Ældreområdet muligheder, behov og udfordringer ved at tænke sundhed ind i de ydelser, som ældre borgere i dag modtager med udgangspunkt i Serviceloven Vibeke Høy Worm
Sundhed er en del af grundlaget fordi Formål 1. serviceloven Stk. 1. Formålet med denne lov er 1. At tilbyde rådgivning og støtte for at forebygge sociale problemer 2. At tilbyde en række almene serviceydelser, der også kan have et forebyggende sigte 3. At tilgodese behov, der følger af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Stk. 2. Formålet med hjælpen efter denne lov er at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten. Stk. 3. Hjælpen efter denne lov bygger på den enkeltes ansvar for sig selv og sin familie. Hjælpen tilrettelægges ud fra den enkelte persons behov og forudsætninger og i samarbejde med den enkelte.
Sundhed er en del af grundlaget fordi Serviceloven tænker sundhed ud fra Forebyggelse, genvindelse eller vedligeholdelse af funktionsevnen fysisk, psykisk eller socialt.
Samarbejde på tværs af forvaltningsområder om fremme af det enkelte menneskes sundhed En succesfuld forebyggelses og sundhedsfremmeindsats på tværs og gennem hele livet fremmer eller vedligeholder den enkeltes funktionsevne også i alderdommen og dermed fremmes den enkeltes evne til at tage vare på sig selv. Derved opfyldes et af servicelovens formål og samtidig nedsætter det behovet for hjælp efter serviceloven. Resultat Bedre livskvalitet for den det enkelte menneske Færre udgifter til ydelser efter serviceloven
Behovet for hjælp i tal Køn Alder Befolkning i antal Personer der modtager hjemmehjælp % der modtager hjemmehjælp Personer der bor på plejehjem % der bor på plejehjem Personer der ikke modtager hjælp % der ikke modtager hjælp Antal gennemførte forebyggende hjemmebesøg % der modtager forebyggende hjemmebesøg. 5.534.738 176.917 38.715 5.319.106 121.452 2,3 Ialt 75-79 år 159.640 26.349 17 4.223 2 129.068 81 48.146 37 Mænd 75-79 år 70.678 8.206 12 1.699 2 60.774 86 20.259 33 Kvinder 75-79 år 88.962 18.144 20 2.525 3 68.294 77 27.887 41 Ialt 80-84 år 117.547 36.025 31 7.062 6 74.459 63 37.520 50 Mænd 80-84 år 47.218 10.266 22 2.195 4 34.757 74 14.958 43 Kvinder 80-84 år 70.329 25.759 37 4.867 7 39.702 56 22.562 57 Ialt 85-89 år 73.344 34.906 48 9.340 12 29.098 40 22.769 78 Mænd 85-89 år 24.393 8.919 37 2.372 9 13.102 54 8.460 65 Kvinder 85-89 år 48.951 25.987 53 6.968 14 15.996 33 14.309 89 Ialt Mænd Kvinder 90 år og over 90 år og over 90 år og over 36.619 22.987 63 11.581 31 2.051 6 8.951. 9.149 5.236 57 2.097 23 1.816 20 2.837. 27.470 17.751 64 9.484 35 235 1 6.114.
Indsats der vedligeholder eller forbedrer funktionsevnen Målgruppe Indsats Ældre med god funktionsevne Forebyggende hjemmebesøg Forebyggende initiativ gruppe Selvhjulpne ingen indsats Forebyggende initiativ individuelt Ældre med faldende funktionsevne Skrøbelige ældre Rehabiliteringsindsats Vedligeholdende hjælp efter servicelov Hjælpemidler Velfærdsteknologi Kost, screening og behandling Med dårlig funktionsevne
Formål med forebyggende hjemmebesøg Forebygge og sundhedsfremme ved at skabe tryghed og trivsel samt yde råd og vejledning om aktiviteter og støttemuligheder. Hjælpe de ældre til bedre at udnytte egne ressourcer og til at bevare funktionsevnen, for at kunne sørge for sig selv længst mulig.
Undersøgelse fra Ankestyrelsen viser at Blandet landets kommuner har 50 % administrativt forankret de forebyggende hjemmebesøg på sundhedsområdet 91 % samarbejde med demenskoordinatoren, 78 % samarbejde med den praktiserende læge 93 % samarbejde med visitation 86 % samarbejde med ældreplejen 26% koordineret indsatsen med andre forvaltninger mens ikke 73% koordinere indsatsen.
Muligheder og udfordringer for de forebyggende hjemmebesøg Muligheder: Screene systematisk og iværksætte handlinger Dokumentere indsatsen for at kunne målrette den Lave individuelle og gruppeforebyggende initiativer Stort forebyggelsespotentiale i forhold til forebyggende, sundhedsfremmende og sociale indsatser og foranstaltninger for ældre. Lejre kommune, har etableret et sundhedsforum, alle forvaltninger er repræsenteret også de forebyggende hjemmebesøg. Formålet var at en bredere tilgang til kommunens forebyggelses- og sundhedsarbejde. Haft fysisk aktivitet som tema. Tekniske forvaltning havde fokus på hensigtsmæssig etablering af stisystemer og fritidsanlæg, de forebyggende medarbejdere formidlede tilbud til borgerne om at styrke funktionsevnen. Udfordring: Når vi ud til de ældre der har størst behov og kommer vi tids nok?
Praktisk hjælp og personlig pleje. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde 1. personlig hjælp og pleje, 2. hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet og 3. madservice. Stk. 2. Tilbuddene efter stk. 1 gives til personer, som på grund af midlertidigt eller varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer ikke selv kan udføre disse opgaver. 85. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder til personer, der har behov herfor på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer.
Kroppens Duracell evne - Paradigmeskifte Se ældre som en differentiseret målgruppe og en gruppe der forsat har udviklingsmuligheder Vigtigt ikke at fratager den enkelte evnerne ved at udføre dagligdags aktiviteter. At kunne selv er forbundet med stor livskvalitet 92 af 98 danske kommuner er I gang eller planlægger at iværksætte rehabiliteringstiltag for de ældre 2012 er det europæiske år for aktiv aldring og solidaritet mellem generationer
Kroppens naturlige forfald
Definition af rehabilitering Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren, som har eller er i risiko for at få begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger, og består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats. Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet
Fredericia modellen Tilfredse borgere, der oplever bedre livskvalitet Tilfredse medarbejdere I forhold til tidligere hvor hjælpen blev givet permanent bliver 45 % af borgerne selvhjupne og hjælpen afsluttes helt 40 % borgerne afsluttes delvist 15 % har fortsat behov for hjælpen Opgjort besparelsespotentiale ca 13,9 % pr nye borgere i hjemmeplejen Ingen effekt pt på forbruget af læge/sygehusydelser Ingen effekt på medarbejdernes sygefravær
Århus kommune midtvejsevaluering Rehabilitering af borgere, der har svært ved at klare almindelige hverdags-aktiviteter 310 borgere Gennemsnitsalder ved start 76,8 år, 35 % var mænd og 65 % var kvinder 37% er blevet selvhjulpne indenfor 10 uger På kort sigt ikke omkostningseffektiv på grund af større udgift til en kort intensiv indsats Ved slutmåling forventes besparelser, da antallet af borgere med behov for støtte reduceres og udgiften pr uge holder sig under den gennemsnitlige udgift ved normal pleje og praktisk bistand
Muligheder og udfordringer Muligheder God funktionsevne medfører forbedret livskvalitet for den enkelte Færre udgifter til pleje og omsorg Udfordringer Opnår effekt på kort sigt Effekten på længere sigt er ukendt Hvornår og med hvilken funktionsevne efterspørges der hjælp igen?
Ikke kun fysisk træning Vigtig med fokus på fysisk, psykisk og social funktionsevne Social ulighed og mestringsevne Derfor vigtig med samarbejde på tværs Husk måltiderne brug madservice til at forebygge og genvinde funktionsevne
Nogen har faktisk godt af chokolade Undersøgelser af ernæringstilstanden blandt svage ældre i hjemmeplejen /plejeboligen i DK viser, at: 10 % er overvægtige, 60 % har en BMI < 24 og heraf har 20 % en BMI < 18,5 tal der betegnes som undervægt for svage ældre. Ca. 7 % af de ældre får tilbudt den kost der anbefales til småtspisende og undervægtige. Kilde: Undervægt og utilsigtet vægttab hos ældre på plejecentre og i hjemmepleje problemer der bør gøres noget ved. Anne Marie Beck mfl. Ugeskr. Læger 2005;167 03:272 Ca. 19% Af de raske ældre er overvægtige (BMI >30)
Resultat Den gode nyhed er at min kone har taget 10 kg på, den dårlige nyhed er at det har jeg også Erik Frederiksen, Solhjem plejecenter
Hvad får den ældre ud af øget eller rette vægt? Gevinster ved øget eller rette vægt Bevare livskvaliteten Øger funktionsevne Bevare Kræfterne Undgå og forebygge sygdomme Undgå eller nedsætte behov for hjælp
Plejecenter Fjordvang i Mariager har fokus på måltiderne for at styrke de ældres livskvalitet og ernæringstilstand Resultat Mere liv(kvalitet) hygger sig over aftensmaden i 2½ time Andelen af underernærede er faldet fra ca. 75 pct. til ca. 35 pct. på et år. Forventer at forebygge indlæggelser
KL lille Innovationspris 2011 I Silkeborg Kommune skulle finde en samlet løsning på to forskellige problemer. Kommunen måtte nedlægge et tilbud til sindslidende, og et ældrecenter var nødt til at fyre køkkenpersonale. Løsningen var at ansætte de sindslidende i køkkenet Resultat På det menneskelige plan er samarbejdet mellem det køkkenfaglige personale og brugermedarbejderne fra Socialpsykiatrien en stor succes, Helt konkret er der sket en stigning i antallet af brugere af caféen på 10 %. Brugermedarbejderne fra Socialpsykiatrien oplever en meningsfuld beskæftigelse, og at der er fokus på deres kompetencer frem for diagnoser. Konkret er deres fravær faldet med 20 %.
De fleste tror, at man må opgive de fleste af sine aktiviteter, når man bliver gammel. Man kan også blive gammel af at opgive sine tidligere aktiviteter. Gunnel og Kjell Swärd