SKABELON TIL RISIKOANALYSE



Relaterede dokumenter
Projektbeskrivelse Brugertilfredshedsundersøgelse

Guide til en god trivselsundersøgelse

Guide til en god trivselsundersøgelse

Guide til en god trivselsundersøgelse

3. Analyse og prioritering. Fokus på trivsel og det psykiske arbejdsmiljø. 4. Handleplan og opfølgning

Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 Folkeskolerne i Næstved

Københavns Kommune gennemfører hvert andet år en fælles trivselsundersøgelse på alle arbejdspladser i kommunen.

Fanø kommunes tilsyn i Dagpasningen

Forældretilfredshed daginstitution og dagpleje i Odder Kommune Kommunerapport 2014

Arbejdsgrundlag for dagtilbud i Ringsted Kommune Fælles fokus på pædagogisk udvikling

DET KAN VÆRE PINLIGT FOR FORÆLDRENE. En national kortlægning af daginstitutioners håndtering af børns seksualitet

Virksomhedsplan for Højbohus vuggestue og børnehave

Tabelrapport for Samarbejde mellem forældre og daginstitutioner

Sådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Der er flere formål med evalueringerne og med offentliggørelsen heraf:

KONCEPT FOR TRIVSELSMÅLING

Arbejdspladsvurdering om psykisk arbejdsmiljø blandt universitetsforskere. Vejledning til sikkerhedsgruppen i brug af spørgeskemaer

Til nogle projekter kan der være knyttet en styregruppe ligesom der i nogle projektforløb kan være brug for en eller flere følge-/referencegrupper.

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret

Metodeseminar i.f.m. projekt Styrket forældreinddragelse af nydanske forældre i grundskolen

Handlingsplan for bekæmpelse af rotter. Helsingør Kommune Center for Teknik, Miljø og Klima

Arbejdsmiljørapport Fonden Lænke-ambulatorierne i Danmark

Guide til arbejdet med pædagogiske læreplaner og børnemiljøvurdering på dagtilbudsområdet

Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Trivselsundersøgelse

Faglige kvalitetsoplysninger> Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Opfølgning på LUP hvordan? Roskilde og Køge sygehuse. Udviklingskonsulent Mette M. Ravnholt

Måltidsbarometeret i praksis

Digitaliseringsstrategi

Daginstitutionerne Børnehaven Bækdalen

Ballerupmodellen. Den foregribende indsats over for risikobørn og unge

Dialog og konflikt i borgerkontakten

Systematik og overblik

Myter og realiteter i forældresamarbejdet i dagtilbud

Borgerevaluering af Akuttilbuddet

LUP 2015 Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

HANDLINGSPLAN LINDELY udarbejdet februar 2014.

Trivsel handleplan, indsatsområde

Trivselsevaluering 2010/11

Indledning...1 Hvad er en konflikt?...1 I institutionen...1 Definition af konflikt:...2 Hvem har konflikter...2 Konfliktløsning...

Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration

Projekt Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale til projektkommuner

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Lederfeedback i Jammerbugt Kommune Guide til ledere

Naturbørnehaven Ulstrup Forældretilfredshed 2013

Transkript:

<En risikofaktor er et forhold der kan hindre/hæmme projektets gennemførelse. Denne beskrives i dette felt> For lav svarprocent To sprogede børn forældre der ikke taler dansk <Her beskrives de konsekvenser den pågældende risiko vil have for projektet.> Hvis svarprocenten er for lav kan resultaterne ikke anvendes. Det kan særligt give problemer for enkelt institutioner, som så ikke kan få en individuel rapport. problemer med at forstå spørgeskemaet. 1=Meget lille 2=Mindre 3=Stor 4=Meget stor 4 - Kan få ødelæggende følger for projektet 3 - Kan få alvorlige følger for projektet 2 Kan gribe forstyrrende ind i projektet 1 Kan genere projektets fremdrift, men ikke på afgørende måde 3 4 4 3 Resultatet i dette Her opstilles hvilke der felt beregnes som iværksættes for, at risikoen ikke skal sandsynlighed * opstå, og hvilke der skal konsekvens iværksættes hvis risikoen opstår. 12 <Navn på risikoejer> Der laves en konkurrence for at få Daginstitutionslederne, Forvaltningen forældrene til at svare. Det sikres at alle institutioner/personalet bakker op om undersøgelsen og påvirker forældrene I løbet af undersøgelsen kommer der nyheder ud om svarprocenten Udvalgspolitikkerne kan komme på banen med opfordring til deltagelse - generel pressestrategi Forældrebestyrelserne kan indtænkes i forhold til at ville vinde konkurrencen. 12 Undersøge hvor stor en gruppe er der forvaltningen tale om hvor mange sprog er der tale om 1

Manglende opbakning fra institutionerne Hvis institutionerne ikke bakker op om undersøgelsen kan det påvirke forældrenes lyst til at svare på spørgeskemaet. Det kan ligeledes være et problem for anvendelsen af de efterfølgende resultater. 2 4 8 Det sikres at medarbejderne i Projektgruppen/Dagin institutionerne informeres tidligt i stitutionslederne, processen, så usikkerheder og Forvaltningen spørgsmål kan afklares. Det er vigtigt at daginstitutionslederne er klædt godt på med information, så de kan fortælle fyldestgørende og besvare spørgsmål samt være med til at sætte stemningen om undersøgelsen i institutionen. Der skal ligeledes informeres løbende til ledergruppen og personalet. Manglende brug af Børneintra To institutioner bruger slet ikke børneintra endnu. Her skal man kunne komme på børneintra for at kunne svare på undersøgelsen. 6 Direktøren indskærper for institutionerne at de skal sørge for at få det til at køre inden undersøgelsen. Der kan opnås support fra Pia, hvis der er problemer med at komme i gang. 3 2 Der afholdes erfamøde for alle institutioner d. 13/3, hvor det indskærpes at man skal komme i gang Hvis alt andet skrider, kan problemet løses ved at der i stedet uddeles et udskrevet brev til forældrene med koden. Kritisk modtagelse af resultater Det er muligt at resultaterne kan blive overfortolket særligt i pressen. 3 2 6 Det er udelukkende den overordnende Forvaltningen, kommunerapport, der direkte Kulturdirektøren offentliggøres til pressen. Det er vigtigt at sikre at pressematerialet 2

Rangordning af institutionerne Så snart man begynder at måle og kvantificere vil det være muligt at nogle kan lave en rangordning. 3 2 6 i forbindelse med offentliggørelsen samt det politiske materiale til Byrådet er tydeligt i forhold til tolkningen af resultaterne. Institutionerne skal lægge deres rapporter ud på deres hjemmesider når de er behandlet i forældrebestyrelserne og personalegruppen. Pressekommunikation samles i Byrådsservice Ved kun at udsende kommunens samlede resultater til pressen, vil enkelt institutioner ikke være så sårbare for dette. Institutionerne lægger først deres resultater ud på deres hjemmeside når de er behandlet i personalegruppen og forældrebestyrelsen. Forvaltningen Personalets frygt for dårligt resultat Personalet i daginstitutionerne kan være bekymrede for at få et dårligt resultat eksempelvis hvis institutionen i en periode op til undersøgelsen har haft meget udskiftning i personalegruppen, oplevet lederskift eller andet. 2 3 6 Det er vigtigt at daginstitutionslederne drøfter undersøgelsen med medarbejderne på personalemøder og der afklarer usikkerheder og spørgsmål. Input kan sendes videre til projektgruppen. Daginstitutionslederne kan på ledermøde drøfte eventuelle problemstillinger. Daginstitutionslederne, projektgruppen Der laves kriseplan for institutioner der har meget dårlige resultater, så lederen 3

Forældere kan få indtryk af at der er direkte politisk indflydelse 2 2 Manglende opfølgning Hvis institutionerne og forvaltningen ikke følger op på resultaterne og bruger dem aktivt vil ressourcerne til gennemførelsen af undersøgelsen være spildt. Dette kan frustrere forældrene, der har medvirket i undersøgelsen samt personalet, der kan opleve resultaterne som en måling af deres arbejde. 1 2 4 2 kan håndteres inden resultaterne kommer ud og institutionen kan få hjælp til at arbejde videre med at løfte resultaterne evt. med konsulenthjælp udefra Der informeres tydeligt om at resultaterne ikke direkte udmønter sig i politiske beslutninger. Informationsmaterialet skal forventningsafstemme med forældrene så de ved hvad undersøgelsen skal bruges til Der laves en samlet kommunerapport, som behandles politisk. Dette giver noget synlighed på undersøgelsens samlede resultat. De enkelte institutionsrapporter sendes ud til lederen af institutionen samt til forældrebestyrelserne med en følgeskrivelse, som kort beskriver hvordan resultaterne skal læses samt hvordan de kan arbejdes videre med. Der laves værktøj til handleplan for de tre successpørgsmål eller tre dårligste tre bedste. På daginstitutionsledermødet drøfter ledergruppen hvordan man i de forskellige institutioner vil arbejde Forvaltningen, Kulturdirektøren, daginstitutionslederne, forældrebestyrelserne 4

Personalet kommer til at ændre adfærd i forbindelse med undersøgelsen Hvis personalet ændrer deres adfærd i forbindelse med gennemførelsen af undersøgelsen fordi de er blevet opmærksomme på de parametre, der måles på kan dette skævvride resultatet, så det ikke giver et retvisende billede af tilfredsheden. 1 2 2 videre med resultaterne. I forbindelse med indgåelse af ledelsesaftaler drøfter Kulturdirektøren og daginstitutionslederen undersøgelsens resultat samt indsatsområder til næste undersøgelse. Der laves kriseplan for institutioner der har meget dårlige resultater, så lederen kan håndteres inden resultaterne kommer ud og institutionen kan evt. få hjælp til at arbejde videre med at løfte resultaterne evt. med konsulenthjælp udefra Lederen i daginstitutionen orienterer igennem informationsmaterialet om at man som personale blot skal arbejde som hidtil. Lederen har mulighed for at observere om der sker ændringer i personalets adfærd. Forældrene vil oftest svare ud fra en samlet også historisk oplevelse af daginstitutionen. Deres svar formodes derfor ikke i væsentlig grad at kunne påvirkes af en mulig kortvarig adfærdsændring. Daginstitutionslederne 5

6