Børne- og Ungepolitik Ikast-Brande Kommune

Relaterede dokumenter
Status på resultatmål i Børne- og Ungepolitikken (pr. 1. januar 2019)

Området 0-18 år. #KV september 2017 Hotel Dalgas, Brande

Børn & Unge. Direktør Hans Henrik F. Gaardsøe

Sprogstrategi dagtilbud Januar 2017

Børne- og Ungepolitik

Børne- og familiepolitikken

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

Alle børn og unge har ret til et godt liv

Strategi for Folkeskole

Børne- og Ungepolitik

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 20. juni 2018

UDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018

Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik

Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Skabelon for mål - og indholdsbeskrivelser for folkeskolernes fritidstilbud i Sorø Kommune. Godkendt i byrådet juni 2016.

Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik

UDKAST TIL HØRING BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats

BØRNE- OG UNGEPOLITIK

Principper for sammenhæng i børns liv og kontinuitet i overgange mellem tilbud samt videregivelse af relevante oplysninger

Holbæk Kommunes. ungepolitik

Sammenhængende børnepolitik i Jammerbugt Kommune

3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats

Målsætninger for Børne og ungeområdet i Frederikssund Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Børne- og Ungepolitik

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Arbejdsgrundlag for pædagogiske indsatser på dagtilbudsområdet i perioden 1. maj 2012 til 1. august 2014

Fælleskommunal mål- og indholdsbeskrivelse for SFO

Greve Kommunes skolepolitik

Et fagligt løft af folkeskolen

Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik

Inklusionspolitik på Nordfyn

Børne- og Ungepolitikken

Udgave 26. februar Indledning

POLITIK FOR BØRN OG FAMILIERS VELFÆRD UDKAST

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Langsigtede mål , samt delmål for 2016

Børne- og Ungeudvalgets dialogmøde med skoleområdet. 30.maj 2017

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017

2018 UDDANNELSES POLITIK

Sammenhængende Børne- og ungepolitik

Principper for sammenhæng i børns liv og kontinuitet i overgange mellem tilbud samt videregivelse af relevante oplysninger.

SKOLEPOLITIK

Børne og Skoleudvalget mål for 2018

Mål i Budget 2018 Børn og Unge (version )

Vorrevangskolens SFO Værdigrundlag

Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016

FORSLAG TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

Pejlemærker og mål for Fritidscentre (25) år

HOLSTEBRO KOMMUNES BØRNE- OG UNGEPOLITIK

Strategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området

Børn og Unge i Furesø Kommune

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik

Kvalitetsrapport 2016/17. marts 2018 stevns kommune 1

ACTIVE LIVING STRATEGI. Strategi for læring i Børn & Kultur

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

Frederikssund Kommune. Matematikstrategi

Oplæg til politiske målsætninger og styringsparametre for udviklingen af folkeskolerne i Kalundborg Kommune

Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT FOR DAGTILBUDSOMRÅDET

Handleplan for den sammenhængende børnepolitik

Rammebeskrivelse for SFO ernes arbejde med mål og indholdsbeskrivelser. Center for Børn & Undervisning Faxe Kommune 2016

BØRNE- OG UNGEPOLITIK Børn og unge der tør

UDKAST Horsens Kommunes fælleskommunale Mål- og indholdsbeskrivelser for SFO

Skolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået.

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO- og SFO-klub i Halsnæs Kommune

Børne- og Ungepolitik

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.

BØRN- OG UNGEPOLITIK. Vi er en attraktiv kommune at være barn og unge i. Det skal vi blive ved med at være

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

FAKTA OM: 4. Børn og familier med særlige behov og sundhed for børn og unge

Skolepolitik : Rejsen mod nye højder

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Holstebro Kommunes Børne- og Ungepolitik

Børne-, Unge- og Familiepolitik Fælles ansvar - fælles indsats

Sammenhængende børnepolitik i Jammerbugt Kommune

Pejlemærker og mål for Fritidscentre (25) år

Børne- og Ungepolitikken. Tværgående politik for Herning Kommune

Folkeskolereformen og pædagogernes rolle i den længere og mere varierede skoledag Arne Eggert, afdelingschef i Ministeriet for Børn, Undervisning og

Effektmål Børn og Skoleudvalget

Det fællesskab Dagtilbud Smedegården rettes mod - og dannes om, er professionelle og faglige forestillinger om, hvad der giver de bedste resultater!

Sprog- og Læsestrategi

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Børne- og Ungepolitik

Status ved udgangen af 2014 Andelen af. Kendskabet til områderne skal undersøges ved spørgeskemaun dersøgelse. områderne er ikke kendt

BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Lærings- og Trivselspolitik 2021

Børne-, Unge- og Familiepolitik Fælles Ansvar - Fælles indsats

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Skalmejeskolen. Herning Kommune. Hjernen&Hjertet

Kvalitetsredegørelse Distriktsskole Ølstykke

SKOLE- OG BØRNEUDVALGET

BØRN OG UNGE ORGANISATIONSBESKRIVELSE

Børn og Unge Stærkere Læringsfællesskaber

Transkript:

2016 Børne- og Ungepolitik Ikast-Brande Kommune

Indledning... 4 Fundamentet for Ikast-Brande Kommunes Børne- og Ungepolitik 5 Hvem henvender politikken sig til?... 5 Indsatsen overfor udsatte børn og unge... 5 Målgrupper... 6 Politikker og planer... 8 Hvordan får politikken liv?... 8 Vision for børn og unge... 9 indhold Læring og dannelse... 10 Vi vil... 10 Resultatmål... 11 Sproglig udvikling... 11 Faglig udvikling... 11 Ungdomsuddannelse... 15 Entreprenørskab... 15 Forældreskab... 16 Professionel viden og praksis... 17 Vi vil... 17 Resultatmål... 18 Medarbejdernes uddannelsesniveau... 18 Medarbejdernes arbejdsmiljø... 18 Tværprofessionelt samarbejde... 19 Ledelse... 20 Trivsel... 21 Vi vil... 21 Resultatmål... 22 Børn og unges trivsel... 22 Inklusion... 23 Overgange... 23

INDLEDNING Vision for børn og unge I Ikast-Brande Kommune vil vi gøre alle børn og unge robuste i respekt for den enkeltes potentiale. De har mod på livet og lyst til at udvikle sig i fællesskaber. I Ikast-Brande Kommune har vi en vision for børn og unge. Visionen er et pejlemærke og et fremtidsbillede på den tilstand, som udviklingen på Børne- og Undervisningsområdet sigter imod. Når man er robust, er man god til at klare livets udfordringer i stort og småt - udfordringer i forhold til andre mennesker, - at klare opgaver, som er svære, - at kunne holde fast i mål og især rejse sig igen, når livet har været svært. Men det kræver mod. Mod på at møde livet med alt, hvad det indebærer af både gode og dårlige oplevelser. Hverken mod eller robusthed kommer af sig selv. Det kommer, når man bliver værdsat og respekteret af andre mennesker i et trygt fællesskab. Fællesskaber og nærhed er nødvendige for alle for både at trives og kunne udvikle sig, for det er først i mødet med andre, at man udvikler sig og dannes. Børn og unge i Ikast-Brande Kommune har forskellige forudsætninger for at nå det fremtidsbillede, vi sigter mod. Det ved vi godt. Men vi ved også, at vi har et stort medansvar i at sørge for, at alle børn, uanset de forudsætninger, livet har givet dem, får de bedste vilkår. Vores vigtigste opgave er derfor at opbygge nogle gode og trygge rammer for vores børn og unge, hvor de udfordres, så de bliver så dygtige, de kan og hvor betydningen af social baggrund mindskes i forhold til faglige resultater. 4 BØRNE- OG UNGEPOLITIK FOR IKAST-BRANDE KOMMUNE

Fundamentet for Ikast-Brande Kommunes Børne- og Ungepolitik Denne Børne- og Ungepolitik er et skridt på vejen. Politikken skal ses som et fælles afsæt for den samlede indsats på Børne- og Undervisningsområdet og som et udtryk for de værdier og kompetencer, vi sigter mod, at kommunens børn og unge tager med videre i voksenlivet. Hvem henvender politikken sig til? Politikken henvender sig til alle kommunens børn, unge og deres familier samt politikere og medarbejdere. Set fra borgernes perspektiv kan politikken bruges til at få indsigt i, hvilke værdier og mål, vi arbejder med på Børne- og Undervisningsområdet. For medarbejderne er politikken det centrale pejlemærke i det daglige arbejde. Det arbejde, som handler om at skabe trivsel og læring for børn og unge gennem professionel viden og praksis. Indsatsen overfor udsatte børn og unge I Ikast-Brande Kommune ønsker vi, at alle børn og unge skal have en reel mulighed for at få et aktivt og udviklende barndoms- og ungdomsliv. Forældrene er ansvarlige for deres børn og familiens situation, men børn og unges vilkår for at trives og udvikles er forskellige. Børne- og Ungepolitikken skal være med til at sikre en sammenhæng mellem den generelle indsats, den forebyggende og den særlige indsats overfor udsatte børn, unge og familier. Politikken bygger på: Regeringens 2020 mål Ikast-Brande Kommunes Vision 2016 og Strategi 2020 Kommunens tre værdier: dialog, tillid og ansvarlighed Psykiatri- og handicappolitik for Ikast-Brande Kommune Herudover indgår dialogmøder på Børne- og Undervisningsområdet. BØRNE- OG UNGEPOLITIK FOR IKAST-BRANDE KOMMUNE 5

Målgrupper For at opnå den optimale effekt af en given indsats, er det helt afgørende at nå den korrekte målgruppe. Derfor er det vigtigt, at målgrupperne er meget præcist defineret. Børnene inddeles i de enkelte målgrupper ud fra en vurdering af barnets udvikling, funktionsniveau og vanskeligheder. Barnets karakteristika og forældrenes/netværkets ressourcer, er de væsentligste faktorer for, hvilken indsats et barn har behov for. Barnets karakteristika er således ikke i sig selv tilstrækkeligt til at afgøre indsatsen. I målgruppediagrammet har Ikast-Brande Kommune beskrevet målgrupperne ud fra fem kategorier: Børn og unge i trivsel Børn og unge med særlige behov Børn og unge i risikomiljøer Børn og unge med behov for særlig støtte Børn og unge med behov for indgribende indsats Diagrammet skal give et overblik over aktørerne indenfor de forskellige målgrupper. Som det fremgår af diagrammet, er almenområdets kerneydelser grundlaget for alle børn. Tilbuddene til målgrupperne udvides i takt med graden af særlige behov. Diagrammet skal ses fra venstre mod højre. Den stiplede linje med overskriften undersøgelser efter SEL 50 er således overgangen fra almenområdet til det særlige område. Det betyder, at børn, som går fra normalområdet til det særlige område, skal igennem en 50 undersøgelse efter serviceloven (SEL). Robusthed er også, at man efter en nedtur er god til at samle sig selv op. 6 BØRNE- OG UNGEPOLITIK FOR IKAST-BRANDE KOMMUNE

Aktører fordelt på målgrupper Børn og unge i trivsel Generel forebyggelse. Kerneydelser i almenområdet Dag lbud + dagpleje Skole, PALS, LP, SFO Juniorklub Ungdomsskole Ungdommens Uddannelsesvejledning SSP Sundhedsfremme Sundhedspleje Tandpleje Forenings lbud Fri ds lbud Kultur lbud Børn og unge i risikomiljøer Børn og unge med særlige behov Særlig forebyggende indsats Specialskole/SFO SFO PPR Råd og vejledning Rådgivning 11 Behovssundhedspleje Stø e dag lbud Stø e skoler Ungdomskonsulent Samtalegrupper mv. Undersøgelser e er SEL 50 Børn og unge med behov for særlig stø e Foranstaltninger e er SEL 50 og 58 Særlig forebyggende indsats Familiebehandling Aflastningsfamilie Personlig rådgiver mv. Børn og unge med behov for indgribende indsats Anbringelser med/uden samtykke Familierådgivningen Generelt tværfagligt samarbejde Tværfagligt samarbejde om det enkelte barn/ sag BØRNE- OG UNGEPOLITIK FOR IKAST-BRANDE KOMMUNE 7

Politikker og planer I Ikast-Brande Kommune er der udarbejdet en beredskabsplan, som træder i kraft, når et barn eller en ung udsættes for vold eller seksuelle krænkelser. Beredskabsplanen er tænkt som en hjælp til en hurtig og effektiv indgriben, når ulykken er indtruffet, men også som en hjælp til en forebyggende indsats. Ligeledes er der udarbejdet en plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet således, at der bliver taget hånd om de kriminalitetstruede unge. Det distriktsopdelte TVÆRS samarbejde er en væsentlig aktør i denne indsats. Endelig skal det nævnes, at der i Ikast-Brande Kommunes psykiatri- og handicappolitik er oplistet en række målsætninger for gruppen af børn og unge med handicap eller sindslidelse. Der er her taget udgangspunkt i byrådets Vision 2016. Hvordan får politikken liv? Relevante ledergrupper, bestyrelser og øvrige aktører udarbejder en implementeringsplan for omsætningen af Børne- og Ungepolitikken i praksis. Det skal sikre, at de enkelte medarbejdere og ledere i eksempelvis dagtilbud, skoler/sfo og administrationen arbejder med politikken og på den måde levendegør den, så den bliver en fælles forståelse for, hvordan vi arbejder i hverdagen. 8 BØRNE- OG UNGEPOLITIK FOR IKAST-BRANDE KOMMUNE

I starten af vores liv bliver vi holdt oppe, så vi senere kan holde andre oppe. Eksempel: I starten hjalp vi Storebæltsbroen med at blive bygget, så den blev robust, så vi kunne bruge den fremover. Hvis ikke broen blev bygget robust nok, ville den brase sammen. VISION FOR BØRN OG UNGE I Ikast-Brande Kommune vil vi gøre alle børn og unge robuste i respekt for den enkeltes potentiale. De har mod på livet og lyst til at udvikle sig i fællesskaber. Alle børn skal udfordres, så de bliver så dygtige, de kan. Betydningen af social baggrund skal mindskes i forhold til faglige resultater. Tilliden til og trivslen i dagtilbuddene og skolerne skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. (Kilde: Folkeskoleloven) Vi kan mere, når vi er sammen. BØRNE- OG UNGEPOLITIK FOR IKAST-BRANDE KOMMUNE 9

Fællesskaber er vigtigt for robusthed Fællesskaber hjælper os med at være robuste. LÆRING OG DANNELSE Fokusområder Sproglig udvikling Faglig udvikling Ungdomsuddannelse Entreprenørskab Forældreskab VI VIL Alle børn og unge er i en læringsmæssig udvikling set ud fra det enkelte barns kompetencer. Børn og unge oplever at være en del af en kultur, hvor mennesker engagerer sig i hinanden derfor sigter dannelse i dagtilbud og skole/sfo mod aktivt medborgerskab. Børn og unge udvikler deres evner og faglige kompetencer blandt andet ved at arbejde med entreprenørskab, innovation og bevægelse. Dette sker som en integreret del af læringsdagen i dagtilbud og skole/sfo i Ikast-Brande Kommune. Forældrene er ansvarlige for familiens trivsel, og deltager aktivt i børnenes og de unges hverdag. Forældre, bestyrelser og medarbejdere deltager aktivt i børnenes og de unges hverdag og skaber rammerne for sociale fællesskaber, der understøtter børn og unges trivsel og læring. dagtilbud og skoler/sfo er har mulighed for at arbejde med en selvstændig profil (idræt, udeliv, musik, motorik etc.). 10 BØRNE- OG UNGEPOLITIK FOR IKAST-BRANDE KOMMUNE

RESULTATMÅL Sproglig udvikling 1. Alle børn sprogvurderes i 3 års alderen og i 0. klasse. 2. Andelen af børn, der i 3 års alderen har brug for en særlig sprogindsats svarer maksimalt til landsgennemsnittet på 5%. 3. de børn, der i 3 års alderen har brug for en fokuseret eller særlig sproglig indsats sprogvurderes igen i 5 års alderen. Faglig udvikling 1. Alle dagtilbud udarbejder hvert andet år en pædagogisk læreplan i en skabelon, der er fælles for alle dagtilbud. I 2014 var der 12%, som havde brug for en særlig sprogindsats i Ikast-Brande Kommune Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år til skolestart. Den pædagogiske læreplan skal give rum for leg, læring og udvikling af børn i dagtilbud. Ved udarbejdelsen af den pædagogiske læreplan skal der tages hensyn til børnegruppens sammensætning. For dagplejen udarbejdes den pædagogiske læreplan samlet for alle dagplejehjem eller distrikter tilknyttet den kommunale dagpleje. (Dagtilbudsloven 8) BØRNE- OG UNGEPOLITIK FOR IKAST-BRANDE KOMMUNE 11

2. PotentialeProfilens kortlægning skal gennemføres i alle dagtilbud hvert 2. år og danner bl.a. udgangspunkt for arbejdet med de pædagogiske læreplaner. PotentialeProfilen er Ikast-Brande Kommunes redskab til at afdække det enkelte dagtilbuds behov for kompetenceudvikling. Med udgangspunkt i forskningsbaseret viden kan PotentialeProfilen kortlægge, hvor medarbejderne i det enkelte dagtilbud oplever, at de har ressourcer og udfordringer indenfor fem hovedområder: viden og handlekompetencer i forhold til børn, relationskompetencer, fællesskabet, sociale kompetencer og organisering af hverdagen. Derudover arbejdes der også med forældrerelationer. Andelen af elever med gode resultater i dansk, læsning/matematik beskriver, hvor stor en del af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som godt, rigtig godt eller fremragende på den kriteriebaserede skala. 3. Mindst 80% af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. 12 BØRNE- OG UNGEPOLITIK FOR IKAST-BRANDE KOMMUNE

4. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. Andel af de allerdygtigste elever i dansk, læsning/ matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som fremragende på den kriteriebaserede skala. 5. Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres fra år til år. Andel af elever med dårlige resultater i dansk, læsning/matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som mangelfuld eller ikke tilstrækkelig på den kriteriebaserede skala. Læring og undervisning Læring kan finde sted alle steder og til alle tider ved læsning, sport, leg, socialt samvær mv. Læring er en proces inde i barnet, hvori det tilegner sig en viden, en kompetence, en færdighed eller lignende. Undervisning er en aktivitet, der er iværksat for at nogle børn skal lære noget. Undervisning adskiller sig fra læring ved at have bestemte læringer for øje. BØRNE- OG UNGEPOLITIK FOR IKAST-BRANDE KOMMUNE 13

I skoleåret 2013/2014 var der 87% af eleverne i Ikast-Brande Kommune, der fik et gennemsnit på 2 eller derover i 9. klasses afgangsprøve i dansk og matematik. 6. Andelen af elever, som får mindst 2 i gennemsnit i både dansk og matematik i 9. klasses afgangsprøve øges. 7. Ordblindhed Alle skoler arbejder efter de kommunale anbefalinger. De kommunale anbefalinger kan hentes på www.ikast-brande.dk borger familie, børn og unge rådgivning og støtte til familier pædagogisk psykologisk rådgivning De fagligt svage børn skal blive stærkere, mens de faglige stærke børn skal blive endnu stærkere. 14 BØRNE- OG UNGEPOLITIK FOR IKAST-BRANDE KOMMUNE

Ungdomsuddannelse 1. Mindst 95% af en årgang gennemfører en ungdomsuddannelse. a. I 8. klasse får alle elever en UPV (uddannelsesparathedsvurdering). b. I 9. klasse vurderes alle elever i samarbejde mellem skole og hjem (og i nogle tilfælde ungdomsuddannelsen), om eleven er egnet til den ønskede ungdomsuddannelse. 2. 30% flere skal gennemføre en erhvervsuddannelse i 2020 end i 2014. 3. Mindst 50% af udsatte børn og unge har som 25 årige en ungdomsuddannelse i 2020. Entreprenørskab 1. Alle skoler arbejder med innovation og entreprenørskab som et kontinuerligt element i dagligdagen. Innovation og entreprenørskab er, når der bliver handlet på muligheder og gode ideer, og disse bliver omsat til værdi for andre. Den værdi, der skabes, kan være af økonomisk, social eller kulturel art. Skolerne skal åbne sig overfor det omgivende samfund. Det skal skolen gøre ved at arbejde sammen med lokale organisationer som for eksempel idrætsforeninger, musik- og billedskoler eller ungdomsskolen. (Undervisningsministeriet og Entreprenørskabsskolen Ikast-Brande Kommune) BØRNE- OG UNGEPOLITIK FOR IKAST-BRANDE KOMMUNE 15

Forældrefællesskabet er et koncept, der er udviklet i Ikast-Brande Kommune. Forældrene får værktøjer og vejledning, så de sammen kan formulere fælles mål, tage fælles ansvar for børnene, og gøre sig gældende i den fælles opgaveløsning omkring børn og unge. Forældreskab 1. Forældrefællesskabet skal styrkes. Derfor skal vi indenfor en 4 årig periode facilitere forældrefællesskaber på flere af kommunens skoler og dagtilbud. Det kan eksempelvis ske gennem socialfaglige medarbejdere. 2. Alle førstegangsforældre tilbydes et forældrekursus. Forældrefællesskaber er blandt andet, at forældrene er fælles om børn, husholdning, økonomi mv. Forældrene kan styrke venskaberne mellem børnene. Forældrefællesskaber tager for meget fokus i de større klasser. For de mindre giver det mere mening, at forældrene skal snakke sammen på tværs 16 BØRNE- OG UNGEPOLITIK FOR IKAST-BRANDE KOMMUNE

PROFESSIONEL VIDEN OG PRAKSIS VI VIL det tværprofessionelle samarbejde 0-18 år har fokus på en helhedsorienteret, tidlig og forebyggende indsats på Børne- og Undervisningsområdet og en tværfaglig koordinering i forhold til andre kommunale områder. Der er videndeling på tværs af medarbejdergrupperne. den professionelle praksis bygger på viden, vi ved, der virker. Herunder anvendes evidensbaserede indsatser. Medarbejderne mødes med tillid og frihed til at handle. De er engagerede, motiverede og har gode relationer til børnene/de unge. Lederne sikrer, at institutionens ressourcer anvendes til gavn for optimering af børn og unges læring og trivsel. Ledere og medarbejdere er fagligt ambitiøse og kommunikerer tydeligt krav og forventninger. Ledere og medarbejdere er opsøgende på data, viden og undersøgelser, der kan understøtte arbejdet med børn og unge. Skabe tidssvarende fysiske rammer ude som inde som understøtter de pædagogiske tiltag og læringsprocesser. Fokusområder Medarbejdernes uddannelsesniveau Medarbejdernes arbejdsog læringsmiljø Tværprofessionelt samarbejde Ledelse BØRNE- OG UNGEPOLITIK FOR IKAST-BRANDE KOMMUNE 17

RESULTATMÅL Medarbejdernes uddannelsesniveau 1. Mindst 95% af alle lærere har i 2020 undervisningskompetence i de fag, de underviser i. Målet er et niveau på mindst 90% i 2018. I 2015 er der 85,5% af lærerne i Ikast-Brande Kommune, der har undervisningskompetence i de fag, de underviser i. 2. Minimum 60% af medarbejderne i dagtilbuddene er i 2020 uddannet pædagoger, og mindst 10% har en pædagogisk assistent uddannelse. Medarbejdernes arbejdsmiljø 1. Medarbejdernes trivsel følges via den lokale arbejdspladsmiljøvurdering (APV), der gennemføres minimum hvert 3. år, eller når der sker væsentlige ændringer i arbejdet eller arbejdsprocesser og arbejdsmetoder, der har betydning for arbejdsmiljøet. Lærere skal hverken være for sure eller for søde. Pædagoger og lærere skal snakke med børnene og ikke til dem. 18 BØRNE- OG UNGEPOLITIK FOR IKAST-BRANDE KOMMUNE

Tværprofessionelt samarbejde 1. der afholdes minimum to årlige møder i TVÆRS distrikterne. 2. der afholdes to årlige udviklingsdage, der er fælles for alle TVÆRS distrikter. 3. Børne- og Undervisningsområdet deltager aktivt i udvikling af kommunale tværsektorielle indsatser. Det overordnede formål med det generelle TVÆRS-samarbejde: Fokus på planlægning, koordinering og nytænkning i forbindelse med den forebyggende indsats for børn og unge i kommunen. Sikre kommunikationen både på tværs af sektorer og på tværs af fagprofessioner. Lederne videndeler på tværs i Småbørnsforum og Børne- ungeforum. Lærerne er de professionelle ikke forældrene. BØRNE- OG UNGEPOLITIK FOR IKAST-BRANDE KOMMUNE 19

Mod på livet er at tage imod udfordringer og tør gå med og imod strømmen. LEDELSE 1. jævnfør kommunens ledelsesgrundlag forventes alle ledere at have en lederuddannelse svarende til det ledelsesniveau, man varetager. 2. Ledervurderingen, der gennemføres hvert 3. år, indgår som en del af lederudviklingen i Ikast-Brande Kommune. Ikast-Brande Kommune arbejder løbende med at sikre attraktive arbejdspladser. God ledelse er afgørende, når det gælder muligheden for at udvikle arbejdspladsen og rekruttere og fastholde medarbejdere. Formålet med ledervurderingen er at give lederen indsigt i sin adfærd som leder og sit potentiale for udvikling. 20 BØRNE- OG UNGEPOLITIK FOR IKAST-BRANDE KOMMUNE

Hvis man skaber et fællesskab, som alle kan være en del af, får man mod på livet. TRIVSEL VI VIL Sundhed (fysisk, ernæringsmæssigt, socialt og mentalt) er en integreret del af børn og unges dagligdag. Ikast-Brande Kommune har som udgangspunkt familien som et bærende fællesskab. Forældrene er ansvarlige for deres børn og familiens situation. der er kontinuitet og sammenhæng i barnets overgange mellem hjem, dagtilbud, skole/sfo og ungdomsuddannelse. Vigtige informationer om barnet må ikke gå tabt i forbindelse med overgange. Attraktive tilbud til den ældste aldersgruppe skal være med til at understøtte et godt ungemiljø, der har fokus på sunde fællesskaber og venskaber. Her er Ungdomsskolen og foreningslivet vigtige aktører. Med inklusion og fællesskaber som vision, vil vi: skabe muligheder for udvikling, læring og trivsel for alle børn i deres nærområde have fokus på den enkeltes potentialer og muligheder for deltagelse have børnenes mestring af eget liv som omdrejningspunkt for det pædagogiske arbejde Fokusområder Børn og unges trivsel Inklusion Overgange BØRNE- OG UNGEPOLITIK FOR IKAST-BRANDE KOMMUNE 21

RESULTATMÅL Der kan ikke gives en entydig definition af begrebet udsatte unge. Her anvendes Social- og Indenrigsministeriets definition: Unge, der på et tidspunkt har været anbragt uden for hjemmet eller modtaget en forebyggende social foranstaltning. BØRN OG UNGES TRIVSEL 1. der gennemføres en vurdering af barnets kompetencer og trivsel tre gange inden skolestart: Når barnet er ca. 2 år, ved start i børnehave og lige inden skolestart. Både forældre og det pædagogiske personale bidrager til vurderingen og har en dialog om resultatet. 2. Alle skoler gennemfører hvert år en måling af elevernes trivsel via Ministeriets trivselsredskab. 3. der udarbejdes minimum én gang om året en elevplan for hver elev, og der afholdes minimum én skole/hjem samtale om året for hver elev. 4. Andelen af 15-17 årige udsatte unge, der begår kriminalitet og får en fældende strafferetlig afgørelse, skal falde med mindst 25% frem mod 2020. 5. Andelen af anbringelser, der ikke gennemføres efter planen, skal falde med mindst 30% frem mod 2020. At indgå i et fællesskab gør, at man bliver klogere på hinanden, hjælper hinanden, lærer af hinanden og lærer at indgå socialt. 22 BØRNE- OG UNGEPOLITIK FOR IKAST-BRANDE KOMMUNE

Inklusion handler ikke kun om de mindre gode, men handler også om, at man skal inkludere de gode. Fællesskabet skal være for alle, og derfor er det vigtigt, at alle individer har opgaver specielt rettet mod dem vi må ikke tabe de gode elever. INKLUSION 1. Flest mulige børn skal være en del af det almene fællesskab. OVERGANGE 1. dagtilbuddene opstiller læringsmål omkring overgange i den pædagogiske læreplan og evaluerer løbende overgangen fra hjem til dagpleje/vuggestue, dagpleje/vuggestue til børnehave og overgangen fra børnehave til skole. 2. Hjernen og Hjertets dialogprofil Godt 5 år, på vej mod skole danner udgangspunkt for børnehavnes og skolens samarbejde og overlevering af alle børn. Både forældre og det pædagogiske personale bidrager til vurderingen og har en dialog om resultatet. BØRNE- OG UNGEPOLITIK FOR IKAST-BRANDE KOMMUNE 23