1 - Syddjurs Kommune Med denne kommuneplan sætter Byrådet fokus på en bæredygtig udvikling af Syddjurs Kommune. Byrådet vil udvikle kommunen på baggrund af dens potentialer og unikke værdier samt styrke forbindelsen til det østjyske landsdelscenter infrastrukturelt, erhvervsmæssigt og mentalt. Attraktive bolig- og erhvervsområder, turistoplevelser af højeste kvalitet og rekreative områder skal definere Syddjurs Kommune og dens rolle i landsdelen. Kommunen i landsdelen Syddjurs Kommune er med sine 41.452 indbyggere (1. januar 2010) en af Danmarks mellemstore kommuner. Geografisk er kommunen centralt placeret i det østjyske bybånd, som er et af landets største vækstområder. Det østjyske bybånd tegner sig som en stærk, samlet vækstregion fra Randers i nord til Kolding i syd og udvikles sammen med Hovedstadsregionen, som det ene af Danmarks to vækstcentre. Yderligere forklaring til det østjyske bybånd kan ses i Redegørelse for Syddjurs Kommuneplan 2009. Syddjurs Kommunes fremtids muligheder er i høj grad knyttet til det østjyske bybånd og i særdeleshed til nærheden til Århus. Denne storby er kendetegnet ved, at væksten skabes i et bredt opland, hvor konturerne af et StorÅrhus træder stadig tydeligere frem på landkortet. Nærheden til Århus styrker Syddjurs Kommunes vækstpotentiale som bosætnings-, turist- og erhvervsområde. Hvor der i Århus findes uddannelses-, kultur- og oplevelsesudbud af højeste kvalitet, er der i Syddjurs Kommune god tilgængelighed og attraktivt beliggende arealer for bosætning og lokalisering af erhverv. Byrådet arbejder målrettet med at profilere og markedsføre Syddjurs Kommune i landsdelen som bosætnings-, turist- og erhvervsområde og som kulturelt attraktivt område. I denne forbindelse kan blandt andet Nationalpark Mols Bjerge og projekterne fra Syddjurs Erhvervstænketank profilere Syddjurs Kommune. Borgeren, byerne og naturen sundhed og bæredygtighed Kommunens helt unikke værdier er naturen, de varierede landskaber og kulturarven. En fortsat udvikling er afhængig af fokus på at fastholde disse kvaliteter. Ligeledes kan den attraktive kommune kun fastholdes, hvis vi udvikler kommunen i balancen mellem økonomi, vækst, kvalitet, sundhed og bæredygtighed. Det er derfor centralt i denne kommuneplan at udviklingen tager udgangspunkt i disse faktorer. Udviklingen skal sikre gode levevilkår og en sund livsstil, som skabes, fordi der hele tiden er en sund valgmulighed. Der skal være adgang til fysiske udfordringer, mulighed for bevægelse og miljørigtige alternativer. For kommunens større byer gælder det, at de - med undtagelse af Ebeltoft - ligger som to bånd gennem kommunen. Hornslet Mørke Ryomgård Kolind eller Ugelbølle Rønde Vrinners Knebel Tved kunne være uddrag af en køreplan, men det er også et Lyngsbæk/Handrup ved Kystvejen. 8
SYDDJURS KOMMUNEPLAN 2009 Kort 1.1 - Overordnede infrastruktur (motortrafikvej/statsvej (fed gul), hovedvej/statsveje (rød), større veje (gule) og jernbane (sort)) og borgerservice (blå) billede på bånd bundet sammen af infrastrukturen, den kollektive transport og et markant landskab; det ene bånd gennem landskabet og det andet langs kysten. I kommuneplanen er der lagt vægt på, at kommunens byer udvikles med udgangspunkt i de lokale forhold og de individuelle styrker, ligesom der planlægges, for at byerne ikke vokser sammen, men at der udlægges åndehuller i form af grønne kiler. Ligeledes skal boligområderne i Syddjurs Kommune kunne rumme boliger til alle gennem hele livet og dermed sikre integration af unge, ældre, handicappede og familier i attraktive områder. Erhverv og turisme Syddjurs Kommune har med sin centrale beliggenhed i forhold til det Østjyske vækstcenter Århus, store muligheder for at fortsætte de senere års positive erhvervsmæssige udvikling. Byrådet vil arbejde for at skabe attraktive erhvervsvilkår i kommunen, for at sikre nye viden-, service- og oplevelseserhverv, der ved en placering i Syddjurs Kommune vil kunne tiltrække den efterspurgte, højtuddannede arbejdskraft. Byrådet vil styrke kommunens rolle som et attraktivt område at placere sin virksomhed. Her er attraktive erhvervsarealer og en god og effektiv infrastruktur en væsentlig forudsætning. Udlæg af nye erhvervsarealer følger efterspørgslen, der primært er på områder i den vestlige del af kommunen, hvor adgangen til den overordnede infrastruktur muliggør let transport af varer til og fra virksomhederne og let adgang for kvalificeret arbejdskraft. Særligt ønsker Byrådet at udnytte de muligheder, der er opstået som følge af åbningen af Djurslandmotorvejen, ligesom Byrådet vil udnytte det ekstra udviklingspotentiale, der vil opstå som følge af etableringen af en letbane i Århus-området og en ny adgangsvej til Århus Lufthavn i Tirstrup. Syddjurs Kommunes fremtidsmuligheder er i høj grad knyttet til kvaliteterne som turistområde. Kvaliteter, der vil blive yderligere styrket med etableringen af Nationalpark Mols Bjerge og de store investeringer indenfor oplevelsesøkonomien, der gennemføres på Djursland i disse år. Forudsætningen for at forblive et attraktivt turistområde er det unikke landskab, naturen og kysten, som sammen med store attraktioner tiltrækker turister og skaber grundlag for udvikling af turismen. Udvikling af de store attraktioner skal ske på arealer udlagt med øje for tilgængelighed og beskyttelse af værdierne. 9
Syddjurs Kommune kan ikke løfte udviklingen alene Den udvikling af Syddjurs Kommune, som Byrådet ønsker at fremme, kan kun ske i samspil med såvel kommunens borgere som regionens og landsdelens øvrige byer og kommuner. Byrådet kan med andre ord ikke alene skabe udviklingen, og derfor er et særligt engagement fra kommunens borgere centralt. Byrådet vil derfor sikre, at borgerne inddrages i udviklingen af Syddjurs Kommune. Byrådet ønsker endvidere at forstærke samarbejdet med såvel statslige som regionale og kommunale samarbejdspartnere. Her er samarbejdet omkring det Østjyske Bybånd, Kommune-samarbejdet, samarbejdet i Region Midtjylland og samarbejdet med Norddjurs Kommune i blandt andet Djurslands UdviklingsRåd af central betydning. Syddjurs Kommune vil ligeledes sætte fokus på at lade udviklingen ske i samarbejde med private partnere. En yderligere forklaring, af de forskellige samarbejder Syddjurs Kommune indgår i, kan findes i Redegørelse for Syddjurs Kommuneplan 2009. index 130 125 120 115 110 105 Udviklingen i befolkning, beskæftigelse og pendling. For det område som i dag er Syddjurs Kommune, viser grafen at befolkningen er øget med ca. 8% over de seneste 10 år, således at kommunen i dag har over 41.300 borgere. I samme periode har udviklingen i beskæftigelsen vist udsving i forhold til befolkningen. Fra starten til midten af det seneste årti kan dette forhold tilskrives, at tilflytterne havde en lavere beskæftigelsesgrad end den gennemsnitlige befolkning i området, mens der sidst i perioden ses en stigning i antallet af beskæftigede, som falder sammen med udviklingen i antallet af udpendlere, der er steget med over 20% igennem det seneste årti. Omkring 2/3 af udpendlerne har job i Århus Kommune og derfor er kommunens befolkningsudvikling og beskæftigelsesforhold i væsentlig grad styret af den erhvervsmæssige udvikling i dette østjyske vækstcenter. Grafen viser udvikling i befolkning, beskæftigelse og udpendling for det område som i dag er Syddjurs Kommune. Grafen viser indextal med udgangspunkt i 1997. Således viser graferne den procentvise udvikling i de valgte parametre siden 1997. Kilde: Statistikbank Befolkningsudvikling Udvikling i antal beskæftigede Udpendlere til Århus Udpendlere til andre kommuner end Århus 100 95 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 år 10
SYDDJURS KOMMUNEPLAN 2009 1.1 - Syddjurs Kommuneplan og andre planer Syddjurs Kommuneplan 2009 har været 3-4 år undervejs, hvor Syddjurs Planstrategi 2008 lagde den politiske profil for udviklingen i kommunen, og Århus Amts Regionplan 2005 samt de 4 tidligere kommuneplaner fra de gamle kommuner - Rosenholm, Rønde, Midtdjurs og Ebeltoft, har været grundlaget for planarbejdet. I tæt kontakt med kommuneplanarbejdet er der udarbejdet en lokal Agenda 21-strategi. Lokal Agenda 21 skal sikre en bæredygtig udvikling i Syddjurs Kommune, og hvor der er elementer, som kan bestemmes igennem kommuneplanen er disse medtaget i Syddjurs Kommuneplan 2009. En bæredygtig udvikling er kort sagt en udvikling i balance mellem økonomien, sociale elementer og miljøet. Planhieraki Syddjurs Kommuneplan 2009 er afhængig af og bestemmende for mange typer af planer og politikker fra forskellige steder i planhierakiet. Staten eller landsplanlægningen øverst i planhierakiet samt planloven lægger de overordnede retningslinier for planlægningen i Danmark, mens det er kommunernes opgave at omforme dette til en egentlig fysisk planlægning. Eksempler på landsplanlægning er de tidligere regionplaner, vandplanerne og natura 2000 planer samt landsplanredegørelsen, som miljøministeren skal udgive efter hvert nyvalg. De 5 nye regioner i Danmark har fået ansvaret for en ny plantype, den regionale udviklingsplan, som skal sikre en mere strategisk udviklingsplanlægning. Det betyder, at der ikke er en konkret fysisk planlægning, men at der sættes nogle retningslinier for kommunernes fysiske planlægning. Planstrategien og kommuneplanen er kommunernes primære værktøj til at omforme statens og regionernes retningslinier til en egentlig fysisk planlægning. Syddjurs Kommuneplan samler op på den fysiske planlægning, der sker i kommunens forskellige fagområder og fungerer derfor på mange områder som et paraplydokument, der giver borgerne og andre interessenter et overblik over planlægningen i kommunen. Kommuneplanen er samtidig regulerende for en eventuelt kommende lokalplanlægning. Syddjurs Kommuneplan er ligestillet med andre kommuners kommuneplaner, og det har derfor været vigtigt med en tæt kontakt til nabokommunerne. En uddybning af Kommuneplanens processer og placering i planhierakiet kan ses i indledningen til Redegørelse for Syddjurs Kommuneplan 2009. Ahl Hage 11
1.2 - Miljøvurdering af Syddjurs Kommuneplan 2009, ikke teknisk resume. Forslaget til Kommuneplan 2009 for Syddjurs Kommune er miljøvurderet i henhold til Lov om Miljøvurdering af planer og programmer. (Lovbekendtgørelse nr. 1398 af 22. oktober 2007), som fastsætter kravene til miljøvurderingens proces og indhold. Lovens formål er at fremme en bæredygtig udvikling ved at sikre, at der foretages miljøvurdering af planer og programmer, hvis gennemførelse kan få væsentlig indvirkning på miljøet. Miljøvurderingen er opdelt i en miljøvurdering af principperne bag kommuneplanens hovedstruktur og en miljøvurdering af planens rammer for nye arealudlæg. Miljøvurderingen af planforslagets hovedstruktur er udført efter vurderingen er foretaget af forslagets rammer. Endvidere er planforslaget blevet vurderet i henhold til Habitatdirektivet, fordi der findes Natura 2000-områder i kommunen med krav til særlige beskyttelsesforanstaltninger. Følgende miljøparametre har indgået i miljøvurderingen: Natur og miljø: Vand, luft, jordbund, klimatiske forhold, biodiversitet, fauna, flora, landskab, ressourceforbrug. Sundhed: Befolkning, menneskers sundhed. Sociale og økonomiske forhold: Materielle goder, kulturarv, arkitektonisk og arkæologisk arv. Biodiversitet, fauna, flora Det vurderes at kommuneplanforslaget ikke har nogen væsentlig indvirkning på bilag IV-arter eller arter eller naturtyper, der er udpegningsgrundlaget for de 6 habitatområder i Syddjurs Kommune. Denne overordnede vurdering forudsætter, at der i den videre planlægning foretages videre undersøgelser og i givet fald træffes foranstaltninger til imødegåelse af uheldige påvirkninger: Den biologiske mangfoldighed skal også bevares uden for habitatområderne. Syddjurs har nogle af landets mest artrige faunaer af smådyr og insekter knyttet til heder, overdrev og sandmarker, herunder især tørre, sandede arealer ved Thorsager, på Mols og ved Ebeltoft. Langt hovedparten af de nye byvækstområder er placeret på nuværende landbrugsjord, hvor mangfoldigheden er beskeden, men enkelte arealudlæg på sandede jorder (syd for Ebeltoft og ved Thorsager) kan være i konflikt med mangfoldighedshensynet. Kommuneplanforslaget lægger op til, at nuværende spærringer af spredningskorridorer ad åre skal fjernes og at korridorer ikke må gennemskæres med mindre der etableres faunapassage. Vand Temaet vand omfatter grundvand, drikkevand, søer, vandløb, kystvande og spildevand. Kommuneplanforslaget fastsætter ikke nye retningslinier for anvendelse af vandløb, søer, og kystvande, fordi nye retningslinier skal udarbejdes med udgangspunkt i de statslige vandplaner, som først forventes vedtaget ved udgangen af 2009. Planen viderefører regionplanens udpegning af områder med drikkevandsinteresser og retningslinier for grundvandsbeskyttelse. På nuværende tidspunkt kan Kommuneplanforslagets intentioner om byvækst kun vurderes overordnet i forhold til de fortsatte muligheder for at bevare en god drikkevandskvalitet, fordi data- og beslutningsgrundlaget ikke er tilstede. I Syddjurs Kommuneplan er udlagt enkelte boligudbygninger i områder med særlige drikkevandsinteresser. Udlægget er betinget af at nærmere undersøgelser viser, at lerlaget er tilstrækkeligt tykt til beskyttelse af drikkevandsressourcen. Der skal i sådanne områder således altid ske en nærmere konkret vurdering af, om byudvikling er problematisk. Syddjurs Kommune arbejder dog målrettet på at få tilvejebragt et planlægnings- og beslutningsgrundlag således at beskyttelsen af grundvandet kommer i fokus. I de kommende år vil Staten desuden kortlægge grundvandsmagasinerne og deres lerbeskyttelse i en del af kommunen, hvilket også vil bidrage til at forbedre beslutningsgrundlaget. Luftemissioner Kommuneplanforslagets bidrag til luftemissioner er vanskelige at indkredse. Emissionerne knytter sig altovervejende til opvarmningsform, elproduktion og til trafikken. Det er målet at Syddjurs Kommune vil bidrage til at øge andelen af vedvarende energikilder og reducere udledningen af CO 2. Kommuneplanforslaget fastlægger ikke konkrete bestemmelser for opfyldelsen af dette mål, og konsekvenserne afhænger derfor af, hvordan hensynet til klimaet indarbejdes i den fremtidige planlægning og administration. Klimatiske forhold Syddjurs Kommune vil arbejde for at tilvejebringe en klimatilpasningsplan inden udgangen af denne planperioden, og vil i øvrigt lægge sig op ad regeringens klimatilpasningsstrategi. Men også helt konkret tages højde for klimaændringerne. I retningslinien bestemmes således, at der ikke må op- 12
SYDDJURS KOMMUNEPLAN 2009 føres nybyggeri på arealer, som ligger under kote 2,0. Kommuneplanforslaget søger hermed at tage begyndende højde for de ændrede klimatiske planforudsætninger. Landskab Syddjurs Kommune rummer mange smukke landskaber, eller områder af særlig landskabelig interesse, som betegnelsen er i Århus Regionplan 2005. Der skal sikres en god balance mellem beskyttelsen og benyttelsen af det åbne land. Kommuneplanforslaget tager udgangspunkt i at afbalancere disse interesser. Befolkning og sundhed Kommuneplanen har betydning for befolkningens levevilkår og psykiske sundhed, selvom om kun få er bevidste om denne sammenhæng. Kommuneplanens realisering vil som følge af de opførte boligtyper understøtte befolkningssammensætningen i kommunen. I den vestlige del af kommunen med mange unge familier vil efterspørgslen pege mod parcelhusformen, mens der mod øst med en overvægt af ældre vil være behov for tæt-lave boligbebyggelser og lejligheder. Der peges i kommuneplanforslaget på, at en mindre del af en ny boligbebyggelse altid bør opføres som alment byggeri. Med kommuneplanen understøttes det bymønster, som vi kender i dag, med vægten lagt på udviklingen af kommunens 5 hovedbyer. Menneskers sundhed kan betegnes som bestående af individuel sundhed, social trivsel, tryghed og sikkerhed. I den fysiske planlægning skal derfor indtænkes let adgang til friluftsliv (motion) og rekreation, minimering af støj og luftforurening, trafiksikkerhed, rent drikkevand, m.v. Syddjurs Kommune lægger i planforslaget vægt på disse forhold. Der skal igennem alle byudviklingsområder føres en cykelsti. Der stilles krav til friarealstørrelse i boligområder og meget mere. Sundhedshensynet tilgodeses således i kommuneplanforslaget. Trafik Kommunen sætter som mål, at boliger, virksomheder og fritidsfaciliteter placeres sådan, at transportarbejdet minimeres og således, at man nemt kan nå frem uden bil. Flere trafikmål vil uanset placering forøge det samlede transportarbejde i kommunen. Stigningen er i kommuneplanforslaget søgt imødegået ved udlæg af erhvervsområder i den vestlige del af kommunen. Herfra er der let varetransport via motorvejsnettet, ligesom arbejdspladserne kan nås af et stort pendlingsopland, både i personbil, rutebil og med jernbane (Grenå-banen). Endvidere er en række boligområder udlagt, så beboerne kan benytte jernbanen (Eskerod, Hornslet, Mørke, Ryomgård og Kolind. Ligeledes bør rutebilbetjeningen af bybåndet Rodskov- Ugelbølle-Rønde-Vrinners-Knebel-Tved holde en høj standard. Biltransport til skole forsøges minimeret med etablering af et udbredt trafiksikkert stinet. Med skolelukninger bliver der dog nu længere til skole for en del skolebørn. En generel forudsætning for anvendelse af cykelstier er, at de er vedligeholdte. Det er en erfaring, at daglige cykelstrækninger ikke bør være længere end 5 km, hvilket gør det vanskeligt i landdistrikter at nå ret mange mål på cykel. Det er en retningslinie i kommuneplanforslaget, at der i al planlægning skal tænkes i forbedret trafiksikkerhed. Syddjurs Kommune har ladet udarbejde en trafiksikkerhedsplan. Målet i denne er at antallet af dræbte, alvorligt tilskadekomne og lettere tilskadekomne skal reduceres med 40% frem til 2012. Støj er uønsket lyd. De fleste opfatter lyde fra køretøjers motorer og dæk som støj. Øgning af trafikken i et område vil derfor også medføre støj. Der udlægges som hovedregel ikke boligområder, hvor støjnormer ikke kan overholdes. Støjgener ved eksisterende boliger søges dæmpet ved etablering af støjskærm. Kulturarv og arkitektur Syddjurs Kommune er rig på kulturhistorie, der manifesterer sig i form af minder i det åbne land og bygningsanlæg i byerne. I kommuneplanforslaget tilkendegives, at Syddjurs Kommune vil beskytte bevaringsværdige bygninger, egnstypiske kulturmiljøer og kirkeindsigtsområder. Kommuneplanforslagets udlæg til byudvikling respekterer disse hensyn. Hvad angår fremtiden vil kommunen i den kommende planperiode udarbejde en arkitekturpolitik. Formålet vil være at sikre kvaliteten i arkitekturen ved nybyggeri gennem rammebestemmelser for arkitektur på stedet. Den suppleres af oversigter over acceptabelt byrumsinventar. Arkitekturpolitikken skal være en del af planlægningen. 13