Ny Forvaltningsplan for Laks Anders Koed, Finn Sivebæk, Einar Eg Nielsen & Jan Steinbring Jensen NST og DTU Aqua
Baggrund I 2004 udkom National Forvaltningsplan for Laks. En drejebog til genskabelse af laksebestandene beskriver hvilke tiltag som kan/bør gennemføres for at fremme de danske laksebestande. Det er tid til en opdateret Forvaltningsplan. Forvaltningen af de vestjyske laksebestande sker efter principperne for adaptivforvaltning.
Status Vi har fire oprindelige bestande tilbage Storå Gudenå Skjern Å Varde Å Sneum Å Kongeå Ribe Å Brede Å Vidå
Laksegydeopgang til Skjern Å 1983-2015
Antal laks Lystfiskerfangede laks 1996-1997 & 2004-2015 4000 3500 3000 2500 2000 1500 1000 500 Varde Å Kongeå Sneum Å Skjern Å Storå 0 2015 2014 2013 2012 2011 2010 2009 2008 2007 2006 2005 2004 1997 1996
Status for Storå Populationen er selvreproducerende (og kan tåle at blive befisket). Der er ikke længere brug for støtteopdræt og udsætninger - 2016 er det sidste år med udsætninger. En begrænset kvote kan tillades - baseret på bestandsopgørelser hvert 2. år.
Status for Varde Å Der er fanget mere end 900 laks i 2016 (ca. 50 % flere end 2015).
Forvaltningsplanens mål Minimumsmålet er gunstig bevaringsstatus: En tilstand hvor det sikres, at bestandene på længere sigt undgår indavl og ikke mister genetisk variation, samt kan modstå enkelte dårlige sæsoner, fx hvor overlevelsen af ynglen slår fejl. Gunstig bevaringsstatus for laks i de enkelte vandløb forudsætter, at gydebestandene skal være minimum 1.000 individer i gennemsnit pr. år. De 1.000 gydefisk skal være et resultat af naturlig produktion i vandløbet. MEN. I de fleste af laksevandløbene er der potentiale og mulighed for, at bestandene kan blive langt større end gunstig bevaringsstatus, og målsætningerne for bestandsstørrelserne bør sættes derefter. Princippet om adaptiv forvaltning anvendes
Anbefalinger, som DTU lægger op til I de fire vandløb, hvor der er oprindelige laksebestande, Storå, Skjern Å, Varde Å og Ribe Å, bliver gennemført yderligere tiltag, som sikrer bestandenes fortsatte fremgang. Som minimum skal der opnås gunstig bevaringsstatus, men det anbefales, at målsætningen for bestandsstørrelserne tager udgangspunkt i de enkelte vandløbs potentiale for lakseproduktion. I de fire vandløb, hvor der er oprindelige laksebestande, Storå, Skjern Å, Varde Å og Ribe Å fokuseres på løsning af problemerne ved; a) vandkraftværket i Holstebro i Storå, b) opstemningen ved Rind Å forvirringen, c) opstemningen ved vandkraftværket M.E.S. Sø i Skjern Å, vandkraftværket ved Juellingsholm i Omme Å samt e) Holme Å i Varde Å systemet. I Kongeå og Sneum Å bliver gennemført konkrete projekter, så der genskabes selvreproducerende laksebestande. Her peger vandløbsbeskrivelserne på store potentialer, da vandløbene her hurtigt kan opnå de rette fysiske forhold, og fordi der allerede udelukkende udsættes laks af vestjysk oprindelse. I Kongeåen har spærringen ved Jedsted Mølle Dambrug højeste prioritet.
Anbefalinger som DTU lægger op til I Gudenåen skal en løsning ses i sammenhæng med en løsning ved Tangeværket og Tange Sø. Indtil videre bliver opretholdt restriktioner om, at laks som udgangspunkt er totalfredet, indtil bestandene er selvreproducerende, med mulighed for ved dispensation at fastsætte en årlig kvote til opfiskning. Det løbende vurderes, om der er behov for at indføre importforbud af levende fisk fra lande, hvorfra der er risiko for at overføre alvorlige sygdomme eller parasitter til de danske laksestammer. Det vurderes løbende, hvilket omfang lokale trusler, herunder prædation fra fugle og ureguleret fiskeri, har på laksebestandene. I denne forbindelse bør der holdes fokus på effekten af skarv-prædation i vandløbene og fjordene. Der sker systematisk monitering af laksebestandene i de fire vandløb med oprindelige bestande, herunder effektvurderinger af centrale restaureringstiltag. Efterhånden som laksebestandene øges i de øvrige fire vandløb, kan disse medtages i moniteringen. Udsætningsbehovet og behovet for støtteopdræt skal løbende vurderes i takt med effekten af restaureringstiltagene slår igennem.
Skjern Å Natur projekt - Nordeuropas største naturgenopretningsprojekt Povl Toft
I resten af Europa og Nordamerika er laksebestandene på kraftig deroute Used with the kind permission of the International Council for the Exploration of the Sea
Holstebrovandkraft Sø
Tangeværket
Spærringer i det hele taget
Tak for opmærksomheden!