STUDIEORDNING for Masteruddannelsen i Kvalitet Og Ledelse i Social- og Sundhedssektoren MPQM Yderligere information: Uddannelse & Kvalitet Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Syddansk Universitet Winsløwparken 19,3. 5000 Odense C Tlf. 6550 3073 Revideret juni 2009
Indhold GENEREL BESKRIVELSE AF UDDANNELSEN... 3 UDDANNELSENS MÅLGRUPPE... 3 FAGLIG PROFIL... 3 Udannelsens formål... 3 Overordnede slutkompetencer for uddannelsen:... 4 Intellektuelle kompetencer:... 4 Faglige kompetencer:... 4 Praktiske kompetencer:... 4 ADGANGSBETINGELSER... 4 UNDERVISNINGSMETODER... 5 UDDANNELSENS INDHOLD... 5 UDDANNELSENS ELEMENTER... 7 Introduktionsweekend... 7 Metode... 7 Obligatoriske grundmoduler:... 7 Modul 1. Kvalitet og Kvalitetsledelse... 7 Modul 2. Kvalitets- og indikatormonitorering... 7 Modul 3. Moderne økonomi-, kontrakt og incitamentstyring... 7 Modul 4. Implementerings- og forandringsledelse af offentlige virksomheder... 8 Modul 5. Projektarbejde og projektledelse... 8 Modul 6. Arbejdsgang- og kerneårsagsanalyse... 8 Eksempler på valgfrie moduler:... 8 Brugerorientering og borgerinddragelse... 8 Sundhedsjura... 9 Effektmåling og anden evaluering af offentlige ydelser... 9 Sundhedspolitik... 9 Kvantitativ kvalitetskontrol... 9 Akkreditering... 10 Ledelse... 10 Sommeruniversitet... 10 Projektorienteret forløb... 10 Masterprojekt... 10 PRØVEBESTEMMELSER... 11 Prøveform 1: Synopsis efterfulgt af mundtlig prøve... 12 1
Prøveform 2: Synopsis efterfulgt af mundtlig prøve, der inkluderer et bundet spørgsmål... 13 Prøveform 3: Mundtlig prøve... 13 Prøveform 4: Skriftlig prøve under tilsyn af 4 eller 5 timers varighed... 13 Prøveform 5: Læringsportfolio... 13 Prøveform 6: Mindre skriftlig hjemmeopgave med bundet emne og mundtlig prøve.... 13 Prøveform 7: Skriftlig hjemmeopgave med bundet emne.... 13 Prøveform 8: Case rapport... 14 Prøveform 9: Skriftlig opgave... 14 Prøveform 10: Skriftlig rapport på baggrund af en observeret og/eller afprøvet praksis... 14 Prøveform 11: Gruppebaseret projektopgave... 14 Prøveform 12: Undervisningsdeltagelse... 15 Masterprojekt... 15 Generelle prøveregler... 16 Generelle regler for skriftlige arbejder... 16 ANDRE PRØVEBESTEMMELSER... 17 SYGE- OG OMPRØVE... 17 ANDRE BESTEMMELSER... 18 BILAG... 20 Bilag 1. Kompetencemål og kriterier for målopfyldelse for uddannelsens elementer... 20 2
GENEREL BESKRIVELSE AF UDDANNELSEN 1 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse nr. 682 af 16. august 2002 om visse masteruddannelser ved universiteterne; Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse nr. 231 af 22. marts 2006 om eksamen ved universitetsuddannelser samt Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse nr. 865 af 5. juli 2007 om ændring af bekendtgørelse om eksamen ved universitetsuddannelser. 2 Masteruddannelsen i Kvalitet og Ledelse i Social- og Sundhedssektoren, MPQM er et fleksibelt uddannelsestilbud for de, der ønsker opkvalificering som led i fortsat karrieremæssig progression med sigte mod ledelsesposter eller, hvis de allerede er ledere, at videreudvikle deres ledelsesmæssige forudsætninger, bl.a. i form af specialiseret viden på kvalitetsområdet. Tilbuddet kan også i et vist omfang benyttes af de, som ønsker en bredere faglig ajourføring eller opdatering af forhold, som ikke har været en del af de pågældendes grunduddannelse. 3 Masteruddannelsen giver ret til at betegne sig Master i Kvalitet og Ledelse i Social- og Sundhedssektoren, MPQM, med den engelske betegnelse Master of Public Quality Management. 4 Uddannelsen er normeret til 60 ECTS-point, der svarer til et studenterårsværk. Undervisningen tilrettelægges som et deltidsstudie over 2 år. UDDANNELSENS MÅLGRUPPE 5 Uddannelsen henvender sig især til ledere, mellemledere og før-ledere i social- og sundhedssektoren, herunder også dem, som er ansat i mere specialiserede ledelsesfunktioner, i stabsfunktioner og i kvalitetsorganisationer. Målgruppen omfatter eksempelvis over- og afdelingssygeplejersker, ledende hjemmesygeplejersker, overlæger, afdelingslæger, ledende socialrådgivere, ledende fysioterapeuter, institutions- og afdelingsledere på sundheds- og socialområdet, fagchefer, kontorchefer, kvalitetschefer osv. både i social- og i sundhedssektoren. FAGLIG PROFIL Udannelsens formål 6 Uddannelsen har til formål at bygge videre på de studerendes uddannelsesbaggrund og erhvervserfaring, så de bliver i stand til på videnskabeligt og fagligt opdateret grundlag at analysere og perspektivere organisatoriske, økonomiske, beslutningsorienterede og ledelsesmæssige forhold samt udvikle, organisere og lede arbejdet i en social- eller sundhedsfaglig organisation eller andet lederarbejde i en organisation relateret til det socialeller sundhedsfaglige område, fx. i ikke-statslige organisationer (NGO er) eller interesseorganisationer. 3
Uddannelsen skal medvirke til øget forståelse af ligheder mellem sektorerne, men er også tænkt som et middel til øget mobilitet blandt ansatte i social- og sundhedssektoren. Overordnede slutkompetencer for uddannelsen: 7 Udover de kompetencer, der er beskrevet for de grader, der giver adgang til en masteruddannelse, giver en masteruddannelse i Kvalitet og Ledelse i Social- og Sundhedssektoren følgende kompetencer: Intellektuelle kompetencer: Tænke og arbejde systematisk og analytisk Kommunikere faglige problemstillinger med både specialister inden for området og med udenforstående Formulere og analysere praktiske problemstillinger selvstændigt, systematisk og kritisk på et videnskabeligt grundlag Fortsætte egen kompetenceudvikling og specialisering. Faglige kompetencer: Vurdere hensigtsmæssigheden af forskellige metoder for analyse på selvstændig vis Analysere og vurdere faglige problemstillinger inden for kvalitet og ledelse i en organisation på selvstændig vis Demonstrere: o Enten specialistforståelse i forlængelse af den forudgående grad o Eller et bredere perspektiv på fagområdet i forhold til den forudgående grad o Eller erhvervelse af ny faglig kompetence ved siden af den forudgående grad Praktiske kompetencer: Udvikle kvalitets- og ledelsesarbejde inden for en organisation Selvstændigt træffe og begrunde fagligt relaterede beslutninger Perspektivere og udvikle praksis på baggrund af teoretiske og videnskabelige metoder Gennemskue og håndtere komplicerede problemer i en professionel sammenhæng ADGANGSBETINGELSER 8 Adgang til masteruddannelsen i Kvalitet og Ledelse i Social- og Sundhedssektoren er betinget af, at ansøgeren har gennemført enten: - en relevant kandidat- eller bacheloruddannelse, fx. samfunds- eller sundhedsvidenskabelig, - en relevant professionsbacheloruddannelse, fx. i sygepleje, fysioterapi og ergoterapi, eller som socialrådgiver, - en relevant diplomuddannelse (med samtidig dokumentation for grunduddannelse) - eller en relevant mellemlang videregående uddannelse. 4
Ansøgeren skal desuden have mindst 2 års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse. Herudover skal den studerende have sproglige færdigheder i engelsk, der gør det muligt at følge engelsksproget undervisning. 9 Universitetet kan give adgang til uddannelsen for ansøgere, der ikke opfylder de i 8 nævnte betingelser, men som skønnes at have de nødvendige forudsætninger for at kunne gennemføre uddannelsen, eventuelt efter nærmere fastsat supplering. Der kan indgå en samtale som led i universitetets vurdering af den enkelte ansøgers forudsætninger. 10 Ansøgning om optagelse på uddannelsen skal være Syddansk Universitet i hænde senest den 15. maj i optagelsesåret. UNDERVISNINGSMETODER 11 Undervisningen består af forelæsninger, gruppearbejde/plenumdiskussioner, projektarbejde samt vejledning. Endvidere kan der indgå mundtlige oplæg og skriftlige opgaver. Individuel og evt. gruppevis læsning og øvelse uden for undervisningen er desuden helt nødvendig, og for de fleste i et omfang svarende til 15-20 timer om ugen i studieugerne. UDDANNELSENS INDHOLD 12 De 60 ECTS, masteruddannelsen i Kvalitet og Ledelse i Social- og Sundhedssektoren omfatter, er fordelt på seks obligatoriske moduler, fire valgfrie moduler, en introduktionsweekend, et sommeruniversitet, et projektorienteret forløb samt et masterprojekt. I de obligatoriske moduler opnås generelle kompetence, mens valgfagene og det afsluttende masterprojekt giver mulighed for specialisering. Semester Aktivitet ECTS 1. semester Introduktionsweekend Tre obligatoriske grundmoduler: Kvalitet og kvalitetsledelse Kvalitets- og indikatormonitorering Moderne økonomi-, kontrakt- og incitamentsstyring Metode 12 2 2. semester Tre obligatoriske grundmoduler: Implementerings- og forandringsledelse af offentlige virksomheder Projektarbejde og projektledelse Arbejdsgangs- og kerneårsagsanalyse 12 5
Ét valgfrit modul, f.eks. Brugerorientering og borgerinddragelse Sundhedsjura Effektmåling og anden evaluering af offentlige ydelser Social- og sundhedspolitik Risikostyring Personaleledelse og organisationsudvikling Organisationsteori Strategisk ledelse Kvantitativ kvalitetskontrol Akkreditering Ledelse 4 3. semester Sommeruniversitet 4 Tre valgfrie moduler, f.eks. Brugerorientering og borgerinddragelse Sundhedsjura Effektmåling og anden evaluering af offentlige ydelser Social- og sundhedspolitik Risikostyring Personaleledelse og organisationsudvikling Organisationsteori Strategisk ledelse Kvantitativ kvalitetskontrol Akkreditering Ledelse 12 4. semester Projektorienteret forløb 2 Masterprojekt 12 Stk. 2. Valgfag for det kommende semester skal vælges senest ved udgangen af september og april måned. For at oprette et valgfag kræves mindst 8 studerende. Stk. 3. For at give de studerende større valgmulighed, kan mindst 3 studerende søge om tilladelse til oprettelse af et valgfrit modul som en selvstyrende studiegruppe. Studiegruppen har ret til max. 3 vejledningsmøder af én times varighed i løbet af semesteret. Dette valgfrie modul afsluttes med prøve ifølge studieordningens regler. 6
UDDANNELSENS ELEMENTER (Detaljerede kompetencebeskrivelser for de enkelte moduler kan ses af bilag 1) Introduktionsweekend Formålet med introduktionsweekenden er at præsentere MPQM-studiet og de to faglige hovedområder i studiet samt skabe kontakt mellem de studerende. Introduktionsweekenden giver de studerende et overblik over MPQM-studiet og dets enkeltdele samt introducerer årets studerende til hinanden, til studiet og til det at være masterstuderende herunder også praktiske problemstillinger såsom dannelse af læsegrupper, kørselsordning etc. Weekenden består af en blanding af forelæsninger, gruppearbejde med plenumdiskussioner, samt generel drøftelse af fagligt relevante problemstillinger. Metode Formålet med metode er at de studerende opnår grundlæggende akademiske og forskningsmetodiske kompetencer, herunder at de kan formulere afgrænsede forskningsspørgsmål, søge svar på disse, tolke egne og andres resultater og vurdere videnskabelig litteratur ud fra et anvendelsesperspektiv. Obligatoriske grundmoduler: Modul 1. Kvalitet og Kvalitetsledelse Der gives en indføring til forskellige definitioner af kvalitet og hvordan det kan måles og monitoreres løbende. Det indplaceres i større sammenhæng, fx. akkreditering i almindelighed, Den danske kvalitetsmodel og tilløbende til kvalitetsmodeller i den sociale sektor med særlig vægt på integration af kvalitet i det almindelige ledelsesarbejde. For at sætte dette arbejde i perspektiv bliver ISO-modellen ligeledes diskuteret og sammenlignet med bl.a. akkrediteringsmodellen fra the Joint Commission. Der vil blive diskuteret bredere paraplymodeller som Business Excellence-modellen og deres mulige anvendelser. Hermed sættes de studerende i stand til at anvende principper og metoder som grundlag for kvalitetsarbejde og kvalitetsledelse. Modul 2. Kvalitets- og indikatormonitorering Formålet med kvalitets- og indikatormonitorering er, at den studerende erhverver sig et detaljeret kendskab til såvel kvalitative som kvantitative metoder til vedvarende kvalitetsudvikling, herunder kvalitetsvurdering og kvalitetsovervågning af social- og sundhedssektorens ydelser. Kvalitetsmonitorering i social- og sundhedssektoren omfatter et dynamisk sammenspil mellem kvalitative metoder, herunder akkreditering/certificering og auditering samt kvantitative metoder, herunder indikatormonitorering. I modulet beskrives strukturelle og organisatoriske forudsætninger for kvalitetsmonitorering, samt hvorledes akkreditering/certificering, auditering og indikatormonitorering kan anvendes til kvalitetsovervågning og kvalitetsudvikling i social- og sundhedssektoren. Modul 3. Moderne økonomi-, kontrakt og incitamentstyring Det traditionelle rammebudget og anciennitetsbestemt løndannelse mm. er næsten fortid. Økonomiske styringsinstrumenter som taxameter, DRG og incitamenter som NyLøn, bonusordninger og ikke-monetære incitamenter bliver i stigende grad brugt til styring af 7
offentlige virksomheder. Fremtiden vil føre til stadig flere varianter af sådanne ordninger. Formålet med modulet er at sætte de studerende i stand til ud fra et ledelsesmæssigt perspektiv at analysere og kritisk vurdere grundlaget for og effekterne af moderne (økonomiske) styringsinstrumenter og på det grundlag udforme hensigtsmæssige økonomiske mekanismer. Modul 4. Implementerings- og forandringsledelse af offentlige virksomheder Dette modul drejer sig om at øge forståelsen for de fordele og ulemper der knytter sig til valget af forskellige forandringsstrategier. Organisationsteorien rummer en række modeller, som analyserer hvilke hurdler eller barrierer, der kan være i forhold til implementeringen af forandringsinitiativer, en modstand mod forandring, som skal kunne håndteres, imødekommes og mobiliseres til gavn for forandringsprocessen. Organisationsteorien rummer derfor også en række modeller for hvordan man kan tilrettelægge og gennemføre forandringsprocesser. Valget af mere eller mindre rationelle, lærings- og kultur- orienterede processer m.v. vil lige som valget af mere eller mindre top down eller bottom up drevne processer således være situationsspecifikt. Modul 5. Projektarbejde og projektledelse Formålet med modulet er at ruste de studerende til at arbejde i og med projekter, dels gennem en indførelse i de grundlæggende såvel som i de nyeste teoridannelser omkring projektformen og projektledelse, dels gennem øvelser i selvstændig anvendelse af fagets teorier, modeller og metoder. Sigtet er, at de studerende bliver i stand til at analysere konkrete og fiktive projekter og projektprocesser - og som et resultat heraf give hensigtsmæssige forslag til styring og ledelse. De studerende skal udvikle en generisk kompetence i projektledelse, dvs. de skal kunne anvende deres viden på alle former for projekter, men fokus i faget vil især være på organisationsudviklingsprojekter. Modul 6. Arbejdsgang- og kerneårsagsanalyse Sammenhængende forløb er helt centralt for såvel patienters/klienters/borgeres tilfredshed med som deres oplevelse af servicetilbud i social og sundhedssektoren. Sammenhængende forløb er uanset sektor et vigtigt kendetegn for god kvalitet. Ledelse og styring af udvikling og vedligeholdelse af sammenhængende forløb er modulets hovedformål. Kerneårsagsanalyse ses direkte i sammenhæng med patientforløb, men kan også anskues som en særskilt aktivitet rettet mod andre (kvalitetssvigt) end i patientforløbet. Man kan ikke se på forløb uden samtidig at interessere sig for arbejdstilrettelæggelse, fx fordeling af opgaver mellem personalegrupper og samarbejde omkring den enkelte borger. Derfor er det også et formål at give en ledelsesmæssig indfaldsvinkel til arbejdstilrettelæggelse. De studerende introduceres til såvel kvalitative som kvantitative redskaber og metoder, og bl.a. skal man kunne analysere flaskehalsproblemer, ventetidsproblemer og koordinering af forløb på tværs af flere afdelinger og sektorer. Eksempler på valgfrie moduler: Brugerorientering og borgerinddragelse Formålet med dette modul er, at den studerende bliver fortrolig med metoder til brugerinformation, analyse af brugerens forventninger og prioriteringer, samt brugerevaluering. I modulet beskrives metoder og teknikker til brugerinvolvering i social- og sundhedssektoren, og der indgår gennemgang af mundtlig og skriftlig brugerinformation og brugeroplysning, samt metoder til analyse af brugerens forventninger og prioriteringer i 8
forhold til social- og sundhedssektoren, metoder til belysning af brugerevaluering og brugertilfredshed. I modulet lægges der vægt på såvel kvalitative tilgange, herunder interview og fokusgruppeteknikker, samt kvantitative tilgange, herunder anvendelse af strukturerede og semistrukturerede spørgeskemaer. Sundhedsjura Formålet er at skabe et teoretisk og praktisk kendskab til de retlige normer, der er gældende for social- og sundhedsvæsenet. Det er målsætningen, at de studerende bliver i stand til at identificere relevante retlige problemstillinger i konkrete sammenhænge og forstår rationale og lovgrundlag. Problemstillinger som patienters retsstilling og autorisationslovgivning vil blive diskuteret indgående. Der vil også blive lagt vægt på reglerne om udveksling af oplysninger mellem sundhedspersoner og myndigheder, ligesom patienternes ret til aktindsigt i helbredsoplysninger blive behandlet og under hvilke omstændigheder, det kan være lovligt at nægte patienter eller pårørende ret til aktindsigt. For alle de berørte områder bliver lovgrundlag- og rationelle samt etiske implikationer diskuteret grundigt ligesom betydningen af lovene for det daglige arbejde betones. Effektmåling og anden evaluering af offentlige ydelser Både indenfor social- og sundhedssektoren øges kravene til lederes viden om kvalitet og dokumentation, og samtidig øges mængden af vurderingsstudier af offentlige ydelser. Begrebet evidens-baseret beslutningstagen er højaktuel både på det sociale område og på sundhedsområdet. Formålet med modulet er at give de studerende indsigt i og øge deres forståelse af metoder til vurdering af offentlige ydelser til efterfølgende anvendelse i ledelsesfunktioner og opgaver. De studerende lærer at identificere relevante vurderingsmetoder samt opnår en generel forståelse af indhold, relevans, konsekvenser samt implementeringsmuligheder i den offentlige sektor. Der fokuseres på evnen til at identificere og differentiere mellem relevante vurderingsmetoder i konkrete situationer, på analyse og kritisk vurdering af metoderne. Sundhedspolitik 1 Formålet med dette modul er at indføre de studerende til sundhedspolitiske analyser baseret på en delvis tværfaglig tilgang med henblik på at kunne analysere og forstå sundhedspolitik samt at kunne bidrage ved udformning af sundhedspolitiske tiltag. Det overordnede formål er at give de studerende en indføring i hvordan sundhedspolitik bliver til; beslutningsprocesser og beslutningsgrundlag, og hvorledes det implementeres. Det er samtidig en indføring i, hvordan forskningsbaseret viden kan omsættes til praktisk politik. Kvantitativ kvalitetskontrol Kvalitetskontrol er ved at være hverdag indenfor mange områder med systematiske målinger af kvalitet. En del af kvalitetskontrol systemer er at lave opfølgning på kvantitative målinger af kvalitet på en række kvalitetsindikatorer. Kvalitetsmålinger er forudsætningen for at vi kan kontrollere kvalitet, men hvordan håndteres de informationer, der genereres fra kvalitetsmålinger. Opfølgningen af målinger har dels til formål at identificere fejl eller kvalitetssvigt og dels at identificere årsagerne til disse kvalitetssvigt. I dette kursus introduceres kvantitative statistiske metoder, som er væsentlige værktøjer til at identificere kvalitetssvigt samt til at opstille årsager til udsving i kvalitet. Der er allerede en række danske eksempler på systematiske proceskontrol systemer til kvalitetsarbejde, herunder NIP og Den Danske Kvalitetsmodel. 1 Sundhedspolitik er et valgfag, som udbydes af Master of Public Management, SDU 9
Akkreditering Formålet med akkreditering er, at den studerende erhverver sig et detaljeret kendskab til akkreditering af social- og sundhedssektorens ydelser. I modulet beskrives strukturelle og organisatoriske forudsætninger for akkreditering, samt hvorledes akkreditering/certificering kan anvendes til kvalitetsudvikling i social- og sundhedssektoren. Ledelse Modulets baggrund er dels den stigende fokus på betydningen af ledelse i alle dele af den offentlige sektor, dels at de studerende på MPQM enten allerede sidder i lederstillinger eller aspirerer til det. Modulets overordnede formål er at skabe overblik over og indsigt i udvalgte ledelsesteorier og undersøge ledelsestænkningen i den offentlige sektor med særlig henblik på social-og sundhedsvæsenet med henblik på at sætte den studerende i stand til at bedre at gennemskue og håndtere sin egen rolle og ledelsesmæssige situation. Sommeruniversitet Formålet med sommeruniversitetet, der afvikles som et internat, er, at de studerende med udgangspunkt i sommeruniversitetets emne kan demonstrere selvstændig evne til at indkredse og afgrænse en flerfaglig problemstilling metodisk og teoretisk samt gennemføre en afrundet analyse på baggrund heraf i form af en skriftlig opgave, som skrives og forsvares under opholdet. Der opøves og afprøves kompetence til at udarbejde en skriftlig rapport, hvor der anvendes elementer fra de obligatoriske fag og de tillærte metodiske kompetencer, ligesom der indgår supplerende litteratur og inspiration fra de indledende forelæsninger på sommeruniversitetet. Emnet for sommeruniversitetet fastsættes efter drøftelse mellem studerende og undervisere i foråret forud og ligger indenfor uddannelsens hovedområder. Projektorienteret forløb Formålet med det projektorienterede forløb er at give anledning til med baggrund i observationer i en anden kontekst, gerne i et andet land at demonstrere selvstændig evne til at indkredse og afgrænse en problemstilling metodisk og teoretisk samt gennemføre en afrundet analyse på baggrund heraf. Der afrapporteres i form af en skriftlig opgave, hvor der lægges vægt på metodiske kompetencer og de øvrige fagområder i uddannelsen og anvendelsen heraf på en konkret virkelighedsforankret case indenfor uddannelsens emneområder. Masterprojekt Formålet med masterprojektet er at give den studerende anledning til at demonstrere selvstændig evne til at indkredse og afgrænse en relevant problemstilling og at gennemføre en empirisk eller teoretisk analyse samt kritisk at vurdere denne. Masterprojektet skal demonstrere det overblik og den indsigt, der er opnået gennem studieforløbet. 10
PRØVEBESTEMMELSER 13 Prøvebestemmelserne er udarbejdet med hjemmel i fire bekendtgørelser fra Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling - dels bekendtgørelse nr. 867 af 19. august 2004 om Eksamen ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen), dels bekendtgørelse nr. 231 af 22. marts 2006 og bekendtgørelse nr. 865 af 5. juli 2007; begge om ændring af bekendtgørelse om eksamen ved universitetsuddannelse, samt bekendtgørelse nr. 250 af den 15. marts 2007 (karakterbekendtgørelsen). 14 Oversigt over prøver Semester Prøveform Bedømmelse Censur ECTSpoint Obligatorisk grundmodul 1: Kvalitet og kvalitetsledelse 1. 2 7-trins skalaen Ekstern 4 Obligatorisk grundmodul 2: Kvalitets- og indikatormonitorering 1. 2 7-trins skalaen Ekstern 4 Obligatorisk grundmodul 3: Moderne økonomi-, kontraktog incitamentstyring 1. 1 7-trins skalaen Ekstern 4 Obligatorisk grundmodul 4: Implementerings- og forandringsledelse af offentlige virksomheder 2. 6 7-trins skalaen Ekstern 4 Obligatorisk grundmodul 5: Projektarbejde og projektledelse 2. 6 Bestået / ikke bestået Intern 4 Obligatorisk grundmodul 6: Arbejdsgang- og kerneårsagsanalyse 2. 4 Bestået / ikke bestået Intern 4 Valgfrit modul: Brugerorientering og borgerinddragelse 2. eller 3. 2 Bestået / ikke bestået Ekstern 4 Valgfrit modul: Sundhedsjura 2. eller 3. 3 7-trins skalaen Ekstern 4 Valgfrit modul: Effektmåling og anden evaluering af offentlige 2. eller 3. 6 7-trins skalaen Ekstern 4 11
ydelser Valgfrit modul: Sundhedspolitik 2. eller 3. 1 7-trins skalaen Ekstern 4 Valgfrit modul: Akkreditering 2. eller 3. 2 7-trins skalaen Ekstern 4 Valgfrit modul: Kvantitativ kvalitetskontrol 2. eller 3. 4 7-trins skalaen Ekstern 4 Valgfrit modul: Ledelse 2. eller 3. 2 7-trins skalaen Ekstern 4 Metode 1. 6 Sommeruniversitet 3. 8 Projektorienteret forløb 4. 8 Masterprojekt 4. Masterprojekt Bestået / ikke bestået Bestået / ikke bestået Bestået / ikke bestået 7-trins skalaen Intern 2 Intern 4 Intern 2 Ekstern 12 15 Mindst 1/3 af uddannelsen skal dokumenteres ved eksterne prøver. Højst 1/3 af uddannelsen må dokumenteres med interne prøver. 16 Terminologi vedr. censur Prøverne er enten interne eller eksterne. Ved interne prøver forstås prøver, som alene bedømmes af undervisere ved universitetet (eksaminatorer), eller prøver, som foruden eksaminatorer bedømmes af censorer, som er udpeget af universitetet blandt undervisere på universitetet eller andre universiteter med samme eller beslægtede uddannelser Ved eksterne prøver forstås prøver, som foruden eksaminatorer bedømmes af censorer, der er beskikket af Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling 17 Ved prøver kan følgende prøveformer benyttes: Prøveform 1: Synopsis efterfulgt af mundtlig prøve Indleveret synopsis på højest 14.400 anslag (uden mellemrum), eksklusiv forside, litteraturliste og bilag. Hvis to eller flere skriver sammen kan synopsis højest udgøre 21.600 anslag (uden mellemrum). Udprøvningen, der er af 20 minutters varighed (eksklusiv votering), sker på baggrund af en drøftelse af synopsis. 12
Bedømmelsen sker ud fra en helhedsvurdering af synopsis og den samlede mundtlige præstation. Se: Generelle regler for skriftligt arbejde Se: Retningslinjer for udarbejdelse af synopsis Prøveform 2: Synopsis efterfulgt af mundtlig prøve, der inkluderer et bundet spørgsmål Indleveret synopsis på højest 14.400 anslag (uden mellemrum), eksklusiv forside, litteraturliste og bilag. Hvis to eller flere skriver sammen kan synopsis højest udgøre 21.600 anslag (uden mellemrum). Udprøvningen, der er af 25 minutters varighed (eksklusiv votering), sker på baggrund af en drøftelse af synopsis og den studerendes besvarelse af et spørgsmål indenfor modulets tema, som trækkes af den studerende under udprøvningen. Bedømmelsen sker ud fra en helhedsvurdering af synopsis og den samlede mundtlige præstation. Se Generelle regler for skriftligt arbejde Se: Retningslinjer for udarbejdelse af synopsis Prøveform 3: Mundtlig prøve Mundtlig prøve der er af ca. 20 minutters varighed (eksklusiv votering). Prøven er med 25 minutters forberedelsestid. I forberedelsestiden kan benyttes hjælpemidler med mindre andet er angivet i læseplanen. Prøveform 4: Skriftlig prøve under tilsyn af 4 eller 5 timers varighed Skriftlig prøve under tilsyn og med alle hjælpemidler med mindre andet er anført i læseplanen. Hvis der kan benyttes computere til skriftlig prøve, vil det fremgå af læseplanen Prøveform 5: Læringsportfolio I tilknytning til flere af undervisningslektionerne udarbejdes individuelt et nærmere specificeret mindre skriftligt arbejde, som samles til en såkaldt læringsportfolio, der bedømmes som helhed. Yderligere retningslinjer fremgår af læseplanen. Se: Generelle regler for skriftligt arbejde Prøveform 6: Mindre skriftlig hjemmeopgave med bundet emne og mundtlig prøve. Skriftlig hjemmeopgave, der indleveres på e-learn til en på forhånd fastlagt dato. Omfanget af besvarelsen angives i læseplanen for det enkelte modul og er eksklusiv forside, litteraturliste og bilag. Udprøvning foregår ved at eksaminator og studerende mødes til en fremlæggelse/drøftelse af hjemmeopgaven. Som introduktion kan den mundtlige prøve indledes med 5-7 minutters oplæg fra den studerende. Varighed i alt: maksimalt 30 minutter. Se: Generelle regler for skriftligt arbejde Prøveform 7: Skriftlig hjemmeopgave med bundet emne. Skriftlig hjemmeopgave, der stilles og indleveres på e-learn indenfor en nærmere fastlagt tidsperiode og til en på forhånd fastlagt dato. Tidsperioden til udarbejdelse og omfanget af besvarelsen angives i læseplanen for det enkelte modul og er eksklusiv forside, litteraturliste og bilag. Se: Generelle regler for skriftligt arbejde 13
Prøveform 8: Case rapport Den studerende udvælger en konkret case, situation eller tilsvarende. Case rapporten kan være prospektiv eller retrospektiv. Er den prospektiv skal der i løbet af en periode på minimum 3 måneder indsamles data om den konkrete case og den studerende beskriver hele forløbet i en case rapport, som indeholder en baggrund, casebeskrivelse, undersøgelse, interventioner, forløb, resultater og diskussion. Er den retrospektiv er den at opfatte som en skriftlig hjemmeopgave, der stilles og indleveres på e-learn indenfor en nærmere fastlagt tidsperiode og til en på forhånd fastlagt dato. Case rapporten kan bedømmes enten som en skriftlig hjemmeopgave eller som en skriftlig hjemmeopgave kombineret med en mundtlig prøve. Udprøvning af den skriftlige kombineret med den mundtlige, sker på baggrund af en drøftelse af case rapporten. Udprøvningen er af 30 minutters varighed (inklusiv votering), og bedømmelsen sker ud fra en helhedsvurdering af case rapporten og den samlede mundtlige præstation. Se: Generelle regler for skriftligt arbejde Se: Retningslinjer for case rapport Prøveform 9: Skriftlig opgave Indleveret skriftlig opgave med et maksimalt antal anslag, eksklusiv forside og litteraturliste. Formalia for de enkelte rapporter er angivet i læseplanerne. Den skriftlige rapport bedømmes enten som en skriftlig hjemmeopgave eller som en skriftlig hjemmeopgave kombineret med en mundtlig prøve. Dette vil fremgå af læseplanen. Udprøvning af den skriftlige hjemmeopgave kombineret med den mundtlige prøve foregår ved at vejleder og studerende mødes til en fremlæggelse/drøftelse af rapporten. Som introduktion kan den mundtlige prøve indledes med 5-7 minutters oplæg fra den studerende. Varighed i alt: maksimalt 45 minutter. Udprøvningen kan også inddrage en eller flere medstuderende, som i en dialog med forfatteren kritisk diskuterer styrker og svagheder ved opgaven. Den ansvarlige vejleder er til stede under dialogen. I forbindelse med rapport fra det projektorienterede forløb er der mulighed for fire timers vejledning. I forbindelse med sommeruniversitetet tilbydes løbende vejledning under internatet. Se: Generelle regler for skriftligt arbejde Prøveform 10: Skriftlig rapport på baggrund af en observeret og/eller afprøvet praksis Inden en bestemt deadline afleverer den studerende en rapport. Omfanget af besvarelsen er på maksimalt 14.400 anslag og er eksklusiv forside, litteraturliste og bilag. Rapporten beskriver nøgternt den givne praksis og reflekterer over denne ud fra relevante teorier og evidens. Se: Generelle regler for skriftligt arbejde Prøveform 11: Gruppebaseret projektopgave Prøven består af en gruppe- eller individuel-opgave og en individuel opgave. Gruppeopgaven er baseret på en selvvalgt problemstilling inden for et nærmere afgrænset område. Der skal enten foretages en kvalitativ eller kvantitativ dataindstilling, som der gøres nærmere rede for i den konkrete situation. 14
Opgaven disponeres med introduktion, materiale/metode, resultater, diskussion og konklusion. Opgavebesvarelsen må fylde højst 14.400 tegn (uden mellemrum). Forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste, samlet notefortegnelse samt bilag tæller ikke med. Gruppeopgaven vurderes ved et fælles seminar med fremlæggelse af gruppeopgaven. Alle studerende deltager i dette seminar, som foregår efter at den individuelle opgave er afleveret og vurderet. Den individuelle opgave består i en kritisk læsning af en anden gruppes opgave. Opgaven skal læses kritisk igennem og der udarbejdes en skriftlig feed-back, der indeholder følgende: En kritisk refleksion over gruppeopgavens teorigrundlag, valg af materiale, metode, analyse og diskussion/konklusion. Opgaven må maximalt fylde 8.400 tegn (uden mellemrum). Forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og samlet notefortegnelse tæller ikke med. Se: Generelle regler for skriftligt arbejde Prøveform 12: Undervisningsdeltagelse Der kræves fremmøde til og aktiv deltagelse i undervisningen i det i læseplanen opgivne antal undervisningstimer Masterprojekt Masterprojekt er en større skriftlig opgave på højst 120.000 anslag (uden mellemrum), eksklusiv forside, litteraturliste og op til 8 siders bilag. Masterprojektet skal kunne læses uafhængigt af bilagsmaterialet. Masterprojektet kan skrives på dansk, svensk, norsk eller engelsk Masterprojektet skal, ud over den danske (svenske, norske) titel have en engelsk titel samt indeholde et resumé på både dansk (svensk, norsk) og engelsk. Dette skal være på højst 2400 anslag, svarende til højst 40 linjer som rummer titel, emne, teori, metode, datamateriale og resultater. Resuméet vægtes ikke i afvejningen af, hvordan det skriftlige masterprojekt og den mundtlige prøve skal vurderes. Den studerende har mulighed for op til 10 timers vejledning. Vejledning kan påbegyndes på 3. semester. Det er i begrænset omfang og kun efter aftale med vejleder - muligt at benytte et mindre antal vejledningstimer til ekspert-rådgivning indenfor et specifikt område af Masterprojektets tema. Vejleder skal som hovedregel være ansat ved Syddansk Universitet. Vejleder er eksaminator ved den mundtlige prøve. Udprøvningen varer 50 minutter, eksklusiv bedømmelse. Den mundtlige prøve tager udgangspunkt i et ca. 10 minutters oplæg fra den studerende, hvori masterprojektet præsenteres, kommenteres og perspektiveres. Oplægget efterfølges af en dialog med eksaminator og censor om såvel masterprojektet som det mundtlige oplæg. Der gives en samlet karakter for den skriftlige og mundtlige præsentation. Den mundtlige del af prøven skal som hovedregel finde sted senest 2 måneder efter mastespecialets indlevering. Såfremt den studerende ikke består prøven for masterprojektet og har bestået de øvrige prøver, tilbydes omprøve med indlevering af Masterprojektet efter senest tre måneder, og mundtlig prøve afholdes indenfor to måneder derefter. Se: Retningslinjer for Masterprojektet Se: Generelle regler for skriftligt arbejde Se: Retningslinjer for udarbejdelse af en synopsis som oplæg til masterprojektet 15
18: Generelle prøveregler Når en studerende er tilmeldt et modul er den studerende automatisk tilmeldt prøve i pågældende modul. Hvis man ikke ønsker at deltage i en prøve, skal afmelding foretages senest en uge før prøvens afholdelse. Den studerende kan derpå først deltage i prøve i pågældende modul, når dette udbydes næste gang. Hvis fristen for afmelding ikke overholdes, betragtes prøven som påbegyndt og derfor som et ikke-bestået prøveforsøg. Stk. 2. For at kunne indlevere masterprojekt skal den studerende have bestået de seks obligatoriske samt mindst et af de valgfrie moduler og skal have deltaget i udprøvning i de resterende tre valgfrie moduler. Den studerende skal endvidere have gennemført metodemodulet og have bestået sommeruniversitetet og det projektorienterede forløb. Stk. 3. Hvert modul skal bestås med karakteren 02 eller derover eller med bedømmelsen Bestået. Hvert modul skal bestås for sig. Beståede prøver kan ikke tages om. Stk. 4. Den studerende kan højst indstille sig til prøve i samme modul 3 gange. Studienævnet kan tillade indstilling fjerde og femte gang, hvis det findes begrundet i usædvanlige forhold. Stk. 5. Prøver aflægges på dansk. Efter aftale med eksaminator kan studerende aflægge prøve på fremmedsprog. Stk. 6. Beståede uddannelseselementer fra anden dansk eller udenlandsk masteruddannelse kan godskrives som dele af uddannelsen efter individuel vurdering og godkendelse af studienævnet for masteruddannelserne ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, jvf. bekendtgørelse om Visse masteruddannelser ved universiteterne samt denne studieordnings 31. Stk. 7. For at bestå masteruddannelsen i Kvalitet og Ledelse i Social- og Sundhedssektoren, MPQM, kræves, at 6 obligatoriske moduler, 4 valgfrie moduler, sommeruniversitet, projektorienteret forløb og masterprojekt alle er beståede. Stk. 8. Prøve- og eksamensresultater Prøveresultaterne udtrykkes ved enkeltkarakterer, og der beregnes ikke en gennemsnitskarakter for det samlede eksamensresultat. Stk. 9. Prøveresultater offentliggøres senest 6 uger efter prøvens afholdelse; for masterprojekt senest to måneder efter projektets indlevering. Juli måned undtaget. 19: Generelle regler for skriftlige arbejder se: Generelle retningslinjer for skriftlige arbejder Skriftlige opgaver kan bestå af større eller mindre opgaver. Opgaverne kan skrives individuelt eller i grupper på maksimalt tre studerende. Stk. 3. Hvis en skriftlig gruppebesvaret opgave efterfølges af mundtlig prøve eksamineres de studerende individuelt og det angives i læseplanen om prøven tager udgangspunkt i den fulde gruppeopgave eller i de individuelle gruppemedlemmers andel af opgaven. 16
Stk. 4. For alle skriftlige arbejder gælder, at en normalside er på 2400 enheder inklusive mellemrum. Noter tælles med ved beregningen af opgavens sidetal. Forside, litteraturliste og bilag indgår ikke i beregningen. Antallet af anslag skal fremgå af forsiden på opgaven. Stk. 5. Ved indlevering af alle former for skriftlige arbejder skal man benytte en standardforside, som findes på e-learn for uddannelsen. Stk. 6. I henhold til 11 i Bekendtgørelse nr. 867 af 19. august 2004 skal der ved bedømmelsen af større skriftlige opgaver, der er affattet på dansk, udover det faglige indhold også lægges vægt på de studerendes stave- og formuleringsevne. ANDRE PRØVEBESTEMMELSER 20 Hvis der kan benyttes computere ved prøver, vil det fremgå af læseplanen. 21 Den studerende kan foretage lydoptagelse af sin egen mundtlige prøve. Orientering herom skal ske til sekretariatet senest en måned før prøvens afholdelse. Den studerende skal selv medbringe det fornødne udstyr og har selv ansvaret for etablering af udstyret. Det er en forudsætning, at lydoptagelsen ikke er til gene under prøven. 22 Prøver kan, hvis den studerende er bosat i udlandet og ikke har mulighed for at deltage i universitetets ordinære prøver, gennemføres som videokonferencer fra udlandet, hvor den studerende, eksaminator samt censor ikke fysisk befinder sig samme sted. Universitet udpeger eller godkender en tilsynsførende, som skal være hos den studerende. Udgifter til afholdelse af prøver i form af videokonferencer kan, helt eller delvist, kræves betalt af den studerende. Ansøgning om afholdelse af prøver i udlandet skal indsendes til sekretariatet seneste to måneder før prøvens afholdelse. 23 Klager over prøver eller anden bedømmelse, der indgår i eksamen og som vedrører retlige spørgsmål, indgives af den studerende til universitetet. Klagen skal være skriftlig og begrundet og indgives senest 2 uger efter at bedømmelsen er offentliggjort. Universitetet kan dispensere fra tidsfristkravet. SYGE- OG OMPRØVE 24 Ved ikke rettidig afmelding fra prøven kan prøveforsøget annulleres på grund af: Sygdom opstået efter sidste rettidige afmeldingstidspunkt Sygdom opstået under prøven Sygdom konstateret umiddelbart (samme dag) efter prøven og hvor det skønnes, at sygdommen har haft indflydelse på præstationen. Det påhviler den studerende at fremvise lægelig dokumentation for sygdommen. Lægeerklæringen skal, medmindre særlige forhold gør sig gældende, være udfærdiget af den studerendes egen praktiserende læge. Stk. 2. Sygdomme i henhold til 24 stk. 1 berettiger til sygeprøve i samme prøvetermin, såfremt omprøve i øvrigt afholdes. 17
Stk. 3. En ikke-bestået sygeprøve berettiger ikke til omprøve. Omprøve vil finde sted ved næste ordinære prøvegennemførelse. Stk. 4. En studerende kan begære omprøve i højst ét modul pr. semester. Stk. 5. For ovenstående punkt gælder det, at adgang til omprøve forudsætter, at den studerende har været indstillet til eller deltaget i modulets ordinære prøve i samme prøvetermin, og således har anvendt et forsøg i forbindelse med den ordinære prøve. En studerende, der enten ikke har deltaget i den ordinære prøve eller ikke har indleveret en skriftlig opgave ved en afleveringsfrists udløb, vil få bedømmelsen ikke-bestået og har således ikke adgang til deltagelse i omprøve. Stk. 6. Omprøve i tilfælde af en ikke-bestået ordinær prøve eller af et annulleret prøveforsøg som følge af sygdom finder sted i samme eksamenstermin eller i umiddelbar forlængelse heraf, hhv. senest i februar måned for vintereksamen og august måned for sommereksamen. Stk. 7. Hvis omprøve jf. stk. 5 og 6 ikke bestås, gennemføres omprøve i forbindelse med næste ordinære prøve. ANDRE BESTEMMELSER 25 Den samlede betaling for uddannelsen dækker deltagelse i introduktionsweekenden, sommeruniversitetet og i undervisningen på modulerne samt højst 3 indstillinger til prøve i det enkelte modul samt én indstilling til masterprojektet med eventuel omprøve. 26 Der udstedes eksamensbevis for masteruddannelsen i Kvalitet og Ledelse i Social- og Sundhedssektoren. 27 Enkeltmodulstuderende. Studerende, der ikke ønsker at deltage i alle studiets elementer kan optages som studerende på enkelte moduler, hvis forudsætningerne i 8 er opfyldte, hvis adgangskravene til det pågældende enkeltfag er opfyldt af den studerende og hvis universitetet finder optagelsen hensigtsmæssig ud fra praktiske og pædagogiske hensyn. Af hensyn til den faglige progression forventes den studerende ved valg af enkeltmodul at have tilegnet sig de samme faglige forudsætninger som studerende, der følger den fulde uddannelse. Der udstedes bevis for beståede moduler. 28 Studienævnet kan dispensere fra de regler i studieordningen, som alene er fastsat af studienævnet. 29 Uddannelsen skal være bestået indenfor en periode på 5 år efter indskrivning. 30 Den studerende skal under studiet og prøverne efterleve principperne for videnskabelig redelighed og reglerne om eksamener som beskrevet i Regler for disciplinære foranstaltninger over for de studerende ved Syddansk Universitet. Konstateret eksamenssnyd sanktioneres ved 18
advarsel, manglende bedømmelse af prøve, bortvisning i en begrænset periode eller permanent bortvisning. 31 Mulighed for meritoverførsel Ansøgninger om meritoverførsel behandles af studienævnet og skal være studienævnssekretæren i hænde senest to måneder før studienævnsmøde. Beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse kan træde i stedet for uddannelseselementer fra Masteruddannelsen i Kvalitet og Ledelse i Social- og Sundhedssektoren. Afgørelsen foretages af studienævnet og træffes på grundlag af en faglig vurdering af ækvivalensen mellem de berørte uddannelseselementer. Stk. 2. Såfremt den studerende ønsker at anke over studienævnets afgørelser om afslag eller delvis afslag på merit, sker det efter Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings Bekendtgørelse af den 20. februar 2008 om ankenævn for afgørelser om merit i universitetsuddannelser (meritankenævnsbekendtgørelsen) 32 Denne studieordning træder i kraft pr. 1. september 2009 og har virkning for studerende, der påbegynder studiet fra august 2009. 19
BILAG Bilag 1. Kompetencemål og kriterier for målopfyldelse for uddannelsens elementer Obligatorisk Kvalitet og kvalitetsledelse grundmodul - modul 1 4 ECTS Kompetencemål Modulet kvalificerer den studerende til at kunne: o redegøre for definitioner, begreber og terminologi i relation til kvalitetsudvikling (intellektuelle & faglige kompetencer) o redegøre for organisatoriske principper i relation til kvalitetsudvikling (intellektuelle & faglige kompetencer) o redegøre for ledelsesmæssige principper i relation til kvalitetsudvikling (intellektuelle & faglige kompetencer) o redegøre for strukturelle forholds betydning for kvaliteten af sundhedsvæsenets ydelser (intellektuelle & faglige kompetencer) o redegøre for kvalitetsmodeller, herunder akkreditering, certificering, ISO-modellen, quality management, business exellence modellen og balanced scorecard som grundlag for organisering af kvalitetsarbejdet (intellektuelle & faglige kompetencer) o redegøre for gennembrudsmetoden som organisatorisk grundlag for kvalitetsarbejdet (intellektuelle & faglige kompetencer) o anvende kvalitetsdata som grundlag for strategisk ledelse og incitamentstyring (intellektuelle & faglige kompetencer) o anvende principper fra kvalitetsledelse til udøvelse og gennemførelse af kvalitetsarbejde (praksiskompetencer) o identificere relevante fejlkilder og bias i kvalitetsarbejdet (intellektuelle & faglige kompetencer) o anvende principper for evidensbaseret medicin som led i kvalitetsarbejdet (praksiskompetencer) 20
Kriterier for målopfyldelse For at kunne opnå karakteren 12; den fremragende præstation, skal den studerende udtømmende demonstrere de i modulet beskrevne kompetencemål med ingen eller få uvæsentlige mangler. Den studerende skal således kunne redegøre for definitioner, begreber og terminologi i relation til kvalitetsudvikling samt beskrive metoder og strategier for hensigtsmæssig organisering af kvalitetsarbejdet. Den studerende skal ligeledes kunne redegøre for forskellige kvalitetsmodeller samt principielle forskelle mellem disse. Endvidere skal den studerende kunne belyse forskellige strukturelle forhold for kvaliteten af sundhedsvæsenets ydelser. Den studerende skal kunne redegøre for og anvende gennembrudsmetoden som grundlag for kontinuerlig kvalitetsudvikling samt redegøre for og anvende kvalitetsdata som grundlag for strategisk ledelse og incitamentstyring. Endelig skal den studerende kunne redegøre for, hvorledes principperne fra evidensbaseret medicin kan anvendes som grundlag for kvalitetsudvikling, samt kunne identificere relevante fejlkilder og bias i kvalitetsarbejdet. Udprøvning Prøveform 2 Ekstern bedømmelse ved 7-trins skalaen 21
Obligatorisk grundmodul - modul 2 Kvalitets- og indikatormonitorering 4 ECTS Kompetencemål Modulet kvalificerer den studerende til at kunne: o Redegøre for begreber og terminologi i relation til kvalitetsmonitorering, patientsikkerhed og akkreditering og certificering (intellektuelle og faglige kompetencer) o Redegøre for kvalitative og kvantitative metoder til kvalitetsudvikling og patientsikkerhed samt principielle forskelle (intellektuelle og faglige kompetencer) o Redegøre for principperne ved indikatormonitorering (intellektuelle og faglige kompetencer) o Redegøre for principperne i akkreditering, (intellektuelle og faglige kompetencer) o Redegøre for metoder til patientsikkerhed (intellektuelle og faglige kompetencer) o Redegøre for kvalitative og kvantitative auditmetoder (intellektuelle og faglige kompetencer) o Redegøre for planlægning og gennemførelse af kærneårsagsanalyse (intellektuelle og faglige kompetencer) o Redegøre for fejlkilder og bias i relation til kvalitetsmonitorering, patientsikkerhed, akkreditering og auditering (intellektuelle og faglige kompetencer) o Anvende evidensbaserede principper ved kvalitetsmonitorering, patientsikkerhed, akkreditering og auditering (praksiskompetencer) Kriterier for målopfyldelse For at kunne opnå karakteren 12; den fremragende præstation, skal den studerende udtømmende demonstrere de i modulet beskrevne kompetencemål med ingen eller få uvæsentlige mangler. Den studerende skal således udførligt kunne redegøre for begreber, definitioner og terminologi i relation til Kvalitetsmonitorering, patientsikkerhed og akkreditering i social- og sundhedsvæsenet samt kunne redegøre for kvalitative og kvantitative metoder og fejlkilder og bias ved anvendelse heraf. Endvidere skal den studerende redegøre og anvende metoder til indikatormonitorering, akkreditering, patientsikkerhed og auditering. Endelig skal den studerende kunne beskrive, hvorledes evidensbaserede baserede principper kan anvendes som led i kvalitetsmonitorering og patientsikkerhed. Udprøvning Prøveform 2 Ekstern bedømmelse ved 7-trins skalaen 22
Obligatorisk grundmodul - modul 3 Moderne økonomi- kontrakt- og incitamentstyring af offentlige virksomheder 4 ECTS Kompetencemål Modulet kvalificerer den studerende til at kunne: o Identificere og beskrive centrale økonomiske styringsmæssige problemstillinger (intellektuelle og faglige kompetencer) o Redegøre for og illustrere med eksempler de grundlæggende begreber i de centrale økonomiske teorier for kontraktindgåelse og økonomiske incitamenter (intellektuelle og faglige kompetencer) o Identificere og redegøre for økonomiske styringsinstrumenter som kan bruges til at påvirke adfærd (faglige kompetencer) o Redegøre for valg af teori i forbindelse med analyse af hvordan styringsinstrumenter påvirker adfærd (faglige kompetencer) o Gennemføre basale analyser med verbale argumenter om hvilke forventede adfærdspåvirkninger økonomiske styringsinstrumenter vil have (intellektuelle og faglige kompetencer) o Kritisk kunne forholde sig til gennemførte analyser af de adfærdsmæssige påvirkninger af økonomiske styringsinstrumenter (intellektuelle og faglige kompetencer) Kriterier for målopfyldelse For at kunne opnå karakteren 12, den fremragende præsentation, skal den studerende demonstrere opfyldelse af modulets kompetencemål med ingen eller få uvæsentlige mangler. Den studerende skal kunne identificere og beskrive centrale økonomiske styringsmæssige problemstillinger specielt i den offentlige sektor på både overordnet administrativt, institutions og individuelt niveau. Den studerende skal kunne redegøre for og illustrere centrale begreber i økonomiske teorier om kontraktindgåelse og økonomiske incitamenter, så de både er præcist defineret for fagfæller samt forståelige for ikke-faglige personer. De studerende skal kunne identificere og redegøre for økonomiske styringsinstrumenter, dvs. hvad styringsinstrumenter består af og centrale mekanismer i styringsinstrumenterne. Den studerende skal kunne redegøre for valg af teori i forbindelse med analyse af hvordan styringsinstrumenter påvirker adfærd, dvs. at de skal kunne opstille centrale kriterier eller antagelser, som danner baggrund for valg af teori. Den studerende skal kunne gennemføre basale analyser med verbale argumenter om de forventede adfærdspåvirkninger af økonomiske styringsinstrumenter, hvor de kan opstille sammenhængende argumenter om forholdet mellem styringsinstrumenternes mekanismer og teoriens(- ernes) logik. Endelig skal den studerende kunne forholde sig kritisk til andres analyser af de adfærdsmæssige påvirkninger af økonomiske styringsinstrumenter, hvor de kan pointere væsentlige mangler i analysen eller implicitte antagelser (ud fra teoretiske centrale teorier jf. ovenfor), som eventuelt ikke er opfyldt. 23