Årsplan for natur/teknik 2. klasse

Relaterede dokumenter
Årsplan for natur/teknik 2. klasse

Årsplan for natur/teknik 1. klasse 2014/15

Årsplan for natur/teknik 1. klasse 2013/14

Årsplan for 2. klasse i Natur/Teknik, 2014/15.

Klassetrinmål: 1. klasse:

Natur/teknik delmål 2. klasse.

Evaluering for Natur og Teknik på Ahi Internationale Skole

Årsplan for natur/teknologi 2. klasse

Årsplan for natur/teknik 1. klasse 2012/13

Årsplan for natur/teknik 2. klasse

Årsplan for natur/teknik 3. klasse 2012/13

Årsplan for natur/teknik 3. klasse 2010/11

Årsplan for natur/teknik 3. klasse 2013/14

Natur/teknik. Formål for faget natur/teknik. Slutmål for faget natur/teknik efter 6. klassetrin. Den nære omverden. Den fjerne omverden

Årsplan natur/teknik 2.klasse - skoleår 15/16 Jenar Mahmoud Med ret til ændringer og justeringer

Årsplan, natur/teknik 4. klasse 2013/2014

Slutmål og trinmål natur/teknik synoptisk opstillet

Årsplan 2015/16 Natur/Teknik 2.klasse

Årsplan for natur/teknik 4. klasse 2013/14

Årsplan for natur/teknologi 3. klasse

Årsplan for 1. klasse Natur/teknik 2016/2017

Årsplan for 5.K N/T skoleåret 2016/17

sortere materialer og stoffer efter egne og givne kriterier demonstrere ændringer af stoffer og materialer, herunder smeltning og opløsning

Natur og Teknik 4 og 5 klasse

Årsplan for natur/teknik 4. klasse 2011/12

Årsplan for 1. klasse Natur/teknik 2015/2016

Årsplan for natur og teknik

Årsplan for faget Natur/Teknik i 5. kasse, 2013/14

Natur/Teknik. Beskrivelsen og forklaringen af hverdagsfænomener som lys, lyd og bevægelse.

Evaluering for Natur og Teknik på Ahi Internationale Skole

UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNIK 2013

Stille spørgsmål til planters og dyrs bygning og levevis ved brug af begreberne fødekæde, tilpasning, livsbetingelser.

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Årsplan for Natur/teknologi 3.klasse 2019/20

5. KLASSE NATUR OG TEKNOLOGI

Læseplan for faget natur/teknik klassetrin

Årsplan for natur/teknik 4. a. Kongeskærskolen 10/11

Fagplan for Natur/ teknik. Slutmål

UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNIK 2014

Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret

Undervisningsplan for natur/teknik

Fælles Mål Natur/teknik. Faghæfte 13

Undervisningsplan for faget natur/teknik

Årsplan, Natur/teknik 4. klasse

Stille spørgsmål til planters og dyrs bygning og levevis ved brug af begreberne fødekæde, tilpasning, livsbetingelser.

Årsplan i 6. klasse 2010/11 i Natur og teknik

Årsplan for natur/teknik 6. klasse 2012/13

5. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN NATUR OG TEKNOLOGI

Årsplan for 2.klasse 2018/19 Natur/teknologi

2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne med pilerensningsanlægget

Lille Vildmose Naturskole

Delmål og slutmål; synoptisk

Årsplan for 2. klasse i Natur/Teknik, 2012/13.

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Natur/teknik Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne med dyrene

UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNIK 2012

Årsplan for 6.klasse i natek

Årsplan for natur/teknik 5. klasse 2012/13

Årsplan for Naturteknik i 4. klasse 2010/2011

2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne til emnet Marken

Årsplan for natur/teknik 6. klasse 2013/14

Årsplan 2013/ ÅRGANG Natur/Teknik. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009

Oplæg til aktiviteter i skoleemneugen

Årsplan for natur og teknik i 3.a

NATUR OG TEKNOLOGI 1. KLASSE

Fælles overordnet grundlag for undervisningen i alle naturfagene på Davidskolen

Årsplan Skoleåret 2013/14 Natur/teknik

Undervisningsplan. Fag : Geografi

UVMs Læseplan for faget Natur og Teknik

Undervisningsplan 3-4. klasse Natur/teknologi

Årsplan for skoleåret 2018/19

Sociale mål for 2. klasse

Undervisningsplan 0-2. klasse Natur/teknologi

Forslag til aktiviteter for børn i indskolingen Aktiviteterne, der er beskrevet nedenfor er målrettet mod børn i klasse.

Årsplan i natur/teknologi i 5-6. Klasse 2018/2019

Årsplan for Klasse i Natur/Teknik 2016/2017. Uge Aktivitet Mål

Årsplan for faget Natur/Teknologi i 5. kasse, 2015/16

Indskolingens klimalæseplan 2010

Årsplan 4. Årg Trinmål for faget natur/teknik efter 6. Klassetrin. Den nære omverden. Den fjerne omverden

Udgangspunktet skal findes i de nære, kendte og simple biologiske og geografiske emneområder og ikke mindst i børnenes egne oplevelser.

Natur/teknologi 4. klasse årsplan 2019/2020

Natur/teknologi for 6. klasse

Årsplan for natur/teknik 5. klasse 2011/12

NATUR/TEKNOLOGI - 2. KLASSE

Danmark broer? Hvor bliver. Hvordan lever man sundt? Hvorfor har. affaldet af?

Årsplan natur og teknik 4. klasse

Avnø udeskole og science

Fælles Mål 2009 Natur/teknik Slutmål 6.klasse

Asbjørn Madsen Årsplan for 7. klasse Fysik/Kemi Jakobskolen

Ordne materialer og stoffer efter faglige kriterier. Undersøge hverdagsfænomener, fx farver, lys og tyngdekraft

ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE

6. KLASSE NATUR OG TEKNOLOGI

Årsplan 6. Årg Trinmål for faget natur/teknik efter 6. Klassetrin. Den nære omverden. Den fjerne omverden

Årsplan Skoleåret 2012/13 Natur/teknik

Årsplan 2018/2019 for fysik/kemi i 9. klasserne på Iqra Privatskole. Fagformål for faget fysik/kemi

Årsplan i 1. klasse. Billedkunst

UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNOLOGI 2018

Årsplan 6. Årg Trinmål for faget natur/teknik efter 6. Klassetrin. Den nære omverden. Den fjerne omverden

4. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN NATUR OG TEKNOLOGI. Lærer: IG. Forord til faget i klassen

Transkript:

Årsplan for natur/teknik 2. klasse 2014-15 Uge Forløb/ emner Organisering Bemærkninger 33-38 Luft og vand Forsøg individuelt og i grupper 39-40 Masseeksperiment 2014 Individuelt og forsøg i grupper Indeklima. Hele indskolingen, Midgården Naturfagsfestival 2014 (børnehave) samt Plejecentret Vejen til fremtiden Snorrebakken Tværfagligt med dansk. 41-48 Hvordan virker det? Individuelt og i grupper 49-51 Tag til Zambia Tværfagligt Efterårsferie uge 42 Bruduge uge 39 Individuelt og i grupper Juleferie uge 52 og uge 1 med dansk 1-6 Hvordan lever børn i Kina? Individuelt og i grupper 8-14 Hvordan er vejret? Forsøg i grupper Vinterferie uge 8 Bruduge uge 12 Påskeferie uge 14 15-17 Dyr Individuelt samt makkerlæsning Tværfagligt med dansk med 1. klasse 18-26 Hvor er solen om natten? Makkerarbejde Indskoling uge 19 I forbindelse med Naturfagsfestivalen i uge 39 har Nordea Fonden givet 15.000 kr. til projektet: Vejbyggeri skaber Vejen til fremtiden for nyt dyreliv og begejstring for naturvidenskaben. Her vil vi undersøge de nye søer og vandløb, som er lavet i forbindelse med den nye ringvej ved Snorebakken. Vi vil arbejde sammen med resten af indskolingen, naturvejledere fra NaturBornholm, Midgården (børnehave) og Plejecentret Snorebakken. Efter uge 39 vil vi løbende tage ud og undersøge de nye søer og vandløb med det nye grej, som vi har fået penge til. Når det er muligt vil Midgården og beboere fra Plejehjemmet komme ned og se børnenes arbejde. Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge og udvikler tanker, sprog og begreber, som har værdi i det daglige liv. Undervisningen skal i vidt omfang bygge på elevernes egne oplevelser og erfaringer, iagttagelser og eksperimenter og medvirke til, at de udvikler praktiske færdigheder, kreativitet og evne til samarbejde. Undervisningen skal vedligeholde og fremme elevernes glæde ved at beskæftige sig med natur, teknik, livsbetingelser og levevilkår samt deres lyst til at stille spørgsmål og lave undersøgelser både inde og ude. Undervisningen skal medvirke til, at eleverne udvikler forståelse af samspillet mellem mennesker og natur i deres eget og fremmede samfund samt ansvarlighed over for miljøet som baggrund for engagement og handling. Undervisningen skal skabe grundlag og interesse hos eleverne for det videre arbejde med fagene biologi, fysik/kemi og geografi. Jeg vil tage aktuelle emner op, og lave spring i årsplanen, hvis jeg støder på noget nyt og spændende, samt hvis vejrforholdene ikke er optimale. Nina Panek Gjettermann, august 2014 1

Luft og vand 2. klasse Periode Uge 33-38 Eleverne kender til at nogle ting kan flyde og synke. Metoder Eleverne får nogle erfaringer med luft og vand. Eleverne lærer at opfatte en portion luft som en genstand med en række egenskaber. At undersøge ændringer af stoffer og fra dagligdagen, herunder is der smelter, vand der fryser, vand der fordamper og sukker der opløses. At give eksempler på ressourcer, der indgår i dagligdagen, herunder vand, fødevarer, elektricitet og affald. At formulere enkle spørgsmål og udføre enkle undersøgelser, herunder: hvad er ting lavet af, hvilken temperatur har vandet fra hanen, hvor kan vi finde regnorme, hvorfor regner det? At opleve og gøre iagttagelser som grundlag for at gennemføre enkle undersøgelser og eksperimenter. At anvende udstyr, redskaber og hjælpemidler, herunder simple fælder til dyr, lup, termometer og kort. Klassesamtale om elevernes erfaringer med luft og vand. Gruppearbejde med forsøg. Formidling af forsøg til resten af klassen. Natek 1-2 B udpluk at kopisiderne 14-31 Puls elevbog side 22-33 samt udvalgte kopisider. Når eleverne har erfaringer med luft og vand. Når eleverne lærer at opfatte en portion luft som en genstand med en række egenskaber. Når eleverne kan undersøge ændringer af stoffer og fra dagligdagen, herunder is der smelter, vand der fryser, vand der fordamper og sukker der opløses. Når eleverne kan give eksempler på ressourcer, der indgår i dagligdagen, herunder vand, fødevarer, elektricitet og affald. Når eleverne kan formulere enkle spørgsmål og udføre enkle undersøgelser, herunder: hvad er ting lavet af, hvilken temperatur har vandet fra hanen, hvor kan vi finde regnorme, hvorfor regner det? Når eleverne kan opleve og gøre iagttagelser som grundlag for at gennemføre enkle undersøgelser og eksperimenter. Når eleverne kan anvende udstyr, redskaber og hjælpemidler, herunder simple fælder til dyr, lup, termometer og kort. 2

Hvad vil vi Om eleverne har fået nogle erfaringer med luft og vand. Om eleverne har lært at opfatte en portion luft som en genstand med en række egenskaber. Elevernes undersøger af ændringer af stoffer og fra dagligdagen, herunder is der smelter, vand der fryser, vand der fordamper og sukker der opløses. Om eleverne kant give eksempler på ressourcer, der indgår i dagligdagen, herunder vand, fødevarer, elektricitet og affald. Om eleverne kan formulere enkle spørgsmål og udføre enkle undersøgelser, herunder: hvad er ting lavet af, hvilken temperatur har vandet fra hanen, hvor kan vi finde regnorme, hvorfor regner det? Om eleverne kan opleve og gøre iagttagelser som grundlag for at gennemføre enkle undersøgelser og eksperimenter. Om eleverne kan anvende udstyr, redskaber og hjælpemidler, herunder simple fælder til dyr, lup, termometer og kort. Hvad har jeg lært? Kopiark 35 3

Masseeksperiment 2014 2. klasse Periode Uge 39-40 Eleverne ved at de kan have svært ved at koncentrere sig, hvis de ikke får noget frisk luft. Det gennemgående formål med Masseeksperimentet fra år til årer, at naturvidenskaben bliver vedkommende for eleverne. De er selv med til at udføre forskningen, og de kan relatere det til deres egen hverdag. Eleverne får et indblik i, hvad naturvidenskab kan bruges til, hvordan en forsker arbejder og forskellig naturvidenskabelige. Det er ikke bare et forsøg for forsøgets skyld, men en virkelig undersøgelse, hvor eleverne er med til at frembringe helt nye forskningsresultater, der kan forandre deres egen verden. I dette års Masseeksperiment skal vi undersøge om indeklimaet er blevet bedre. I 2009 målte 1000 klasser herunder 2 klasser på Rønne Privatskole Co2 og svampeindholdet i klasselokalet. Over halvdelen af klassernes indeklima var dårligere end sundhedsstyrelsens anbefalinger. Dårligt indeklima og dårlige resultater i de nationale tests hænger sammen. Igen i år sætter vi fokus på indeklima. Hvordan står det til i 2014 fem år efter? Kan eleverne selv være med til at forandre deres hverdag? Forsøgskit og til eksperimentet kommer i uge 36. Hvad vil vi Være med i et forskningsprojekt, som kan give danske forskere ny viden og samtidig give os selv ny viden. Være med i et forskningsprojekt, som kan give danske forskere ny vide og samtidig give os selv ny viden. Bagefter vil vi kunne sammenligne vores undersøgelser med andre og senere hen vil vi se på forskernes konklusion af forskningsresultaterne. 4

Hvordan virker det? 2. klasse Periode Uge 41-48 Eleverne har tidligere arbejdet med elektricitet i Børnehaveklassen At sortere og navngive og stoffer fra dagligdagen efter egne kriterier og enkle givne kriterier, herunder form, farve, funktion og anvendelse. At undersøge hverdagsfænomener, herunder farver, lys og lyd. At formulere enkle spørgsmål og udføre enkle undersøgelser, herunder: hvad er ting lavet af, hvilken temperatur har vandet fra hanen, hvor kan vi finde regnorme, hvorfor regner det? At opleve og gøre iagttagelser som grundlag for at gennemføre enkle undersøgelser og eksperimenter. At anvende udstyr, redskaber og hjælpemidler, herunder fælder til dyr, lup, termometer og kort. At give eksempler på ressourcer, der indgår i dagligdagen, herunder vand, fødevarer, elektricitet og affald. At ordne resultater og erfaringer på forskellige måder. Eleverne skal lære noget om, hvor strømmen kommer fra, noget om anvendelse af strøm og noget om kredsløb. Gennem forsøg og eksperimenter lærer eleverne at farverne findes i lyset. Uden lys er der ingen farver. Puls elevbog side 32-39 samt kopisider Materialer fra Elmuseet. Solceller og prismer Når eleverne kan sortere og navngive og stoffer fra dagligdagen efter egne kriterier og enkle givne kriterier, herunder form, farve, funktion og anvendelse. Når eleverne undersøger hverdagsfænomener, herunder farver, lys og lyd. Når eleverne kan formulere enkle spørgsmål og udføre enkle undersøgelser, herunder: hvad er ting lavet af, hvilken temperatur har vandet fra hanen, hvor kan vi finde regnorme, hvorfor regner det? Når eleverne kan opleve og gøre iagttagelser som grundlag for at gennemføre enkle undersøgelser og eksperimenter. Når eleverne kan anvende udstyr, redskaber og hjælpemidler, herunder fælder til dyr, lup, termometer og kort. Når eleverne kan give eksempler på ressourcer, der indgår i dagligdagen, herunder vand, fødevarer, elektricitet og affald. Når eleverne kan ordne resultater og erfaringer på forskellige måder. 5

Hvad vil vi Om eleverne kan sortere og navngive og stoffer fra dagligdagen efter egne kriterier og enkle givne kriterier, herunder form, farve, funktion og anvendelse. Om eleverne kan undersøge hverdagsfænomener, herunder farver, lys og lyd. Om eleverne kan formulere enkle spørgsmål og udføre enkle undersøgelser, herunder: hvad er ting lavet af, hvilken temperatur har vandet fra hanen, hvor kan vi finde regnorme, hvorfor regner det? Om eleverne kan opleve og gøre iagttagelser som grundlag for at gennemføre enkle undersøgelser og eksperimenter. Om eleverne kan anvende udstyr, redskaber og hjælpemidler, herunder fælder til dyr, lup, termometer og kort. Om eleverne kan give eksempler på ressourcer, der indgår i dagligdagen, herunder vand, fødevarer, elektricitet og affald. Om eleverne kan ordne resultater og erfaringer på forskellige måder. El-quiz. Kopiark 47 og Hvad har du lært? Kopiark 48 6

Tag med til Zambia 2. klasse Periode Uge 48-51 Eleverne kender til Afrika fra sidste år, derudover kommer Karen Mukupa eller Thomas Buttenschøn som optakt. At kende udvalgte eksempler på menneskers levevilkår i andre dele af verden. At kende udvalgte dyr og planter fra andre verdensdele. At ordne resultater og erfaringer på forskellige måder. At formidle resultater og erfaringer med relevant fagsprog på forskellige måder, ved fortælling, tegning, udstilling eller fremvisning. Opstart med klassens viden om Zambia og hvad de kender til årets ulandskalender. Vi vil tage udgangspunkt i elevbogen Gepard-drengen, som er omdrejningspunktet i hele undervisningsmaterialet. Det er en spændende fortælling af Ida-Marie Rendtorff, inspireret af den virkelighed for børn i en typisk, zambisk landsby, som forfatteren selv har oplevet under sin researchrejse. På elevuniverset skal eleverne gå på opdagelse i fakta, film, fotos og lyd fra Zambia. De oplever hovedstaden Lusaka, safaritur blandt Afrikas dyr, landsbyen Chilenga, hvor bogen foregår, hyrdedrengens hverdag og meget andet. De besøger også landsbyens skole i selskab med Peter Mygind. Derudover skal de se 4 film med Nørd på eventyr i Zambia. Vi vil samtidigt arbejde med emnet i dansk, hvor de makkervis skal lave en lille fotohistorie. Hvad vil vi Når eleverne kender udvalgte eksempler på menneskers levevilkår i andre dele af verden. Når eleverne kender udvalgte dyr og planter fra andre verdensdele. Når eleverne kan ordne resultater og erfaringer på forskellige måder. Når eleverne kan formidle resultater og erfaringer med relevant fagsprog på Om eleverne kender udvalgte eksempler på menneskers levevilkår i andre dele af verden. Om eleverne kender udvalgte dyr og planter fra andre verdensdele. Om eleverne kan ordne resultater og erfaringer på forskellige måder. Om eleverne kan formidle resultater og erfaringer med relevant fagsprog på Elevernes små fotohistorier. 7

Hvordan lever børn i Kina? 2. klasse Periode Uge 1-6 Eleverne kender til Kina fra fjernsynet. Hvad vil vi At kende enkle kort, enkle signaturer og verdenshjørnerne. At kende udvalgte eksempler på menneskers levevilkår i andre dele af verden. At kende signaturer for land, sø, hav og hjerg ved brug af atlas og kort. At formidle resultater og erfaringer med relevant fagsprog på forskellige måder, ved fortælling, tegning, udstilling eller fremvisning. Opstart med klassens viden om Kina. Hvor ligger Kina, hvordan mon der ser ud, hvordan er det at gå i skole i Kina, hvad er et atlas og hvad kan det bruges til? Atlasopgaver med Kina. Forsøg med temperaturen i ørken og skov. Finde forskellige ting om Kina i bøger og på internettet. Hvad er made in China? Puls elevbog side 4-11 samt udvalgte kopisider. Bøger om Kina Evt. besøg af en der har været/kommer fra Kina. Når eleverne kender enkle kort, enkle signaturer og verdenshjørnerne. At kende udvalgte eksempler på menneskers levevilkår i andre dele af verden. Når eleverne kender signaturer for land, sø, hav og hjerg ved brug af atlas og kort. Når eleverne kan formidle resultater og erfaringer med relevant fagsprog på Om eleverne kender enkle kort, enkle signaturer og verdenshjørnerne. At kende udvalgte eksempler på menneskers levevilkår i andre dele af verden. Om eleverne kan kende signaturer for land, sø, hav og hjerg ved brug af atlas og kort. Om eleverne kan formidle resultater og erfaringer med relevant fagsprog på Postkort fra Kina. Kopiark 8 og Hvad har du lært? Kopiark 9. 8

Hvordan er Vejret? 2. klasse Periode Uge 8-14 Bruduge uge 12 Eleverne kender til vejrudsigter og nogle vejrbegreber Metoder Hvad vil vi At undersøge enkle forhold vedrørende vejret, herunder temperatur og nedbør. At kunne forbinde de forskellige årstider med vigtige begivenheder i naturen. At ordne resultater og erfaringer på forskellige måder. At kunne formidle resultater og erfaringer med relevant fagsprog på At anvende udstyr, redskaber og hjælpemidler, herunder termometer. Vi starter i plenum med en snak om dagens vejr. Eleverne skal gå ud og iagttage dagens vejr, lave temperatur og vindmåling og slutte af med at lave en simpel vejrrapport. Forskellige opgaver med måneder og årstider. Undersøge temperaturen forskellige steder på skolen. Arbejde med de forskellige skynavne. Lave huskespil med skyer. Bygge forskellige slags regnmålere og vindmålere. Puls elevbog side 12-21 samt kopisider. Når eleverne kan undersøge enkle forhold vedrørende vejret, herunder temperatur og nedbør. Når eleverne kan forbinde de forskellige årstider med vigtige begivenheder i naturen. Når eleverne kan ordne resultater og erfaringer på forskellige måder. Når eleverne kan formidle resultater og erfaringer med relevant fagsprog på Når eleverne kan anvende udstyr, redskaber og hjælpemidler, herunder termometer. Om eleverne kan undersøge enkle forhold vedrørende vejret, herunder temperatur og nedbør. Om eleverne kan forbinde de forskellige årstider med vigtige begivenheder i naturen. Om eleverne kan ordne resultater og erfaringer på forskellige måder. Om eleverne kan formidle resultater og erfaringer med relevant fagsprog på Om eleverne kan anvende udstyr, redskaber og hjælpemidler, herunder termometer. Hvad har jeg lært? Kopiark 21 9

Dyr 2. klasse Periode Uge 15-17 Eleverne kender til flere dyr fra deres hverdag. Hvad vil vi At eleverne kender til kategorier af dyr, herunder vilde dyr, husdyr, kæledyr, fortidsdyr og fantasidyr.. Eleverne kan fortælle om, hvordan dyr præsenteres i medier og reklamer. Eleverne kender udvalgte dyr og planter fra andre verdensdele. Eleverne kender udvalgte dyr og planter fra forskellige naturområder. At eleverne kan formidle resultater og erfaringer med relevant fagsprog på forskellige områder, ved fortælling, tegning, udstilling eller fremstilling. Klassesamtale om hvad er relevant når man skal undersøge og beskrive et dyr. Bøger og kopimappen om dyr i indskolingen. Små fagbøger fra Centralbiblioteket Makkerarbejde og individuelt. Børnenes små fagbøger bliver læst op som makkerlæsning i 1. klasse Når eleverne kender til kategorier af dyr, herunder vilde dyr, husdyr, kæledyr, fortidsdyr og fantasidyr.. Når eleverne kan fortælle om, hvordan dyr præsenteres i medier og reklamer. Når eleverne kender udvalgte dyr og planter fra andre verdensdele. Når eleverne kender udvalgte dyr og planter fra forskellige naturområder. Når eleverne kan formidle resultater og erfaringer med relevant fagsprog på forskellige områder, ved fortælling, tegning, udstilling eller fremstilling. Om eleverne kender til kategorier af dyr, herunder vilde dyr, husdyr, kæledyr, fortidsdyr og fantasidyr.. Om eleverne kan fortælle om, hvordan dyr præsenteres i medier og reklamer. Om eleverne kender udvalgte dyr og planter fra andre verdensdele. Om eleverne kender udvalgte dyr og planter fra forskellige naturområder. Om eleverne kan formidle resultater og erfaringer med relevant fagsprog på forskellige områder, ved fortælling, tegning, udstilling eller fremstilling. Eleverne læser deres små bøger op som makkerlæsning i 1. klasse. 10

Hvor er solen om natten? 2. klasse Periode Uge 18-26 Eleverne kender til årstiderne fra tidligere i forløbet. At kunne forbinde de forskellige årstider med vigtige begivenheder i naturen. At fortælle om årstider, Sol og Måne samt ændringer i længde på dag og nat. At formidle resultater og erfaringer med relevant fagsprog på forskellige måder, ved fortælling, tegning, udstilling eller fremvisning. At ordne resultater og erfaringer på forskellige måder. Opstart med hvad kan man se på himlen om dagen og om natten, hvorfor er det ikke dag på hele Jorden samtidig, hvorfor er månen nogen gange helt rund og andre gange kun halvrund, hvorfor har vi forskellige årstider? Hvor stor er solen? Månespil Årstidsspil Puls elevbog side 40-47 samt udvalgte kopiark. Hvad vil vi Når eleverne kan forbinde de forskellige årstider med vigtige begivenheder i naturen. Når eleverne kan fortælle om årstider, Sol og Måne samt ændringer i længde på dag og nat. Når eleverne kan formidle resultater og erfaringer med relevant fagsprog på Når eleverne kan ordne resultater og erfaringer på forskellige måder. Om eleverne kan forbinde de forskellige årstider med vigtige begivenheder i naturen. Om eleverne kan fortælle om årstider, Sol og Måne samt ændringer i længde på dag og nat. Om eleverne kan formidle resultater og erfaringer med relevant fagsprog på Om eleverne kan ordne resultater og erfaringer på forskellige måder. Lav et spil. Kopiark 55. Hvad har du lært? Kopiark 56 11