Markedsanalyse Bornholms Sports- og Kulturcenter

Markedsanalyse Bornholms Sports- og Kulturcenter Side 1 af 51

1. Executive Summary... 3 2. Forord... 3 2.1. Baggrund... 3 2.2. Markedsanalysen... 3 2.3. Metodevalg... 3 2.4. Opbygning af præsentationen... 3 3. Idrætscentre i Danmark... 3 3.1. Strukturen for centrene... 3 4. Særlige forhold... 3 4.1. Demografiske forhold generelt i Danmark... 3 4.2. Demografiske forhold på Bornholm... 3 4.3. Mobilitet... 3 4.4. Særlige forhold på Bornholm... 3 5. Definition af BSK s forretningsområder... 3 5.1. Kort projektbeskrivelse... 3 5.2. Hovedforretningsområder... 3 6. Definition af BSK s målgrupper... 3 6.1. Selvorganiserede idrætsudøvere... 3 6.2. Foreninger på Bornholm (de organiserede)... 3 6.3. Kommunens institutioner... 3 6.4. Turister på Bornholm... 3 6.5. Erhvervsvirksomheder og sport... 3 6.6. Tilskuere til event eller sportsbegivenhed... 3 7. Konkurrence i forhold til de øvrige idrætsfaciliteter og tilknyttede services på Bornholm... 3 7.1. Idrætsfacilitetsområdet... 3 7.2. Teater, underholdnings og koncertfaciliteter... 3 8. Indholdsmæssige potentialer for BSK... 3 9. Økonomi og drift... 3 10. Hovedkonklusioner... 3 11. Kilder... 3 Side 2 af 51

1. Executive Summary Nærværende markedsanalyse giver svaret på, hvorvidt der er grundlag for at etablere et sports- og kulturcenter på Bornholm, herefter kaldet BSK. Formålet med et sports- og kulturcenter på Bornholm er at supplere de eksisterende sportsfaciliteter på Bornholm, således at øen får et moderne center, der løfter standarden på Bornholm. Et center der kan være med til at udvikle foreningerne og idrætten, således at flere dyrker idræt og motion. Et center der kan give aktive tilbud til turister og erhvervsvirksomheder. Et center der kan være med til at hæve sundhedstilstanden. Det kommende BSK DGI-huse og haller anbefaler, at der etableres et større idrætscenter med svømmehal, motionscenter og udendørsanlæg eventuelt med mulighed for overnatning. Det er afgørende, at BSK differentierer sig ved at tilbyde faciliteter, der spiller sammen med et moderne og fremtidigt idrætsbillede. Eksempelvis kunstgræsbane, moderne bevægelsesrum, springfaciliteter til gymnastik, varmtvandsbassin og udendørs aktivitetsmuligheder. BSK kan supplere det eksisterende udbud af idræts- og motionsmuligheder ved at være et innovativt udviklingsorienteret center med moderne specialfaciliteter til foreningerne og attraktive tilbud til de selvorganiserede idrætsudøvere. BSK skal være i drift året rundt ved at have en mangfoldighed af indendørs- og udendørs aktiviteter, der kan tiltrække såvel borgere som turister. Et væsentligt element for BSK vil være at spille en rolle i forebyggelsesarbejdet. Dermed kan BSK være en vigtig samarbejdspartner for Bornholms Regionskommune. I forhold til erhvervsvirksomheder skal BSK skabe et virksomhedskoncept i form af firmaidræt, teambuilding mm. I samarbejde med Musikhuset og andre kulturinstitutioner, skal BSK være med til at øge udbuddet af kulturbegivenheder på Bornholm ved at rumme især større arrangementer. Side 3 af 51

Da befolkningsudviklingen på Bornholm viser en markant tendens med flere ældre, er det vigtigt, at der tages højde for denne målgruppe ved etablering af centeret. BSK s målgrupper er: Beboerne på Bornholm Foreningerne på Bornholm Kommunens institutioner Turisterne, herunder sportsturister Erhvervsvirksomheder og grupper Tilskuere Egentlig er borgerne på Bornholm rimelig godt dækket ind med hensyn til idrætsfaciliteter pr. borger. Når det alligevel vurderes, at der er økonomisk grundlag for BSK, skyldes det, at der ikke findes én større samlet idrætsfacilitet på Bornholm, og at der dermed findes et marked baseret på de ovenfor præsenterede målgrupper. Driften skal baseres på at stille faciliteter til rådighed for foreninger og andre kulturinstitutioner, samtidig med at BSK også selv etablerer tilbud til de identificerede målgrupper. Det er vigtigt, at BSK placeres direkte i forbindelse med eksisterende idrætsfaciliteter som svømmehal og idrætshal. Dels for at udnytte det eksisterende potentiale og dels ved tilføjelse af nye elementer (nybyggeri). Dette vil give en bred mangfoldighed af faciliteter og aktiviteter og dermed langt bedre indtjeningsmuligheder. Rønne vil være det mest oplagte sted at placere BSK, fordi Rønne har en række af eksisterende faciliteter i et nært afgrænset område, den største koncentration af borgere, ligger kystnært i forhold til turister og ikke mindst er Rønne i besiddelse af den rette infrastruktur. Næste skridt Det anbefales, at BSK med udgangspunkt i nærværende markedsanalyse, udarbejder en strategiplan, der skal sikre den nødvendige finansiering. Herefter bliver opgaven, at finde en kompetent daglig leder, der på baggrund af strategiplanen og en driftsorganisation kan markedsføre BSK i forhold til de enkelte målgrupper. Side 4 af 51

2. Forord 2.1. Baggrund Bestyrelsen i Bornholms Sports- og Kulturcenter (efterfølgende kaldet BSK) har, med økonomisk støtte fra Puljen af regionale udviklingsmidler, indstillet af Bornholms Vækstforum, besluttet at gennemføre en markedsanalyse vedrørende etablering af BSK. Markedsanalysen præsenteres i denne rapport og giver grundlag for at vurdere fremtidige muligheder for at opføre et BSK, som kan danne rammerne for sports- og kulturaktiviteter, af høj kvalitet, samt fungere som kraft- og udviklingscenter både lokalt, nationalt og internationalt. Rapporten er udarbejdet på foranledning af BSK. Markedsanalyse og rapport er udarbejdet af Per Nedergaard Rasmussen, Jakob Sander, Lars Steen Pedersen og Charlotte Hvid fra DGI-huse og haller. Idrætsbilledet i Danmark er ændret markant. Danskerne efterspørger idrætsmuligheder som aldrig før. Kort fortalt er ændringerne karakteriseret ved: At flere og flere dyrker idræt, og flere og flere gør det uden for idrætsforeningerne At væksten i idrætsdeltagelsen er båret af selvstændige og selvhjulpne voksne og ældre At mænd og kvinder er lige aktive At aktivitetsmønstret er blevet langt mere varieret og mangfoldigt At der blandt voksne kan konstateres en bevægelse væk fra aktiviteter, der dyrkes på hold og på faste tidspunkter, til aktiviteter, der kan dyrkes alene eller i mindre grupper og på selvvalgte tidspunkter At væksten i idrætsdeltagelsen er størst i aktiviteter, hvor den sundhedsmæssige og kropslige effekt er det primære Sammenfattende kan det konstateres, at der er en stadig stigende og stadig mere differentieret efterspørgsel efter tidssvarende idrætsfaciliteter. Især efter faciliteter af god kvalitet, og faciliteter der imødekommer kravene om fleksibilitet og åbenhed. Samtidig får idræt og motion en stadig stærkere placering i det forebyggende arbejde i sundhedssektoren. Side 5 af 51

2.2. Markedsanalysen Målet med analysen er dels at afdække behovet for et sports- og kulturcenter på Bornholm, herunder kundepotentialer og kundesegmenter, konkurrenter, samarbejdspartnere o.l. og dels at afdække økonomien og projektets bæredygtighed. Dette med henblik på de fremtidige beslutningsprocesser i BSK s bestyrelse. Nærværende markedsanalyse afdækker behovet og de økonomiske aspekter i forhold til BSK. Analysen leverer ikke et detaljeret anlægs- og driftsbudget. Et detaljeret anlægs- og driftsbudget må afvente, BSK s endelige beslutning om valg af strategi i forhold til placering, driftsform og endeligt indhold. 2.3. Metodevalg Præsentationen/rapporten er ikke videnskabelig. Det er en praktisk orienteret præsentation med elementer fra DGI-huse og hallers undersøgelse samt viden og ekspertudsagn fra diverse kilder. I forbindelse med udarbejdelse af markedsanalysen er der anvendt følgende kilder: 1. Borgerundersøgelse I perioden 2. 13. oktober 2009 gennemførte BSK en borgerundersøgelse. Målet med undersøgelsen var at tilvejebringe informationer om borgernes behov og ønsker på fritidsområdet med henblik på at give BSK det bedst mulige afsæt for planlægning og etablering af fremtidige aktiviteter. Resultatet af de berørte områder i borgerundersøgelsen kan ses i bilag 1. Rent praktisk blev der udsendt et brev med tilhørende password til 2120 borgere, fra 16 85 år, i Bornholms Regionskommune. Passwordet gav adgang til Rambøll Management s webbaserede analyse værktøj Survey Xact. Spørgeskemaet bestod af 63 spørgsmål. Derudover havde borgerne mulighed for at komme med uddybende kommentarer og bemærkninger. 331 benyttede sig af muligheden. Det giver en svarprocent på 15,6, hvilket må betegnes som et tilfredsstillende resultat, da der ikke blev gennemført en rykker procedure. I skemaerne er der desuden fremkommet en række skriftlige bemærkninger og ideer. De mange svar viser en stor interesse blandt borgerne for at ytre sig. DGI-huse og haller vurderer, at undersøgelsens resultater er tilstrækkeligt til at give bestyrelsen for BSK relevant input til det videre arbejde. Side 6 af 51

2. Møde med bestyrelsen for BSK Mandag, den 19. oktober afholdt bestyrelsen og DGI-huse og haller møde for afstemning af forventninger til det kommende BSK. På mødet blev det konkluderet, at markedsanalysen skulle belyse følgende forretningsområder: - Fysiske rammer relateret til sport og bevægelse - Tilknyttede services (overnatning, bespisning, mødelokaler m.v.) - Idræts- og kulturevents Det er således disse 3 forretningsområder, der tages udgangspunkt i, når potentialet for det kommende BSK beskrives i præsentationen. Se notat fra mødet i bilag 2. 3. Erfaringer Analysearbejdet indbefatter en del erfaringer som DGI-huse og haller har oparbejdet i egne centre, det gælder DGI-husene i Århus og Vejle, de kommende DGI-huse i Aalborg og Herning, DGI-byen i København samt andre centre og haller som DGI-huse og haller har arbejdet med, herunder bl.a. Vejen Idrætscenter. 4. Telefoninterviews med halinspektører i 6 idrætshaller på Bornholm Der har været afholdt telefoninterviews med halinspektører i 6 idrætshaller på Bornholm for kortlægning af bl.a. benyttelsesgraden i hallerne. 5. Diverse kilder I forbindelse med markedsanalysen har DGI-huse og haller benyttet sig af en del kilde- og statistikmateriale. I præsentationen er der lavet noter på kilder og statistikker. En samlet liste over disse er at finde i afsnit 11. 2.4. Opbygning af præsentationen Præsentationen er opbygget som følger. Indledningen Afsnit 1 er en opsummering på analysens overordnede hovedkonklusioner. Afsnit 2 og 3 er indledningen til rapporten. Afsnit 2 behandler baggrunden for markedsundersøgelsen og valget af metoder. Afsnit 3 beskriver den valgte metode i forhold til det kommende BSK s placering på markedet af idrætsfaciliteter i Danmark. Side 7 af 51

Analysedelen Afsnit 4, 5, 6, og 7 er selve analysedelen af rapporten. Her behandles de demografiske forhold, hovedforretningsområderne for det kommende BSK, målgrupperne for BSK de konkurrencemæssige udfordringer for BSK og indtjeningsmulighederne. Sammenfatning og anbefalinger I afsnit 8, 9, 10 sammenfattes analysearbejdet. I afsnittene giver DGI-huse og haller bud på potentialer, økonomi, drift og anbefalinger i forhold til BSK. Henvisninger I afsnit 11 findes kildehenvisninger. Da bilagsmaterialet er meget omfattende, har vi valgt at samle dette i et appendiks til rapporten. Side 8 af 51

3. Idrætscentre i Danmark 3.1. Strukturen for centrene For at skabe et overblik over idrætsfaciliteter arbejder DGI-huse og haller med følgende kategorisering: A. Stort kongrescenter, som også fungerer som idrætsfacilitet. Som eksempler kan nævnes: Vingstedcentret, DGI-huset Vejle, Messecenter Herning. B. Større idrætscenter med svømmehal, motionscenter, udendørsanlæg som har mulighed for at tilbyde overnatning. Som eksempler på idrætscentre, i denne kategori, kan nævnes: Hedensted Idrætscenter, Vejen Idrætscenter og Vildbjerg Fritidscenter. C. Traditionel idrætshal og/eller svømmehal der samtidig servicerer udendørs idrætsanlæg. Denne type er den helt traditionelle idrætsfacilitet i Danmark. På Bornholm er der flere i denne kategori: Rønne Nord, Åkirkeby Hallen med flere. D. Haller der udelukkende servicerer indendørsbrugere, men har tilknyttet café. Det der adskiller denne kategori fra kategori C er, at der ikke er mulighed for at have drift hele året, da der ikke er tilknyttet udendørsanlæg. E. Aktivitetshuse, halve haller, skolehal m.v. uden nogen form for sekundære ydelser som for eksempel café. BSK s ambition er at placere sig i kategori B. Vores afdækning af idrætsfaciliteterne på Bornholm viser, at der ikke er centre i højere kategori end C. Dermed vil et kommende BSK tilføre idrætsfaciliteterne på Bornholm en ny kategori. 1 Centre i kategori B er kendetegnet ved at have en lang række faciliteter, der henvender sig til et større geografisk område. Disse centre har en professionel ledelse, der koordinerer, markedsfører og sælger ydelserne til flere forskellige målgrupper. Målgrupperne er typisk borgere, kommuner, turister og virksomheder. Afhængig af fokus og strategi vil den enkelte målgruppes andel af den samlede omsætning variere. 1 Se bilag 4, som er udarbejdet af Flemming T. Sørensen, foreningskonsulent i DGI Bornholm Side 9 af 51

Den største konkurrencemæssige fordel for de store centre er et omfattende udbud af faciliteter/aktiviteter. Dermed kan de store centre trække på et stort opland, der typisk indeholder flere lokale haller. Delkonklusion: Det betyder, for BSK, at det bliver centralt at få afdækket forretningsområder, målgrupper, indhold samt økonomiske indtjeningsmuligheder. I de følgende kapitler gennemføres en sådan afdækning ved at tage udgangspunkt i de muligheder de lokale forhold på Bornholm giver et center i kategori B. Side 10 af 51

4. Særlige forhold 4.1. Demografiske forhold generelt i Danmark En af de største udfordringer for BSK og øvrige centre i Danmark bliver udviklingen i befolkningens sammensætning. Det samlede danske befolkningstal ventes at toppe i 2041 med 5,84 mio. mennesker, hvilket er 6,70 % flere end i 2008. Det viser Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning. Figur 1: Indeks for udviklingen i folketallet i forskellige aldersgrupper 2008-2050. En markant konsekvens af befolkningsudviklingen er en betydelig ændring i aldersstrukturen. Der kommer flere ældre og færre i den erhvervsaktive alder. Antallet af borgere på 65 år og derover vokser med 78 % indtil 2042, hvor der vil være 1,52 mio. ældre mod 853.000 i dag. Antallet af 25-64 årige falder med 10,6 % fra 2,97 mio. til 2,66 mio. Der kan forventes større forskydninger i demografien. 4.2. Demografiske forhold på Bornholm Bornholm har 42.565 indbyggere. Ifølge Bornholms Regionskommunes befolkningsprognose 2009-2020 vil indbyggertallet falde med ca. 1.630 personer til omkring 40.935 ved slutningen af prognoseperioden. Det svarer til en tilbagegang på ca. 3,8 pct., som vil bringe Bornholms indbyggertal ned på et niveau, der ligger lidt over antallet i 1901 (hvor Bornholm havde 40.677 indbyggere). Det er en noget mindre tilbagegang end sidste års prognose 2. 2 Befolkningsprognose 2009-2020, Bornholms Regionskommune 2009. Side 11 af 51

Samtidig må man forvente store aldersforskydninger i forhold til den nuværende befolkningssammensætning. Den største tilbagegang forventes i gruppen af lidt større børn (12-17-årige) samt deres forældre (30-49-årige) med 20-25 pct., mens antallet af 1-11-årige børn kun vil falde med 5-10 pct. En tilsvarende begrænset tilbagegang forventes blandt de 18-29-årige. Omvendt forventes antallet af 70-79-årige at stige kraftigt, nemlig med ca. 2.000 personer ~ ca. 56 pct. i løbet af prognoseperioden. Også antallet af 90+-årige forventes at blive fordoblet. Generelt forventes gennemsnitsalderen i regionskommunen at stige fra 44,1 år i 2009 til 47,4 år i 2020. Indbyggertallet forventes at falde lige meget i byerne og landdistrikterne (ca. 3,8 pct.), men målt i forhold til bystørrelse forventes Rønne og de rene landdistrikter at bevare deres andel af øens indbyggere, mens de øvrige fire tidligere kommunecentre bliver styrket lidt, og de små byer tilsvarende svækkes lidt. Set i forhold til de fire skoledistrikter vil tilbagegangen i folketallet være nogenlunde jævnt fordelt, mens antallet af børn går mest tilbage i distrikterne Midt og Øst, og mindst i Nord. I store aldersgrupper kan man sige, at børnene (0-17 år) bor i Midt, de unge/yngre (18-39 år) i Vest, de midaldrende (40-64 år) i Nord og de ældre (65+ år) i Øst. Det gennemsnitlige beregnede antal personer i hver regionskommunen forventes at falde fra 2,03 i 2009 til 1,87 i 2020. Delkonklusion: BSK skal være opmærksom på, at der i årene frem til 2020 vil være et stort frafald af gruppen af: Unge (12 17 årige) Forældre (30 49 årige) Omvendt forventes der en stigning i de ældre årgange: 70 79 årige + 90 årige Kort sagt: Gennemsnitsalderen forventes at stige fra 44,1 i år 2009 til 47,4 i år 2020. Samlet set vil Rønne bevare sin andel af øens indbyggere. Side 12 af 51

4.3. Mobilitet Ca. 45 % af borgerne på Bornholm kørte mindre end 3 kilometer til den seneste aktivitet. Ca. 80 af borgerne kørte mindre end 10 kilometer til den seneste aktivitet. Figur 2. Hvor mange kilometer var der til den seneste idræts-, sports- og motionsaktivitet du deltog i? Mobiliteten er ikke overraskende større, når bornholmerne deltager som tilskuer til sports eller kulturbegivenheder. Delkonklusion: Afstande har stor betydning ved valg af idræt-, sports og motionsaktivitet. Store centre (i B kategori) bør placeres, hvor befolkningstætheden er stor eller infrastrukturen tillader få minutters transport mellem bolig/arbejde og centret. 4.4. Særlige forhold på Bornholm Det er muligt at nå Bornholm på 35 minutter med fly (600 DKK tur/retur) og 150 minutter med bus/tog inklusiv færge (500 DKK tur/retur). Dermed bliver Bornholm et alternativ til Jylland, eksempelvis for sjællændere. For sydsvenskerne kan Bornholm være et alternativ til Sjælland. Enhver positiv ændring i transporttid og transportomkostning vil naturligvis være til gavn for BSK, men enhver negativ ændring i forholdende vil betyde det modsatte. Et eksempel på at transporttid og transportomkostninger betyder noget i danskernes valg af idræts- motions og eventoplevelse er, at 15.000 mennesker deltog ved landstævnet på Bornholm mod normalt ca. 25.000 ved DGI s landsstævner øvrige steder i Danmark. Bornholms status som udkantskommune kan midlertidig bidrage med en række fordele. Herunder støtteordninger, politisk fokus, ekstraordinært lokalt engagement osv. Side 13 af 51

Delkonklusion: Det faktum at Bornholm er en ø har betydning for transporttid og -omkostning for ikke- bornholmerne. Det må forventes at få betydning for den samlede efterspørgsel. Side 14 af 51

5. Definition af BSK s forretningsområder 5.1. Kort projektbeskrivelse Bestyrelsen i BSK s vision med det kommende center er at skabe et sports- og kulturcenter, som dels kan danne rammerne for sports- og kulturaktiviteter og begivenheder af høj kvalitet, og dels fungere som kraft- og udviklingscenter både lokalt, nationalt og internationalt. Missionen er at bidrage til dækning af behovet for idræts- og kulturoplevelser på Bornholm, herunder at understøtte og tilbyde det bornholmske idræts-, forenings- og kulturliv optimale fysiske rammer. Som udgangspunkt har det været hensigten, at BSK skal udvikles i 3 faser i takt med at finansieringen falder på plads. 3 Fase 1: Ultimo 2009: Ultimo 2010: Fase 2: Ultimo 2013: Fase 3: Ultimo 2016 Kunstgræsbane med omklædningsrum. Friluftsgård etableret/renoveret. Moderne Idrættens Hus. Moderne og tidssvarende svømmehal, en multihal, overnatningsfaciliteter, restaurant, fitnesscenter samt indendørs skydebane. Legeland for børn. Evt. Idrætsefterskole i samarbejde med andre uddannelsesinstitutioner er etableret 4. 5 10 store idræts- og kulturevents afholdes om året. Øens sportsturisme understøttes og koordineres. Udover ovenstående arbejder bestyrelsen i BSK på at tilføje yderligere aktiviteter. Eksempelvis BMX bane, skøjtehal, squash m.v. Ovenstående har været udgangspunktet for DGI-huse og hallers arbejde med markedsanalysen og ansøgningen til Vækstforum. Gennem DGI-huse og hallers dialog med BSK, er BSK dog opmærksom på, at ovenstående skal justeres, efterhånden som beslutninger og grundlaget for BSK bliver klarlagt. 3 Materiale fra BSK 4 Nærværende rapport forholder sig ikke til behovet for uddannelsesinstitutioner i forbindelse med BSK Side 15 af 51

5.2. Hovedforretningsområder På baggrund af ovenstående faser, og mødet der blev afholdt den 19. oktober, mellem DGI-huse og haller samt bestyrelsen for BSK, kan der defineres tre overordnede forretningsområder, der tilsammen skal sikre driften for BSK. Se notat fra mødet i bilag 2. Fysiske rammer relateret til sport og bevægelse (de primære aktiviteter) De fysiske rammer består af en række faciliteter og bygninger, der tilsammen kommer til at udgøre BSK. Eksempler kan være hal, svømmehal, fodboldbaner, skydebane, fitness lokale, træningslokaler osv. De fysiske rammer kan yderligere inddeles i en række delforretningsområder. Eksempelvis kan fitnesslokaler og træningslokaler indeholde combat, spinning, step, body toning, gymnastik og mange andre aktiviteter. Større centre (jævnfør type B i afsnit 3) kan indeholde over 100 delforretningsområder. Udfordringen består i løbende at ændre i udbuddet af aktiviteter i takt med, at efterspørgslen ændrer sig. Tilknyttede services (støtte aktiviteter) De tilknyttede services er alt det, der ikke direkte har med sport og bevægelse at gøre. Fælles for de tilknyttede services er, at de medvirker til at sikre den gode oplevelse. Eksempler kan være reception, parkering, bespisning, mødelokaler, overnatning, sekretariatet inklusiv PR og markedsføring, regnskab, servicekoncept mv. De tilknyttede services var tidligere overset, men i takt med udviklingen af de store centre, er de blevet afgørende for succesen. Der findes centre, hvor de tilknyttede services i sig selv udgør attraktioner. Eksempelvis møde og konferencefaciliteterne i Vingsted og cafeen i Vejen Idrætscenter. Idræts- og kulturevents (øvrige aktiviteter) Her er der tale om aktiviteter, der finder sted på adhoc basis. Eksempler kan være koncerter, udstillinger, messer, årsmøder, mesterskaber osv. Fælles for idræts- og kulturevents er en lang planlægningshorisont og en fleksibel organisation. Side 16 af 51

6. Definition af BSK s målgrupper Med udgangspunkt i forretningsområderne har BSK følgende overordnede målgrupper. Beboerne på Bornholm eller de selvorganiserede. Eksempelvis en bruger der har købt et 10-turskort til et fitness center, eller 2 venner der spiller fodbold på et mål. Foreninger på Bornholm eller de organiserede. Eksempelvis gymnastik- eller skytteforeninger. Kommunens institutioner. Eksempelvis ungecenter, skoler, genoptræning eller forebyggelse i et samarbejde i forbindelse med et sundhedscenter. Turisterne, herunder sportsturister. Eksempelvis en familie, der bor til leje i et sommerhus, og besøger svømmebadet på en regnvejrsdag, en cykelrytter, der deltager i Bornholm Rundt eller en løber der deltager i Etape Bornholm. Erhvervsvirksomheder og grupper. Eksempelvis en gruppe af medarbejdere, der afholder møder og dyrker sport i en eller anden form og/eller kombination. Eller en brancheforening, der afholder årsmøde. Tilskuere (uden aktiv deltagelse) til event eller sportsbegivenhed. Det kan være tilskuere til en håndboldkamp eller en teaterforestilling. Ovenstående målgrupper kan illustreres som nedenstående: Figur 3. Illustration af målgruppernes vej til BSK Side 17 af 51

De større grupper af brugere (BtoB = Business to Business) og enkeltpersoner og familier (BtoC = Business to Consumer) stiller forskellige krav til BSK. Eksempelvis aftaler, krav til service, opfølgning osv. Målgrupperne vil i det følgende blive gennemgået med henblik på en vurdering af potentialerne for BSK. 6.1. Selvorganiserede idrætsudøvere Blandt de voksne bornholmere (over 16 år) dyrker 78 % idræt, sport og motion. Hver af de aktive bornholmere dyrker i gennemsnit 3,02 forskellige aktiviteter. Det bemærkes, at 22 % af de voksne borgere ikke dyrker idræt, sport og motion. 55 % af idræt, sport og motionsaktiviteterne dyrkes på egen hånd. De fire mest populære aktiviteter blandt voksne bornholmere er vandreture, jogging, løb, og styrketræning. Figur 4. De mest populære aktiviteter blandt borgerne på Bornholm. NB: Respondenterne har haft mulighed for at sætte flere kryds, hvorfor % er over 100. Nedenstående figur viser de voksne borgeres motiver ved valg af idræt, sport og motion. Komme i bedre form er vigtigst for borgerne ved valg af idræt, sport og motion. I den forbindelse er det interessant, at afstanden anses som mindre vigtig. Side 18 af 51

Figur 5. Hvad er vigtigst for dig ved valg af idræt, sport og motion? NB: Respondenterne har haft flere afkrydsningsmuligheder, hvorfor % er over 100. Det skal være sjovt, fællesskab og møde nye mennesker anses som vigtigere end afstand og dyrke idræt på højt niveau. Dermed bliver udfordringen at give borgerne mulighed for at komme i form inden for nogle sociale rammer (sjov, fællesskab og møde nye mennesker). Figur 6. Hvor ofte dyrker du idræt, sport og motion i vinter- og sommerhalvåret? Det bemærkes, at næsten halvdelen af de voksne borgere, der dyrker idræt, motion og sport er aktive 2-3 gange om ugen. Mere end 90 % af de aktive borgere dyrker sport, idræt eller motion en eller flere gange om ugen. Ønsket om at dyrke idræt, sport og motion er tilsyneladende konstant sommer og vinter. Ikke overraskende foregår sommerens aktiviteter i højere grad udendørs i modsætning til vinterens indendørs aktiviteter. Side 19 af 51

Af borgerundersøgelsen fremgår det, at voksne bornholmere er interesseret i en række aktiviteter og ydelser afholdt af BSK. I den forbindelse er det vigtigt at bemærke, at kun 10 % af respondenterne ikke ønsker at deltage i aktiviteter på BSK. Figur 7. Hvilke af følgende faciliteter vil være relevante for dig i forbindelse med Bornholms Sports- og Kulturcenter (BSK). Sæt gerne flere kryds NB: Respondenterne har haft mulighed for at sætte flere kryds, hvorfor % er over 100. Ovenstående tabel vidner om, at der i forhold til indretningen af BSK er en række områder, som borgerne finder interessante: Udenomsarealer til udendørsaktiviteter Vand- og wellnesaktiviteter Fitnessaktiviteter såsom styrketræning, aerobic, spinning med mere. Sundhedsaktiviteter Delkonklusion: BSK skal tilstræbe, at få alle aktive bornholmere som brugere. Uanset om det drejer sig om borgere, der dyrker idræt, sport og motion meget ofte eller sjældent. BSK skal gøre en indsats for at tiltrække de selvorganiserede udøvere. Det kan eksempelvis ske ved at stille rammer og aktiviteter til rådighed. (Foredrag, løb, faciliteter, der understøtter de selvorganiserede). BSK skal tilrettelægge programmer med henblik på aktivering af de indbyggere, der ikke dyrker idræt, sport og motion (22 % af indbyggerne). Det kan ske i samarbejde med kommunen. Se desuden afsnit om institutioner i afsnit 6.3. Side 20 af 51

BSK skal desuden tilrettelægge udendørs aktiviteter, så borgerne fastholdes om sommeren. Traditionelt holder de lokale haller lukket om sommeren. BSK kan udfylde det hul gennem en række af aktiviteter m.v. 6.2. Foreninger på Bornholm (de organiserede) Som nævnt dyrker de aktive borgere på Bornholm i gennemsnit 3,02 forskellige aktiviteter. 33 % af disse aktiviteter dyrkes inden for rammerne af foreningerne. Figur 8: Hvor dyrker du din idræt, sport eller motion? Antallet af foreninger på Bornholm er ca. 270, hvoraf en stor del er relateret til idræt, sport og motion. Foreningerne vil altid være tæt knyttet til en specifik aktivitet. Derudover har foreningerne behov for møde- indsamlingsaktiviteter, depoter m.v. Der er omkring 125 idrætsforeninger på Bornholm. Foreningerne under de to hovedorganisationer DGI og DIF har omkring 15.000 bornholmske medlemmer. Det svarer i tal til mere end en tredjedel af den bornholmske befolkning. 5 Foreningerne tilbyder idræt og motion til alle aldersgrupper. I borgerundersøgelsen har vi afdækket behov og ønsker for den voksne del af befolkningen over 16 år. Det potentiale som denne gruppe udgør for BSK, er beskrevet i det foregående afsnit. I dette afsnit vil derfor koncentrere os om børn og unges ønsker og behov. Idrætsdeltagelsen blandt børn og unge er højere end blandt de voksne. De seneste danske undersøgelser fra 2007 viser 6, at 84 % dyrker regelmæssig sport og motion. 90 % af børn og unge dyrker idræt i foreningerne. Dette betyder, at idrætsbilledet for børn og unge i høj grad kan aflæses i statistik over foreningsidrætten. 5 www.bornholm.dk 6 Danskernes motions- og sportsvaner 2007. Idrættens Analyseinstitut 2007. Maja Pilgaard Side 21 af 51

I følge DGI Bornholms medlemstal for 2008 (se bilag 8) ser tallene ud som følger: Figur 9: TOP 10 Mest dyrkede idrætter i DGI Bornholm blandt børn og unge mellem 0 18 år i 2008 Fodbold Gymnastik Svømning Badminton Håndbold Kampidræt Tennis Foreningsung.klubber Atletik Bordtennis 1800 1600 1400 1200 1000 800 600 400 200 0 Antal aktivitetsmedlemmer Det ses i figuren ovenfor, at børn og unge især dyrker de traditionelle idrætter som fodbold, gymnastik, svømning, badminton og håndbold. Dette kan verificeres af en landsdækkende undersøgelse 7, hvor det samme billede af idrætsdeltagelsen blandt børn og unge ses. Ole Sig, fritidskonsulent i Bornholms Regionskommune påpeger dog følgende: Der findes ikke lokale undersøgelser af, hvilke idrætsgrene, der dyrkes af hvor mange. Men det er min klare fornemmelse, at idrætsmønsteret på Bornholm er meget traditionelt. Det vil sige, at aktiviteter som gymnastik, fodbold, badminton, håndbold og svømning fylder meget. Derudover er der en mellemgruppe, som har en vis volumen - ofte båret af en ildsjæl. Disse aktiviteter svinger derfor også meget i niveau fra år til år. Det er f.eks. rulleskøjter, dans, atletik/løb, cykling, kampsport og så også de kommercielle fittnesscentre. 8 Med udgangspunkt i ovenstående er det vigtigt, at der i de bornholmske idrætsfaciliteter også tænkes i krav til de traditionelle idrætsaktiviteter, og at der ikke udelukkende tænkes i faciliteter, der kan honorere kravene til den fleksible og individuelle idræt. 7 Danskernes motions- og sportsvaner 2007. Idrættens Analyseinstitut 2007. Maja Pilgaard 8 Ole Sig, Fritidskonsulent i Bornholms Regionskommune Side 22 af 51

Den største del af børns og unges idrætsdeltagelse sker i dag i de eksisterende idrætsfaciliteter. I forhold til BSK betyder dette, at det i høj grad er interessant, at se på hvordan centret kan blive attraktivt for børn og unge. De traditionelle idrætter udvikler sig hele tiden. I forhold til faciliteter sker dette ved, at der stilles nye og specielle krav i forhold til, at idrætten stadig skal være tiltrækkende og holdes på et moderne niveau. I forhold til BSK og det foreningsmønster der er på Bornholm, vil vi pege på eksempler på specialfaciliteter, der vil kunne tiltrække endnu flere udøvere til foreningerne på Bornholm. Fodbold har udviklet sig til at være en sport, der dyrkes udendørs året rundt. Med det danske klima betyder det, at kunstgræsbaner er blevet en eftertragtet facilitet. Der anlægges i øjeblikket en række af disse landet over, og kunstgræsbaner vil snart være at finde i alle kommuner. Inden for gymnastik er der især inden for springgymnastikken sket en stor udvikling. Her er der krav om springbaner, springgrave og stortrampoliner. I DGI kan vi se en stor vækst i antallet af gymnaster, hvor disse faciliteter er tilstede. Udover springfaciliteter er der udviklet en lang række af bevægelsesidrætter, som er inspireret af aerobic og pilates. Disse aktiviteter kræver mindre lokaler med spejle og god atmosfære. Den stærkest voksende foreningsidræt er fitness. Traditionel fitness dyrkes indendørs i motionscenter, men fitness-bølgen har bredt sig til svømmehallerne og udendørsområderne. Dette stiller krav om nye og tidssvarende aktiviteter. Ved at kæde BSK sammen med allerede eksisterende idrætsfaciliteter, sikres det, at der ikke flytter foreninger fra de idrætsfaciliteter, som BSK bygges op omkring. De fortsætter deres tilhørsforhold til centret. BSK skal ikke hente foreninger fra andre idrætsfaciliteter, men via indbydende faciliteter og eftertragtede tilbud: Være med til at skabe nye foreninger. Give de organiserede og idrætslige aktive nye og ekstra muligheder for idrætsudfoldelse. Give de individuelle idrætsudøvere muligheder for at dyrke deres idræt og motion i samvær med andre, samtidig med de kan hente inspiration og motivation i de foreningsudbudte aktiviteter. Motivere, de ikke idrætslige aktive, til at dyrke motion. Side 23 af 51

Vores erfaringer fra Vejen Idrætscenter og DGI-huset i Århus viser tydeligt, at det har en effekt. Som eksempel kan nævnes den fægteklub, som fik til huse i DGI-huset. Da de flyttede ind i huset havde de 35 medlemmer og overvejede at lukke klubben. Efter et år måtte de lukke for tilmelding. På det tidspunkt havde foreningen over 200 medlemmer. Delkonklusion: BSK skal gøre det endnu mere attraktiv for børn og unge at dyrke idræt ved at tilbyde en række specialfaciliteter for de store børne-unge idrætter. Som udgangspunkt skal BSK ikke konkurrere med de eksisterende forhold på Bornholm. BSK skal differentiere sig i forhold til nye tilbud og i forhold til at tiltrække nye målgrupper, herunder bl.a. de ikke idrætslige aktive, den organiserede idrætsudøver der har ønske om mere idræt og motion/nye tilbud og den ikke organiserede idrætsudøver. 6.3. Kommunens institutioner I forbindelse med dannelsen af Bornholms Regionskommune blev der etableret en ny organisation bestående af cirka 40 organisatoriske enheder. (Eksempelvis Ungecenter, Hjælpemidler og Genoptræning, Rønne Botilbud og Skolerne). En stor del af enhederne vil være potentielle brugere af BSK. Det giver mulighed for at sikre en god kapacitetsudnyttelse i dagtimerne (typisk 8:00-15:00). I forbindelse med kommunalreformen blev forebyggelsesbudgetterne overdraget fra amterne til kommunerne. Det åbner mulighed for et tættere samspil mellem kommune og de centre, der formår at tilknytte relevante specialer. Det kan eksempelvis være ernæringsrådgiver, trænere og fysioterapeuter. Fritidskonsulent ved Bornholms Regionskommune udtaler: Skolerne har efter min bedste overbevisning adgang til alle de haltimer, de ønsker sig. Hallerne er til skolernes rådighed mellem 8 og 15 hver dag. 9 Dette vidner om, at skolerne ikke har et stort ønske om, at skolerne får flere facilitetstimer. For at tiltrække brugere og indtægt i dagtimerne er det derfor vigtigt at fokusere på andre institutionelle målgrupper. Vi vil anbefale at sundhedsområdet får et væsentligt fokus. Med udgangspunkt i de demografiske betingelser vil der blive flere ældre på Bornholm, hvilket vil betyde, at forebyggelses- og genoptræningsopgaven bliver endnu mere central. 9 Ole Sig, Fritidskonsulent i Bornholms Regisionskommune Side 24 af 51

Delkonklusion: Hver af kommunens 40 organisatoriske enheder har i større eller mindre grad behov for ydelser relateret til BSK. Det kan være halleje, omklædningsfaciliteter, træning m.v. Af samme grund skal BSK udarbejde en overordnet plan for dialogen med kommunens institutioner. BSK skal udarbejde en plan for at blive en del af forebyggelsesarbejdet i samarbejde med Bornholms Regionskommune. 6.4. Turister på Bornholm Turisme på Bornholm Turisme er det 3. vigtigste erhverv på Bornholm, og genererer mellem 6 7 % af øens BNP 10. I perioden fra 1998 til 2007 har der været en faldende tendens i antallet af overnatninger. Således var der cirka 1,7 millioner overnatninger på Bornholm i 1998, mens tallet i 2007 var faldet til cirka 1,5 millioner. Antallet af rejsende til Bornholm udgjorde cirka 904.000 i 2007 11. Det estimeres, at 70 % af de rejsende er turister, mens 30 % er bornholmere 12. Bornholm havde således cirka 633.000 turister i 2007 13. I 2008 var det et fald på cirka 2,5 % til 618.000 gæster. En del af årsagen til det faldende antal turister fra 2007 til 2008 skyldes et fald i antallet af flyturister. Dette kan formentlig henføres til stigende billetpriser grundet Cimber Airs monopol på flytrafikken efter Danish Air Transport lukkede sin flyrute til Bornholm. Flyturister overnatter oftest på hoteller, hvorfor det faldende antal af flyturister har en afsmittende effekt på antallet af hotelovernatninger. Faldet i antallet af overnatninger fra 1998 til 2008 skyldes primært, at turisterne vælgere kortere og kortere ophold. Det er en tendens, som er gældende på verdensplan og som ikke umiddelbart ser ud til at vende. Hvis Bornholm igen skal opleve vækst i antallet af overnatninger, er det således nødvendigt, at der tiltrækkes et øget antal gæster til Bornholm. Dette vil følgelig kræve, at det nuværende produktudbud ændres/udvides ligesom der skal ske en forlængelse af sæsonen, da der er en meget stor ledig kapacitet i perioden fra september til maj. 10 Det offentlige og fødevareindustrien ligger foran turisme i opgørelse om bidrag til Bornholms BNP. Kilde: Center for Regional- og Turismeforskning (Herefter benævnt CRT ). 11 Antallet af rejsende er omregnet til returrejsende. Én gæst genererer således to rejser; udrejse og hjemrejse. 12 Dette forholdstal har været uændret i en årrække. Kilde: CRT, Destination Bornholm, Bornholmstrafikken og Bornholms Lufthavn. 13 904.000 * 70 % Side 25 af 51

Sportsturister Sportsturister er en interessant målgruppe for BSK. Bornholm rundt og andre lignende events viser, at sådanne kan være med til at tiltrække turister til Bornholm. Såfremt BSK etablerer kvalitetsmæssige specialfaciliteter som kunstgræsbane, friluftsaktiviteter og gymnastikcenter, vil centret blive attraktivt som kursus-, lejr- og stævnecenter. Opgaven bliver at tiltrække kursister, lejr- og stævnedeltagere, der ikke er fra Bornholm. Erfaringer fra andre lignende centre viser, at kurser, lejre og stævner der kan sammentænkes med en ferieoplevelse har et stigende marked. F.eks. kunne det være en gymnastikferielejr i efterårsferien for børn, hvor forældrene samtidig får andre tilbud om at være aktive. I og med at sundheden er blevet det centrale incitament for mange i forhold til at dyrke idræt, er det blevet væsentligt at dyrke idræt i ferien. Med 600.000 turister om året er det en oplagt mulighed for BSK. For at udnytte mulighederne bør der iværksættes et samarbejde med de bornholmske turistorganisationer om at lave tilbud til denne gruppe. Netop fokus på denne gruppe giver gode muligheder for indtjening i de perioder, hvor foreningerne ikke er aktive. Træningslejre er også et bud på et potentiale for BSK. Hvis BSK skal satse på træningslejre, skal varigheden være længere end én overnatning. Dette skyldes, at rejsen til Bornholm såvel prismæssigt som tidsmæssigt vil udgøre en stor del af den samlede pakkepris. Rejser, som kun indeholder en overnatning, vil alt andet lige gøre Bornholm til et mindre attraktiv som rejsemål i forhold til andre alternativer, hvori der ikke indgår eksempelvis en færgeoverfart på 70 minutter samt omkostninger hertil. De sportsgrene, der umiddelbart har flest træningslejre, er svømning, badminton og fodbold. Træningslejrene fordeler sig henover året, men med absolut flest i forår og efterår. Således er marts, april, august og september meget attraktive for idrætsklubberne. Uanset om der er tale om elite eller breddeidrætsudøvere, er det vigtigt, at der er mulighed for træningskampe med fremmede hold i forbindelse med træningslejren. Dette kan være en udfordring på Bornholm, men måske kan det anbefalede sekretariat i BSK arrangere match-making med eksempelvis sydsvenske hold. Desuden skal træningsfaciliteterne være gode, men øvrige faciliteter såsom fitnesscenter er ikke afgørende for valg af destination for en træningslejr. Erfaringer viser at specielt eliteidræts-udøvere sætter forplejningen højt i forbindelse med en træningslejr. Side 26 af 51

Feriegæster mulighed for at imødekomme eksisterende gæsters ønsker om oplevelser Feriegæster, der besøger hoteller, er altovervejende ægtefæller 14. Center for Regional Turismeforskning (herefter benævnt CRT ) udarbejdede i 2008 en analyse af hotelgæsters præferencer i forbindelse med deres ophold på Bornholm 15. Analysen påpegede, at når hotelgæster rejser til Bornholm, er det for at slappe af sammen - gerne tæt på naturen eller i et havnemiljø og opleve Bornholm på grund af stedets særpræg og atmosfære. Netop disse gæster ønsker at blive forkælet og være i lækre omgivelser, hvilket også kommer til udtryk ved, at gæsterne eksempelvis efterspørger wellness. Der er i dag et enkelt hotel på Bornholm, som kan tilbyde wellness i form af ansigtsbehandlinger, massage, manicure og pedicure 16, mens et andet hotel har igangsat etableringen af en wellness afdeling 17. Efterspørgslen for wellness ydelser er relativ stor, og et øget antal udbydere af wellness ydelser på Bornholm vil være med til at forbedre Bornholms image på dette område med deraf følgende synergieffekter til alle aktørerne på markedet. Der findes i dag ikke hoteller på Bornholm, som i nævneværdigt omfang tilbyder sportsaktiviteter til sine gæster. Det er derfor relevant at vurdere, hvorvidt hotelgæster er interesserede i sportsaktiviteter under deres ophold. I den ovenfor nævnte analyse fra CRT blev det undersøgt, hvad hotelgæsterne ønskede i forbindelse med deres ophold på Bornholm udenfor højsæsonen. De mest eftertragtede oplevelser var mulighed for kulturelle oplevelser samt aktiviteter i naturen. De mindst eftertragtede aktiviteter var undervisning med fokus på mad, undervisning i kunsthåndværk samt sports-aktiviteter. Delkonklusion: Sportsturister: Kurser, lejre og stævner kan blive et væsentligt potentiale for BSK. Der skal både tænkes i tilbud til Familien Danmark, tilbud til breddeidrætten og tilbud til eliteidrætten. Feriegæster: Her kan BSK gøre en forskel, og det bør vurderes, hvorvidt det er rentabelt for BSK at etablere overnatningsenheder, frem for at etablere et tæt samarbejde med de eksisterende hoteller, vandrerhjem mm. Særligt fordi der er en vis overkapacitet af overnatningsenheder i perioden september maj. 14 Samt øvrige par, som har en tæt relation til hinanden. 15 Kilde: Bornholms overnatningskapacitet er den fremtidssikret? Lene Feldthus, CRT. Marts 2008. 16 Hotel Friheden, Sandkaas. 17 Hotel Griffen, Rønne. Side 27 af 51

6.5. Erhvervsvirksomheder og sport I forbindelse med en markedsanalyse om mulighederne for et bæredygtigt kongrescenter på Bornholm, blev der i efteråret 2008 gennemført en spørgeundersøgelse 18. Undersøgelsen var rettet mod professionelle mødekøbere i bureauer og virksomheder fra primært de nordiske lande. Mødekøberne blev spurgt om, hvilke aktiviteter som kunne gøre deres konference bedre, når de havde valgt at afholde deres konference i et bæredygtigt kongrescenter på Bornholm. Oplevelser i naturen samt udendørs aktiviteter i tilknytning til konferencestedet virkede tiltrækkende for 59 % af de adspurgte Muligheder for at dyrke sport i forbindelse med konferencen tiltrak 18 % af de adspurgte Wellness, spa og andre afstressende aktiviteter blev foretrukket af 12 % af de adspurgte Oplevelser i et Middelalderunivers blev fundet interessant af 11 % af de adspurgte I forbindelse med borgerundersøgelsen blev respondenterne spurgt om hvilke aktiviteter de tilbydes af arbejdspladsen. Figur 11. 60 % af respondenterne arbejder i virksomheder/organisation. Af disse arbejder ca. 80% i en virksomhed, der afholder en eller flere arrangementer for medarbejderne. Mere end halvdelen af respondenterne arbejder i virksomheder, der havde tilbud om fest i 2009. 35 % fik tilbud om idrætsaktivitet. Dermed er der et betydeligt potentiale for BSK. 18 Kilde: Spørgeundersøgelse omhandlende muligheden for etablering af et bæredygtigt kongrescenter på Bornholm. Efteråret 2008. Rådgivningsfirmaet Trine Richter. Side 28 af 51

Undersøgelser fra 2007/08 fra Københavnsområdet 19 viser, at størstedelen af virksomhederne har budgetteret aktiviteter for kunder og medarbejderne. Virksomhedernes krav til aktiviteterne er professionel afvikling. Budgetterne ligger typisk mellem 200 500 DKK per medarbejder per år. Udover medarbejderrelaterede arrangementer har målgruppen virksomheder behov for indkøb af kundearrangementer og messearrangementer. Potentialet for sidstnævnte må anses som begrænset. Teambuilding har været en central aktivitet for moderne virksomheder gennem en årrække. Fra i starten at være fokuseret på ekstreme aktiviteter har teambuilding nu fået en langt bredere aktivitetsbredde. Et moderne idrætscenter med både ude- og inde muligheder er et godt udgangspunkt for dette. Der findes efterhånden mange udbydere på dette område, men ved at indgå samarbejder med de bornholmske konferenceudbydere og lokale virksomheder bør BSK kunne gøre sig attraktiv i forhold til teambuildingsforløb. Som ovenstående figur vidner om, har virksomhederne på Bornholm et vist fokus på, at idræt sammen med kollegaer kan være med til at styrke både sundheden, den enkelte og fællesskabet på arbejdspladsen. Der er på nuværende tidspunkt ingen firmaidrætsforeninger på Bornholm. Der vil dermed være en god mulighed for, at BSK kan være med til at skabe mere aktivitet i forhold til dette segment. Dette kunne være ved at lave firmaturneringer i forskellige idrætsgrene, lave specielle fitnesshold for virksomheder med mere. Delkonklusion: Naturoplevelser i forbindelse med et konferenceophold på Bornholm vil være af afgørende betydning for at kunne udvide markedet for erhvervsturisme. Sportsaktiviteter har ikke samme betydning, men omvendt er det dog næsten hver 5. person, som er interesseret i dette som en del af konferenceopholdet. BSK har lokalt på Bornholm et potentiale i forhold til koncepter for firmaidræt, teambuildingkurser, event, fester og kombinationer af samme. 19 LSP RESOLVE APS 2007-08. Undersøgelser blandt 200 københavnske virksomheder vedrørende indkøb af sportsrelaterede ydelser. Side 29 af 51

6.6. Tilskuere til event eller sportsbegivenhed 65 % af bornholmerne var tilskuere ved et eller flere arrangementer i 2009. Fodbold var mest populært efterfulgt af gymnastik. Figur 12. Hvilke af følgende sportsbegivenheder har du været tilskuer til i løbet af 2009? 42 % af de der var tilskuere i 2009 var af sted 3-6 gange. Figur 13. Hvor ofte har du deltaget i en teater-, underholdnings- eller koncertaktivitet i 2009? Side 30 af 51

Derudover var 79 % af bornholmerne til en teater, underholdnings eller koncertaktivitet i 2009. Disse var fordelt på følgende genrer: Figur 14: Hvilken genre deltog du i? Delkonklusion: Samlet set viser undersøgelsen, at 50 % af de voksne bornholmere deltog i tilskuerbegivenheder 3 6 gang i løbet af det forgangne år. Der er således et marked for tilskuerbegivenheder i BSK. Dette vil især kunne etableres inden for idrætsgrenene: Fodbold, gymnastik, håndbold og dans samt koncerter og teater. Side 31 af 51

7. Konkurrence i forhold til de øvrige idrætsfaciliteter og tilknyttede services på Bornholm Det kommende BSK vil selvsagt skulle dele markedet på Bornholm med øvrige virksomheder, organisationer og institutioner. I afsnittet nedenfor er konkurrencesituationen delt op som følger: Idrætsfacilitetsområdet De øvrige haller, stadionanlæg og skydebaner på Bornholm. Teater, underholdning og koncertfaciliteter Borgernes behov og vaner, mobilitetskrav og potentialer for BSK på området. 7.1. Idrætsfacilitetsområdet Ifølge Lokale- og Anlægsfonden er der 1.189 bornholmere om at dele en idrætshal. Der er store regionale forskelle i Danmark. I København er det tilsvarende tal 2.307. I Skive er tallet 318. På Lolland er tallet 4.018. Landsgennemsnittet er 1.230. På Bornholm er der 763 om en fodboldbane. Her er der ligeledes store regionale forskelle i Danmark. I København er der 4.677 om at dele en fodboldbane. I Skive er tallet 469. Landsgennemsnittet er 1.087. For et samlet overblik over Lokale- og Anlægsfondens facilitetsindex henvises til bilag 6. Indbyggere pr. facilitet Facilitet Bornholm Landsgennemsnit Haller, idrætslokaler og gymnastiksale 1.189 1.230 Svømmehaller 8.563 9.344 Atletikanlæg 10.704 10.591 Skøjteanlæg Ingen 77.122 Boldbaner 738 734 Side 32 af 51

Idrætsfacilitet Bornholm Antal borgere pr. facilitet Mindst trængsel Antal borgere pr. facilitet Boldbaner Varde 738 216 Haller, idrætslokaler Skive og gymna- 1.189 318 stiksale Svømmehaller Læsø 8.563 2.003 Atletikanlæg Langeland 10.704 1.718 Skøjteanlæg Ingen faciliteter Mariagerfjord 14.222 Friluftsliv (Hytter, lejrpladser og andre friluftsanlæg, Læsø lyst- 1.646 334 bådehavne) Mest trængsel Antal borgere pr. facilitet Frederiksberg 4.672 Lolland 4.018 Kalundborg 49.743 København 169.954 Århus 149.269 Assens 42.054 Kilde 20 På Bornholm er der 9 indendørs skydebaner (15 meter) disse bruges af ca. 500 skytter, hvilket vil sige, at der er ca. 55 skytter pr. skydeanlæg, mens der på landsplan er ca 150 skytter pr. anlæg. 21 De eksisterende haller på Bornholm Bornholm råder i dag over 12 idrætshaller og 2 svømmehaller. Bornholm råder desuden over 19 stadionanlæg. Af disse 19 stadionanlæg er de 5 placeret i postdistrikt 3700 Rønne. Se materiale om stadionanlæggenes beliggenhed og indhold i bilag 7. 20 Lokale- og Anlægsfondens hjemmeside www.loa-fonden.dk/facilitetsdatabase 21 Statistik De danske Skytteforeninger, DDS hjemmeside: www.skytten.dk Side 33 af 51

I forbindelse med denne markedsanalyse har der været afholdt telefoninterviews 6 halinspektører. Se notat fra de afholdte interviews i bilag 8. DGI-huse og haller har haft kontakt til Bornholms Regionskommune for deres umiddelbare kommentarer til kapaciteten på idrætsfacilitetsområdet. Fritidskonsulent ved Bornholms Regionskommune har udtalt som følger: I forhold til haller og sale, er det min opfattelse, at vi samlet set har rigelig med kapacitet set i forhold til befolkningstallet. Hallerne hævder at tiderne er fyldt ud og foreningerne hævder, at de slet ikke kan få de tider, de har behov for, men jeg fornemmer, at der er mange ledige timer, når vi lige er ude over de allerbedste tidspunkter, og at hallerne ofte ikke er fyldt op. Til gengæld er det en faktor, at vi er en geografisk stor kommune (eller tyndt befolket, om man vil), hvilket gør, at det er væsentligt, at der er mange haller i lokalområderne, hvis de skal dække behovet for nærhed til borgerne. Derfor vil udnyttelsesgraden nok også altid ligge lavt, og samtidig kan der være flaskehalse nogle steder, mens der er rigelig med plads andre steder. Ud fra det billede har kommunen primært fokuseret på at få renoveret de gamle haller, så de bliver mere tidssvarende. Der er meget lidt fokus på nybyggeri. 22 Delkonklusion: Med udgangspunkt i lokale- og anlægsfondens facilitetsdatabase, de afholdte telefoninterviews og citatet fra fritidskonsulenten ved Bornholms Regionskommune må det konkluderes, at Bornholm er rimeligt godt dækket ind med hensyn til idrætsfaciliteter pr. borger i regionskommunen. Som tidligere nævnt i afsnit 3.1 er der ingen større idrætscentre på Bornholm i kategori B, hvilket vil betyde, at et kommende BSK vil være alene på markedet for idrætscentre i denne kategori. I forhold til hvilke elementer der konkurrencemæssigt kunne være interessante for BSK, kan vi igen med udgangspunkt i lokale- og anlægsfondens facilitetsdatabase påpege, at der på Bornholm mangles faciliteter på følgende områder: - Kurbade, velværecentre o.lign. - Skøjteanlæg - Kunstgræsbane - Idrætslegepladser - Skaterbaner/anlæg - Squashbaner 22 Udtalt af Ole Sig, fritidskonsulent ved Bornholms Regionskommune Side 34 af 51

7.2. Teater, underholdnings og koncertfaciliteter På Bornholm er der 2253 borgere for hver kulturfacilitet, mens der i hele landet er 3098 borgere for hver kulturfacilitet 23 Af borgerundersøgelsen fremgår det, at 79 % af bornholmerne deltog i en eller flere teater-, underholdnings- og koncertaktiviteter i 2009. 2/3 deltog mere end 2 gange. Af dem der deltog i en teater-, underholdnings- og koncertaktiviteter betalte 82 % entré. Figur 15. Hvor mange kilometer var der til den seneste teater-, underholdnings- og koncertaktivitet, hvor du var tilskuer? Mobiliteten ved denne form for aktiviteter er større end aktiviteter knyttet til idræt, sport og motion. Det bemærkes desuden, at 12 % deltog i aktiviteter uden for Bornholm. De mest populære aktiviteter for bornholmerne er koncerter, biografer, teatre, foredrag, dans og opvisninger samt shows. Delkonklusion: Teater, underholdnings- og koncertaktiviteter er relevante for alle identificerede målgrupper for BSK uanset geografi. For BSK gælder det om at sikre en fleksibilitet i bygningsmassen, der tillader et antal årlige arrangementer. (Eksempelvis gennem god akustik, tilskuerfaciliteter, sikkerhedsforhold og depoter). 23 Lokale- og Anlægsfondens hjemmeside www.loa-fonden.dk/facilitetsdatabase Side 35 af 51

I den forbindelse skal det bemærkes, at arrangementer af denne type ofte er behæftet med en betydelig økonomisk risiko. Flere idrætscentre har erfaret, at denne risiko er for stor, da et fejlarrangement kan have en voldsom effekt på driften. Derfor vil det være oplagt, at BSK indgår samarbejde med eksisterede udbydere, eksempelvis Musikhuset. De har kontaktnettet men begrænsede faciliteter til de store arrangementer. Side 36 af 51

8. Indholdsmæssige potentialer for BSK I afsnit 5 er der refereret til den projektbeskrivelse, der er lavet i forbindelse med projektet. I denne fremhæves en række indholdsmæssige elementer, der kunne være ønskelige i forhold til etableringen af BSK. Disse elementer er blevet udbygget yderligere gennem et møde med bestyrelsen og styregruppen bag BSK. Herudfra kan vi opdele de ønskede elementer i følgende: Kunstgræsbane Friluftsfaciliteter Idrættens Hus Skydebaner Skøjtebaner Idrætshal Idrætsefterskole Vandaktiviteter Sundhedshus I dette afsnit gennemgås hvert af ovenstående elementer i forhold til det potentiale vores undersøgelser har vist. Kunstgræsbane Kunstgræsbanen får en relativ lille score i borgerundersøgelsen. Kun 8 procent mener, at en sådan vil være relevant for dem. 24 Fodbold er, som vores tal for børn og unge viser, stadig den største foreningsidræt på Bornholm og alle undersøgelser og erfaringer fra ind- og udland viser, at kunstgræs har et stort fremtidigt potentiale. Med et borgergrundlag omkring de 40.000 mener vi, at der bør være en kunstgræsbane på Bornholm. Hvis man i fremtiden vil arbejde efter at lave kursus- og træningsophold inden for fodbold, vil en kunstgræsbane være en nødvendighed i forhold til at tiltrække målgruppen. Kunstgræsbanen vil ikke kunne skabe en særlig indtjening på egen konto. Det viser erfaringer fra flere steder med sådanne baner (Vejen Idrætscenter, Vildbjerg Idrætscenter m. fl.), men den vil give indtægtskontoen for kursus- og træningsophold et løft i positiv retning. Vi er ligeledes sikre på, at der ligger et potentiale i udlejning af små kunstgræs five a side baner til borgere, foreninger, turister, erhvervskunder med flere. 25 Vi kan her blandt andet referere til Skotland, hvor anlæg med denne type baner har god indtjening. 24 Se figur 7 25 Five a side baner er små boldbaner, der også kan benyttes uden et medlemskab af en forening. Man betaler et beløb kontant for hver gang man benytter banen. Side 37 af 51

I forhold til de principielle målgrupper for BSK er det altså især foreninger på Bornholm samt evt. grupper der er på træningsophold, der vil få glæde af en kunstgræsbane. Hvis der samtidig etableres five a side baner vil disse i højere grad også blive attraktiv for turister, erhvervsvirksomheder og selvorganiserede idrætsudøvere. Placering af banen bør være sammen med det største fodboldanlæg på øen, som er anlægget ved Rønne Nord, da banen skal tænkes ind som en del af et samlet anlæg. Brugen af banen vil blive mindre jo længere væk den placeres fra et eksisterende anlæg. Friluftsfaciliteter Vores borgerundersøgelse samt andre landsdækkende og internationale undersøgelser 26 viser med tydelighed, at der er stor efterspørgsel efter udendørs aktiviteter. I vores undersøgelse ses dette ved, at udendørsaktiviteter er det element, der scorer den højeste procentandel. Friluftsfaciliteter og udendørsaktiviteter bør derfor have et væsentligt fokus for BSK ikke mindst med baggrund i de helt unikke fordele naturen på Bornholm giver på dette område. BSK bør være det centrale udgangspunkt og samlingspunkt for udendørsaktiviteter. Derfor bør udenomsarealer og kontakt til nærliggende naturområder have stor prioritet i forhold til planlægningen af centret. Vores erfaringer viser, at aktiviteten ikke kommer af sig selv, alene ved at der etableres faciliteter. Det er afgørende, at der udbydes aktiviteter, der kan være foreningsbaseret eller etableret af BSK. Outdoor fitness kan på denne måde blive et centralt forretningsområde for et fremtidigt center. Det vil dog være centralt, at aktiviteten udspringer direkte fra centret, således at muligheden for deltagelse i fleksible aktiviteter fastholdes. Dette betyder ikke, at det vil være forkert at placere enkelte outdoor aktiviteter på en anden location i nærområdet (eksempelvis på Nygård), men der skal være en naturlig sammenhæng, der sikre overblik og synergi således, at udgangspunktet fra BSK fastholdes. En mulighed kunne være, at Nygård indrettes som en række åbne værksteder (Smedje, Knivværksted, Friluftskøkken, kajakværksted m.m.), mens de mere idrætsorienterede friluftsaktiviteter har direkte udgangspunkt fra BSK så som løbe-, vandre-, og cykelruter. I Århus og København har vi gode erfaringer med klatrevægge som en del af et aktivt idrætscenter, og med Bornholm som klippeø er det oplagt. Sådanne aktiviteter appellerer mere til de idrætsaktive, mens værkstederne har en anden målgruppe. Målgruppen for friluftsaktiviteter er meget bred. Det gælder: Turister som aktiv ferie, for erhvervsvirksomheder som teambuilding, for institutioner som nye bevægelsesmuligheder og ikke mindst for foreningerne på Bornholm, hvor friluftsaktiviteter bør få et større fokus. Dette fokus vil komme, hvis faciliteterne er tilstede. De selvorganiserede grupper, hvor ak- 26 Danskernes Motions- og sportsvaner 2007, Maja Pilgaard, IDAN 2008, side 83-85 Side 38 af 51

tiviteter som vandring, løb og cykling er blandt de mest populære, vil med udgangspunkt i et godt stisystem og forbindelse til de store naturområder vælge BSK som det naturlige udgangspunkt for deres aktivitet, hvor grupper kan mødes før og efter træning Idrættens Hus Et Idrættens Hus, som et samlet administrativt hus for de bornholmske idrætsorganisationer og forbund i forbindelse med BSK, skal ses i forhold til den forankring der bør og skal være omkring et sådant center. Der kan i forhold til driften af centret være en mindre indtægt i form af lejeindtægter fra de idrætsorganisationer, kulturforeninger med mere, der vil finde det attraktivt at være til stede i BSK. Et center som BSK skal virke som et fyrtårn for foreningslivet og idrætten på Bornholm. Det vil derfor være helt naturligt, at idrætsorganisationer og kulturforeninger har deres faste samlingssted og administration i centret. Det vil kunne foranledige et frugtbart samarbejde om igangsætning og tiltrækning af aktiviteter til centret. Et samarbejde der kan udvikles på tværs af idrætsorganisationer, kulturforeninger og BSK. Skydebaner Antallet af indendørs skydebaner på Bornholm (15m baner) ligger over gennemsnittet i den øvrige del af Danmark. 27 De fleste af disse baner er placeret i kældre under idrætscentre og skoler. En del steder har man de senere år flyttet disse baner op i idrætscentre, således at de bliver synlige for flere. Hermed får flere øje på aktiviteter, hvorved en potentiel større brugergruppe etableres. Ved at indrette disse baner fleksibelt, som det f.eks. er gjort i Harboøre opnår man, at skydebanerne kan bruges til andre formål eksempelvis som mødelokale eller festsal. En eventuel etablering af skydebaner skal i høj grad underbygges af et lokalt behov for evt. at nedlægge eksisterende baner og flytte dem til BSK. Markeds og indtjeningsmæssigt vil et skydebaneanlæg ikke i væsentlig grad kunne bidrage til driften af centret. Målgruppen for nye indendørs skydebaner vil hovedsageligt være de lokale skytteforeninger, men ved at flytte banerne ind i BSK vil de få en mere attraktiv beliggenhed, og skydning bliver synligt som et tilbud til turister og erhvervsvirksomheder. Vi oplever flere steder, at skydebaner kan bruges i forbindelse med forskellige events som polterabend, teambuilding med mere. 27 Oplyst af De Danske Skytteforeninger (DDS) Side 39 af 51

Skøjtebaner Skøjtehal og skøjtebaner er nævnt som et muligt element i BSK. Sådanne baner er driftsøkonomiske tunge og kræver et stort grundlag. Vores vurdering er, at der med det befolkningsgrundlag, og den udvikling vi har påpeget på Bornholm ikke vil være muligt at lave en bæredygtig økonomi for et sådant anlæg i forbindelse med BSK. Det kan dog være interessant at se på den udvikling, der sker inden for kunstis. De nyeste udviklede produkter er blevet godkendt af diverse skøjteforbund og kunne være et fint ekstra element i forbindelse med udenomsarealerne. Den nyeste kunstis er lavet af voks og er helt fri for giftstoffer og biologisk nedbrydelig. Når voks-isen ligesom rigtig is bliver ridset af skøjte klingerne, kan det øverste lag voks skrabes af, varmes op og genbruges ved at blive smeltet tilbage på banen. Der findes endnu ikke større anlæg af denne type i Danmark. Dette kan give BSK mulighed for at differentiere sig fra andre centre. Både anlægsudgiften og især driften af en sådan bane vil være væsentligt billigere end en traditionel skøjtehal. Målgruppen for en sådan bane vil igen være bred. Den kan bruges af alle de identificerede målgrupper. Idrætshal og sale I forhold til antallet af idrætshaller og gymnastiksale ligger Bornholm meget tæt på landsgennemsnittet. Vores undersøgelse af disse faciliteter på Bornholm peger på, at der ikke er et væsentligt behov for flere idrætshaller med en dimension på 20 x 40 meter (Håndboldbane). Til gengæld er der behov for faciliteter, der kan tilgodese specifikke områder. Det vil dog være helt centralt, at BSK placeres i direkte sammenhæng med en eller flere af de eksisterende 20 x 40 haller for at kunne tiltrække hele målgruppen. Vi vil her påpege tre nye elementer, men der kan være behov for flere. En nærmere dialog med foreningslivet vil kunne afdække de specifikke muligheder og behov. 1. Gymnastikfaciliteter: Den næststørste idræt blandt børn og unge er gymnastik. Moderne gymnastikfaciliteter er centrale for at fastholde børn og unge. Vores erfaringer fra andre centre viser, at sådanne faciliteter kan betyde en væsentlig fremgang i antallet af deltagere i gymnastik. Med moderne gymnastikfaciliteter tænkes der især på springfaciliteter, men også mindre sale, der kan være udgangspunkt for de mere fitnessorienterede aktiviteter som aerobic, pilates, combat, crosstraining med mere. Sådanne sale er nødvendige for at kunne lave de aktivite- Side 40 af 51

ter, som befolkningen på Bornholm efterspørger (aktiviteter der kan dyrkes individuelt og fleksibelt). Aktiviteterne kan være foreningsbaserede eller udbydes direkte af BSK. Målgruppen vil især være de lokale gymnastikforeninger på Bornholm. Desuden vil et moderne gymnastikanlæg give gode muligheder for at tiltrække hold til træningsophold, kurser med mere. 2. Squashbaner: Squash er en relativ ny sport i Danmark. Den lever i høj grad op til de ønsker, som især voksne har til deres aktivitet: Fysisk hård motion der kan dyrkes fleksibelt sammen med få andre. Desuden er idrætten international, hvilket betyder, at der også ligger et potentiale i forhold til turister, der besøger øen. Målgruppen for squash er bred. Aktiviteten appellerer til turister, selvorganiserede og vil kunne danne grundlag for en ny foreningsaktivitet. 3. Fitnessfaciliteter: Fitness er i dag et helt centralt forretningsområde for driften af danske idrætscentre. Fitness er et bredt begreb og dækker over aktiviteter fra styrketræning i motionsrum over kickboksning og aerobic til yoga og pilates. De fleksible muligheder i fitness gør fitness til Danmarks mest populære idræt. En undersøgelse fra 2007 foretaget af IDAN viser, at Bornholm er godt dækket ind med kommercielle fitnesscentre pr. indbygger 28. Vores erfaringer viser imidlertid, at den synergi der ligger i at anbringe et fitnesscenter i et idrætsanlæg med en stor mangfoldighed af aktiviteter, giver en konkurrencemæssig fordel i forhold til andre centre. Det vil derfor være vores anbefaling, at fitnessaktiviteter bliver en del af BSK. Målgruppen for fitness er alle de identificerede målgrupper for BSK. Det er oplagt, at de nye faciliteter der indrettes i BSK kan rumme forskellige kulturbegivenheder som koncerter, messer, foredrag, stormøder med mere. Vores anbefalinger på dette område er nærmere beskrevet i afsnit 7.2 Idrætsefterskole - sportscollege En eventuel etablering af en idrætsefterskole i forbindelse med BSK vil kræve en del overvejelser, og set fra vores synspunkt er det en hel undersøgelse for sig selv. Vi vil derfor nøjes med at omtale nogle af de muligheder, en sådan etablering medfører. 28 Overblik over den danske fitness-sektor, Kasper Lund Kirkegaard, Idan 2007, side 15 Side 41 af 51

Ved oprettelse af en idrætsefterskole vil der blive opført en række elevboliger, som skal rumme eleverne, når de er på skolen. Ved at indrette disse bofaciliteter fleksibelt bør de i Skolernes sommerferie og andre ferier kunne bruges til at huse turister, kursister med flere. En idrætsefterskole vil kunne bruge faciliteterne i BSK i dagtimerne og på den måde være et centralt område for den daglige drift af centret. En idrætsefterskole af en vis størrelse vil fylde meget i centret, hvilket på den ene side kan være med til at skabe et positivt liv, men som også kan være med til at virke ekskluderende for andre brugergrupper. En alternativ mulighed til en efterskole kunne være et sportscollege. Der findes efterhånden mange modeller for sådanne i Danmark. En model, der kunne være attraktiv for BSK kunne være den model der benyttes i Ikast. I Ikast-Brande Arena er bygget et antal ungdomsboliger til ca. 15 unge, der dyrker eliteidræt. Det vil også være muligt at kombinere et college med en efterskole, som det blandt andet ses i Vejle. Om der er et marked for en ny efterskole på Bornholm, vil vi som sagt ikke med udgangspunkt i denne rapport kunne svare nuanceret på. Vi kan dog se, at den eksisterende efterskole, Blykobbe Efterskole, p.t. har ledige pladser, hvilket vidner om, at det kan være svært at tiltrække efterskoleelever til Bornholm. 29 En forsigtig vurdering vil være, at etablering af efterskole i forbindelse med BSK med udgangspunkt i idræt og friluftsliv i nye og spændende faciliteter, med det rigtige koncept kan skabe efterspørgsel. Dette kræver samtidigt, at der laves et økonomisk fordelagtigt tilbud i forhold til transport, hvilket vil kræve samarbejde med andre interessenter på øen. På to år er det lykkedes Vejle at oparbejde en fyldt og efterspurgt efterskole med udgangspunkt i faciliteterne omkring Vejle Idrætshøjskole. Vandaktiviteter Bornholm er omgivet af vand. Vand- og svømmeaktiviteter er en væsentlig del af aktivitetsbilledet på Bornholm. Der er gennem en årrække sket en væsentlig udvikling i, hvilke aktiviteter, der kan etableres i vand. Dette skyldes, at fysisk aktivitet ikke er nær så belastende for knogler og led som anden aktivitet. Dermed er vandaktivitet et væsentligt element i forebyggende sundhedsarbejde og genoptræning. Samtidig med denne udvikling er vandaktiviteter blevet kædet sammen med wellnes. Et moderne vandaktivitetshus bør derfor indeholde et vist niveau af wellnes-muligheder for at kunne tiltrække alle målgrupper. 29 Fremgår af efterskolernes samlede hjemmeside. www.efterskole.dk Side 42 af 51

Med ca. 8500 mennesker pr. svømmehal ligger Bornholm pænt i forhold til landsgennemsnittet, så vores vurdering er, at der ikke er et væsentligt behov for ekstra svømmehaller. Til gengæld mener vi, at der kan tages udgangspunkt i en af de eksisterende svømmehaller, så den opgraderes til at rumme de ovenfor nævnte aktiviteter. Sundhedshus Med kommunernes overtagelse af de primære sundhedsopgaver i forhold til forebyggelse og genoptræning vil det være oplagt at placere en del af kommunens arbejde på dette område i BSK. Når sundhedsarbejde foregår i samme hus, som er foreningernes primære værested, vil overgangen fra genoptræning og forebyggelse til foreningsdeltagelse blive kort. Samtidig vil der kunne opstå et samarbejde mellem sundhedsafdelingen og foreningerne, der vil kunne sikre, at de nødvendige tilbud er tilgængelige. Et sådan samarbejde mellem idrætsfacilitet, forening og sundhedsafdeling foregår blandt andet i DGI-huset i Vejle. Sammenfatning Som en generel betragtning vil vi fremføre, at det bliver centralt, at BSK får en mangfoldighed i forhold til aktivitetsmuligheder og brugergrupper. Dette betyder, at etableringen af BSK kan bruges til at samle flere af de eksisterende elementer i en driftsorganisation. Erfaring i forhold til drift af idrætscentre viser, at jo større mangfoldighed der er for etablering af aktivitet, jo flere brugere vil der være. Sagt med andre ord: Det der tiltrækker folk er folk. Vi søger derhen, hvor andre også er aktive. Med udgangspunkt i ovenstående er det vores vurdering, at det bør indgå i tankerne omkring etablering af BSK, at centret placeres i forbindelse med andre eksisterende anlæg for at skabe den nødvendige synergi. Idéen er at tage udgangspunkt i det eksisterende anlæg og tilføre det en række nye elementer. Med en sådan placering vil der både kunne skabes en ny innovativ idrætsfacilitet og opnås en opgradering af de eksisterende faciliteter, hvilket er afgørende i de kommende år, hvis foreningslivet og borgere skal have gode muligheder for idrætslig og kulturel udfoldelse. I indretningen af BSK skal der tages hensyn til den demografiske udvikling, hvor der bliver flere og flere ældre, som har brug for den nødvendige adgang og de rigtige muligheder. Især elementer som fitness og varmvandsbassin er centrale i denne sammenhæng. Det er væsentligt, at BSK tilfører Bornholm noget nyt og dermed bliver et nødvendigt supplement til de eksisterende idrætsanlæg på øen. Som det fremgår af vores analyse, er Bornholms eksisterende idrætsanlæg normalt dækkende for de traditionelle idrætter. Et Side 43 af 51

BSK skal derfor differentiere sig ved at have andre målgrupper og aktiviteter end de eksisterende anlæg, og ved at tilbyde faciliteter der spiller sammen med et moderne og fremtidigt idrætsbillede. I ovenstående har vi peget på hvilket indhold, der vil kunne sikre en sådan differentiering. Et vigtigt element i forhold til at differentiere BSK fra andre anlæg bliver sammenhængen mellem ude- og indeaktiviteter. Det vil sikre, at centret kan være i drift året rundt og tilbyde målgrupperne et alsidigt og mangfoldigt udbud. Netop den bornholmske natur, og de muligheder den giver, skal prioriteres for at skabe de bedste tilbud. Side 44 af 51

9. Økonomi og drift Vi har anbefalet, at BSK opføres i sammenhæng med et eksisterende anlæg. Dette vil betyde, at der vil være en række af elementer i det eksisterende, der kan indgå i BSK, herunder bl.a.: Baneanlæg, omklædningsrum, mødelokaler, eksisterende 20 x 40 hal med mere. Hvorvidt, og i hvor høj grad, en sådan placering vil betyde en væsentlig besparelse i forhold til anlægsudgifter vil kræve en nærmere undersøgelse af den eksisterende facilitet, som BSK placeres sammen med. Vores vurdering er dog, at der vil være et økonomisk incitament i en sådan placering. I forhold til den rigtige geografiske placering har vi tidligere peget på Rønne. Grunden til denne placering har flere objektive årsager: I Rønne har vi den største koncentration af borgere. I Rønne kan vi se den mest positive befolkningsudvikling. Et oplagt område at pege på er området ved Rønne Nord, hvor Rønne Nord Hallen med tilhørende fodboldanlæg, DGI Hallen og Rønne Svømmehal kunne danne et fint grundlag for et fremtidigt BSK udviklet og tilbygget med de elementer, der er nævnt i afsnittet om indhold. En anden mulighed kunne være Åkirkeby som ligger midt på øen, hvilket vil betyde mindre transport tid for især den østlige del af øen. Grunde der taler imod en sådan placering er: Mindre koncentration af borgere. Længere væk fra den centrale indfaldsvej til Bornholm. Rønne Havn og Rønne Lufthavn. Intet eksisterende svømmeanlæg. Der kan være andre mere subjektive forhold, der skal tages i betragtning, når et fremtidigt BSK skal placeres. Det kunne være en holdning om, at Rønne ikke skal have det hele, at en placering i Rønne vil flytte endnu flere personer fra andre egne af øen til Rønne og andre politiske forhold. Med udgangspunkt i målgrupperne, borgerundersøgelsen og erfaringer fra kommuner med ca. 40.000 indbyggere samt interview af ledende medarbejdere i idrætsfaciliteter (kategori B) er det muligt at give et bud på antallet af brugere i BSK og den hertil knyttede økonomi. Forudsætningerne for beregningerne fremgår af bilag 3. I beregningerne er der taget udgangspunkt i, at BSK bliver placeret på det sted, hvor der bor flest mennesker inden for en Side 45 af 51

radius af 10 kilometer omkring Rønne. Såfremt BSK placeres andetsteds, må det forventes, at antallet af besøgende formindskes. Jævnfør afsnit 4 om mobilitet. I beregningerne er der taget højde for de demografiske og særlige forhold, som er beskrevet i afsnit 4. Best case er baseret på en optimal udnyttelse af rammerne. Tilsvarende bygger worst case på en dårlig udnyttelse af rammerne svarende til ca. 1/3 af best case. Målgruppernes besøg per år (Antal): Målgruppe Best case Worst case Borgerne på Bornholm (78 %) 740.000 246.000 Kommunens indkøb 60.000 20.000 Turisterne (walk in) 6.000 2.000 Sportsturister m/overnatning 2.100 700 Virksomhedskøb / medarbejderne 2.100 700 Virksomhedskøb / messe 1 0 Tilskuer 37.000 12.000 Teater / underholdning / koncert 10.000 3.000 I alt 857.201 284.400 For at sikre rentabelt grundlag skal et center som BSK typisk have 600.000 til 1.000.000 gæster om året. Hvis alle besøgende skal komme fra Bornholm vil best case betyde, at hver bornholmer skal besøge BSK ca. 20 gange i løbet af et år. Nøgletal fra tilsvarende centre i Danmark viser, at antallet af besøgende per målgruppe på Bornholm, kan forventes at bidrage med følgende omsætningstal. Målgruppernes omsætning per år (DKK): Målgruppe Best case Worst case Borgerne på Bornholm (78 %) 18.500.000 6.200.000 Kommunens indkøb 2.000.000 650.000 Turisterne (walk in) 180.000 60.000 Sportsturister m/overnatning 1.500.000 500.000 Virksomhedskøb / medarbejderne 450.000 140.000 Virksomhedskøb / messe 100.000 0 Tilskuer 560.000 190.000 Teater / underholdning / koncert 200.000 67.000 I alt 23.490.000 7.807.000 Baseret på nøgletal fra tilsvarende centre kan BSK altså forvente en omsætning på 7,8 23,5 mio. DKK. Side 46 af 51

Den store variation kan tilskrives rigtig versus forkert valg af aktiviteter kompetent versus ikke kompetent ledelse god versus dårlig markedsføring i forhold til de enkelte målgrupper rigtig versus forkert placering i forhold til borgerne på Bornholm Valg af aktivitet hænger nøje sammen med de faciliteter, der er til rådighed i centret. Dette har vi beskrevet nærmere i de foregående kapitler. Erfaringer fra centre i Danmark viser, at valg af direktør/daglig leder er altafgørende for succes. En markedsorienteret leder er afgørende for om andelen af turister og erhverv når op på 30 % eller mere (sekundære målgrupper). Lederen skal desuden sikre, at business to business grupperne (erhverv, kommune og foreninger) håndteres professionelt. En god kommunikator er afgørende for sammenspillet med de øvrige foreninger og byer på Bornholm. En god administrator, der forstår sig på økonomisk styring er afgørende for, hvorvidt bestyrelsen og omverdenen løbende får indblik i driftsmæssige forhold. En bestyrelse, der forestår væsentlige aspekter af drift og oplevelsesøkonomien. For et center som BSK, hvor der er muligheder i forhold til tilkøb fra 600.000 årlige turister bliver markedsføring centralt. At få dannet et strategisk netværk med de andre interessenter på øen i forhold til denne målgruppe kan blive afgørende. Vores anbefaling i forhold til opbygning af driftsorganisation vil være, at der etableres en selvstændig driftsenhed, som en erhvervsdrivende fond med egen bestyrelse. Bestyrelsen bør bestå af lokale aktører med de nødvendige ledelsesmæssige kompetencer. Som dagligleder ansættes en kompetent person, som får ansvar for ledelse af et antal medarbejdere samt ansvar for at skabe en bæredygtig omsætning og drift. Den kompleksitet der ligger i driften betyder, at ledelsen skal være udviklingsorienteret, hvilket stiller krav om, at der arbejdes meget med at opsøge erfaringer og idéer i det netværk, der findes inden for andre lignende centre. Den lokale forankring bliver et væsentligt succeskriterium. Vi anbefaler derfor, at der etableres et brugerforum med repræsentation af de største brugergrupper i BSK. Det vil være oplagt, at dette forum oprettes når huset projekteres, således at dette forum kan fungere som følgegruppe til BSK s bestyrelse. Herved vil man opnå, at den nødvendige forankring vil blive en løbende proces hen imod, at BSK tages i brug. Side 47 af 51

I forhold til opstilling af et egentlig fremtidigt driftsbudget for BSK viser omstående, at dette vil være en meget svær opgave med udgangspunkt i det nuværende beslutningsgrundlag. Følgende punkter vil være nødvendige forudsætninger for at kunne opstille et troværdigt budget. Hvilket indhold får BSK? o Nye faciliteter o Eksisterende faciliteter Hvor placeres BSK? Hvilken driftsorganisation herunder ledelse sættes i spidsen for BSK? Side 48 af 51

10. Hovedkonklusioner Der er basis for BSK som et større idrætscenter med svømmehal, motionscenter, udendørsanlæg og med mulighed for at tilbyde overnatning. BSK vil kunne understøtte: Den selvorganiserede idrætsudøvers muligheder i forhold til at dyrke idræt og motion. De eksisterende foreninger på Bornholm og etableringen af nye. Samarbejdet med kommunens institutioner og det sundhedsfremmende forebyggelsesarbejde i kommunen. Turismen på Bornholm, herunder feriegæster, sportsturister og erhvervsvirksomheder. BSK bør opføres i sammenhæng med en eksisterende idrætsfacilitet i et område, hvor koncentrationen af borgere er stor og hvor infrastrukturen er bedst. DGI-huse og haller foreslår BSK opført i sammenhæng med Rønne Nord Hallen, DGI Hallen og Rønne Svømmehal. Som udgangspunkt skal BSK ikke konkurrere med de eksisterende forhold på Bornholm. BSK skal differentiere sig i forhold til nye tilbud og i forhold til at tiltrække nye målgrupper, herunder bl.a. de ikke idrætslige aktive, den organiserede idrætsudøver der har ønske om mere idræt og motion/nye tilbud og den ikke organiserede idrætsudøver. Etablering af kunstgræsbane, friluftsaktiviteter, Idrættens Hus, skydebaner, skøjtebane, fleksible idrætshaller, idrætsefterskole, vandaktiviteter og sundhedscenter er mulige områder for differentiering i forhold til forholdende på Bornholm i dag. Det skal nærmere vurderes, hvorvidt det er rentabelt for BSK at etablere overnatningsenheder, frem for at etablere et tæt samarbejde med de eksisterende udbydere. Særligt fordi der er en vis overkapacitet af overnatningssteder i perioden september maj. Side 49 af 51

Næste skridt Bestyrelsen for BSK bør i den næste fase af projektet arbejde med udgangspunkt i følgende handlingsplan: 1. Udarbejdelse af strategiplan for BSK Med udgangspunkt i denne markedsanalyse bør det endelige strategiske fundament for BSK fastsættes. Vision, mission, værdigrundlag samt strategiske mål formuleres, hvor igennem indholdet, beliggenheden og driftsformen præciseres. 2. Finansiering Med udgangspunkt i det strategiske fundament laves der en prioriteret finansieringsplan for, hvordan det bliver muligt at etablere BSK. Herunder anlægs- og driftsbudget. 3. Organisation Det bliver centralt, tidligt i processen, at få fastlagt den endelige organisation, der dels skal bane vejen for BSK og være den drivende kraft i anlægsfasen. Herunder bliver det centralt at få sammenlagt de elementer, der skal bære BSK i en samlet ny driftsorganisation. Side 50 af 51

11. Kilder Befolkningsprognose 2009-2020, Bornholms Regionskommune 2009 Bornholms overnatningskapacitet er den fremtidssikret? Lene Feldthus, CRT. Marts 2008 Center for regional- og Turismeforening, Bornholm Center for Regional- og Turismeforskning CRT, Destination Bornholm, Bornholmstrafikken og Bornholms Lufthavn Danskernes motions- og sportsvaner 2007. Idrættens Analyseinstitut 2007. Maja Pilgaard DGI Bornholm, Flemming T. Sørensen, foreningskonsulent i DGI Bornholm Efterskolernes hjemmeside: www.efterskole.dk Internationale Sportsevents i Danmark 2006. Hvad er de værd samfundsøkonomisk? Udg. 2007 Lokale- og Anlægsfondens hjemmeside www.loa-fonden.dk/facilitetsdatabase LSP Resolve ApS 2007-2008. Undersøgelser blandt 2000 Københavnske virksomheder vedrørende indkøb af sportsrelaterede ydelser Materiale fra Bornholms Sports- og Kulturcenter Ole Sig, Fritidskonsulent i Bornholms Regionskommune Overblik over den danske fitness-sektor, Kasper Lund Kirkegaard. Idan 2007 Spørgeundersøgelse omhandlende muligheden for etablering af et bæredygtigt kongrescenter på Bornholm. Efteråret 2008. Rådgivningsfirmaet Trine Richter Statistik De danske Skytteforeninger, DDS hjemmeside: www.skytten.dk www.bornholm.dk Side 51 af 51