Det vigtigste Hjemmeside i FrontPageExpress Åbn FrontPageExpress og Explorer begge programmer skal være åbne når du laver hjemmesiden. Lav en mappe til din hjemmeside. Find først din mappe på skolens netværk, opret derefter en ny undermappe og kald den index Åbn FrontPage direkte fra det minimerede vindue på proceslinien. Skriv dit navn i det store hvide arbejdsfelt. Klik: Filer, Gem som og du ser nu en dialogboks giv din hjemmeside navnet hjemmeside og skriv det med SMÅ bogstaver i feltet Titel, klik derefter på: Som fil. FrontPage laver nu navnet om til hjemmesi. Find din mappe index og klik: Gem. Det er meget vigtigt, at alle sider og billeder fremover gemmes i indexmappen. Åbn Explorer direkte fra det minimerede vindue på proceslinien og hent din hjemmeside. Klik: Filer i øverste menulinie og derefter Åben - find nu frem til filen: hjemmesi i din undermappe index Nu åbner din hjemmeside og ser ud, som den vil se ud på Internettet. Adressen bliver anderledes på Internettet, hvor den vil starte med http/:... Hele arbejdet med din hjemmeside er nu en vekselvirkning mellem det egentlige indhold og design i FrontPage, og visningen i Explorer. Det sjove I FrontPage skal du nu gøre din startside færdig. Hver gang, du har lavet ændringer, så skal du gemme, inden du skifter til Explorer. I Explorer trykker du på ikonet for Opdater, så kan du straks se, hvordan din nye udgave af hjemmesiden ser ud. 1
Farver på tekst og baggrund. Klik: Filer, Egenskaber for side, Baggrund. Prøv dig frem med de forskellige muligheder! Foreløbig har du kun skrevet dit navn. Tilføj nu efternavn, adresse, telefonnumre og e-mailadresse. Centrer teksten og lad det fylde 5 linier, formater så det ser pænt ud. For at have helt styr på din side, så er det helt nødvendigt, at lave en tabel, hvor du kan indsætte de elementer billeder og små tekster, menupunkter m.m. som du vil have på din hjemmeside. Klik: Tabel og Indsæt tabel og overvej, hvor mange celler, du har brug for. En god start kunne være 3 rækker og 3 kolonner. Husk rammetykkelse skal være 0 og bredde skal være højst 778 pixels aldrig bredere, da du nu har sikret dig, at flest muligt kan åbne din hjemmeside. Tabellen bliver nu synlig i FrontPage, men ikke i Explorer. Du kan formatere cellerne ved at højreklikke i cellerne og venstreklikke på Egenskaber for celle. Hvis du får brug for at tilføje rækker/kolonner, så klik: Tabel. I den øverste række celler kan du nu indsætte billeder og i den nederste kan du skrive en kort billedtekst. Centrer det hele. Øverst på siden kan det være en sjov effekt at indsætte en tekst som en lysavis. Klik: Indsæt, Lysavis og udfyld det nye værktøjsvindue. Du kan indsætte et hyperlink til din e-mailadresse. Afmærk din e- mailadresse og klik på jordklode-ikonet for hyperlink: Opret eller rediger hyperlink. I Hyperlinktype scroller du ned til mailto:. I feltet URLadresse skriver du: mailto:efterfulgt af din adresse. Klik: OK. Gem og afprøv i Explorer. Du vil gerne indsætte et stort tekststykke, som du tidligere har skrevet i Word. Sæt markøren der, hvor teksten skal indsættes og klik på ikonet for Tekstboks. Nu indsættes en kasse med stiplede linier - ligesom du så før fra tabellen slet det hvide felt, der også kom med. Find din tekst og kopier den over i den stiplede ramme. Måske kommer der nogle små kasser 2
med spørgsmålstegn med over slet dem, og tilpas tekststykket, så det ser pænt ud med regelmæssige afsnit. Gem og afprøv! Nu kan du indsætte et hyperlink fra et menupunkt til den tekst, du lige har sat ind det vil jo gøre det meget nemmere for læseren, at komme ned til teksten; især hvis der kommer flere tekster i fortsættelse af hinanden. Marker overskriften i den tekst, du lige har sat ind, og som er den tekst, der skal springes til. Klik: Rediger, Bogmærke og overskriften står nu i Bogmærkenavn, klik OK. Derefter markerer du menupunktet, hvor der skal springes fra. Klik på jordklode-ikonet for hyperlink, Åbne sider og find dit bogmærke, klik OK. Gem og afprøv! I princippet kan du fortsætte med at lave en lang hjemmeside, der nærmest bliver uendelig lang men hvor sjovt er det så lige, at scrolle gennem sådan en lang side! Derfor skal du nu indsætte nogle flere sider. Det rigtig sjove Klik: Filer, Ny, Tom side og OK Klik: Filer, Gem som og i Titel kalder du den for side1. I Som fil sikrer du dig, at siden kommer i mappen med din hjemmesi, som du oprettede, da du startede. Klik: Gem. Opret nu 4 sider mere, så du i alt har 5 ekstra sider. Husk at gemme. Kontroller lige, at du fra FrontPage i Filer nederst i vinduet har listet alle dine sider: hjemmesi + 5 ekstra sider. Nu skal du overveje rigtig meget, hvordan dit hjemmeside-system skal opbygges. Lav en lille skitse med papir og blyant, så du ved, hvad du vil have på de forskellige sider. 3
Det er vigtigt, at overskrifterne på de nye sider passer med indholdet i tabellen som du før har oprettet på startsiden, fordi du senere skal lave hyperlink fra indholdet i tabellen til de nye sider. Du skal nu fortsætte med at designe dine nye sider 1 5. Tænk over et pænt og ensartet layout, men også, at der kan være gode grunde til at bryde et pænt og ensartet layout! Tænk dig godt om Det helt vildt sjove Måske har du nu sider, der ser sådan ud: Mig selv Side 1 Mine idoler Side 3 Min fritid Side 4 Hjemmesi Min skole Side 2 Side 5 Nu skal du lave hyperlinks mellem siderne, så dine spring bliver rigtige. Du skal være på Hjemmesi og afmærke den overskrift, der skal springes fra. Derefter klikker du på jordklode-ikonet for hyperlink. Gå i fanebladet World Wide Web. I Hyperlinktype klikker du anden og i URL-adresse skriver du f.eks. side1.htm, derefter OK. Gem og afprøv dit nye link. Forbind på samme måde de andre sider. 4
Du kan lægge lydfiler ind, f.eks. musik eller tale. Gør musikfilerne klar og læg dem i din mappe på skolens X-drev. Klik: Filer, Egenskab for side og under Baggrundslyd klikker du Gennemse og Gennemse igen i det nye vindue, hvorefter du finder din lydfil. Fortryder du lydfilen, så klikker du ind igen og sletter den. Når du fremover skal arbejde med at opbygge din egen hjemmeside, så husk, at al det færdige materiale, du skal bruge, det skal du på forhånd have lagt ind i mapper på dit X-drev. Måske vil du lave et link, der fører fra din egen hjemmeside ud til en anden hjemmeside eksterne links. Da du ikke ønsker, at man helt skal forlade din egen hjemmeside, så må du lave en lille ekstra HTML-kode, så sikrer du dig nemlig, at det eksterne link åbnes i sit eget browser-vindue. Sådan gør du: Skriv f.eks. : Besøg min sportsklub! Afmærk linien og klik på hyperlink-ikonet. I Hyperlinktype klikker du frem til http og i URL-adresse skriver du hele den nøjagtige adresse; start med http:// Derefter klikker du Avanceret og Tilføj. I det hvide felt skriver du denne kode: target= _blank Derefter ok og ok. Gem og opdater og afprøv siden i browseren. Det eksterne link åbnes nu i et nyt browser-vindue, så du stadig er i kontakt med din egen hjemmeside. Du kan lægge en præsentation fra PowerPoint ind på din hjemmeside. Gem din PowerPoint-præsentation i index-mappen. Skriv f.eks.: Se min PowerPoint fra Projektopgaven om flygtninge. Afmærk linien og klik på hyperlink-ikonet. I Hyperlinktype klikker du frem til (anden) og i URL skriver du det nøjagtige filnavn på din præsentation husk.ppt I destinationsramme skriver du xxx.html 5
Det helt vildt nødvendige Hvis du vil være sikker på, at søgemaskinerne på nettet finder din hjemmeside, så bliver du nødt til at gå om bag din hjemmeside og tilføje et par linier i de koder, som du indtil nu ellers ikke har set meget til. Først skal du gennemtænke, hvilke nøgleord, man skal skrive i en søgemaskine for at finde frem til netop din hjemmeside. Nøgleordene skal naturligvis findes på din hjemmeside; helst på forsiden, den du kalder for index. Et computerord for nøgleord er metatags det er de metatags, du skal indføre, når du nu går om bag din hjemmeside : Højreklik på din index-side, når du ser den i din browser. Venstreklik på Kilde Du får nu en side, der minder lidt om denne: <head> <meta http-equiv="content-language" content="da"> <meta name="generator" content="microsoft FrontPage 5.0"> <meta name="progid" content="frontpage.editor.document"> <link rel="stylesheet" title="std" href="etc/css.css" type="text/css"> <title>ballerup Orienteringsklub</title> <meta name="keywords" content="ballerup orientering orienteringsløb o-løb orienteringsklub oriententeering kompas kort post ekt"> </head> <head> betyder på computersprog Start og </head> betyder på computersprog Slut Meningen er altså, at der indenfor disse to udtryk skal indføjes en kode med dine metatags. Du laver altså nu en linie, der starter med: <meta name= keywords content= Og så skriver du mellem gåseøjnene dine metatags. Du har nu optimeret din hjemmeside, og har på en hurtig måde hjulpet søgerobotterne lidt på vej. 6
Det absolut helt vildt sjove men nu koster det (måske) penge, så her stopper vi! Hvis du skal have publiceret din hjemmeside på nettet, så skal du kontakte et Webhotel. Det er et firma, der råder over en server, der kan opbevare mange hjemmesider (og passe godt på dem). Webhosting.dk er en mulighed, men der er mange andre. Når du bliver registreret hos et webhotel og får dit navn på hjemmesiden godkendt (navnet skal jo også være ledigt), så modtager du et FTP-program (file transfer program), der er det program, der kan oploade din hjemmeside til webhotellets server. Det er også gennem det program, du kan vedligeholde din hjemmeside. Når din side er lagt på nettet, og du kan se, at det fungerer, så skal du gå på de store søgerobotter og tilmelde den. Gode råd om valg af farver: Rød farve kan virke aggressiv Blå er harmonisk Grøn er frisk og optimistisk Sort kan udtrykke oprør og opposition Gul og sort signalerer discount Tænk på farvecirklen: Træk en trekant eller firkant, så har du et harmonisk farvevalg. Primærfarver = blå, gul og rød = rene farver To farver, der i farvecirklen ligger overfor hinanden, kaldes for kontrastfarver og er gode at skelne fra hinanden; de er gode at bruge som baggrundsfarve og tekstfarve. Tag hensyn til 3 ting: Den psykologiske side, din målgruppe og sidens indhold Tænk over det vær klar til at begrunde dine valg! 7