Sådan skælder du mindre ud E-bog Hvis ikke skældud, hvad så?
"Når min mor skælder ud, får jeg ridser i hjertet" Clara, 5år
Skældud er stadig en alt for almindelig del af opdragelsen af børn i dag. På tværs af landegrænser viser forskning, at skældud ikke virker efter hensigten. Tværtimod. Skældud fastlåser de konflikter, vi egentlig ønsker at opløse. Skældud nedbryder børn i stedet for at opbygge dem. De føler sig forkerte og jo mere forkert, man føler sig jo sværere bliver det at gøre det rigtige. Derfor oplever vi også, at skældud blot fører til mere skældud.
E-bogen lærer dig: -Hvad sker der med børn, når vi skælder meget ud? -Hvorfor skælder vi ud? -Hvornår skælder vi oftest ud? -Hvis ikke skæld ud, hvad så?
Vi ved i dag, at skældud kan sætte sig i børn som dårligt selvværd, og derfor kan have konsekvenser, der rækker langt ind i et voksenliv. Dit barn elsker dig ubetinget, og derfor holder det ikke op med at elske dig, når du skælder ud men det holder op med at elske sig selv. Det vi skal huske, er, at barnets selvopfattelse skabes igennem vores ord og øjne. Så når du kigger ned på dit barn og siger: "Det kan ikke være rigtigt, at jeg skal sige det 100 gange! Har du hø i ørerne!?" Eller: "Sig mig engang, forstår du ikke, hvad jeg siger?" Så hører barnet det som: "Jeg er dum og svær at holde af."
Men bliv nu ikke tynget af dårlig samvittighed. De allerfleste skælder ud. Cirka 80% af os har skældt ud inden for den seneste uge og nej, dit barn bliver ikke nødvendigvis traumatiseret. Men når vi ved, hvordan skældud påvirker vores børn, er det vigtigt, at vi holder op.
Forskning viser, at skældud giver børn: - mindreværd - skyldfølelse - kropslige smerter - koncentrationsbesvær - lyst til at sige nej til omverdenen - øget aggressivitet - manglende motivation
I vores samfund er vi oftest optaget af, hvad børnene gør og mindre optaget af, hvorfor de gør, som de gør. Et barn, der har det vanskeligt, vil derfor ofte blive opfattet som et vanskeligt barn og blive mødt med negative forventninger.
Eksempel Louis kommer i skole efter endnu en turbulent morgen, hvor både mor og far har skældt ud og råbt. Han har brug for at sidde for sig selv og komme sig. Præcis som voksne efter en hård morgen kan have brug for at tale med en kollega, inden de starter op på dagens opgaver. Men skoledagen er startet og Louis manglende nærvær og engagement bliver påtalt: Anders: "Louis, det er din opgave at lave diagrammet for vores resultater, det har vi aftalt. Gør det nu!" Louis: "Nej, gider ikke. Lad mig være!"
Anders: "Du er altid så sur, og du laver aldrig din del af arbejdet! Jeg siger det til læreren." Mads: "Ja, det skide irriterende, Louis. Du kan ikke være med i gruppen, man kan ikke stole på dig." Louis: "Jeg gider sgu heller ikke være sammen med jer. I er fandme så åndsvage! FUCK JER!" Louis kaster gruppens papirer på gulvet og sparker til en stol og går sin vej. En dreng kaster Louis penalhus efter ham og rammer ham i nakken. Det får ham til at eksplodere, og han overfalder drengen. Læreren kommer løbende og skiller drengene ad.
Lærer: "Så stopper du, Louis! Det kan ikke være rigtig, at du ikke kan forstå, at vi ikke vil have, at du slår. Når jeg ikke kan regne med dig, så kan du simpelthen ikke få lov til at sidde uden for klassen og arbejde sammen med de andre. Kan du forstå det!?" Louis er så overvældet, sur og ked af det, at han slet ikke kan udtrykke sig. Så læreren fortsætter: Lærer: "De andre siger også, at du ikke gider at lave noget. Det kan ikke blive ved på denne her måde, Louis... Jeg ved ikke, hvad jeg skal stille op med dig, men nu må du sætte dig i klassen, så jeg kan holde øje med dig."
Læreren er blevet træt af Louis destruktive adfærd, og han er endt der, hvor han bliver opfattet som et vanskeligt barn til trods for, at han rent faktisk bare har det vanskeligt. Han bliver mødt med negative forventninger og det vi giver opmærksomhed vokser. Den adfærd, læreren er på vagt overfor, vil han se mere af hos Louis og mindre af den adfærd, som faktisk kunne få Louis til at vokse. På den måde risikerer sårbare børn at få langt mere af det, der slet ikke er godt for dem.
Skældud er ødelæggende - og vi kan undgå skældud ved at: Forholde os nysgerrigt og undersøgende til, hvorfor børn gør, som de gør.
Hvorfor skælder vi ud? Tænk lige over, hvordan du har det, når du skælder ud? Og særligt bagefter? Det er sjældent rart. Faktisk er det for de fleste af os temmelig udmattende, irriterende og på alle måder hårdt at skælde ud. Og det kan give tømmermænd i form af dårlig samvittighed og skam. Hvorfor gør vi det så? Mange af os skælder ud, fordi sådan har man altid gjort i opdragelsen af børn, og dine forældre skældte højest sandsynlig også dig ud. Men det betyder ikke, at det er godt.
Hvornår skælder vi typisk ud? De fleste af os skælder ud i nogle bestemte situationer. Disse situationer har vi til fælles med mange andre, og derfor er der lavet undersøgelser, der viser, hvornår vi typisk skælder ud. Vi skælder (ikke overraskende) mest ud, når vi er trætte, stressede og har for travlt. Det vi typisk skælder ud over er, når vores børn er: -negative og destruktive. Når de fx ødelægger ting eller slår. -når de udsætter sig selv for fare eller kommer til skade. -Når de 'fejler' fx tegner på bordet, spilder og taber ting. -og når vi synes, at de tester vores grænser.
"Konflikterne og uenighederne er en del af livet i familien. De skal være der, og hvis vi synes, at det er svært, kan vi gøre det lettere for os selv ved at blive bedre til at håndtere dem." - Family-lab.
Hvis ikke skældud, hvad så? "Jeg er med på, at skældud er en dårlig idé, men hvad skal jeg så gøre, når mit barn ikke hører efter?" Lade hende gøre som hun vil, tænker du måske? Nej, der er sjældent noget i vejen med det, vi som forældre gerne vil med vores skældud, det er måden vi gør det på, som vi skal ændre. Måden og vores indstilling til, hvad der ligger bag børns adfærd.
Børn gør det bedste, de kan med de ressourcer, de har. Når det ikke altid ser sådan ud, hænger det sammen med, at børn tænker anderledes, end vi gør. De er styret af deres lyst og er optaget af nuet. Derfor har børn brug for masser af hjælp til at indordne sig under de regler og den opførsel, vi ønsker af dem, og som vi synes er vigtig men som ikke nødvendigvis er vigtig for dem. Derfor glemmer de også tit, hvad det er, vi vil have dem til. Når de ikke gør, som vi siger, handler det altså aldrig om, at de ønsker at genere os. Børn udvikler sig over lang tid. Det er derfor vigtigt med tålmodighed og gentagelser.
Du kender det sikkert... Dit barn sidder med sin ipad, og du forsøger at kalde ham til bords. Han svarer ikke. Han hører dig ganske enkelt ikke. Eller måske gør han, men lysten til at spille er større. I stedet for at kalde 10 gange, indtil du til sidst bliver irriteret, kan du være den klogeste af jer og vide, at der skal noget andet til. Fx fysisk kontakt. Gå hen til ham, læg en hånd på hans skulder og sørg for at få kontakt, inden du fortæller det, du gerne vil. Og selvom det 'burde' være nok, kan det sagtens være svært at få barnet til at gøre, som vi gerne vil alligevel.
Når vi har sagt det samme 100 gange, er det os som forældre, der ikke hører efter så er det tid til: At stoppe op og gøre noget andet. Ofte er vi så optaget af at få barnet til at gøre, som vi siger, at vi glemmer at interessere os for, hvorfor barnet ikke vil, som vi vil. Med andre ord, vi glemmer at interessere os for barnets nej til os. Det kan eksempelvis være, at barnet er midt i en vigtig bane i spillet. Eller ved, at banen er færdig lige om lidt og gerne vil afslutte selv. Vi kender det fra os selv, vi kan også godt lide at afslutte noget, inden vi skal noget andet. Det er altid muligt, men det er godt at vise respekt for det barnet er optaget af i stedet for at forvente lydighed for enhver pris og øjeblikkelig respons.
Voksen: Hvad skal man gøre, hvis man ikke skal skælde ud? Barn: Man skal bare sige det almindeligt. Voksen: Hvad så, hvis der ikke bliver gjort, som der bliver sagt? Barn: Så skal man bare sige det igen. Jeg har jo bare glemt det. Erik Sigsgaard Når vi ved det, om vores børn, kan det være lettere at se deres handlinger som meningsfulde. Måske også lettere at være tålmodig, nysgerrig og at forholde sig undersøgende til sit barn, selvom det umiddelbart ikke giver mening for os.
Ok. Jeg dropper skældud men hvad kan jeg gøre i stedet? Først og fremmest handler det om at bruge det personlige sprog. Kort fortalt, - når vi bruger det personlige sprog beskriver og udtrykker vi os selv i stedet for at definere andre, og dermed undgår vi at gøre børnene forkerte. Vi starter vores sætninger med: Jeg vil - Jeg vil ikke Jeg vil have - Jeg vil ikke have Jeg kan lide - Jeg kan ikke lide På den måde sætter vi vores grænser i centrum i stedet for kritikken, bebrejdelserne og tvivlen.
Det kan lyde som om, at man slet ikke må blive vred? Det er helt i orden og vigtigt, at vi er i kontakt med vores vrede og kan give udtryk for den. På den måde lærer vores børn også at have med deres vrede at gøre. Men der er forskel på skældud og vrede. Når vi skælder ud overfører vi vores vrede på barnet med skyld og bebrejdelser, og det giver barnet sår på sjælen. Forskellen ser således ud: 1. "Hvorfor skal jeg sige til dig hver aften, at du skal bære din tallerken ud i køkkenet? Så svært kan det da heller ikke være! Du bor ikke på et pensionat, vel?" 2. "Jeg er træt af at høre mig selv sig, at du skal tage din tallerken ud, når du er færdig med at spise. Jeg vil gerne have, at du tager den ud nu!" I første eksempel bliver barnet gjort forkert, det bliver kritiseret og får indirekte at vide, at det er dumt. I det andet eksempel giver den voksne udtryk for sin vrede, uden at bebrejde eller gøre barnet forkert.
I eksemplet med ipad'en, og barnet som er blevet kaldt til bords, kan du hjælpe dit barn endnu mere ved at varsle, hvad der skal ske. Fx ved at sige: "Anna, om 5 minutter skal vi spise, så hvis du er midt i noget, vil jeg gerne have, at du begynder at afslutte det". Når de 5 minutter er gået, går du stille og roligt hen og siger: "Anna, nu vil jeg gerne have, at du slukker og kommer til bordet". "Neej", siger Anna måske. "Giv mig lige lidt mere tid, jeg er ikke blevet færdig, og jeg skal lige klare den her bane!" "Jeg kan godt høre, at det er vigtigt for dig, men jeg vil alligevel gerne have, at du kommer over til bordet nu". Og så hjælper du evt. dit barn ved at sige: "Kom, nu skal jeg hjælpe dig med at slukke." Herfra kan du igen stille og roligt gå over og tage ipad en og herefter følges med barnet tilbage til bordet.
Det handler om at lære. For os alle sammen. Små børn har det med konstant at vade ind over vores grænser, og som nævnt skyldes det hverken mangel på respekt eller manglende situationsfornemmelse. Børns adfærd har to formål: 1) At tilfredsstille sine egne behov. 2) At lære dig at kende. De skal lære, hvad vi forældre bryder os om, og hvad vi ikke bryder os om. Hvad vi vil have og ikke vil have. Hvad vi vil være med til og ikke være med til.
I løbet af de første tre-fire år lærer dit barn langsomt og omhyggeligt svarene på disse spørgsmål, indtil de har integreret din opfattelse af rigtig og forkert, godt og ondt og dermed kopieret dine moralbegreber. Denne lærerproces kræver frem for alt: Tydelighed og gentagelse. Tydelighed og gentagelse. Du må være så tydelig i dine svar og reaktioner som muligt og være tålmodig nok til at vente, indtil det sidder fast i dit barns bevidsthed. Nogle ting overstås på få uger, andre tager år. Jo mere du skælder ud eller kritiserer dit barn, jo længere varer det. Det er præcis det samme som med voksne: Jo mere utrygt og kritisk et læringsmiljø er, jo mere dum og forkert føler man sig, og jo længere varer det, før man får tingene lært hvis det overhovedet lykkes.
Vidste du, at; -Du kan stille os alle dine personlige spørgsmål inde i: Klubmor&far online -og få daglig rådgivning og coaching på alle dine spørgsmål om livet som mor og far af Family-labs team bestående af: Fie Hørby, Mie Kaae, Mikkel Hørby & Jesper Juul. Du tilmelder dig klubmor&far online inde på: www.family-lab.dk Du kan naturligvis både skrive til os og tale med os på vores live webinarer - og finde inspiration og hjælp hos de mange andre forældre i klubmor&far online. Family-lab holder også løbende workshops om skældud.
*Alt det bedste Family-lab