Oplæg til politiske målsætninger og styringsparametre for udviklingen af folkeskolerne i Kalundborg Kommune
|
|
- Georg Gregersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Folkeskolereform november 2013 Folkeskolereformen Oplæg til politiske målsætninger og styringsparametre for udviklingen af folkeskolerne i Kalundborg Kommune Kontakt Sagsansvarlig: Lærke Kibsgaard Fagcenter Småbørn og Undervisning Laerke.Kibsgaard@kalundborg.dk Telefon, direkte: Kalundborg Kommune Holbækvej 141 B 4400 Kalundborg Telefon, omstilling: /11
2 Indhold Kort om reformen og målsætningerne... 3 Hvor står Kalundborg Kommune... 5 Opsummering og forslag til målsætninger for Folkeskolerne i Kalundborg Kommune... 7 Forslag til overordnede målsætninger... 7 Forslag til resultatmål... 8 Forslag til praktiske mål... 8 Opfølgning på mål og resultater... 9 Mål hierarki /11
3 Kort om reformen og målsætningerne Den 7. juni 2013 blev der indgået en politisk aftale om et fagligt løft af folkeskolen mellem regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti. Det Konservative Folkeparti tilsluttede sig hovedparten af aftalen den 13. juni. Det betyder, at reformen, med undtagelse af elementerne vedrørende faglig fordybelse og obligatorisk lektiehjælp i skoletiden, træder i kraft fra skoleåret 2014/2015. Efter næste folketingsvalg træder også faglig fordybelse og obligatorisk lektiehjælp i kraft. Reformen kan overordnet betragtes som tre sammenspillende reformelementer; en indholdsreform, en afbureaukratiseringsreform samt en kompetencereform. Indhold Vi har en god folkeskole i Danmark, men reformen lægger klart op til, at vi skal gøre det endnu bedre. Folkeskolen skal være ambitiøs på elevernes vegne. Fagligheden skal være i fokus, og vi skal være bedre til at styrke den enkelte elevs læring. Afbureaukratisering Der lægges op til øget mål- og resultatstyring i folkeskolen, baseret på få klare nationale mål og forenkling af fælles mål, samt et markant fokus på viden og resultater. Det skal understøtte kommunernes ansvar for at gå forrest i udviklingen af kvaliteten og give mulighed for at følge udviklingen samtidig med, at der gives lokal frihed til arbejdet på de enkelte skoler. Kompetencer For at understøtte et højt fagligt niveau lægger reformen op til initiativer, der skal sikre, at både lærerne, pædagogerne og skolelederne har de bedste forudsætninger og kompetencer for undervisningen og ledelse af folkeskolen. Det er afgørende, at lærere og pædagoger har et højt fagligt niveau, og at skolelederne har stærke pædagogiske lederkompetencer og generelle ledelseskompetencer. Dette notat har til formål, at præsentere de nationale målsætninger og resultat fremsat i reformen, samt give et oplæg til hvorledes målsætningerne kan tilpasses og udvikles, således at de bedst mulig understøtter konteksten i Kalundborg Kommune samt de øvrige politikker og målsætninger på børne- og ungeområdet. Notatet vil derfor i mindre grad beskrive den sideløbende udviklingsproces, der omhandler kompetenceudviklingen. Folkeskolereformens indhold I det følgende gives en kort beskrivelse af folkeskolereformens indhold. Først de overordnede målsætninger, dernæst resultatmålene og afslutningsvist de temaer, som folkeskolereformen behandler, og som er primære indsatsområder for at opnå de ønskede resultater. Folkeskolereformen har tre overordnede nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes gennem respekt for professionel viden og praksis 3/11
4 Målene skal bidrage til at sætte en klar retning og et højt fælles ambitionsniveau for eleverne og folkeskolens udvikling. Der er opstillet operative resultatmål, der skal gøre det muligt at følge udviklingen i forhold til de tre overordnede målsætninger. Resultatmålene giver således viden om, hvorvidt skolerne og kommunen som helhed bevæger sig mod de ønskede mål. Resultatmålene er klare, enkle og målbare for at sikre klare rammer for en løbende og systematisk evaluering, så det både på lokalt og nationalt niveau er muligt at følge udviklingen. Reformen opstiller følgende resultatmål: Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. Elevernes trivsel skal øges. Reformen betyder overordnet set, at alle elever skal lære mere i folkeskolen. Indholdsmæssigt betyder det, at flere undervisningstimer ikke er nok i sig selv. Eleverne skal møde en anden skoledag med nye rammer, som motiverer og aktiverer eleverne, så de lærer mere. KL skriver i deres inspirationsmateriale En ny skole, at forskning viser, at elever lærer mere i løbet af skoledagen, når: Eleverne træner selv/arbejder individuelt, og når de arbejder sammen med andre Eleverne arbejder med praktiske og eksperimenterende aktiviteter i og uden for skolen Eleverne har tydelige læringsmål for deres faglige og personlige udvikling, og når de er i hyppig dialog med en lærer om deres resultater og indsats Eleverne bliver passende udfordret i forhold til deres niveau og kapacitet, så de hele tiden lærer mere I det følgende gives en kort beskrivelse af nogle af de temaer, der skal være med til at løfte målsætningerne og styrke elevernes læring og trivsel. Temaerne er udvalgte, da det umiddelbart vurderes, at det er under disse temaer, folkeskolerne særligt står over for en ny opgave. Samtidig er det disse temaer, der skal medvirke til at skabe læring og trivsel på alle niveauer og understøtte øvrige temaer i reformen. Det er derfor vigtigt at holde for øje, at der er temaer som for eksempel forældresamarbejde, kompetenceudvikling, fokusområder i udskolingen med flere, der ikke er medtaget i nedenstående beskrivelse, men som også er vigtige elementer for at nå i mål med reformen. En længere og varieret skoledag Målsætningerne skal blandt andet løftes gennem en længere og varieret skoledag med øget undervisningstid og nye og mere varierede undervisningsformer. Den længere og varierede skoledag skal give skolerne mere tid til undervisning via flere fagopdelte timer og ny tid til understøttende undervisning, så der kan arbejdes med en række elementer, der har betydning for elevernes faglige færdigheder, læring, motivation og trivsel, og som kan udfordre både fagligt stærke og fagligt svage elever. Der skal arbejdes med undervisningsformer, der er praktiske og anvendelsesorienterede, så de udvikler elevens undervisningsparathed og styrker innovationen og kreativiteten. 4/11
5 Den åbne skole Som et andet element i den varierede undervisning skal der skabes en åben skole. Folkeskolen skal åbne sig mod det omkringliggende samfund og skabe samarbejde om aktiviteter med for eksempel foreningslivet, uddannelsesinstitutioner, erhvervslivet, kulturlivet osv. En åben skole skal blandt andet medvirke til at styrke de færdigheder og kompetencer, som fremtidens unge i højere grad har brug for både i deres videre uddannelse og i deres arbejdsliv, men også som borgere i et demokratisk samfund. Idræt, motion og bevægelse hver dag På alle folkeskolens klassetrin skal motion og bevægelse indgå i et omfang, der i gennemsnit svarer til ca. 45 minutter dagligt i løbet af den længere og varierede skoledag. Det skal medvirke til at fremme sundhed hos børn og unge og understøtte motivation og læring i skolens fag. Motion og bevægelse kan både indgå i den fagopdelte undervisning, herunder idræt, og i den understøttende undervisning. Det kan for eksempel ske ved korte sekvenser af bevægelsesaktiviteter som morgenløb, boldspil eller lignende, større og kontinuerlige aktiviteter for eksempel i samarbejde med foreningsliv som idrætsforeninger, kulturforeninger mv. eller ved, at bevægelse bruges pædagogisk til at arbejde med fagenes indhold. Hvor står Kalundborg Kommune Kalundborg kommune er på mange områder godt på vej i forhold til intentionerne i den nye folkeskolereform. Gennem Fremtidens Folkeskole samt øvrige strategier på børne- og ungeområdet har der i den senere tid været fokus på at løfte det faglige niveau og styrke alle unges muligheder for at gennemføre en uddannelse. Fremtidens folkeskole I december 2012 vedtog Kommunalbestyrelsen en strategi for Fremtidens Folkeskole anno 2020 i Kalundborg Kommune. Fremtidens Folkeskole var resultatet af en innovativ proces, der med brugerinddragelse af fagfolk, ledelse, politikere, elever og forældre er nået frem til de overordnede visioner og indsatsområder for folkeskolerne i Kalundborg Kommune. Med Fremtidens Folkeskole blev der vedtaget følgende vision for folkeskolen i Kalundborg Kommune: Lærerne mestrer fremragende undervisning Pædagoger skaber helhed i barnets liv De bedste ledere skaber den ambitiøse skole Alle forældre støtter op om skolen Eleverne har ambitioner og lyst til læring Visionerne fremsat i Fremtidens Folkeskole har på mange måder taget forskud på arbejdet med folkeskolereformen med et fokus lærerne og ledernes kompetencer, på pædagogernes rolle i undervisningen og ikke mindst det skærpede faglige fokus og en skole, der er ambitiøse på elevernes vegne. Det er derfor missionen, at målsætningerne i Fremtidens Folkeskole indgår som en del af reformens målsætninger og stadig er gældende pejlemærker for skolerne i Kalundborg Kommune. 5/11
6 Inklusionsstrategien Inklusionsstrategien i Kalundborg Kommune har til formål at understøtte, at alle børn i Kalundborg Kommune er en del af et fællesskab i folkeskolen, og at der er fokus på at løfte det faglige niveau for de børn, der hidtil har haft vanskeligheder ved at gennemføre et almindeligt folkeskole- og uddannelsesforløb. Som et led i strategien løftes folkeskolerne til at kunne håndtere elever med forskellige former for vanskeligheder, og give eleverne bedre forudsætninger for at mestre en voksentilværelse. Resultatmålet for Inklusionsstrategien er, at: Minimum 96 % af alle elever i Kalundborg Kommune modtager undervisning i den almindelige folkeskole. Inklusion er også et tema i skolereformen, og de nye muligheder for tilrettelæggelse af undervisningen skal styrke almenundervisningens mulighederne for inklusion og for at møde elever med særlige udfordringer. Inklusionsstrategien og målsætningerne heri skal derfor betragtes som en del af målsætningerne omkring reformen. Ungestrategien Ungestrategiens overordnede formål er at hæve uddannelsesniveauet i Kalundborg Kommune og give flere unge muligheden for at gennemføre en ungdomsuddannelse og styrke den unges fremtidsmuligheder. Alle skal have mulighed for at få de kvalifikationer, der skal til for at klare sig på fremtidens arbejdsmarked. Derfor skal alle unge have mulighed for at påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse. Ungestrategien har to overordnede målsætninger, der agerer som pejlemærker for strategien. - Alle unge betragter uddannelse som meningsfuldt, så den unge har en indre motivation for at lære, og ungdomsuddannelsen er det naturlige valg efter folkeskolen. - Der er en rød tråd i hele barnets/ den unges læringsforløb. Det vil sige, at uddannelsesforløbet i Kalundborg Kommune påbegyndes i dagtilbuddet og afsluttes efter endt ungdomsuddannelse. Der er en rød tråd gennem det samlede forløb og et tæt samspil mellem aktører, fritidsliv og netværk med barnet/ den unge i centrum. I Ungestrategien lægges der særligt vægt på den tidlige indsats, og at alle børn fra dagtilbud og gennem folkeskolen oplever motiverende læringsforløb, der fremmer både den faglige, sociale og personlige udvikling. Resultatmålet for Ungestrategien er, at: 95 % af alle unge gennemfører en ungdomsuddannelse. En vigtig del af intentionen med folkeskolereformen er, at børn og unge rustes til et godt voksenliv. Ungestrategien og målsætningerne heri skal derfor betragtes både som supplerende til og som en del af målsætningerne for folkeskolereformen. 6/11
7 Opsummering og forslag til målsætninger for Folkeskolerne i Kalundborg Kommune Som beskrevet ovenfor, arbejdes der på mange fronter for at udvikle folkeskolerne i Kalundborg Kommune, så de netop møder de nationale mål og resultatkrav, der præsenteres i reformen. Når der skal opsættes mål for folkeskolereformen og udviklingen af folkeskolerne i Kalundborg Kommune, giver det derfor en oplagt mulighed for at samle de nuværende kommunale målsætninger i et samlet billede. Derigennem gives en bedre sammenhæng mellem de forskellige mål og en bedre mulighed for at se dem i en helhed blandt de øvrige målsætninger, som de spiller sammen med. Det anbefales derfor, at de nationale mål beskrevet i reformen suppleres med de lokale målsætninger, der er vedtaget i Kalundborg Kommune. De opstillede mål skal betragtes som de overordnede politiske ønsker til udviklingen af folkeskolerne i Kalundborg Kommune. I udvælgelsen af mål er det vigtigt at holde reformens intentioner omkring afbureaukratisering for øje. Det vil sige, at der bør udvælges få, klare og relevante mål, der viser den politiske retning samtidig med, at der på skolerne er lokalt råderum, således at målsætningerne kan udfoldes i den aktuelle lokale kontekst. Det betyder samtidig, at målene ikke afspejler hele opgaveløsningen, men understøtter et fokus i den politiske styring. Den politiske målstyring lægger således op til, at der angives en klar retning, og der herunder gives ansvar og vises tillid. Generelt er der opstillet mål, der understøtter og viser progressionen. Det vil sige, at opfølgningen ikke alene skal give et billede af, hvor folkeskolen ligger i forhold til målopfyldelsen, men også hvorvidt der er sket en udvikling for den enkelte skole samt kommunen som helhed. Målsætningerne bliver et år efter folkeskolereformens ikrafttrædelse underlagt et servicetjek. Det vil sige, at de gennemgås med henblik på at sikre, at målene rammer de relevante parametre. Forslag til overordnede målsætninger Nedenfor er listet et forslag til de overordnede målsætninger for udviklingen af skolerne i Kalundborg Kommune. 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes gennem respekt for professionel viden og praksis, så folkeskolen er et attraktivt valg for børn og forældre 4. Elever får i højere grad faglige, sociale og personlige kompetencer med sig fra folkeskolen til at gennemføre en uddannelse og være en aktiv del af arbejdsmarkedet Målene afspejler de nationale mål, med enkelte tilføjelser. I mål tre er tilføjet, at folkeskolen er et attraktivt valg for børn og forældre. Det vil sige, at det er ønsket, at flere forældre og børn vælger folkeskolen i Kalundborg Kommune. Der er på nuværende tidspunkt en forholdsvis stor andel af eleverne, der 7/11
8 modtager undervisningen på en privat- eller friskole. De nye fokusområder i reformen og en øget tillid til og trivsel i folkeskolerne skal understøtte en ændring i denne fordeling. Mål fire er et lokalt suppleringsmål, der viser, at der i Kalundborg Kommune også er et særligt fokus på at ruste de unge til uddannelse og et godt voksenliv, hvor også de sociale og personlige kompetencer betragtes som vigtige sidestykker til den faglige udvikling. Forslag til resultatmål Resultatmålene skal give et billede af, om de overordnede mål opfyldes. Det vil sige, at resultatmålene afspejler de overordnede målsætninger og viser udviklingen i tal. Nedenfor er listet et forslag til resultatmålene for udviklingen af skolerne i Kalundborg Kommune. 1. Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. 2. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år 3. Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år 4. Elevernes trivsel skal øges 5. Fraværet nedbringes for elever med ulovligt eller bekymrende fravær, der ligger over landsgennemsnittet 6. Mindst 96 % af alle elever går på en almindelig folkeskole i skoleåret 2016/17 7. Mindst 95 % af en ungdomsårgang i 2015 gennemfører en ungdomsuddannelse De fire første målsætninger afspejler de nationale resultatmål. Der er tilføjet tre supplerende resultatmål, der skal give muligheden for at følge udviklingen i forhold til de overordnede målsætninger, herunder Fremtidens Folkeskole, Ungestrategi samt Inklusionsstrategi. Forslag til praktiske mål Ud over de overordnede målsætninger og resultatmål vurderes det hensigtsmæssigt, at der sættes mål for de praksisændringer, som forventes at udfolde sig i forhold til de nævnte reformtemaer. At eleverne får flere undervisningstimer er ikke i sig selv nok til at sikre en bedre læring og en højere kvalitet. Det er derfor vigtigt, at reformens nye muligheder ikke anvendes til mere af det samme, men at der sker en reel ændring i praksis. Eleverne skal i fremtiden møde en anden skoledag, der kan motivere og aktivere alle elever i kraft af den varierede undervisning og med de elementer, der er beskrevet under temaerne. For at understøtte udviklingen kan der derfor opstilles konkrete mål for de ændringer, der ønskes i praksis, og som understøtter en reel forandring. Det anbefales, at praksismålene er rettet mod de tidligere beskrevne temaer, der i høj grad sætter kursen for en ny og anderledes skoledag. Nedenfor er listet forslag til de supplerende praksismål, der kan være med til at understøtte ændringerne. 1. Der er fokus på elevernes progression med henblik på at styrke, at der tages et individuelt udgangspunkt, og alle elever udfordres og bliver så dygtige, de kan 8/11
9 2. Pædagogernes kompetencer anvendes i den understøttende undervisning med henblik på at styrke fokus på det hele barn 3. Den understøttende undervisning/ undervisningen tilrettelægges, så den tager højde for elevernes forskelligheder 4. Motion og bevægelse tilrettelægges meningsfuldt i skoledagen, så det medvirker til at fremme elevernes sundhed og understøtte motivation og læring i skolens fag 5. Der er fokus på en udvikling af indsatsen mod fravær 6. Samarbejdet med forældre styrkes, og der er fokus på, hvordan forældre kan inddrages i skoledagen som en ressource 7. Skolerne skal arbejde på at skabe lokale partnerskaber med henblik på at åbne skolerne op mod omverdenen og give varieret undervisning, der kan understøtte, at eleverne møder forskellige voksne og udfordres i forskellige praksis læringsformer 8. Skolens ledelse tilrettelægger den sammenhængende skoledag med begrundelse i, hvad der gavner elevens trivsel og læring bedst muligt, og så det generelt understøtter reformens intentioner Opfølgning på mål og resultater Mål- og resultatstyringen i Kalundborg Kommune betyder således, at det skal være muligt at følge udviklingen på de enkelte skoler og i kommunen som helhed i forhold til de opstillede mål, resultatmål og praksismål. Omdrejningspunktet for denne opfølgning er Folkeskolens Kvalitetsrapport, der skal anvendes som et dialogredskab i udviklingen af de enkelte skoler. Kvalitetsrapporten skal således give mulighed for at følge udviklingen i forhold til de politiske ønsker samtidig med, at der gives lokal frihed til arbejdet på de enkelte skoler. Som tidligere nævnt er det vigtigt, at der er i opfølgningen er fokus på progressionen. Det vil sige, at opfølgningen ikke alene skal kunne give et billede af, hvor folkeskolen ligger i forhold til målopfyldelsen, men også hvorvidt der er sket en udvikling for den enkelte skole samt kommunen som helhed. Der vil efter vedtagelsen af målene ske en tilpasning af den nuværende Kvalitetsrapport, så den rummer den relevante og nødvendige viden for at følge udviklingen i forhold til de valgte mål. Kvalitetsrapporten kommer til at bestå af både en kvantitativ og kvalitativ opfølgning. Den kvantitative opfølgning vil give viden om muligheden i tal, særligt med henblik på belysningen af resultatmålene, for eksempel; Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik er steget fra XX til XX, eller XX % af alle elever modtager undervisning på en almindelig skole. Dog er det vigtigt, at den kvantitative opfølgning ikke står alene. Gennem løbende dialog om resultaterne, er det væsentligt, at der indsamles viden om det, der ligger bag tallene. Kvalitetsrapporten skal således også indeholde viden om hvad der har ført til målopfyldelsen, eller hvad der var vanskeligt. 9/11
10 Mål hierarki Nedenstående model giver et samlet overblik over de fremsatte mål samt deres overordnede afhængighed. Praksis-mål Resultat-mål Overordnede mål Der er fokus på elevernes progression, med henblik på at styrke, at der tages et individuelt udgangspunkt, og alle elever udfordres og bliver så dygtige de kan Pædagogernes kompetencer anvendes i den understøttende undervisning med henblik på at styrke fokus på det hele barn Den understøttende undervisning/ undervisningen tilrettelægges, så den tager højde for elevernes forskelligheder og understøtter undervisningseffekten Motion og bevægelse tilrettelægges meningsfuldt i skoledagen, så det medvirker til at fremme elevernes sundhed og understøtte motivation og læring i skolens fag Der er fokus på en udvikling af indsatsen mod fravær Samarbejdet med forældre styrkes, og der er fokus på, hvordan forældre kan inddrages i skoledagen som en ressource Skolerne arbejder på at skal skabe lokale partnerskaber med henblik på at åbne skolerne op mod omverdenen og give varieret undervisning, der kan understøtte, at eleverne møder forskellige voksne og udfordres i forskellige praksis læringsformer Skolens ledelse tilrettelægger den sammenhængende skoledag med begrundelse i, hvad der gavner elevens trivsel og læring bedst muligt, og så det generelt understøtter reformens intentioner Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år Elevernes trivsel skal øges Fraværet nedbringes for elever med ulovligt eller bekymrende fravær, der ligger over landsgennemsnittet Mindst 96 % af alle elever går på en almindelig folkeskole i skoleåret 2016/17 Mindst 95 % af en ungdomsårgang i 2015 gennemfører en ungdomsuddannelse Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes gennem respekt for professionel viden og praksis, så folkeskolen er et attraktivt valg for børn og forældre Elever får i højere grad faglige, sociale og personlige kompetencer med sig fra folkeskolen til at gennemføre en uddannelse og være en aktiv del af arbejdsmarkedet 10/11
11 11/11
Center for Undervisning
Center for Undervisning Indsatsområder, mål og rammer for folkeskolen i Faxe Kommune Folkeskolereformen Et fagligt løft af folkeskolen, vedtaget i december 2013 af et bredt udsnit af folketingets partier,
Læs mereFOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform
FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund
Læs mereDen nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1
Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole
Læs mereSkolepolitikken i Hillerød Kommune
Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet
Læs mereUdmøntning af skolereformen i Randers Kommune
Oktober 2013 Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Arbejdsgruppe 1: Styrkelsen af det faglige niveau via udvikling af undervisningen A. Kommissorium Der skal udarbejdes et samlet idékatalog, som
Læs mereHyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform
Hyldgård 17-03-2014 Ny folkeskolereform Oplæg 23-05-2013 Skolerne er i fuld gang med at lave en masterplan for et nyt læringshus Undervisning i skole og leg i SFO Læring i undervisning og fritid Ny folkeskolereform
Læs mereDEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse?
DEN NYE FOLKESKOLEREFORM Hvad er det for en størrelse? FOLKESKOLEREFORMEN REFORMEN TRÆDER I KRAFT I AUGUST 2014, IDET TID TIL FAGLIG FORDYBELSE OG LEKTIEHJÆLP FREM TIL NÆSTE FOLKETINGSVALG BLIVER OBLIGATORISK
Læs mereHvad er der med den der skolereform?
Hvad er der med den der skolereform? Hvorfor? Niveauet i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt. Danske skoleelever ligger omkring gennemsnittet i OECD i dansk, matematik og naturfag, når de
Læs mereSkole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen.
Skole- og Kulturforvaltningen indstiller, at Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen. Sagsbeskrivelse Med folkeskolereformen af den 7. juni 2013 er der
Læs mereFolkeskolereformen 2013
Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen
Læs mereRammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune
Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu
Læs mereSkolereform har tre overordnede formål:
Skolereform har tre overordnede formål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. Mål: Flere dygtige elever i dansk og matematik 2. Folkeskolen skal mindske betydningen
Læs mereHØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15
HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de
Læs mereKvalitetsanalyse 2015
Kvalitetsanalyse 2015 Dronninggårdskolen Rudersdal Kommune 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Opsamling fokusområder... 4 3. Nationalt fastsatte, mål og resultatmål... 5 4. Fokusområder... 5 5. Afslutning...
Læs mereNOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:
NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august
Læs mereStrategi for Folkeskole
Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3
Læs mereOplæg for deltagere på messen.
1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt
Læs mereErik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær
I juni 2013 indgik regeringen aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative om et fagligt løft af folkeskolen. Den nye folkeskole slår dørene op fra skolestart 2014. Intentionen med reformen af
Læs mereSkolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål
Foto: Thomas Mikkel Jensen Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Information om målene for folkeskolerne i Ishøj Kommune Ishøj Kommune Folkeskolereformen betyder, at dit barns skoledag vil blive
Læs mereFolkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.
Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,
Læs merePOLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT
POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget
Læs mereUDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018
UDKAST Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og 30. maj 2018 Fra politiske mål til indsatser - hvor kommer vi fra? Nationale mål: Ny styrket læreplan: 2 landsdækkende læringsmål for
Læs mereSkolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre
Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af
Læs mereFolkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014
Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal
Læs mereEt fagligt løft af folkeskolen -den danske folkeskolereform
Et fagligt løft af folkeskolen -den danske folkeskolereform Kontorchef Jesper Bøjer Jensen Videnskontoret Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling 1 Baggrund og forberedelse Reformens elementer
Læs mereNaturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk
Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:
Læs mereOplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 20. juni 2018
Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og 20. juni 2018 Fra politiske mål til indsatser - hvor kommer vi fra? Nationale mål: Ny styrket læreplan: 2 landsdækkende læringsmål for hvert
Læs mereFOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen
FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund
Læs mereGør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen
Gør en god skole bedre - Et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor et fagligt løft af folkeskolen Alle børn skal blive dygtigere Dagens folkeskole skal gøre vores børn og unge parate til morgendagens samfund
Læs mereFolkeskolereformen Kerteminde Byskole. 17 fokuspunkter
Folkeskolereformen Kerteminde Byskole 17 fokuspunkter 1. En længere og mere varieret 30 timer for 0. kl. 3. kl. 33 timer for 4. kl. 6. kl. 35 timer for 7. kl. 9. kl. skoledag Overgangsperiode Henholdsvis
Læs mereFolkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014
Folkeskolereformen på Højboskolen Tirsdag den 6. maj 2014 Første spadestik Højboskolen -version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal løftes med
Læs mereAlle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan
Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...
Læs mereNyhedsbrev om Folkeskolereformen.
Nyhedsbrev om Folkeskolereformen. Siden midten af 2013 er der i Tårnby Kommune, politisk og administrativt, blevet arbejdet intenst på at skabe rammerne for indholdet og implementeringen af Folkeskolereformen.
Læs mereFolkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen
Folkeskolereform Et fagligt løft af folkeskolen 1 En længere og mere varieret skoledag Der indføres en skoleuge på: 30 timer for børnehaveklassen til 3. klasse, 33 timer for 4. til 6. klasse og 35 timer
Læs mereEt fagligt løft af folkeskolen
Et fagligt løft af folkeskolen 1 Hvorfor er der behov for en reform af folkeskolen? Folkeskolen står over for en række udfordringer: Formår ikke at bryde den negative sociale arv For mange forlader skolen
Læs mereFolkeskolereformen - fokus på faglighed
Folkeskolereformen - fokus på faglighed Hvorfor en folkeskolereform Folkeskolen anno 2013.intellektuel og uddannelsesmæssig armod, Politikken Fokus på bedre uddannelse og bedre udnyttelse af skattekronerne,
Læs mereFrederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune
Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Reformen af folkeskolen realiseres med start i august 2014. Projektgruppe 1: overordnede mål og rammer
Læs mereVed skolebestyrelsesformand Finn Juel Larsen
Ved skolebestyrelsesformand Finn Juel Larsen Desiderius Erasmus Vi voksne, er her for børnenes skyld!!! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske
Læs mereInformationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg
Informationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg www.skole-foraeldre.dk ( 33 26 17 21 Programpunkter! Folkeskolereformens mål og betydning for dit barns undervisning! Spørgsmål og dialog! Fælles
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-
Læs mereNotat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune
Notat Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt andet, at kommunerne og skolerne kan omsætte viden
Læs mereRammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune
Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Arbejdsgruppe 1`s forslag 3. udgave Den 11. oktober 2013 1 Stærkere fokus på elevernes læring Folkeskolens elever skal blive
Læs mereFolkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014
Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Tre overordnede mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold
Læs mereBilag 1 - Sammenfatning. Strategi for implementering af folkeskolereformen i Køge Kommune
Bilag 1 - Sammenfatning Strategi for implementering af folkeskolereformen i Køge Kommune 2015-2019 Sammenfatning Børne- og Ungeforvaltningen, den 25. februar 2015 1 Systematik og overblik Folkeskolereformens
Læs mereSkolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016
Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik Vision Mål for Dragør skolevæsen Prioriteter for skolevæsenet Lokal sammenhængskraft
Læs mereFyraftensmøde Skads Skole. Folkeskolereformen 2014. Torsdag den 12.06.2014
Fyraftensmøde Skads Skole Folkeskolereformen 2014. Torsdag den 12.06.2014 Kl. 17.00-18.00. 1 2 Nye nationale mål 1.Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2.Folkeskolen
Læs mereSkolereform. Dialogmøde 3. September 2013
1 Skolereform Dialogmøde 3. September 2013 Målsætning 2 Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige
Læs mereInformationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Frederiksberg Skolen på la Cours Vej
Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Frederiksberg Skolen på la Cours Vej www.skole-foraeldre.dk 33 26 17 21 Hvem er jeg? Henrik Hjorth Hansen Privat: Cecilie 16 år, Christoffer
Læs mereVision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017
der er gældende for folkeskolen i Svendborg Kommune Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 Vision, formål
Læs mereInformation til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om
Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om forestående skolebestyrelsesvalg Folkeskolereformen Mål og Indhold
Læs mereKvalitetsrapport Samsø Skole 2016
Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016 Samsø Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Handlingsplaner... 3 3. Mål og resultatmål... 4 3.1. Nationalt fastsatte
Læs mereSkolereform i forældreperspektiv
Skolereform i forældreperspektiv Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Hvide Sande skole www.skole-foraeldre.dk 33 26 17 21 Præsentation Lars Bøttern Bor i Vestjylland, Tarm Uddannelse:
Læs mereKvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport
1 Under udarbejdelse. Endelig version udsendes 8. januar 2016 Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 2 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3
Læs mereRAPPORT. Indhold. Strategi- og Handleplan skolens navn: Nyrupskolen
Strategi- og Handleplan skolens navn: Nyrupskolen Indhold Indledning og præsentation... 2 Kvalitetsudvikling... 2 Kvalitetsrapporten 2013/14... 2 Strategi- og Handleplan 2014/15... 4 Folkeskolereformen...
Læs mereNOTAT 3.9.2013. Folkeskolereformen Arbejdsgruppe 2
NOTAT 3.9. Folkeskolereformen Arbejdsgruppe 2 Arbejdsgruppe 2 Dokumentation i relation til folkeskolen Kommissorium 1. Arbejdsgruppen skal udarbejde et oplæg til politisk beslutning som sammentænker de
Læs mereKommissorium for Arbejdsgruppe Kommunalpolitiske beslutninger
Kommissorium for Arbejdsgruppe Kommunalpolitiske beslutninger Skolereformen Den nationale baggrund Den nationale baggrund tager afsæt i Folkeskolereformen af 13. juni 2013. For at understøtte planlægningen
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereDe iværksatte pilotprojekter i Roskilde Kommune har stadig stor relevans, da projekternes delelementer rummes inden for den indgåede aftale.
Velfærd Sagsnr. 227538 Brevid. 1688028 Ref. LAFJ Dir. tlf. 46 31 41 15 larsfj@roskilde.dk NOTAT: Aftale: Et fagligt løft af folkeskolen 12. juni 2013 Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti har indgået
Læs mereSkolen skal sikre helheden i barnets læring og livserfaring gennem forpligtende samarbejde med det omgivende samfund.
Skolepolitik Lolland Kommune fra skoleåret 2014 2016 Børne- og Skoleudvalget den 16.januar 2014 Skolepolitikken er politisk godkendt som administrativt politikpapir, hvor der skal fokuseres på dannelse,
Læs mereNOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform
Velfærd Sekretariatet Sagsnr. 227538 Brevid. 1694365 Ref. MESE Dir. tlf. 46 31 52 35 mettese@roskilde.dk NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform 13. august 2013 Folkeskolereformens
Læs mereSkolereform 2014. En ny mulighed! Til Broskolens forældrekreds.
Skolereform 2014 En ny mulighed! Til Broskolens forældrekreds. Med denne korte pjece får I først en kort indføring i den nye lov og derefter en kort beskrivelse af, hvordan vi her på skolen vægter at gå
Læs mereKommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger
Kommunernes omstilling til en ny folkeskole Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Om undersøgelsen Gennemført i april-maj 2015 Besvarelse fra 98 kommuner Temaer i undersøgelsen:
Læs mere45 minutters bevægelse Vision, virkelighed og strategi i Køge Kommune. Udviklingskonsulent Julie Katlev Børne- og Ungeforvaltningen
45 minutters bevægelse Vision, virkelighed og strategi i Køge Kommune Udviklingskonsulent Julie Katlev Visionen og virkeligheden Mit oplæg 1) Visionen Hvordan ser fremtiden ud fra Christiansborg? Hvordan
Læs mereKalø Økologiske Landbrugsskole den
Kalø Økologiske Landbrugsskole den 23 9 2013 12.00 Velkomst ved skole og dagtilbudschef Finn Mikkelsen, Norddjurs Kommune og Jørgen Brøgger, formand for udvalget for familie og institutioner, Syddjurs
Læs mereFolkeskolereformen og pædagogernes rolle i den længere og mere varierede skoledag Arne Eggert, afdelingschef i Ministeriet for Børn, Undervisning og
Folkeskolereformen og pædagogernes rolle i den længere og mere varierede skoledag Arne Eggert, afdelingschef i Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling 1 Hvorfor var der behov for en reform af
Læs mereUdmøntning af skolereformen i Randers Kommune
Oktober 2013 Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Arbejdsgruppe 4: Styrkelsen af fremmedsprog samt indførelse af faget Håndværk og Design A. Kommissorium Der skal udarbejdes et samlet idékatalog,
Læs mereRESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017
RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER Om undersøgelsen Undersøgelse blandt de kommunale skoleforvaltninger Gennemført marts-april
Læs mereInstitutions- og Skolecentret 21-08-2013
NOTAT Institutions- og Skolecentret 21-08-2013 Skolereformen i pixi-udgave Notatet giver svar på oftest stillede spørgsmål omkring den politiske aftale om et fagligt løft af folkeskolen Notatet er et supplement
Læs mereEgebækskolen. Den nye folkeskolereform
Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at
Læs mereEt fagligt løft af folkeskolen. Skive Kommune
Et fagligt løft af folkeskolen Skive Kommune Tre overordnede mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold
Læs mereFolkeskolereformen - Lovkrav og overblik over konkrete tiltag på AFS
Folkeskolereformen - Lovkrav og overblik over konkrete tiltag på AFS På Amager Fælled Skole er vi allerede godt i gang med at tænke i nye baner ift. struktur og det læringsmæssige indhold samt sociale
Læs mereKommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse
Kommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse Skolereformen Den nationale baggrund Den nationale baggrund tager afsæt i
Læs mereDannelse og kompetencer to sider af samme sag. Århus Skolelederforening 02.10.2014
Dannelse og kompetencer to sider af samme sag Århus Skolelederforening 02.10.2014 Dannelse Søge at gribe så meget som muligt af verdenen og forbinde det så tæt som muligt med sig selv (Humbolt om dannelse
Læs mereUdkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring
Notat 25. februar 2016 Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Udviklingsstrategien Folkeskolereformen er udpeget som et af strategisporerne i Byrådets Udviklingsstrategi
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereSådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune
Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune Baggrund og indledning. Folkeskolereformen træder i kraft august 2014 og er den største og mest ambitiøse reform af folkeskolen i mange år. Det
Læs mereProces omkring implementering af ny skolereform
Proces omkring implementering af ny skolereform Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: LSTE Beslutningstema: Folketinget har vedtaget en ny skolereform, der træder i kraft med første fase den 1. august 2014.
Læs mereKompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune
Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategien skal sammen med læreres
Læs mereHvidbog for Folkeskolereformen På baggrund af Kalundborg Mødet
Hvidbog for Folkeskolereformen På baggrund af Kalundborg Mødet Fra skoleåret 2014/15 træder den nye folkeskolereform i kraft. En reform, der lægger op til et ambitiøst løft af folkeskolen. Målet er at
Læs mereVelkommen til informationsmøde om folkeskolereform
Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform 1. Gennemgang af forslag om ny skolestruktur i Køge Kommune 2. Gennemgang af hovedoverskrifterne i folkeskolereformen 3. Kommunal proces 4. Proces på
Læs mereEffektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016
Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015
Læs mereBilag 3. Den fremtidige folkeskole i København - skolen i centrum
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 07-02-2014 Sagsnr. 2014-0013853 Bilag 3. Den fremtidige folkeskole i København - skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform.
Læs mereLundtofte Skole. Info om skolereformen det store skriv. Maj 2014
Lundtofte Skole Info om skolereformen det store skriv Maj 2014 Kære forældre og elever på Lundtofte Skole, Folkeskolereformen træder i kraft den 1. august 2014. Folkeskolens styrker og faglighed skal fastholdes
Læs mereSkolereformen Hvad indeholder reformen Foreningens muligheder
Skolereformen Hvad indeholder reformen Foreningens muligheder DGI Sydvest Skolereform og folkeskoler hvordan gearer vi foreningerne til den nye situation? Skolereformens grundpiller i forhold til bevægelse
Læs mereNy Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.
Ny Folkeskolereform Bogense Skole Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Program 16. juni 2014. Velkomst. Bogense skoles visioner, mål og pejlemærker Skolereformen 2014. formål og indhold. Skolereformen
Læs mereRESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT
SKOLEREFORM RESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT Lærernes udvidede undervisningstid Kompetenceudvikling Aarhusaftale Fleksible rammer APV -Ekstraordinær Sygefravær Tilrettelæggelse af en mere varieret
Læs mereFrederikssund Kommune. Matematikstrategi
Frederikssund Kommune Matematikstrategi 2016-2020 Matematikstrategi Forord Matematik er et redskab til at forstå verden omkring os og en del af børn og unges dannelse. For at kunne tage aktiv del i livet
Læs mereKvalitetsrapport 2016/17. marts 2018 stevns kommune 1
Kvalitetsrapport 2016/17 marts 2018 stevns kommune 1 Baggrund for kvalitetsrapporten Der er formuleret tre overordnede nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,
Læs merePlanens overordnede indhold er drøftet med de relevante faglige organisationer.
Forbedring af resultater i folkeskolen DATO 25. juni 2018 Indledning På Børn- og Familieudvalgsmødet den 7. februar 2018 blev det besluttet, at administrationen skulle udarbejde en samlet og flerårig plan
Læs mereNy folkeskolereform. Jens Rasmussen. Dert Pædagogiske Selskab 30. oktober 2013 Eigtveds Pakhus, Asiatisk Plads 2G, København
Ny folkeskolereform Jens Rasmussen Dert Pædagogiske Selskab 30. oktober 203 Eigtveds Pakhus, Asiatisk Plads 2G, København Reformers effekt Christine Antorini Skolereformen, der træder i kraft i 204, vil
Læs mereEn reform af folkeskolen 1.8.2014
En reform af folkeskolen 1.8.2014 1 1. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Måltal: Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Andelen af de allerdygtigste
Læs mere1. Reformens nationale mål og Fælles Mål forpligter og ændrer arbejdet på skolen og i kommunen
Det handler om 1. Reformens nationale mål og Fælles Mål forpligter og ændrer arbejdet på skolen og i kommunen 2. Elevernes progression er afhængig af god faglig ledelse 3. Data om faglighed og trivsel
Læs mereFOLKESKOLEREFORM 2014
NY hverdag NYE rum NY adresse NYELANDVEJ - en skole i forandring De tre mål: Alle elever skal udfordres, så de bliver så dygtige, de kan Det betyder at: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til
Læs mereDrejebog folkeskolereformen vs. 2
Drejebog folkeskolereformen vs. 2 Skoleafdelingen oktober 2014 Folkeskolereform version 2 Folkeskolereformen er en realitet og mange af dens elementer er implementeret. Skolerne i Dragør har et højt ambitionsniveau,
Læs mereEt fagligt løft af hele skoleforløbet. Elevernes faglighed, læring og trivsel. Fagopdelte timer og tid til understøttende undervisning
1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen
Læs mereArbejdsgruppemøde om læringsmiljø
Arbejdsgruppemøde om læringsmiljø Dagsorden. onsdag den 20. november 2013 kl. 14.30-16.30 på Mariager Rådhus lok.1 Mødeform: Arbejdsgruppemøde Facilitator: Jens L Pedersen Faste deltagere: Arbejdsgruppen
Læs mereHvordan kan børn i Roskilde lære mere og trives bedre? Klare mål, evidensinformerede indsatser og kompetenceløft
Hvordan kan børn i Roskilde lære mere og trives bedre? Klare mål, evidensinformerede indsatser og kompetenceløft Lars Qvortrup LSP, AAU/UCN Roskilde Kommune 10. februar 2014 FOLKESKOLEREFORMEN Kompetenceløft
Læs mere23-09-2013 FOLKESKOLEREFORM. Side 1. De store linjer Oplæg til PU 2. september 2013, SB d. 10. september 2013 og LM den 18.
1 FOLKESKOLEREFORM De store linjer Oplæg til PU 2. september 2013, SB d. 10. september 2013 og LM den 18. september 2013 BAGGRUNDEN Den danske folkeskole står også over for store udfordringer: Det faglige
Læs mereKvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen
Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen Folkeskolereformen: Nationale mål øget faglighed: - Folkeskolen skal udfordre
Læs mereHøringssvar om folkeskolereformen i Guldborgsund Kommune
Guldborgsund Kommune Dato: 31-10-2013 Att.: Deres ref.: Parkvej 37 Vor ref.: Guldborgsund 4800 Nykøbing F. Sagsbehandler: AWO/ Høringssvar om folkeskolereformen i Guldborgsund Kommune Guldborgsund Kommune
Læs mere