammenhæng og helhed i den daglige livsførelse. Kommunen udfærdiger modtagerens uge-aktivitetsskema, så intet er overlagt til modtageren. 5. At skabe grundlag for fleksible ordninger, hvor borgerne der kan og ønsker at modtage tilskud til selv at ansætte hjælpere, får tilbudt en ordning, der taget udgangspunkt i borgerens selvbestemmelse jfr. retssikkerhedslovens 4. Budgettet for ordningen skal overholdes hver måned, før I lavede egne regler blev der udmålt et antal timer pr. år, hvor det nu er om ugen. Og der kan ikke rykkes ved det, så ingen fleksible ordninger mere til de modtager der har et hjælpebehov under et mindre antal timer pr. uge Ydelsens indhold og omfang Der fastsættes et gennemsnitligt timeforbrug på minimum 7,5 time pr. år pr. hjælper. I gennemsnitlig påregnes der ansat 5,4 hjælpere pr. ordning. Ydelsen skal dække BPA-modtagerens tidsforbrug til: 1. oplæring af nye hjælpere i de daglige arbejdsfunktioner 2. afholdelse af jævnlige personalemøder med deltagelse af alle hjælperne i modtagerens BPA-ordning 3. afholdelse af medarbejder udviklingssamtaler med modtagerens hjælpere. Hvad indgår ikke i Hvem kan søge om? Ansøgning og sagsbehandling Udgifter til kurser, som skal dækkes efter regning jfr. aftale med Handicaprådgivningen. Borgere med omfattende funktionsnedsættelser, der er bevilget borgerstyret personlig assistance (BPA). Ydelsen indgår i beregningen af det samlede BPA-budget i forbindelse med sagsbehandling af: 3. nye ansøgninger om borgerstyret personlig assistance (BPA) 4. den årlige opfølgning af en igangværende BPA-ordning Kvalitetsstandarder for ældreområdet 2011 Støtte til lønadministration Lovgrundlag for Lov om Social Service 95 & 96 Indenrigs- og Socialministeriets bekendtgørelse nr. 567 af 19. juni 2009 om udmåling af tilskud til borgerstyret personlig assistance (BPA) afløst af nr. 1009 af
28. oktober 2009. Indenrigs- og Socialministeriets vejledning nr. 94 af 10. november 2009 om borgerstyret personlig assistance At personer med omfattende funktionsnedsættelser kan fastholde eller opbygge et selvstændigt liv med mulighed for sammenhæng og helhed i den daglige livsførelse. At skabe grundlag for fleksible ordninger, hvor borgerne der kan og ønsker at modtage tilskud til selv at ansætte hjælpere, får tilbudt en ordning, der taget udgangspunkt i borgerens selvbestemmelse jfr. retssikkerhedslovens 4. kvalitetsstandarden Ydelsens indhold og omfang Hvad indgår ikke i Hvem kan søge om? Ansøgning og sagsbehandling At fastsætte Halsnæs Kommunes serviceniveau for støtte til borgerstyret personlig assistance (BPA) til lønadministration for de BPA-modtagere, som vælger at lade en forening eller en privat virksomhed overtage lønadministrationen. Der fastsættes et standardbeløb på max. kr. 1.643 pr. år pr. (2009 niveau) hjælper til lønadministration. I gennemsnit påregnes der at være ansat 5.4 hjælpere pr. borger. Ydelsen skal dække BPA-modtagerens udgifter til lønudbetaling herunder indeholdelse og afregning af skat, ATP m.v. Ikke relevant. Borgere med omfattende funktionsnedsættelser, der er bevilget borgerstyret personlig assistance Ydelsen indgår i beregningen af det samlede BPA-budget i forbindelse med sagsbehandling af: nye ansøgninger om borgerstyret personlig assistance (BPA) den årlige opfølgning af en igangværende BPA-ordning Kvalitetsstandarder for ældreområdet 2011 Støtte til varetagelse af arbejdsgiveropgaven Lovgrundlag for Lov om Social Service 95 & 96 Indenrigs- og Socialministeriets bekendtgørelse nr. 567 af 19. juni 2009 om udmåling af tilskud til borgerstyret personlig assistance (BPA) afløst af nr. 1009 af 28. oktober 2009. Indenrigs- og Socialministeriets vejledning nr. 94 af 10. november 2009 om borgerstyret personlig assistance At personer med omfattende funktionsnedsættelser kan fastholde eller opbygge et selvstændigt liv med mulighed for sammenhæng og helhed i den daglige livsførelse. At skabe grundlag for fleksible ordninger, hvor borgerne der kan og ønsker at modtage tilskud til selv at ansætte hjælpere, får tilbudt en ordning, der taget udgangspunkt i borgerens selvbestemmelse jfr. retssikkerhedslovens 4. kvalitetsstandarden At fastsætte Halsnæs Kommunes serviceniveau for støtte til borgerstyret personlig assistance (BPA) til de BPA-modtagere, som vælger at overgive arbejdsgiveropgaven til Halsnæs Kommune, en forening eller en privat virksomhed.
Ydelsens indhold og omfang Halsnæs Kommune kan tilbyde at udføre opgaven med udbetaling af løn, afregning af kildeskat, feriepenge m.v. Til betaling af en eller en privat virksomhed for at varetage arbejdsgiveropgaven godkendes følgende vejledende sats for 2010: Hvilken vejledende sats for 2010 er dette? Hvad indgår ikke i Kr. 5 pr. time excl. Moms. Arbejdsgiveropgaver der klares af BPA-modtageren selv eller af en nærtstående honoreres ikke. Hvem kan søge om? Ansøgning og sagsbehandling Borgere med omfattende funktionsnedsættelser, der er bevilget borgerstyret personlig assistance (BPA) Ydelsen indgår i beregningen af det samlede BPA-budget i forbindelse med sagsbehandling af: nye ansøgninger om borgerstyret personlig assistance (BPA) den årlige opfølgning af en igangværende BPA-ordning Kvalitetsstandarder for ældreområdet 2011 Støtte til udmåling af løn og ansættelsesbetingelser Lovgrundlag for Lov om Social Service 95 & 96 Indenrigs- og Socialministeriets bekendtgørelse nr. 567 af 19. juni 2009 om udmåling af tilskud til borgerstyret personlig assistance (BPA) afløst af nr. 1009 af 28. oktober 2009.. Indenrigs- og Socialministeriets vejledning nr. 94 af 10. november 2009 om borgerstyret personlig assistance At personer med omfattende funktionsnedsættelser kan fastholde eller opbygge et selvstændigt liv med mulighed for sammenhæng og helhed i den daglige livsførelse. At skabe grundlag for fleksible ordninger, hvor borgerne der kan og ønsker at modtage tilskud til selv at ansætte hjælpere, får tilbudt en ordning, der taget udgangspunkt i borgerens selvbestemmelse jfr. retssikkerhedslovens 4. kvalitetsstandarden At fastsætte Halsnæs Kommunes serviceniveau for tilskud til udmåling af løn til hjælpere ansat hos modtagere af borgerstyret personlig assistance (BPA). Udmåling af tilskud til ansættelse af hjælpere til BPA-ordninger skal ske på samme vilkår uanset, om borgeren selv er arbejdsgiver eller arbejdsgiveransvaret er overgivet til en forening eller en privat virksomhed. Ydelsens indhold og Aflønning af hjælpere ansat i en BPA-ordning sker som udgangspunkt efter overenskomsten mellem KL og FOA svarende til begyndelseslønnen for uuddannede social- og sundhedshjælpere = løntrin 11. Timelønnen udgør kr. 116,80 pr. time lønniveau 1/10-2009 Hertil kommer:
tidsbestemte tillæg anciennitet som jfr. overenskomsten udgør 1 løntrin efter 3 år arbejdsmarkedspension p.t. 12,6% feriepenge ATP funktions- og kvalifikationstillæg Hvis det vurderes, at borgeren har særligt behov for uddannede hjælpere eller hjælpere med særlige faglige kvalifikationer, skal der tages højde herfor i udmålingen af løntillæg. Det er forudsat, at disse elementer inkluderes med at lægge 3,5% til løntrin 11. Hvad indgår ikke i Hvem kan søge om? Ansøgning og sagsbehandling Omkostninger til lokalløn, frit-valgselementer, beklædningsgodtgørelse, forhøjelse af særlig feriegodtgørelse udover 1% og 6. ferieuge (feriefridage). Disse ydelser indgår ikke i den økonomiske kompensation til kommunerne (DUT) og kommunerne er ikke forpligtet til at udmåle tilskud til disse. Borgere med omfattende funktionsnedsættelser, der er bevilget borgerstyret personlig assistance (BPA) Ydelsen indgår i beregningen af det samlede lønbudget i forbindelse med sagsbehandling af: nye ansøgninger om borgerstyret personlig assistance (BPA) den årlige opfølgning af en igangværende BPA-ordning Kvalitetsstandarder for ældreområdet 2012 Støtte til omkostninger forbundet med at have hjælpere i og udenfor hjemmet Lovgrundlag for Lov om Social Service 95 og 96. Indenrigs- og Socialministeriets bekendtgørelse nr. 567 af 19. juni 2009 om udmåling af tilskud til borgerstyret personlig assistance (BPA) 10. Indenrigs- og Socialministeriets vejledning nr. 94 af 10. november 2009 om borgerstyret personlig assistance punkt. 90 & 91 At borgere som er bevilget en BPA-ordning efter Servicelovens 95 eller 96, ikke skal have udgifter ved denne ordning. kvalitetsstandarden Ydelsens indhold og omfang At fastsætte Halsnæs Kommunes serviceniveau for at yde tilskud til såvel direkte som indirekte omkostninger støtte til borgere, der er bevilget en borgerstyret personlig assistance (BPA). Hjælperudgifter fastsættes efter følgende vejledende takster pr. måned: 96 95 Ekstra varme, EL, vandforbrug, vask/håndklæder papir, sæbe/toiletpapir kr. 200 200 Masker/handsker/papir - 100 100 Porto, papir, tlf. - 100 100 Entreer til koncerter, biograf, museer, svømmehal & evt. fortæring i tilknytning hertil - 400 *. I alt pr. md. kr. 800 400 + se nedenfor Beløbet reguleres hvert år pr. 1. januar til et beløb der svarer til 29% af
bistandstillægget til Førtidspensionen. * Der kan til BPA modtagere efter Lov om Social Service 95 søges om tilskud til ledsageudgifter på kr. 761 pr. år. Hvilken vejledning henvises der til, da merudgifter også er individuelt fra person til person. Man kan ikke fast sætte merudgifter, nogle har jo hjælp i 8 timer pr. dag andre i 24 timer i døgnet. Det vil jo give forskellige merudgifter. I loven står der nu: Når borgeren modtager tilskud efter servicelovens 96, kan der desuden være tale om at afsætte et fast beløb på baggrund af en konkret vurdering af borgerens behov til dækning af udgifter ved hjælpernes ledsagelse uden for hjemmet, eksempelvis entre, transport eller overnatninger ved kurser, weekendophold, sportsarrangementer Omkostningerne kan eksempelvis også være borgerens udgifter til porto og annoncering, ekstra forbrugsudgifter til vand, varme og el, andre småudgifter i husholdningen (f.eks. sæbe, toiletpapir), handsker, masker og lignende til hjælperne Forholdet mellem udmåling til BPA følgeudgifter og bistands- eller plejetillæg til førtidspension Forholdet mellem udmåling af tilskud til følgeudgifter til BPA og Servicelovens 100 merudgifter til personer med varigt nedsat fysisk eller psykiskfunktionsevne Hvem kan søge om? Hvad indgår ikke i Brugere med tilkendt bistands- eller plejetillæg: Når den udmålte timebevilling dækker det fulde behov for hjælp og der samtidig ydes hjælp til hjælperudgifter som ovenfor anført inddrages bistands- eller plejetillægget som udgangspunkt. Ankestyrelse fik en sag ind fra en Halsnæs borger og i oktober 2010, afsagde de en kendelses at der ikke er lovhjemmel til at lade plejetillægget indgå i en BPA. Vedr. bistandstillægget, flere borgere kan være frataget dette tillæg uden at have fuld dækning for hjælp. Der foretages en konkret vurdering i hver enkelt sag. Såfremt der i forbindelse med en BPA-ordning bevilges tilskud til følgeudgifter, skal en eventuel tidligere beregning af merudgifter efter Lov om Social Service 100 genvurderes således, at der ikke sker dobbeltkompensation. Man skal naturligvis sikker sig at der ikke sker dobbeltkompensation, men ikke kun ved genvurdering, da også ved bevillig men hvis man har taget højde for dette på bevillingstidspunktet, skulle yderlige adm. ikke være nødvendig hvis modtager stadig har samme hjælp. Modtagere af en BPA-bevilling. Der kan som udgangspunkt ikke ydes støtte til den faste hjælpers udgifter ved rejser eller ophold i udlandet jfr. Ankestyrelsens SM meddelelse C-41-00. Kun hvor det er afgørende for ferieopholdet at medbringe ekstra hjælper, kan der dækkes rejse og ophold for denne ekstra hjælper. Ansøgning og sagsbehandling Sagsbehandles i tilknytning til bevilling og udmåling af BPA. Her er beskrivelse af hvordan en BPA ordning efter 96 skal udmåles: Udmåling af hjælp efter 96 33. Udgangspunktet for udmålingen af hjælp efter servicelovens 96 er en konkret, individuel vurdering af borgerens behov for hjælp og formålet med ordningen om at skabe en fleksibel og helhedsorienteret ordning med borgerens selvbestemmelse i centrum. Denne tager udgangspunkt i, hvad den enkelte borger selv kan klare med henblik på at kunne leve et almindeligt liv som andre ikke-handicappede, både i og uden for hjemmet. Udmålingen af hjælp har dermed et andet sigte end udmåling af personlig og praktisk hjælp i hjemmet, og kvalitetsstandarder for 83 kan derfor ikke anvendes som udgangspunkt for udmålingen af hjælp efter 96, da hjælpebehovet ofte omfatter større og mindre opgaver spredt over hele døgnet, og hvor det ikke nødvendigvis er forudsigeligt, hvornår hjælpen skal leveres og konkret til hvilke opgaver. Vurderingen skal foretages med afsæt i formålet med BPA, og må således
ikke være så snævert, at timerne kun kan udmåles til hjælp på helt bestemte tidspunkter eller til bestemte aktiviteter, da det vil mindske den fleksibilitet og selvbestemmelse, der er forudsat i ordningen. Der kan henvises til Ankestyrelsens Principafgørelse 87-09. Kommunalbestyrelsen skal, særligt til borgere, som ikke modtager døgnhjælp, i forbindelse med den samlede udmåling af hjælpebehovet vurdere, om der kan være behov for at udmåle en årlig pulje til f.eks. weekend- ophold, kurser mv., hvor der kan være behov for ekstra hjælpetimer. Vurderingen skal ses i sammenhæng med formålet med BPA efter servicelovens 96 om at skabe en fleksibel og sammenhængende ordning, der sikrer borgerens mulighed for at leve et så normalt og selvstændigt liv som muligt og under hensyn til, at borgerens behov kan variere bl.a. som følge af borgerens funktionsnedsættelse og ikke altid er forudsigeligt. Udmålingen af hjælpen skal foretages i et samarbejde med borgeren. Det vil desuden ofte være nødvendigt at inddrage den fornødne sagkundskab og bistand fra personer med kendskab til formålet og funktionen med BPA. Da personkredsen for 96 er borgere med et omfattende og sammensat behov for hjælp, vil der ofte være tale om borgere, der har behov for hjælp hele døgnet, eller i en stor del af døgnets aktive timer. Det er dog ikke et krav, at der skal være behov for døgnhjælp, ligesom hjælp efter 96 ikke medfører, at borgeren kan kræve døgnhjælp uanset funktionsniveau, jf. Ankestyrelsens Principafgørelse 87-09. Tilsvarende er der ikke i lovgivningen angivet et timetal for BPA efter 96, idet det vil bero på en samlet vurdering af borgerens hjælpebehov, om en borger er omfattet af denne bestemmelse. 34. Der er ikke noget til hinder for, at borgeren får udmålt færre timer, end den kommunale udmåling fastsætter, hvis han eller hun ønsker det. Det kan f.eks. være ud fra et ønske om at være alene nogle timer i døgnet, eller på grund af, at en pårørende kan og vil påtage sig hjælpefunktionerne i nogle timer. Kommunalbestyrelsen skal i den forbindelse være opmærksom på, at familie, og herunder ægtefælle eller andre, som frivilligt påtager sig sådanne funktioner, får hvile og fritid i tilstrækkeligt omfang til at kunne klare sin egen daglige tilværelse. Kommunalbestyrelsen skal desuden være opmærksom på, at der ikke er hjemmel i serviceloven til at pålægge en ægtefælle eller andre at påtage sig disse udvidede pleje-, overvågnings- og ledsagefunktioner. Der henvises til Ankestyrelsens Principafgørelse 39-09. En ægtefælle eller et andet familiemedlem kan, hvis både borgeren selv og familiemedlemmet/ægtefællen ønsker det, ansættes som hjælper. Dette indebærer, at ægtefællen eller det familiemedlem, der ansættes som hjælper skal sikres efter arbejdsskadesikringsloven, jf. punkt 43. 35. Udgangspunktet for udmålingen af hjælp efter 96 er normalt, at udmålingen skal dække alle borgerens behov for personlig og praktisk hjælp, overvågning og ledsagelse. Der kan herunder udmåles støtte til varetagelse af forældreopgaven, jf. også punkt 20. 36. Hjælp efter 96 kan kombineres med andre hjælpeforanstaltninger, som f.eks. praktisk og personlig hjælp, omsorg og pleje i det omfang, at borgeren ønsker det. Der kan henvises til Ankestyrelsens Principafgørelse C-13-07. 37. I det omfang, at hjælperen samtidig kan varetage sine opgaver som hjælper, og herunder f.eks. eventuelle overvågningsopgaver, vil hjælperen også i begrænset omfang kunne varetage opgaver som f.eks. saltning og snerydning. Det er dermed en forudsætning, at f.eks. snerydningsopgaven ikke er til hinder for, at hjælperen kan udføre de primære hjælperopgaver, og at der er tale om opgaver, der ikke normalt kan planlægges, og hvor det er mest hensigtsmæssigt, at hjælperne kan udføre disse opgaver for borgeren. Hjælperens eventuelle udførelse af disse opgaver kan dog have betydning i forhold til arbejdsmiljølovgivningen og behovet for forsikring af hjælperne. Større opgaver, som f.eks. hovedrengøring, hækklipning, malerarbejde eller andre større vedligeholdelsesopgaver er dog ikke omfattet af udmåling af hjælp efter servicelovens 96, men må vurderes og eventuelt dækkes efter andre bestemmelser, som f.eks. servicelovens 100 om nødvendige merudgifter (håndsrækninger). Der kan henvises til Ankestyrelsens Principafgørelse C-9-07. Her er udmåling for 95 Udmåling af hjælp efter 95 31. Udgangspunktet for udmålingen af hjælp efter servicelovens 95 er servicelovens 83 om praktisk og personlig hjælp og pleje og 84 om afløsning og aflastning. For yderligere beskrivelse af 83 og 84 henvises der til Vejledning 2. For hjælp efter 95 kan der tages udgangspunkt i de kommunale kvalitetsstandarder for praktisk og personlig hjælp og pleje. Kommunalbestyrelsen skal dog være opmærksom på, at en afgørelse om hjælp efter 95 altid skal træffes på grundlag af en konkret og individuel vurdering af borgerens behov for hjælp. Det kommunalt fastsatte serviceniveau er udgangspunktet for, hvad borgeren kan forvente af hjælp, men serviceniveauet skal fraviges, når borgerens behov nødvendiggør det. Der henvises til punkterne 28 og 29. Kommunalbestyrelsen skal således udmåle, så det er muligt for borgeren at ansætte de nødvendige hjælpere.
32. Hjælp efter 95 kan kombineres med andre former for hjælp, som f.eks. ledsageordning efter servicelovens 97 til dækning af behovet for ledsagelse til aktiviteter uden for hjemmet, socialpædagogisk bistand efter servicelovens 85 m.fl., se kapitel 15. Der henvises desuden til, at det kan være muligt at anvende servicelovens 96, stk. 3, jf. punkt 24-27. Høringssvar til Voksen- og Sundhedsudvalget Lørdag den 26. november 2011 Vedr. Nye kvalitetsstandarder på 95 og 96 BPA ordninger. Vi har svaret, foreslået og stillet spørgsmål i blå farve. Tekst i sort er lov stof. Vi må anbefale at disse kvalitetsstandarder rettet til, så de er i overensstemmelse med dansk lovgivning. Se med nye øjne og spørg før I godkender disse kvalitetsstandarder, de ligner meget dem I godkendte sidst. Nu ved vi jo ikke hvem forfatteren er, men der er mange fejl. Det er også vigtigt at se på de administrative timer I lægger op til her, brug loven og spar timer i administrationen. Loven er jo klokke klar. Spørgsmål: Hvilken vejledende sats for 2010 er brugt ved udmåling til overgivelse af sit arbejdsgiveransvar på 5 kr.? Hvorfor er BPA kommet ind under ældreområdet? Hvad er årsagen til at der allerede nu skal godkendes kvalitetsstandarder igen? Hvordan påtænker I at holde BPA-budget-rammen, vi ved jo allerede nu at der er kommet 2 personer mere, det var i september, men I skriver at det skal være inden for rammen, hvordan vil I løse det? Vi undrer os over at kvalitetsstandarder ikke kom med som et punkt til Handicaprådet s møde den 16. november? Hvorfor var der kun 3 hverdage til at udforme et høringssvar og hvor længe har forvaltningen haft disse kvalitetsstandarder klar? Hvorfor vælger kommunen kun at yde 5 kr. i tilskud, vores nabo kommune Frederikssund giver 17 kr. i tilskud for at overgive arbejdsgiveransvaret? Hvordan kan I forsvare at skrive disse kvalitetsstandarder til fremtidig brug i kommunen, når en stor del af indholdet strider mod loven? Der er også spørgsmål i bemærkninger oppe i skemaet. På vegne af DH Halsnæs Formand Gitte Hemmingsen gitte.hemmingsen@tdcadsl.dk