Dit medlemsmagasin fra PTU LANDSFORENINGEN AF POLIO-, TRAFIK- OG ULYKKESSKADEDE LIVTAG # 2 2013 Livet har fået farver penslerne og musikken har givet Thomas Borghus fodfæste igen side 26 Kan fokus på vejrtrækning gøre en forskel? side 32 Status på pilotprojekt for whiplashramte side 8
BRUGER - HJÆLPER FORMIDLINGEN VI TILBYDER: Gratis rekruttering Vikarservice Ledsageordningen Helhedsløsningen til hjælpeordninger Borgerstyret personlig assistance (BPA) Specialpædagogisk støtteordning (SPS) Særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU) Alle administrative opgaver relateret til ovenstående Ring og hør nærmere om, hvad vi kan tilbyde netop dig. København Århus Tlf. 3634 7900 Tlf. 7026 2709 bhf@formidlingen.dk www.formidlingen.dk bhf_annonce_184x259_livtag_toppartner12_logo_tt_3.indd 1 07-08-2012 13:15:32
I indhold Sammen med dette nummer modtager du PTU's årsberetning for 2012 12 Mig og min træning 6 Status på pilotprojekt for whiplashramte 8 Spørg løs 9 Hvad nu? Tiden efter BS og Outsiderne 12 Polio på vej mod udryddelse 21 Få indflydelse på kommunalvalget i år 22 Spørg 18 løs Gode råd når du har kontakt med sundhedsvæsenet 9 Livet har fået farver 26 Et rigtigt liv med polio 32 Åndedrætsprojekt Kan fokus på vejrtrækning gøre en forskel 34 Kroppen råber hurra 36 Vejrtrækningstræning i fremtiden 37 Hvert nummer Leder 5 PTU s partnere 11 Opgavesiden 18 Brevkasse 24 Værd at vide 30 Medlemssider 39 Aktuelle kredsarrangementer 45
Advokaterne Store Torv 16 Elmer & Partnere Grove & Partnere HjulmandKaptain - Kirk Larsen - Ascanius Har du været ude for en Når personskade? ulykken ude... Personskade Muligheden for erstatning kan være afgørende for både økonomien, fremtiden og familien. Vi har en specialafdeling bestående af mere end 15 medarbejdere, med op til 17 års Muligheden erfaring, der for udelukkende erstatning beskæftiger kan være sig afgørende med personskadeerstatning. for både økonomien, fremtiden og familien. Kontakt os og få en gratis og grundig Kontakt vurdering os, og få af en din vurdering sag, eller af din læs sag, mere eller på: læs mere på www.personskade-erstatning.dk. www.personskade.dk Esbjerg. Herning. Skjern Tlf. 70 30 10 14 info@klapersonskade.dk www.kirklarsen.dk. Tlf. 70 22 66 60 Gitte Møller Iversen Gitte Møller Iversen Rikke Lenette Omme Rikke Lenette Omme Anne Katrine Bay BOOK EN GRATIS VURDERING AF DIN SAG HVER TORSDAG ÆLP TIL STATNING? u været udsat for en ulykke, eller har du ist med dit forsikringsselskab? r stor erfaring med Personskadeerstatning og er hvert år mere end 2.000 skadelidte med KONTAKT OS ELLER SE MERE PÅ sag. Tag en gratis og uforpligtende snak PTU s advokatgruppe ADVOKAT- RÅDGIVNING A d v o k A t A kti esel ska b t elefon 3 3 67 6 7 6 7 store kongensgade 23 t elef A x 3 3 67 6750 baghuset. 1264 kbh k www.elmer-a dv.dk HJÆLP TIL ERSTATNING? Erstatning HJÆLP TIL og forsikring Hos advokatfirmaet Hjulmand & Kaptain ERSTATNING? har vi specialiseret os i: Har Har du du været Erstatningskrav udsat for en en ulykke, ved ulykker eller eller har har du du en en tvist tvist med dit Ulykkesforsikringer forsikringsselskab? Vi Vi har har stor stor erfaring Personforsikringer med Personskadeerstatning og og hjælper hvert år mere end 2.000 skadelidte med med Vi har tilknyttet egen speciallæge. deres sag. Tag en gratis og uforpligtende snak snak Tal med med én én Karina af af vores Kellmer, specialister Lingsie Jensen, ved at at ringe Henrik ringe på på Uhrenholdt, tlf. tlf. 7015 Marianne 1000. Fruensgaard, Du kan også læse John mere Arne Dalby om om os os eller på på Anker Laden-Andersen. www.erstatningsspecialisten.dk. Har du været udsat for en ulykke, eller har du en tvist med dit forsikringsselskab? Vi har stor erfaring med Personskadeerstatning og hjælper hvert år mere end 2.000 skadelidte med deres sag. Tag en gratis og uforpligtende snak Aalborg Hjørring Sæby Frederikshavn Skagen HjulmandKaptain er blandt Tlf. Danmarks 70 15 største 10 00advokatfirmaer med med 125 125 ansatte, heraf www.erstatningsspecialisten.dk 48 jurister, som alle samarbejder inden inden for for en lang en lang række juridiske specialer. mail@70151000.dk med én af vores specialister ved at ringe på WWW.ADVOKATERNE-STORETORV16.DK tlf. 7015 1000. Du kan også læse mere om os på én af vores specialister ved at ringe på 15 1000. Du kan også læse mere om os på www.erstatningsspecialisten.dk. 35 32 års erfaring.erstatningsspecialisten.dk. GROVE & PARTNERE ADVOKATFIRMA - når skaden er sket HjulmandKaptain er blandt Danmarks Kontorets advokater største advokatfirmaer har gennem en med årrække Elmer && Partnere Partnere yder har rådgivning 5 erfarne om advokater, alle juridiske der spørgsmål kan rådgive efter en om personskade, uanset alle specialiseret sig i erstatnings- og forsikringsret. væsentlige spørgsmål om den er efter opstået en på personskade. arbejde eller Det i fritiden. gælder 125 Vi ansatte, overfor repræsenterer modparten, heraf 48 jurister, som alle samarbejder inden for en lang udelukkende i forhold de skadelidte. til egne forsikringer Vi er 9 specialiserede og de sociale advokater, myndigheder. 5 fuldmægtige, række juridiske Læs specialer. Vi beskæftiger os i dag næsten udelukkende studenter og 7 sekretærer, der arbejder med dette retsområde. Vi har igennem mere på www.elmer-adv.dk. Brug en advokat, der har viden og erfaring. med disse retsområder. mange år ført et stort antal retssager; også i Højesteret, og har opnået stor viden og Henvendelse erfaring. til Karsten Høj pr. e-mail: kh@elmer-adv.dk. Vi yder kun bistand til skadelidte. Henvendelse til Karsten Høj pr. e-mail: kh@elmer-adv.dk ndkaptain er blandt Danmarks største advokatfirmaer med erstatnings- og forsikringsret og Foreningen af Erstatningsretsadvokater. atte, heraf 48 jurister, ELMER som alle & samarbejder PARTNERE inden for en lang i European Whip-lash Association. juridiske specialer. ADV Adv OKA oka TER ter Sankt Annæ Plads 7, st. 1250 København K. Telefon 33 36 99 99 Fax 33 36 99 98 Advokat Axel Grove er medlem af bestyrelsen for advokaternes faggruppe for Axel Grove er udpeget af PTU som medlem af den juridiske rådgivningskomité Telefon 33 36 99 99 Fax 33 36 99 98 Mød os på hjemmesiden: www.grove-partnere.dk E-mail: gp@grove-partnere.dk
LEDER // LIVTAG #2 2013 L PTU sætter den lokale dagsorden vær med til det I år er det valgår. Igen i år skal vi til stemmeurnerne. Denne gang gælder det valg til kommunalbestyrelserne og regionsrådene. Det er her, muligheden er til stede for at påvirke vores lokale politikere til at sikre gode vilkår for personer med handicap i kommunen og regionen. PTU er i partipolitisk henseende neutral. Vi samarbejder og påvirker de politikere, der vil fremme vores synspunkter mest muligt. Men et er at præge lokalpolitikerne i forbindelse med valget et andet er muligheden for at øve indflydelse på de politiske beslutninger imellem valgene. Denne sidste situation vil jeg give nogle bud på her i min leder. Indflydelse på lokale forhold I forbindelse med strukturreformen, der trådte i kraft 1. januar 2007, hvor kommunerne overtog de fleste opgaver på handicapområdet, blev der indført lovpligtige handicapråd og lokale beskæftigelsesråd. To råd, der hver især i valgperioden fik til opgave at drøfte og foreslå initiativer med relevans for handicapområdet i kommunen. Fælles for handicaprådet og beskæftigelsesrådet er, at den lokale afdeling af Danske Handicaporganisationer (DH) har et antal medlemmer i rådene. Med PTU s medlemskab af DH har PTU mulighed for at sidde med ved bordet i de to råd og dermed øve en ikke uvæsentlig indflydelse på de lokale forhold for personer med handicap. Handicaprådet har til opgave at drøfte spørgsmål af enhver relevans for handicappede i kommunen. Det betyder samtidig, at rådet skal have alle sager, der har betydning for personer med handicap forelagt til høring inden vedtagelse. Det gælder dog ikke personsager, hvorfor handicaprådets drøftelser er af mere generel karakter. Handicaprådet er sammensat af et antal medlemmer fra den lokale afdeling af DH og byrådspolitikere samt embedsmænd fra den kommunale forvaltning. Det lokale beskæftigelsesråd rådgiver kommunens jobcenter og kommunalbestyrelsen i forhold til den lokale beskæftigelsesindsats og i særdeleshed i forhold til initiativer, der kan sikre et rummeligt arbejdsmarked. Det betyder, at rådet har til opgave at drøfte, hvordan personer med handicap kan inkluderes og fastholdes på arbejdsmarkedet. Beskæftigelsesrådet er sammensat af to medlemmer fra den lokale DH-afdeling, repræsentanter fra arbejdsmarkedets parter samt borgmesteren som formand. Gør en indsats i din lokale DHafdeling Forudsætningen for at kunne deltage i handicaprådet og det lokale beskæftigelsesråd som repræsentant for personer med handicap er således, at man er indstillet af den lokale DH-afdeling. PTU har tradition for at sidde med i de to råd. Faktisk er PTU blandt de fem orga- nisationer i DH, som har flest tillidsfolk siddende i handicap rådene og beskæftigelsesrådene. For PTU er denne deltagelse vigtig og af uvurderlig betydning for PTU s mulighed for at påvirke den lokale handicappolitiske dagsorden. Det har kun kunnet lade sig gøre og kan kun i fremtiden lade sig gøre, fordi vi i PTU har så mange dygtige og engagerede frivillige, der ønsker at yde en indsats lokalt for personer med handicap. Vi skal imidlertid ikke sove på laurbærrene, hvorfor der herfra skal lyde en opfordring til at gøre sig gældende i den lokale DH-afdeling. Kun derved kan man bringes i spil i forhold til de nye udpegninger til handicapråd og beskæftigelsesråd fra 2014. Internt i PTU udbyder vi i foråret i år kurser netop om det lokale handicappolitiske arbejde, og her er der god mulighed for at blive klædt på til opgaverne i DH og de lokale råd. Så har du mod på det lokalpolitiske arbejde, så meld dig til PTU har brug for dig! Janus Tarp Næstformand 5 Livtag udgives af: Landsforeningen af Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede Protektor: Hans Kongelige Højhed Prinsgemalen Formand: tidl. landsdommer H. Kallehauge Ansvarshavende redaktør: direktør Philip Rendtorff Redaktør: Kira Skjoldborg Orloff Redaktionsudvalg: Philip Rendtorff, Inge Carlsen (formand), Jørgen Maibom, Ghita Tougaard, Inga Bredgaard, Kaja Brolykke Eiding, Birte Mølgaard, Erling Fisker og Kira Skjoldborg Orloff Redaktion og abonnement: PTU, Fjeldhammervej 8, 2610 Rødovre tlf.: 3673 9000 fax: 3673 9029 E-mail-adresse: livtag@ptu.dk Hjemmeside: www.ptu.dk. Annoncetegning: Rosendahls Mediaservice, Oddesundvej 1, 6715 Esbjerg N. tlf. 7610 1143, fax 7610 1122 crp@rosendahls.dk Tryk: Scanprint Layout: Essensen Forsidebillede: Thomas Søndergaard Oplag 7000 ISSN nr. 1904-4798 EFTERTRYK MED KILDEANGIVELSE TILLADT Næste nummer af Livtag udkommer 10.6.2013 Deadline: Redaktion 29.4.2013 Annoncer 29.4.2013.
P portræt: mig og min træning // LIVTAG #2 2013 6 Af Merete Rømer Engel, journalist FOTO Christian Grønne Det giver et kick at undervise andre at opleve at de bliver ved med at komme gang på gang For nogle er træning lystfyldt, for andre kalder det mest på den dårlige samvittighed. Men for langt de fleste PTU'ere er det en del af hverdagen. Livtag bringer en serie, hvor medlemmer fortæller om deres træning. Vi håber, det kan inspirere. Kort om Cathrine: Cathrine Guldberg er 43 år, gift og har to børn. Da hun var 20 år brækkede hun ryggen i en skiulykke. Sådan træner hun: Cathrine trænede 3 gange om ugen før ulykken, og det gør hun stadig. Træning har altid været en del af mit liv. Jeg har det bedst, når jeg får trænet, men jeg er ikke fanatisk. Mine to piger kommer først, siger Cathrine. Før ulykken dyrkede hun jazzballet og styrketræning. I dag er det mest overkroppen hun kan træne, og da hun er lammet i benene, gør hun det siddende. Men der er kommet en ny og væsentlig faktor til Cathrine er selv blevet aerobictræner og har haft hold i de seneste 13 år. Det er en stor motivation for mig at se folk møde op og høre deres tilbagemeldinger, siger hun. Cathrine gik selv på et siddende aerobichold efter ulykken med en ikke-handicappet instruktør og var meget glad for det. Men hun be- gyndte at overveje, om der ikke var en idé i, at hun som kørestolsbruger selv begyndte at undervise andre i en lignende situation. I 1998, da hun var på barselsorlov med sin ældste datter, var idéen modnet. Hun gik i gang med at uddanne sig til fitnesstræner og hyrede senere en personlig træner, der hjalp hende med at finde alle de øvelser, som er relevante for siddende aerobic. Det var en stor sejr for mig at komme i gang med at undervise, siger Cathrine. I dag har hun hver søndag et hold i siddende aerobic i Lyngby Handicapidrætsforening, som er åbent for alle. Tirsdag efter arbejde underviser hun et lille hold, der er henvist via en fysioterapeut og fredag morgen prøver hun så selv at få tid til at træne inden ugens sidste arbejdsdag som kontorassistent. Udover at undervise holder jeg også meget af at træne alene. Jeg er ligesom i mit eget rum. Det er en perfekt start på en weekend for mig, siger Cathrine. Reelt træner hun stadig 3 gange om ugen, for hun gør alle øvelser med, når der knokles på holdene. Og ud over glæden ved at se andre udvikle sig giver det hende selv en følelse af velvære og energi at træne. Jeg sidder jo meget stille, fordi jeg slet ikke kan gå, så jeg har brug for at træne min overkrop. Jeg nyder, at jeg ikke er overvægtig, selv om jeg har født to børn og sidder i kørestol, siger hun. Cathrine har igennem flere år arbejdet på at lave en dvd med instruktion til siddende aerobic og den kom på gaden i foråret 2012. Hendes næste drøm er at lave en dvd med latinøvelser fra kørestol og på lang sigt, når børnene er flyttet hjemmefra, vil hun gerne udvide sin træning med yoga eller pilates og på den måde arbejde mere med mental træning. Men lige nu prioriterer jeg at være sammen med familien, så der skal ikke puttes mere træning ind i programmet, siger hun.
LIVTAG #5 2012 Jeg sidder jo meget stille, fordi jeg slet ikke kan gå, så jeg har brug for at træne min overkrop (...) siger Cathrine Guldberg 7
8 De første patienter i PTU s tværfaglige pilotprojekt for whiplashramte er nu ved at være igennem forløbet, og teamet bag projektet er blevet mange erfaringer rigere. Her kan du læse om status på projektet. Livet Smerte Status på pilotprojekt for whiplashramte Livet Smerte Af Mette Baungaard Jakobsen, pressemedarbejder, PTU illustration Essensen Som tidligere beskrevet i Livtag, har PTU igennem et par måneder kørt et tværfagligt pilotprojekt for whiplashramte. Formålet med projektet har været at få afprøvet ideer, samle erfaring og viden med henblik på at udvikle et tværfagligt tilbud til whiplashskadede. Projektet afsluttede i midten af marts sin sidste pilotpatient, og forløbet har gjort såvel patienter som personale meget klogere på, hvordan det fremtidige tilbud skal skrues sammen. Stærk tværfaglig indsats til gavn for alle Fire whiplashramte har ageret testpiloter i projektet, og over et forløb på fire uger har de mødt en bred vifte af PTU s sundhedsfaglige personale. Netop de tværfaglige kræfter og den synergieffekt, en sådan indsats skaber, er helt oplagt at bruge i forsøget på at udrede whiplashpatienter på bedst mulig vis. For deres udfordringer er ofte meget komplekse og forskelligartede fra patient til patient. Individuelle afklaringsforløb er derfor den eneste farbare vej, men også en meget ressourcekrævende en af slagsen. Og netop ressourcer er et nøgleord i forbindelse med etableringen af whiplashtilbuddet. For mange whiplashramte har deres skade været ensbetydende med tab af arbejdsevne, og tilbuddet sigter derfor mod kommuner og forsikringsselskaber. Som centerchef, Britta Quistgaard, udtrykker det: En ting er sikkert der mangler et specialiseret tilbud til whiplashramte. Det er en målgruppe, som er hårdt ramt, fordi sygdomsbilledet er komplekst, og afklaringen derfor er meget svær. Men der er muligheder for hjælp, hvis man tilbyder en tværfaglig indsats. Det er helt sikkert vejen frem. For teamet bag pilotprojektet venter nu en masse evaluering og opsamling på al den viden, de har indsamlet de forgangne måneder, før end det færdige tilbud går i luften i forsommeren 2013. Læs meget mere om, hvordan det endelige tilbud bliver skruet sammen i næste nummer af Livtag.
Spørg? LIVTAG #2 2013 9 løs Af Merete Bertelsen, fysioterapeut og kvalitetskoordinator, PTU? Gode råd når du har kontakt med SUndhedsvæsenet Dansk Selskab for Patientsikkerhed arbejder for at øge patientsikkerheden i sundhedsvæsenet. På hjemmesiden www.sikkerpatient.dk er der mange gode råd om, hvordan du som patient selv kan medvirke til at øge sikkerheden i forbindelse med din behandling. Blandt andet ved at have pårørende med til samtalerne og ved at forberede sig grundigt inden, du skal til undersøgelse eller behandling hos din læge eller på hospital. Ofte får man ikke spurgt, om alt det man havde planlagt, og nogle gange kommer man først i tanke om spørgsmålene, når man er kommet hjem. På den nye hjemmeside www.sikkerpatient.dk kan du blandt meget andet finde det nye redskab Spørg løs, læse andres erfaringer med at være aktive patienter samt finde relevante links. Spørg løs er et online program, hvor der er en masse spørgsmål, du kan stille til din behandler. Her kan du klikke på de spørgsmål, du mener kan være relevante at stille i netop din egen situation, og til sidst kan du sende spørgsmålslisten til dig selv, hvorefter du kan printe den ud og tage med til behandleren. På hjemmesiden kan du også bestille spørgsmålsguiden som en fysisk mappe. Tag en pårørende med. Sørg for at have en pårørende med, der kan lytte, skrive ned og stille de spørgsmål, du selv måske glemmer. Spørg personalet, hvornår der skal tages beslutninger om din behandling, så dine pårørende er med på rette tid og sted. Kend din sygehistorie. Skriv ned, hvilke sygdomme du tidligere har været i behandling for, hvilke operationer du har været igennem, og hvilken medicin du tager. Så kan du lettere huske at få givet personalet de vigtige informationer hver gang. Hvad er næste skridt? Kend det næste skridt i behandlingen, indlæggelsen eller undersøgelserne. Mange har glæde af at vide, hvad man venter på og hvad planen er. Så bliver det også lettere at tage dine pårørende med på råd. Spørg løs. Spørg til du får svar. Gentag eventuelt svaret med dine egne ord. Så undgår du misforståelser og husker informationen bedre. Brug gerne spørg løs programmet eller mappen.
At bygge handicapbiler er en tillidssag Når du vælger Ribe Karosseri, kan vi garantere dig en handicapbil, hvor alt er tilpasset dig og dine behov. Indretningen tilpasses i samråd med dig og efter dine ønsker. Ribe Karosseri har mange års erfaring og er specialister i opbygning af handicapbiler. Vi sælger og opbygger alle bilmærker. Husk at du frit kan vælge din opbygger. Vi leverer over hele landet. Industrivej 35a. 6760 Ribe. Telefon 7542 3156. info@ribekarosseri.dk. www.ribekarosseri.dk Fordi livets udfordringer klares bedst i fællesskab Som leverandør af helhedsløsninger sikrer P.P. Handicapservice ApS, at borgere modtager den omsorg som forventes af offentlige myndigheder og borgerne selv. Vi tager ansvaret for etableringen og driften af hjælperteams til borgere med funktionsnedsættelser. Det er vigtigt for os, at der genereres værdi for borgerne igennem trygge og stabile rammer og livskvalitet, samt at offentlige myndigheder oplever at P.P. Handicapservice ApS udgør et seriøst og effektivt bidrag på Social- og Sundhedsområdet. Handicapservice I vores afdeling for Handicapservice rekrutterer og formidler vi hjælpere til handicappede. Vi registrerer alle vores medarbejderes faglige såvel som sociale kompetencer i vores jobdatabase. Vi har alle typer af personale registreret i vores database, der således omfatter sygeplejersker, SOSU-assistenter og almindelige sygehjælpere samt specialuddannet personale. Vi kan derfor tilbyde dig et stort udvalg af hjælpere, hvor vi på forhånd har lavet en kvalificering. Velkommen hos Bandagist Jan Nielsen BPA-ydelser (Borgerstyret Personlig Assistance) Vi yder hjælp til borgere med et behov for praktisk hjælp og pleje jf. Servicelovens 95 og 96. STU-uddannelse (Særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse) P.P. Handicapservice ApS kan tilbyde STU-uddannelse, som er for unge mellem 15 og 25 år med handicap og særlige behov. Vikarservice Alle der har en bevilling fra kommunen kan benytte vores vikarservice. Hvis man ikke har en bevilling fra kommunen kan man stadig benytte os, men man betaler da selv for ydelsen. Derudover tilbyder vi også ydelsen til institutioner og plejehjem, som ved sygdom eller ferie mangler ekstra mandskab. Alle vores ydelser leveres med basis i vores værdinormer, der bygger på: Engagement Omsorg Ansvar Fleksibilitet Respekt Kvalitet Livskvalitet Stabilitet Sociale ydelser baseret på erfaring - vi har været i branchen i over 10 år! P.P. Handicapservice ApS www.pphandicapservice.dk - Tlf. +45 4369 2848 Kontortider: Mandag til torsdag 8.30-16.00 / Fredag 8.30-15.00 Med vision, professionel ekspertise, engagement og forståelse udvikler Bandagist Jan Nielsen A/S proteser, skinner og korsetter med størst muligt fokus på din mobilitet og livskvalitet. I vores arbejde lægger vi stor vægt på simple og intelligente løsninger. Kontakt os for information eller se www.bjn.dk Vi vil så gerne dele vores viden! Bandagist Jan Nielsen A/S 33 11 85 57 klinik@bjn.dk www.bjn.dk Bandagist Jan Nielsen En verden fuld af muligheder
Bliv partner med PTU 11 Som PTU Partner støtter din virksomhed PTU's arbejde for at skabe ligeværdige vilkår og øget livskvalitet for de over 100.000 danskere, som har alvorlige skader efter en ulykke eller sygdom. Samtidig får din virksomhed en række fordele. Du kan vælge mellem to forskellige partnerskaber: toppartner og erhvervspartner. Læs mere om de to partnerskaber på www.ptu.dk/partner erhvervs partnere Logo, tekst og link på www.ptu.dk Logo i hvert nummer af PTU s magasin Livtag (udkommer 6 gange pr. år) Et diplom PTU s magasin Livtag Erhvervspartner koster 10.000 kr. pr. år ex. moms top partnere Logo, tekst og link på www.ptu.dk Logo i hvert nummer af PTU s magasin Livtag (udkommer 6 gange pr. år) Et diplom PTU s logo må bruges i virksomhedens markedsføring Unik mulighed for at bruge Toppartner-ikon i egne annoncer Ekstra rabatter på annoncer i PTU s magasin Livtag PTU s magasin Livtag Toppartner koster 18.000 kr. pr. år ex. moms Sådan bliver du PTU-Partner: Kontakt Conny Pallesen fra Rosendahls Mediaservice på 76 10 11 43 eller via e-mail crp@rosendahls.dk også hvis du har spørgsmål! top partnere erhvervs partnere P.P. Handicapservice ApS
12 Af Merete Rømer Engel, journalist foto Pressefoto fra TV2 Hvad nu? Tiden efter BS og Outsiderne De to PTU'ere Jonathan Richter og Susanne Nielsen fortæller her nogle måneder efter hjemkomsten fra Afrika om igen at ramme hverdagen, og om hvorvidt de fik noget langtidsholdbart ud af at deltage i TV2-programmerne.
13 At mærke at man ikke har ændret personlighed og stadig har de samme værdier og måder at reagere på. Det har for både Susanne og Jonas været det største udbytte. Den tidligere professionelle fodboldspiller Jonathan Richter og den tidligere butikschef Susanne Nielsen kendte allerede hinanden, før de drog på en måneds meget anderledes ferie i Afrika med tidligere elitesoldat BS Christiansen, lægen Morten Blomgren og de øvrige otte outsidere med forskellige handicaps. Susanne og Jonas, som han kalder sig, bor nemlig meget tæt på hinanden på Frederiksberg og træner begge i PTU i Rødovre. Vi har mødtes på den lokale café et par gange, og Susanne fik mig med på en fantastisk skitur med DHI (Dansk Handicap Idræt) sidste år. Hun har virkelig været god til at skubbe til mig, siger Jonas. De to har ikke rigtig mødtes siden, de i oktober kom hjem fra Afrika. De har haft travlt med hvert deres. Susanne er ved at starte et rejsebureau med tilgængelighed i fokus sammen med en kollega, og Jonas læser HF og er, som han selv udtrykker det: Ikke så god til det med at holde kontakten. Men denne frostklare tirsdag aften, hvor LIVTAGs udsendte har sat de to stævne hjemme hos Susanne, er det tydeligt, at de kunne snakke om oplevelserne i Afrika i timevis. Om strabadserne og sammenholdet og løverne, som de hørte fra deres telte om natten. Det lød præcis som om, de stod lige bagved teltet, men i virkeligheden var de 200 meter væk, fortæller Susanne. De ser begge tilbage på turen som noget helt enestående i deres liv og samtidig som den ultimative udfordring. De vidste hver især, at de skulle gennemleve nogle meget hårde ting både fysisk og mentalt på vandringen gennem Namibias ørken, en bid af Zambia og med Victoriasøens dramatiske vandfald som endemål.
14 BS og Outsiderne Du kan læse facts om både Susanne, Jonas og de otte andre deltagere samt noget om baggrunden for ekspeditionen på www.tv2.dk Her kan du også se udsendelserne, hvis du ikke allerede har set dem (men det kræver desværre et abonnement på Tv2play). Det mest skræmmende For Jonas var det mest skræmmende forud for turen og en stor del af tiden i Afrika ikke bare, om han kunne gennemføre med sin benprotese men på et mere eksistentielt plan, om han kunne genfinde sit konkurrencegen. Det gen, der sammen med hans fodboldtalent har fyldt det meste af hans liv indtil for tre år siden, da han blev ramt af et lyn på fodboldbanen, lå Jeg tudede rigtig meget på toppen af den klit. Jeg var så bange for at slippe kontrollen og igen lægge mit liv i andres hænder..." ulykke, men en konfrontation var selvfølgelig også skræmmende. Der var en mur, jeg blev ved med at rende panden imod. Nu bagefter kan jeg se, at jeg ubevidst havde pakket min smerte ind, fordi der var så meget andet, jeg skulle koncentrere mig om efter ulykken. Jeg var nødt til at være stærk i kampen mod kommunen for at undgå at komme på plejehjem og for at blive godkendt til fleksjob, mens der samtidig var genoptræningen, som skulle passes. Men jeg vidste, at i Afrika ville jeg blive tvunget til at konfrontere mig med ulykken, siger Susanne. i koma i 11 dage og bagefter fik amputeret sit ene ben. Konkurrencementaliteten og den energi og kraft, der er i den, har været en meget stor del af min identitet. Jeg var bange for, at jeg ikke kunne finde den kraft igen. At jeg ville give op og begynde at tude. Det ville jeg næsten ikke kunne bære, for det ville betyde, at jeg havde mistet en stor del af det, der er mig, siger Jonas. Susanne var også bange men på en anden måde. Hun længtes efter at blive konfronteret med nogle ting, som hverken hun selv, venner og familie eller en psykolog havde kunnet få hul på i de fem år, der var gået siden hendes Susannes nødvendige konfrontation Og Susanne blev konfronteret med ulykken allerede i det første afsnit af BS & Outsiderne. Langt ude i Namibias ørken befinder det i alt 12 mand store hold sig på toppen af en kæmpe sandklit. Den skal de ned ad, og for Susanne er det ikke bare en almindelig middelstor udfordring. Her og senere på turen, hvor hun skal ud af kørestolen og med hjælp fra de andre samt sikkerhedsline klatre op ad en klippevæg, konfronteres hun med den angst, der stammer fra ulykken. Den gang for fem år siden til et teambuilding-arrangement på arbejdspladsen stolede hun på en mand, der nikkede ja,
15 da hun stoppede op og blev usikker og bange højt oppe i luften. Et nik der for hende betød, at hun roligt kunne fortsætte. Men det gik galt, og Susanne faldt fem meter ned, fik en rygmarvsskade og brækkede ryggen. Der ude i Namibias ørken, befandt hun sig igen højt oppe og skulle stole på, at hendes holdkammerater kunne få hende sikkert ned ad klitten i kørestolen med diverse tov og samarbejde. Jeg tudede rigtig meget på toppen af den klit. Jeg var så bange for at slippe kontrollen og igen lægge mit liv i andres hænder. Men jeg var nødt til det, og for første gang turde jeg konfrontere mig selv med ulykken. Jeg så billeder og huskede, hvad folk sagde, da jeg dengang lå på jorden. Jeg brød igennem den mur, som længe havde ødelagt så meget, fortæller Susanne. Jonas' kamp for at gennemføre Jonas kamp startede for alvor, da der i et af midterprogrammerne gik hul på en vabel på hans fod. Ekspeditionens læge tilså og behandlede den hver dag og tog løbende stilling til, om Jonas kunne gennemføre turen eller måtte udgå. Han fik i nogle dage forbud mod at gå selv og måtte sidde i en vogn, som blev sat fast bag Susannes kørestol. Det var en øjenåbner for mig at skulle sidde passivt og lade mig skubbe af de andre, som svedte og var udmattede. Jeg følte mig til besvær og var hele tiden opmærksom på, om de i deres mimik viste tegn på, at de var trætte af mig, fortæller Jonas. Det var altså for ham overraskende anstrengende mentalt ikke at kunne bidrage fysisk i nogle dage. Og Susanne lytter interesseret, for netop denne erfaring har hun, som før ulykken var en meget aktiv sportskvinde, også gjort sig. Det er svært ikke at kunne deltage og bidrage til det hele, især når man har været vant til altid at være den, der gjorde ting og organiserede, siger hun. At få sit gamle jeg tilbage Men tilbage til Jonas' kamp for at genfinde sit konkurrencegen og sin fightervilje for fuld styrke. Det lykkedes. Jeg gennemførte, og jeg oplevede, at jeg stadig havde konkurrencegenet. Jeg fik ligesom noget af mit gamle jeg tilbage. Det gør, at jeg i dag ser mig selv mindre som offer, end jeg gjorde, da vi tog til Afrika. Det betyder rigtig meget for mig, siger Jonas. Også for Susanne blev ekspeditionen det gennembrud, der ifølge hende selv skulle til for, at hun kunne håndtere følelserne omkring ulykken. For mig er det noget med, at jeg i dag kan sige: Det er ok at være der, hvor jeg er. Andre mennesker respekterer mig og kan lide mig, som den jeg er. Og det er ok,
16 at jeg beder om hjælp. Jeg har mærket, at jeg inderst inde er den samme som før, siger hun. Det der med at få noget af sit gamle jeg tilbage. At mærke at man ikke har ændret personlighed og stadig har de samme værdier og måder at reagere på. Det har for både Susanne og Jonas været det allerstørste udbytte ved at deltage i tv-programmerne. Og noget af det, der efterfølgende glædede dem mest, var deres nære venners og families kommentarer, som netop gik på, at de ligesom havde genfundet noget af deres gamle jeg derude i den namibiske ørken. Min tvillingebror sagde, at han i slutningen af programmerne kunne se den gamle konstruktive Jonas. Det kan han stadigvæk, og jeg kunne selv se, at jeg stadig var den måske nok lidt konfliktsky men tolerante Jonas, som jeg også var før ulykken. Det gjorde mig meget glad. Jeg var mange for at blive en bitter mand, siger Jonas. Min familie sagde, da jeg kom hjem, at det var som om, de har fået den gamle Sus tilbage. Selv følte jeg også, at jeg havde fundet mit gamle jeg, siger Susanne. Handicappet er ikke længere et nedladende ord Det er tydeligt, at både Jonas og Susanne oplever, at strabadserne med BS og de otte andre handicappede deltagere har været et vendepunkt for dem. Men kunne det samme resultat ikke være opnået uden de grænseoverskridende oplevelser for åben tv-skærm. Langt fra alle vil jo have mod på eller mulighed for at tage sådan en tur? Jeg kunne måske være brudt igennem den mur på andre måder, men det ville have taget meget længere tid. Dernede i ørkenen havde jeg dels ikke nogen mulighed for at slippe uden om konfrontationen, og dels virkede det meget trygt at være blandt andre, der også havde et handicap og derfor forstod ens kampe på en anden måde, siger Susanne. Og Jonas er helt enig. Han lægger vægt på, at det tætte samvær med de andre deltagere i en hel måned har givet ham en masse. Så han opfordrer andre, der ikke lige kan komme med på en tur med BS, til at indgå i et fællesskab med andre med et handicap, fordi man har en masse fælles erfaringer at bygge på. Før jeg tog af sted opfattede jeg ordet handicappet som nedladende, sådan har jeg det slet ikke længere. Jeg er en del af den gruppe, og vi kan bruge hinanden, siger han. Susanne har også fået en anden oplevelse af ordet handicappet ved at opleve, hvordan de andre tacklede deres forskellige handicaps. Jeg har tænkt en del over, hvordan det må være at være henholdsvis blind og døv, som nogle af deltagerne var det.
17 Hun tror på, at programmerne giver en form for indblik i, hvordan det er at have et handicap og på den måde kan være med til at rydde nogle fordomme ad vejen. Det er måske ikke så tabubelagt at se en stum mere, siger Jonas. Det bliver måske tydeligt, at vi 10 bare er almindelige mennesker, der har været ude for nogle ting, siger Susanne. og det bliver lettere henholdsvis at arbejde og studere. De håber begge to, at udsendelserne har givet seerne et lidt mere nuanceret billede af mennesker med et handicap. Og nej, de tror ikke, at programmerne kan misbruges af politikere i sparehumør, der nu kan sige: Jamen de kan gå gennem Namibia, så kan de også klare sig med mindre hjælp i hverdagen, end de får nu. Så har politikerne i hvert fald ikke set programmerne ordentligt. For det er jo netop tydeligt, at hvis man skal have mennesker til at yde deres bedste, så skal rammerne også være i orden. Jeg havde jo den allerbedste protese på, vi havde nogle helt fantastiske kvalitetskørestole og en dygtig læge med hele vejen, siger Jonas. Og Susanne er enig. Hun tror på, at programmerne giver en form for indblik i, hvordan det er at have et handicap og på den måde kan være med til at rydde nogle fordomme ad vejen. Det er måske ikke så tabubelagt at se en stum mere, siger Jonas. Det bliver måske tydeligt, at vi 10 bare er almindelige mennesker, der har været ude for nogle ting, siger Susanne. Det var spændende at prøve at sætte sig ind i de andres liv, siger Susanne. Jonas oplever at have fået flere nuancer og facetter på tilværelsen. Jeg er blevet klar over, at jeg er nødt til selv at acceptere min situation, hvis jeg fx skal kunne tage imod ros. Ellers vil jeg altid tænke:...mener han nu det, eller er det bare noget han siger, fordi han har ondt af mig? Programmerne og sparsommelige politikere En anden ting, som de to er enige om, er, at de er blevet bedre til er at sige pyt. Hvis jeg ikke når min bus, så bliver jeg ikke længere mørk indeni, fordi jeg ikke kan løbe så stærkt. Jeg skulle bare være gået tidligere hjemmefra, så er den ikke længere, siger Jonas. Jeg er blevet mere overbærende og bevidst om mine styrker, siger Susanne. Og denne lidt lettere tilgang til tilværelsen nyder de begge at have fået igen. Det gør simpelthen hverdagen rarere, Hvis jeg ikke når min bus, så bliver jeg ikke længere mørk indeni, fordi jeg ikke kan løbe så stærkt. Jeg skulle bare være gået tidligere hjemmefra, så er den ikke længere, siger Jonas Next stop Silkeborgsøerne De indrømmer også, at ingen af dem fra starten var så begejstrede for programmets titel. Outsider er jo et negativt ladet ord, siger Susanne. Det siges et sted i programrækken, at en outsider er en, der kan noget, men som ingen regner med. Følte I jer sådan? Nej ikke rigtig, og vi kæmpede netop for ikke at blive sat i bås. Men vi kunne jo godt se, at de skulle have en fængende titel, der måske provokerede lidt, siger Jonas. Men de er enige om, at udsendelserne blev gode. Man ser os gå gennem kriser og sejre, men det er det, vi får ud af det, som er i fokus. Der er en udvikling i det og en bagtanke med alt, hvad vi skal igennem, siger Jonas. Ingen af dem har på nogen måde fortrudt, at de tog med til Afrika og optrådte på TV2 otte tirsdage i den bedste sendetid. Og Susanne og Jonas snakker om at lave noget efterhygge med BS og de andre. Vi kunne tage en weekend til Silkeborgsøerne, ro kano og hygge, foreslår Susanne. Ja bare til Silkeborgsøerne, den er jeg med på, siger Jonas. Og ser meget lettet ud over, at det ikke er Afrika igen.
O opgavesiden // LIVTAG #2 2013 18 Indsend nedenstående kupon eller send løsningen til ptu@ptu.dk VINDERE Vi trækker lod blandt de krydsordsløsere, der har sendt den rigtige løsning ind. Vinderne blev: 1. Malene Klintskov Skude 2. Inge Hansen 3. Irene Krydsfeldt Løsningsord: Navn: Gade: Præmierne er: 1. præmie PTU's cd 'Afspænding og mindfulness' samt et PTU indkøbsnet 2. præmie en PTU T-shirt 3. præmie et PTU indkøbsnet Angiv størrelsen på T-shirt ved at understrege: S M L XL XXL Postnr.: By: Løsningen indsendes senest den 29. april 2013 Medlemsmagasinet Livtag, Fjeldhammervej 8, 2610 Rødovre eller på mail: ptu@ptu.dk HVORDAN KAN JEG. lovligt planlægge døgnvagter - også flere døgn i træk? give mine hjælpere trygge løn- og ansættelsesvilkår? beholde selvbestemmelsen og slippe for besværet som arbejdsgiver? holde mig opdateret om love og regler for BPA-modtagere? støtte arbejdet for bedre vilkår for alle med BPA? LOBPA ER SVARET I LOBPA bliver du omfattet af en godkendt arbejdstidsaftale LOBPA er underlagt overenskomsten for handicaphjælpere (FOA/3F) LOBPA er borgerstyret og demokratisk og professionel arbejdsgiver LOBPA har et team af konsulenter, der kender paragrafferne For et kontingent på 100 kr. kan du blive medlem i LOBPA VI ARBEJDER FOR DIG OG DIN BPA MØD LOBPA S BESTYRELSE PÅ WWW.LOBPA.DK FIND OS PÅ FACEBOOK
19 2 9 9 8 6 3 4 8 4 1 9 2 3 7 2 8 1 6 1 7 9 5 6 2 4 9 3 8 7 6 6 7 4 3 1 8 2 9 2 1 5 9 8 6 4 3 4 9 8 4 1 3 95 2 1 2 3 7 2 8 1 7 6 1 78 9 1 9 5 2 6 25 4 9 38 8 4 7 62 3 6 7 47 9 3 3 8 1 8 6 2 3 8 2 8 4 7 9 FRANSK HORN FLOKKE UMBERTO -? FARTØJER TØJ LIGE- VÆGT PRESTI- GEMODEL PARTIKEL ASPI- RANTEN LINDRING TILTALE MOSEBØ- GERNE VAR I HANDLEN AGTELSE SIDDE- MØBEL 1 MUSIK MUSIKER SUTTE EGEN TRÆBYG- NING CREME ARBEJDS- HOLD 2 FORNEM- MES FUGL TRÆ KLIPPE MUSKEL- SMERTE TIDS- MÅLER PLAN- LØSE 5 HAM- MERSHUS KLEMME STIVEREN STORBY POPLER HANKEN LERTØJ 6 FORURO- LIGEDE UDGØR KRAMPE- TRÆK- NINGER -? CRUZ SOJAPRO- DUKT 7 RÆKKE SE SKÆVT SKARNS- KNÆGT DANSK BY SKÆRE- OST -? HOWARD DOKU- MENTER 3 MIDT I QUEENS HENSIGT SPILD FUGLE 4 AFKRÆF- TELSE SERVICE- DEL STOLTHED MALM HUSKE SANDAL OPSÆT- NING INDSKY- DELSE EKS- PLOSIV PLANTE ARTIKEL GRÆSK BOGSTAV REGION ANKE SKÆNKE 9 UBUNDEN VANDOM- RÅDET BLAN- DEDE KATTE- LOKKE- NAVN FORDEL SÆR- PRÆGET LANDE- KODE NATUR- TALENT SPÆNER TRÆFFES FORE- TAGER SKAL SERUM I FLERTAL 8 FLOD- LEJE!? NUL MORALSK KORT ANGREB
Nyhed i Danmark Kun hos Langhøj Lüneborg Hede, 3. - 7. juni Med base i Bad Bevensen oplever vi bl.a. både storbyliv og hedelandskab, en meget særpræget banegård og myriader af orkiedeer! 5 dage / halvpension... kr. 5.850,- Hvor vil I gerne hen? Hvis I er en gruppe / lokalforening, der gerne vil afsted på en tur eller udflugt, hjælper vi gerne med planlægningen! Obs! Der er stadig muligheder fra juli til oktober. Ring og hør nærmere eller få inspiration til den næste tur på: www.liftbusrejser.dk... NuDrive for dig der vil selv Brug drivarme i stedet for drivringe for mere selvstændighed og nemmere håndtering Brug færre kræ er Skån skuldre og håndled 50% mere kra l s gninger og ujævnt terræn Kør hur gere på flad strækning Ingen våde og beskidte drivringe Indbygget bremse Klikkes nemt af og på Ingen ba erier eller elektronik Passer på alle manuelle kørestole TLF. 66 11 31 31 WWW.LIFTBUSREJSER.DK INFO@BERGHOLDT.DK Kontakt vores fysioterapeut Mar n for en demonstra on på tlf. 20 77 52 38 eller mail mar n@langhoej.dk Se mere på www.langhoej.dk AALBORG Mangler du en bil tilpasset dine behov? HERNING AARHUS RIBE ODENSE KØBENHAVN Find en brugt bil, se flere produkter, eksempler på biler og meget mere på vores hjemmeside: handicare.dk/auto-danmark Se aktuelle nyheder, tilbud og info om events og meget mere på vores Facebook: facebook.com/ handicareautodanmark Vi kan tilpasse din nye eller brugte bil efter dine behov. Vi bygger bilen op omkring dig, og er med hele vejen med rådgivning fra start til slut. Handicare Auto har over 15 års erfaring og er Danmarks største opbygger af handicapbiler til kommuner, institutioner, erhverv og private! Vi klarer enhver opgave! Se mere på handicare.dk, ring til os eller besøg en af vores afdelinger i hele landet! HERNING KØBENHAVN AALBORG RIBE AARHUS ODENSE Baggeskærvej 48 Park Allé 289 G Fabriksparken 3 Industrivej 22 Bredskiftevej 6 A Hvidkærvej 39 DK-7400 Herning DK-2605 Brøndby DK-9230 Svenstrup DK-6760 Ribe DK-8210 Aarhus V DK-5250 Odense SV +45 97 12 96 22 +45 43 20 57 00 +45 96 96 15 22 +45 76 88 18 00 +45 87 31 46 00 +45 63 15 20 00