Revision af rammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse Spørgeskema De nuværende rammebestemmelser udløber ifølge planen ved udgangen af 2007. Med henblik på revisionen af rammebestemmelserne opfordrer Kommissionen alle medlemsstater og andre interesserede til at dele deres erfaringer med de nuværende rammebestemmelser med Kommissionen. Den har udarbejdet et spørgeskema, der kan benyttes som udgangspunkt for disse tilbagemeldinger. Detaljerede bemærkninger er mere end velkomne, og det vil være meget nyttigt at få tilbagemeldinger om, hvorvidt de nuværende rammebestemmelsers anvendelsesområde skal begrænses eller udvides. For at få så mange nyttige svar og bemærkninger som muligt, er spørgsmålene formuleret forholdsvis bredt. Vi er under alle omstændigheder interesserede i at modtage de supplerende oplysninger, som De måtte anse for relevante for revisionen af rammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse. På forhånd tak for svarene. Frist for indsendelse af svar: 10. oktober 2005. Svarene sendes til Europa-Kommissionen, GD COMP, Rue de la Loi 200, 1049 Bruxelles, helst via e-mail til COMP-I1@cec.eu.int
SPØRGESKEMA A. Generelle spørgsmål 1. Rammebestemmelsernes anvendelsesområde Hidtil har rammebestemmelserne været begrænset til miljøstøtte. En række områder er imidlertid forbundet med og ligner miljøstøtte, og i argumentationen til fordel for støtte kan der trækkes mange paralleller. Det er derfor et spørgsmål, om de nuværende rammebestemmelsers anvendelsesområde skal bevares, eller om andre områder skal medtages. - Sikkerhed og miljø: Bør rammebestemmelserne også omfatte "borgernes sikkerhed og miljø", "arbejdstagernes sikkerhed", "forbrugernes sundhed" og "arbejdstagernes sundhed"? I bekræftende fald, er der så behov for specifikke regler ud over dem, der gælder i øjeblikket for støtte til miljøbeskyttelse? De nuværende regler for støtte til miljøbeskyttelse dækker støtte til investeringer, som hjælper med til at mindske støttemodtagerens egen forurening. Ifølge Kommissionen er der et klart behov for at fastlægge tydelige regler for miljøstøtte til virksomheder for at bekæmpe forurening, der forårsages af andre virksomheder. Se mere specifikke spørgsmål under B7. 2. Forfinet økonomisk tilgang Handlingsplanen for statsstøtte har skitseret den generelle afvejningstest ( balancing test ), der anvendes inden for statsstøttepolitikken: 1. Der skal opstille en veldefineret målsætning for den fælles interesse (f.eks. samhørighed, vækst, beskæftigelse og miljø). 2. Støtteinstrumentet skal være rettet mod den opstillede målsætning for den fælles interesse: - statsstøtte er det hensigtsmæssige policy-instrument - støtteforanstaltningen har en stimulerende virkning - støtteforanstaltningen står i rimeligt forhold til det problem, der skal løses. 3. Konkurrencefordrejningerne og indvirkningen på handelen bør være begrænsede, så støtteforanstaltningen ikke som helhed betragtet er i strid med den fælles interesse. De nuværende rammebestemmelser er allerede i vid udstrækning i overensstemmelse med denne afvejningstest, men revisionen af rammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse bør anvendes til tydeligt at implementere afvejningstesten og til bedre at begrunde de foreslåede regler på grundlag af en forfinet økonomisk tilgang. På grundlag af tidligere erfaringer er Kommissionen interesseret i at blive gjort bekendt med synspunkter, hvad angår markedssvigt, som har en negativ indvirkning på miljøbeskyttelsen, og som der kunne rådes bod på ved hjælp af statsstøtte. Den vil også være interesseret i at få synspunkter om andre begrundelser, der har været anvendt til at yde statsstøtte til miljøbeskyttelse. Mere generelt er Kommissionen interesseret i at få synspunkter om, hvorvidt det er hensigtsmæssigt at justere den nuværende tilgang i rammebestemmelserne, f.eks. at
beskæftige sig mere indgående med de konkurrencefordrejninger og den indvirkning på handelen, der skyldes specifikke foranstaltninger, og eventuelt differentiere reglerne i overensstemmelse med økonomiske parametre (f.eks. markedsstruktur, relevant marked og støttemodtagerens markedsandele). 3. Mulig gruppefritagelsesforordning Som fastlagt i handlingsplanen for statsstøtte kunne der eventuelt indføres en gruppefritagelsesforordning for miljøstøtte. Hvilken kategori/kategorier af miljøstøtte bør efter Deres mening være omfattet af en sådan gruppefritagelse? 4. Forureneren betaler-princippet Bør forureneren betaler-princippet styrkes? Det kan indebære en noget strengere anvendelse af rammebestemmelserne, således at der godkendes mindre støtte til virksomheder, der forurener. Hvilke konsekvenser vil det få for f.eks. skattefritagelser? 5. Bør de nuværende støttesatser bevares, forøges eller nedsættes? Et kritisk element i de nuværende rammebestemmelser er evnen til at skabe et incitament til at nå beskyttelsesniveauer, der er højere end dem, der kræves af EU-standarder. Tilsiger erfaringerne, at de nuværende procentsatser for godkendt støtte inden for rammebestemmelsernes forskellige kapitler bør bevares, forøges eller nedsættes? 6. Er højere støtte til SMV og støtteberettigede områder berettiget? I henhold til de nuværende rammebestemmelser kan SMV i nogle tilfælde opnå 10 % højere støtte end andre virksomheder (punkt 35). Selv om SMV kan være hæmmet af imperfektioner på markedet, begrænset adgang til information og måske begrænset adgang til risikovillig kapital, kan det diskuteres, om 10 % højere støtte til SMV har en positiv effekt på miljøet. Tilsvarende spørgsmål kan stilles med hensyn til det højere tilskud i støtteberettigede områder, hvor der kan opnås en lignende bonus (punkt 33-34), som kan kumuleres med SMVbonussen. Har det en positiv effekt, og bør det stadig være muligt? 7. Mulig støtte til innovation på miljøområdet Det siges i handlingsplanen for statsstøtte, at Kommissionen vil forsøge at opmuntre til økoinnovation og forbedringer af produktiviteten gennem miljøeffektivitet i overensstemmelse handlingsplanen for miljøteknologi (ETAP). Virksomheder kan få støtte til investeringer på miljøområdet, hvis de investerer for at nedbringe forureningen mere end, hvad der kræves efter EU-standarderne, som ofte er baseret på den bedst tilgængelige teknik, så det forventes, at støtte til investeringer på miljøområdet tilskynder virksomhederne til at indføre miljømæssige nyskabelser i deres produktionsproces. De nuværende regler giver ikke mulighed for at give investerings- eller driftsstøtte til
nyskabende produkter, der nedbringer forureningen, fordi de direkte erstatter mere forurenende traditionelle produkter. I tilfælde, hvor støtten går ud over "det aktuelle tekniske niveau", vil den i visse tilfælde kunne betragtes som støtte til ny teknologi. Miljøstøtte er ofte knyttet til innovation, selv om det afhænger af, hvilken type teknologi der er tale om. Hvilken type miljøvenlig innovationsstøtte mener De er nødvendig/forenelig? Hvilken slags regler er der behov for? (Eksempler på støtte: Afgiftslempelser? Energieffektivitet? Energibesparelser? Andre?) 8. Lofter for anmeldelse af enkeltforanstaltninger Skal der foretages en revision af de i punkt 76 nævnte lofter for, hvornår enkeltforanstaltninger som led i godkendte ordninger skal anmeldes enkeltvis? B. Særlige kapitler i de nuværende rammebestemmelser 9. Investeringsstøtte Bør SMV stadig være berettigede til overgangsinvesteringsstøtte på op til 15 % af de støtteberettigede omkostninger i tre år efter vedtagelsen af de nye EU-standarder? Normalt kan der ikke ydes støtte for at nå op på EU-standarderne men der kan ydes støtte på op til 30 % af de støtteberettigede omkostninger, hvis der anvendes strengere standarder end EUstandarderne. Er der garanti for, at overgangsinvesteringsstøtten på op til 15 % af de støtteberettigede omkostninger til SMV har en effekt eller bør satsen forhøjes/nedsættes? På området for vedvarende energi og kombineret el- og varmeproduktion kan der ydes investeringsstøtte på op til 40 % af de støtteberettigede omkostninger, i visse særlige tilfælde inden for vedvarende energi op til 100 %. Hvilket område inden for vedvarende energi mener De er mest eksperimentelt/længst væk fra udviklingen på markedet til at berettige sådanne højere støttesatser? Finder De støtte på op til 100 % berettiget? Bør niveauerne forøges/nedsættes? Er det muligt at formulere en bedre snævre definition på støtteberettigede omkostninger for at undgå problemer? Bør støtte til rensning af forurenede industrigrunde på 100 % af de støtteberettigede omkostninger samt 15 % af arbejdsbeløbet være tilladt? Er niveauet for højt/for lavt? Anvendelsesområdet for reglerne om flytning af virksomheder er begrænset og omfatter kun miljøbeskyttelseshensyn. Bør anvendelsesområdet lempes eller udvides til at omfatte andre kriterier, f.eks. sikkerhed i byområder? Bør der ydes støtte til at opfylde nationale standarder, der er højere end EU-standarderne? Med hensyn til støtte til investering i teknologioverførsel: Afspejler de tre betingelser de aktuelle markedsvilkår eller bør de ændres?
Som ovenfor nævnt (punkt A.1) ser Kommissionen et klart behov for at fastlægge mere detaljerede regler for investeringsstøtte på miljøområdet for at bekæmpe forurening, der er forårsaget af andre virksomheder. Det kan vedrøre en række forskellige forhold, f.eks. investeringsstøtte til affaldsbehandlings- eller genindvindingsanlæg, investering i transportinfrastruktur, såsom rørledninger, investering i produktionskapacitet for produkter, som på en miljøvenlig måde erstatter konventionelle produkter. De nye regler skal bl.a. sikre, at "forureneren betaler"-princippet ikke omgås, og at de miljømæssige fordele er reelle. Hvilke regler er nødvendige, og hvor meget støtte bør der tillades? Beregningen af de støtteberettigede omkostninger under hensyntagen til nettofordelene over 5 år kan i visse tilfælde være ret kompliceret. Er en forenklet beregningsmetode nødvendig og mulig (måske begrænset til tilfælde op til en vis størrelse)? 10. Driftsstøtte Affaldsforvaltning, energibesparelse, vedvarende energikilder, kombineret el- og kraftvarmeproduktion og afgiftslempelser/-fritagelser Bør reglerne for driftsstøtte udvides til andre områder end affaldsforvaltning, energibesparelse, vedvarende energikilder, kombineret el- og kraftvarmeproduktion og afgiftslempelser/-fritagelser, eller bør anvendelsesområdet begrænses eller ændres? Er satserne for degressiv og ikke-degressiv støtte hensigtsmæssige (punkt 45-46) og er femårsperioden passende? Bør reglerne for afgiftslempelser/-fritagelser ændres for bedre at sikre lige konkurrence mellem støttemodtagere i forskellige medlemsstater? Er valgmulighederne for at yde driftsstøtte til vedvarende energikilder hensigtsmæssigt defineret, så de omfatter de typer af støtte, der ydes til vedvarende energi? Er støtten på 0,05 EUR pr. kwh i tilskud til vedvarende energi stadig hensigtsmæssig (valgmulighed 3)? Er der truffet beslutninger på dette grundlag hvis ikke, bør denne valgmulighed bevares? Er de regler, der definerer mulighederne for at godkende støtte til kombineret el- og varmekraftproduktion for restriktive eller for slappe? Svarer de til de seneste EUlovgivningsinitiativer?