Samarbejdsbaseret problemløsning

Transkript

1 Samarbejdsbaseret problemløsning Hvem Ross W. Greene Ph.d., tidl. tilknyttet afdelingen for psykiatri på Harvard Medical School Grundlægger af Lives in The Balance; institut for Collaborate and Proactive Solutions Hvad Samarbejdsbaseret Problemløsning, behandling af børn og unge med adfærdsmæssige udfordringer, forskning, stress blandt lærere og pædagogisk personale. Hvor Almindelige skoler, specialskoler, psykiatriske afdelinger, bofællesskaber, ungdomsinstitutioner og ungdomsfængsler. 2 bøger på dansk: Det Eksplosive Barn ; generel indføring i CPS og især målrettet forældre. Fortabt i Skolen ; giver professionelle konkrete værktøjer i hverdagen. Central grundantagelse Børn gør det gode, hvis de kan (kids do well if they can) IKKE: Kids do well if they want to Hvad betyder det for mig: Hvis barnet ikke gør det gode, er du nødt til at hjælpe barnet Spørg derfor: HVORFOR er udfordrende børn udfordrende? HVORNÅR er udfordrende børn udfordrende? HVAD kan vi gøre anderledes, nu hvor vi ved hvorfor udfordrende børn er udfordrende? Mindre centralt: HVAD gør udfordrende børn, når de er udfordrende? Ja, de ser jo dårlige ud. HVAD barnet gør er ikke afgørende; det er udtryk for de udfordringer der forhindrer barnet i at lykkes! 1

2 Menneskesyn Ingen vælger at være utilpassede, opføre sig truende, aggressivt eller på anden måde skubbe andre fra sig. Derimod: mangelfulde kognitive færdigheder omkring fleksibilitet, frustrationstolerance og problemløsning forhindrer i at bruge disse færdigheder når de er mest nødvendige. Udvikling af disse færdigheder = evne til at håndtere de situationer, der kræver disse færdigheder For eksempel: Mangelfuld forestillingsevne Konkret tankegang Sproglige vanskeligheder Vanskeligheder ved sanseapparatet Udfordringer med motivation Udfordringer ved latens Alt sammen udfordringer, der giver vanskeligheder i forskellige situationer med eller uden diagnose. Diagnoser ikke så centrale derimod de specifikke mangelfulde kognitive færdigheder hos den enkelte. Eksempel: Hvis Peter reagerer voldsomt når han bliver bedt om at slukke computerspillet og tage sine bøger frem, så er det ikke fordi han tager et bevidst valg om at reagere som han gør. Hans handling er ikke viljestyret og kontrolleret, men snarere et udtryk for, at han har svært ved at omstille sig fra sin egen plan (at spille computer) til omgivelsernes plan (skolearbejde). Samtidig har han svært ved at håndtere sin frustration på en hensigtsmæssig måde og adskille sine følelser og tænke klart, så han kan løse problemet på en hensigtsmæssig måde. Desværre vil omgivelserne ofte reagere på hans eksplosion som om den er viljestyret og kontrolleret. Ord som Stop det der!, Se nu at få de bøger frem! og Sådan skal du ikke tale til mig forudsætter, at han omstiller sig og gør noget andet reaktionen vil derfor ofte optrappe konflikten. Forståelse: at Peter er i stand til at styre situationen og at hans reaktion er viljestyret og kontrolleret 2

3 Plan A, B og C Plan A Plan B Plan C Det barnet er vant til: at den voksne sætter sin vilje igennem Rigtigt/forkert Tilladt/forbudt Godt/skidt Skal ikke, må ikke At arbejde sammen PROAKTIVT Samarbejde/ partnerskab Holdbare løsninger GENSIDIG RESPEKT Spørgende, nysgerrig, neutral Ikke fokus på forkert adfærd! At den voksne midlertidigt og bevidst opgiver krav, fordi der arbejdes på andre udfordringer Fokus på den/de bestemte udfordringer, som man på dette tidspunkt sammen arbejder på at løse Det er ok med mig for nu 3

4 Plan A At fastholde sine krav uden at overveje om de er realistiske. Magtkamp mellem barn og voksen; nogen skal vinde og nogen skal tabe. Det skal han ikke slippe af sted med. Der hvor vi reagerer med sanktioner og konsekvenser Der hvor vi belønner en adfærd, som barnet ellers ville have svært ved at efterleve. Hvis vi spoler båndet tilbage på langt de fleste eksplosioner hos børn, så ser vi en voksen der anvender Plan A. Almindelig antagelse: At den bedste måde at hjælpe eksplosive børn på er ved at få dem til at forstå, hvem der bestemmer at give dem store doser Plan A. 4

5 Plan C Indebærer, at en given forventning opgives midlertidigt. Forhastet konklusion: Plan C er det samme som at give efter. Plan C: Når du velovervejet, bevidst og proaktivt beslutter at opgive en bestemt forventning, enten fordi du har bestemt at den er urealistisk eller fordi du har andre og vigtigere forventninger, som du prioriterer højere her og nu. At opgive kontrollen for et øjeblik og acceptere, at barnet slipper udenom fordi du har en anden og vigtigere dagsorden med et andet arbejdspunkt. 5

6 Plan B Samarbejdsorienteret at finde holdbare og gensidigt tilfredsstillende løsninger sammen med barnet. Nød Plan B: I kampens hede! Ikke at foretrække, men kan anvendes for at neddæmpe en udfordrende situation. Proaktiv Plan B: Det vi går efter! At arbejde sig frem imod holdbare løsninger gennem Plan B-samtalen og den efterfølgende løsnings afprøvning. Plan B-samtalen som formel samtale og senere som en tilgang til børn. Samtalen indeholder 3 trin: 1. Empati-trin 2. Voksenbekymrings-trin 3. Invitations-trin! Til hvert trin: Konkret guidende teknikker.! Plan B-samtalen som et håndværk der skal læres! 6

7 De 3 trin Empati 1. trin. Refleksiv lytning der sikrer, at barnet føler sig hørt. Empatitrinnet skal endvidere sikre, at barnets anliggende, dets side af sagen kommer på bordet. Definér problemet 2. trin. Opstiller der problem der skal løses tydeligt. Det handler om at opstille den anden side af sagen; vores anliggende. Det trin skal sikre en præcis opstilling af det problem, der skal løses. Invitation 3. trin. En invitation til at brainstorme løsninger sammen. Igennem dette trin skal det opstillede problem løses i samarbejde. 7

8 Emparti trinnet Det mest centrale trin. Begynder med en neutral observation. Vær anerkendende og nysgerrig; spørg oprigtigt ind til barnets side af sagen: målet er at forstå barnets bekymring. Bevar din nysgerrighed og vær neutral og tålmodig. Undgå at vurdere eller tage stilling. Hjælp udelukkende barnet med at få formuleret problemet. DRILLING; bliv ved, til du er sikker på hvad det handler om! Formuleringer som: Jeg har lagt mærke til, at du ofte bliver urolig, når der skal arbejdes med skriftlig matematik. Kan du fortælle mig hvad det handler om? Undgå formuleringer som: Jeg har lagt mærke til, at du ikke gider at lave din matematik, det går simpelthen ikke. Hvad handler det om? 8

9 Definer problemet Nu skal vores bekymring på banen; den anden side af sagen. Overvej på forhånd, hvorfor det er vigtigt, at problemet bliver løst; hvad er dit anliggende? Opstil to sider af sagen uden at vurdere, overbevise eller argumentere. Ingen løsninger på dette trin. Formuleringer: Sagen er den, at jeg er bekymret for, om du lærer det du helst skal i matematik, når du ofte ikke når det du skal. Undgå formuleringer som: Svar: Jeg synes det er svært at skrive tallene, når der er så meget der skal laves. Respons: Det kan ikke hjælpe noget, så må du anstrenge dig noget mere! 9

10 Inviter til problemløsning Nu skal der brainstormes på mulige løsninger på et veldefineret problem. Den voksne inviterer barnet til at løse problemet gennem samarbejde. Giv barnet mulighed for at være den første, der kommer med et løsningsforslag. Sørg for, at begge parters bekymring bliver gentaget. Løsningen er ikke forudbestemt; hvis den er det, er det blot en snedig Plan A : Undgå dette! Formuleringer: Jeg gad vide, om vi kan finde en løsning, så det ikke tager dig så lang tid og du bliver træt men så du får lært det du skal. Har du nogen ideer?. 10

11 Husk Plan B er ikke noget Quick Fix! Det er et håndværk der skal læres! Overvældende mange uløste problemer? Prioriter og tag fat på det mest presserende; ofte vil andre problemer løses i kølvandet på det der prioriteres. Plan B-samtalerne kan kun læres ved at have Plan B-samtaler! 11