Professionsbachelor som diplomingeniør i forsyningsteknik inden for vand, spildevand og fjernvarme Professionshøjskolen VIA University College i

Professionsbachelor som diplomingeniør i forsyningsteknik inden for vand, spildevand og fjernvarme Professionshøjskolen VIA University College i Horsens Nyt udbud af ny uddannelse

Nyt udbud af ny uddannelse 14/003429 Juni 2014 Publikationen er offentliggjort elektronisk på www.akkr.dk 2

Indholdsfortegnelse Indstilling... 4 Begrundelse for indstilling... 4 Akkrediteringspanelet... 4 Grundoplysninger... 5 Uddannelsens mål for læringsudbytte... 5 Uddannelsens struktur... 7 Kriterium II: Videngrundlag... 8 Kriterium IV: Tilrettelæggelse og gennemførelse... 11 Kriterium V: Intern kvalitetssikring og -udvikling... 15 Om akkrediteringen... 19 Sagsbehandling... 19 Dokumentation samlet oversigt... 20 3

Indstilling Danmarks Akkrediteringsinstitution (AI) indstiller Professionshøjskolen VIA University Colleges udbud af uddannelsen til professionsbachelor som diplomingeniør i forsyningsteknik inden for vand, spildevand og fjernvarme i Horsens til: Positiv akkreditering Begrundelse for indstilling Da der er tale om et nyt udbud af en erhvervsrettet videregående uddannelse, sker indstillingen på baggrund af en vurdering af kriterium 2, 4 og 5, jf. Vejledning til uddannelsesakkreditering. Nye uddannelser og udbud, afsnit 1.3.1 og bilag 1. Akkrediteringspanelet vurderer, at institutionen har sandsynliggjort, at udbuddet vil blive tilknyttet de relevante faglige miljøer inden for vand, spildevand og fjernvarme, og at udbuddet vil blive baseret på ny viden. Akkrediteringspanelet vurderer, at udbuddet vil blive tilrettelagt af undervisere, der deltager i og har aktiv kontakt til relevante forsknings- og udviklingsmiljøer, og at de studerende vil få kontakt til det relevante videngrundlag. Udbuddet vil blive tilrettelagt, så den studerende kan nå uddannelsens mål for læringsudbytte inden for uddannelsens normerede studietid og med en samlet arbejdsbelastning svarende til uddannelsens omfang på 210 ECTS-point. Akkrediteringspanelet vurderer også, at undervisningen på udbuddet vil være pædagogisk kvalificeret, og at udbuddet vil blive tilrettelagt, så det vil være muligt at gennemføre én eller flere dele af udbuddet i udlandet inden for den normerede studietid. Praktikforløb og studieophold, der kan gennemføres uden for institutionen, vil indgå som integrerede dele af uddannelsen, og akkrediteringspanelet vurderer, at ansøgeren har sandsynliggjort, at praktikpladser vil blive sikret til alle de studerende. Akkrediteringspanelet vurderer, at der vil blive gennemført løbende kvalitetssikring og -udvikling af udbuddets tilrettelæggelse og gennemførelse, og at der vil blive gennemført periodiske evalueringer af udbuddet med inddragelse af aftagere. De dele af uddannelsen, som kan gennemføres uden for institutionen, dvs. praktikforløb og studieophold, vurderer akkrediteringspanelet vil blive omfattet af kvalitetssikringsarbejdet. Slutteligt vurderer akkrediteringspanelet, at uddannelsens fysiske faciliteter og materielle ressourcer, som er af en særlig karakter, er relevante for at realisere målene for læringsudbytte. Akkrediteringspanelet Denne rapport er udarbejdet af AI i samarbejde med et akkrediteringspanel, som er nedsat til lejligheden. Akkrediteringspanelet er sammensat, så medlemmerne har indgående viden om uddannelsens fagområder, uddannelsestilrettelæggelse og -gennemførelse og forholdene på arbejdsmarkedet. Akkrediteringspanelet består af: Sveinung Sægrov, sivilingeniør innen bygg- og miljøteknikk, Norges Teknisk-naturvitenskapelige universitet (NTNU), ph.d. innen bygg- og miljøteknikk, NTNU. Professor i VA-systemer (Water and Wastewater systems) ved Institutt for Vann og Miljøteknikk, Norges teknisk-naturvitenskapelige universitet. Underviser i fagene urbane vandsystemer og VA-teknik, fordybning. Vejleder studenter i forbindelse med projektskrivning og masteropgaver. Tidligere seniorforsker og forskningsleder i SINTEF. Medlem af International Water Associations netværk Leading Edge Sustainable Asset Management. Erfaring med udvikling af forskningsprojekter, bl.a. i EU-regi. Hans James McDonald, diplomingeniør. Uddannelsesleder på Erhvervsakademiet Lillebælt (adjunkt og afdelingskoordinator). Pædagogisk, udviklingsmæssig, økonomisk og administrativ leder af uddannelserne til energiteknolog samt el- og vvs-installatør. Underviser i fagene vandinstallationer 4

og afløb. Tidligere underviser på bygningsingeniøruddannelsen på Syddansk Universitet samt studieleder på Selandia. Erfaring med projektledelse af tekniske installationer samt vvs-projektering. Jacob Seneca Nielsen, professionsbachelor i ingeniørvirksomhed (kemi og bioteknologi), civilingeniørstuderende i anvendt kemi (stud.polyt.) ved Danmarks Tekniske Universitet (DTU). Studievejleder for DTU Lyngby Campus samt næstformand i studienævnet for DTU Energikonvertering. Hjælpelærer på to bachelorkurser samt et diplomingeniørkursus. Erfaring med koordinering af studiestart som bestyrelsesmedlem af studenterforeningen Polyteknisk Forening. Akkrediteringspanelet har været i høring hos institutionen, som har haft mulighed for at gøre indsigelse, hvis der var tvivl om et panelmedlems habilitet. Alle panelmedlemmerne har underskrevet en habilitetserklæring og en erklæring om tavshedspligt. Grundoplysninger Udbudssted Uddannelsen vil blive udbudt på Chr. M. Østergaards Vej 4, 8700 Horsens. Sprog Undervisningen vil foregå på engelsk. Hovedområde Uddannelsen hører under det tekniske hovedområde. Forventet optag 1. optag: 40-50 studerende Uddannelsens mål for læringsudbytte Uddannelsens mål for læringsudbytte er beskrevet i udkast til Studieordning for Diplomingeniøruddannelsen i Forsyningsteknik for vand, spildevand og fjernvarme, august 2015. Viden En dimittend i forsyningsteknik skal: have opnået viden om teori og praksis samt udbredte teknologier og processer indenfor forsyningsbranchen som helhed og i en af specialiseringerne indenfor vand-, spildevands- og fjernvarmeforsyning i særdeleshed. kunne forstå og reflektere over teorier, metode og praksis og disses egnethed i forskellige situationer inden for forsyningsområdet. have opnået viden om forsyningsbranchens rammevilkår og sektorlovgivning samt kende områdets udbuds- og entrepriseret. Færdigheder En dimittend i forsyningsteknik skal: kunne anvende metoder og redskaber indenfor de tre forsyningsområder samt anvende de færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for forsyningsområdet. kunne vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger samt begrunde og vælge relevante løsningsmodeller. kunne formidle faglige problemstillinger og løsningsmodeller til såvel fagfæller som ikke-specialister (herunder forsyningskunder, samarbejdspartnere og offentligheden). 5

kunne planlægge, realisere og styre tekniske og teknologiske anlæg og herunder være i stand til at inddrage samfundsmæssige, økonomiske, miljø- og arbejdsmiljømæssige konsekvenser i løsningen af tekniske problemer. Kompetencer En dimittend i forsyningsteknik skal: gennem studiet have opnået kompetencer til at kunne håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i studie- og arbejdsmæssige sammenhænge. kunne indgå i samarbejds- og ledelsesmæssige funktioner og sammenhænge med en professionel tilgang sammen med mennesker, der har forskellig faglig, uddannelsesmæssig, sproglig og kulturel baggrund kritisk kunne tilegne sig ny viden inden for relevante ingeniørmæssige områder og identificere egne læringsbehov samt strukturere egen læring i forskellige læringsmiljøer. kunne beskrive, formulere og formidle problemstillinger og resultater i en videnskabelig sammenhæng samt være i stand til at anvende videnskabelige metoder. Endvidere skal de være i stand til at anvende resultater af nationalt og internationalt forsknings-, forsøgs- og udviklingsarbejde. 6

Uddannelsens struktur Udbuddet er struktureret i overensstemmelse med udkast til Studieordning for Diplomingeniøruddannelsen i Forsyningsteknik for vand, spildevand og fjernvarme, august 2015. Uddannelsens overordnede struktur er illustreret i nedenstående figur 1 (ansøgning, s. 8). Uddannelsens aktivitetstyper er fordelt på følgende typer af aktiviteter (supplerende oplysninger). 7

Kriterium II: Videngrundlag Uddannelsen er baseret på det videngrundlag, som følger af reglerne for uddannelsen. Uddybning: uddannelsen er tilknyttet et relevant fagligt miljø, hvor underviserne samlet set lever op til de krav til kvalifikationer og kompetencer, der følger af reglerne for uddannelsen, uddannelsen er baseret på ny viden og tilrettelægges af undervisere, der deltager i eller har aktiv kontakt med relevante forsknings- eller udviklingsmiljøer, de studerende har kontakt til det relevante videngrundlag, fx gennem inddragelse i aktiviteter relateret hertil. Kriteriet er: opfyldt tilfredsstillende opfyldt delvist tilfredsstillende ikke opfyldt tilfredsstillende Begrundelse Samlet vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at institutionen har sandsynliggjort, at udbuddet vil blive tilknyttet de relevante faglige miljøer inden for vand, spildevand og fjernvarme, og at udbuddet vil blive baseret på ny viden. Udbuddet vil blive tilrettelagt af undervisere, der deltager i og har aktiv kontakt med relevante forsknings- og udviklingsmiljøer som fx forskningsgruppen for energi og miljø på udbudsstedet, og de studerende vil få kontakt til det relevante videngrundlag gennem inddragelse i forskningsaktiviteter, projektsamarbejder og kontakt til underviserne. Den samlede vurdering af kriteriet er baseret på vurderinger af følgende forhold: Bliver udbuddet tilknyttet et relevant fagligt miljø? Akkrediteringspanelet vurderer, at udbuddet bliver tilknyttet relevante faglige miljøer af høj kvalitet inden for de tre fagområder vand, spildevand og fjernvarme. Institutionen har redegjort for, at der på udbudsstedet er en forskningsgruppe for energi og miljø, der har forskningsprojekter inden for videnområder, som er relevante for udbuddet: Energi: jordvarme, energilagring og køling Forsyning: drikkevand, spildevand og fjernvarme Jord og grundvandsressourcer: forurening, grundvand og grundvandskvalitet (Ansøgning, s. 5). I forskningsgruppen bliver der gennemført en række forskningsprojekter, som akkrediteringspanelet vurderer vil bidrage til at sikre de faglige miljøer. I disse projekter deltager samarbejdspartnere fra branchen som fx forsyningsvirksomheder og forskningsinstitutioner. Bl.a. er der blevet gennemført et projekt om lukkede jordvarmeboringer med en række samarbejdspartnere som fx Institut for Geoscience, Aarhus Universitet, Geodrilling A/S og Dong Energy (supplerende oplysninger af 19. marts 2014). En række af udbudsstedets undervisere deltager i projekter i regi af forskningsgruppen, herunder undervisere, der skal undervise på nærværende udbud. Inden for vandområdet er der derudover ansat en række specialister i forskningsgruppen inden for videnområderne kemi, geotermi, hydrogeologi og grundvand samt 8

grundvandskortlægning. Alle disse specialister har institutionen redegjort for skal undervise på nærværende udbud (ansøgning, s. 6). Institutionen har også redegjort for, at der i foråret 2014 vil blive ansat to medarbejdere på udbudsstedet med specialviden inden for: Spildevandshåndtering, herunder sekundavand og mikrobiologiske processer i forbindelse med bl.a. spildevandsrensning Industriel spildevandsproduktion Mikrobiologiske processer i jord og grundvand samt drikkevandsproduktion, såvel naturlige som ved nedbrydning af forurening Mikrobiologiske processer inden for energiproduktion fra biomasse. Derudover vil der på udbudsstedet blive ansat en underviser med en ph.d.-grad, der skal deltage i yderligere forsknings og udviklingsprojekter, med tiltrædelse 1. april 2014. Der vil også blive inddraget eksterne undervisere fra branchens virksomheder og organisationer (ansøgning, s. 5). Institutionen har derudover indgået en aftale med forsyningsselskabet Horsens Vand, der er beliggende i Horsens midtby tæt på udbudsstedet. Samarbejdsaftalen inkluderer bl.a. udveksling af medarbejdere mellem Horsens Vand og udbudsstedet, gæsteforelæsninger, fælles udvikling af undervisningsmateriale og fælles deltagelse i forsknings- og udviklingsaktiviteter (supplerende oplysninger). Akkrediteringspanelet vurderer, at der er sammenhæng mellem uddannelsens elementer og de tilknyttede faglige miljøers videnområder, som beskrevet ovenfor. Institutionen har redegjort for, hvordan hvert enkelt af uddannelsens elementer er tilknyttet et af de tre faglige miljøers videnområder (bilag 6). Fx har institutionen beskrevet, hvordan undervisningen i fagene Heat Pump Technology and Cooling og Sustainable Energy vil blive varetaget af en underviser med speciale i varmepumper og varmepumpeteknologi. Denne underviser er også tilknyttet bygningsingeniøruddannelsen på udbudsstedet og forskningsgruppen for energi og miljø, hvor vedkommende er involveret i flere forskningsprojekter, der omhandler varmepumper og varmepumpeteknologi. Har tilrettelæggerne kontakt til det relevante videngrundlag? Akkrediteringspanelet vurderer, at tilrettelæggerne har kontakt til det relevante videngrundlag. Institutionen har redegjort for, at uddannelseslederen, der har det overordnede ansvar for udbuddets tilrettelæggelse, har kontakt til det relevant videngrundlag. Uddannelseslederen har erfaring som geotekniker og projektleder ved Rambøll og er udnævnt ingeniørdocent inden for geoteknik og miljø. Uddannelseslederen er desuden forskningschef for Center for Forskning og Udvikling i Byggeri, Energi og Miljø og for forskningsgruppen i energi og miljø og har i otte år været en del af Dansk Geoteknisk Forenings bestyrelse (bilag 12). Derudover får en række undervisere ansvar for den konkrete tilrettelæggelse af udbuddet. Der er tilknyttet en semesteransvarlig underviser på 1.-4. semester. Hvert af disse semestre har et tema og et tilknyttet videngrundlag. Disse temaer er anlæg i jord (1. semester), redegørelse for Vurdering af Virkninger på Miljøet (VVM) (2. semester), byggemodning og anlæg (3. semester) samt forsyning og distribution (4. semester). Institutionen har redegjort for, hvordan den enkelte tilrettelægger har kontakt til det relevante videngrundlag. Fx har den semesteransvarlige underviser for 2. semester i fire år arbejdet som forsker på Geologisk Institut på Aarhus Universitet med speciale inden for danske aflejringer, databehandling, prøvekvalitet, boredata og logstratigrafi. Derudover har den semesteransvarlige senest arbejdet som chefkonsulent i en rådgivende ingeniørvirksomhed, hvor vedkommende har specialiseret sig i geologisk og hydrostratigrafisk modellering inden for grundvandskortlægning, VVM-redegørelser og anlægsprojekter. På 6. og 7. semester er der tilknyttet en fagansvarlig med ansvar for tilrettelæggelsen af de enkelte specialiseringer inden for hhv. vandforsyning, spildevand og fjernvarmeforsyning (ansøgning, s. 7). Her har institutionen redegjort for, at fx den fagansvarlige for specialiseringen inden for vandforsyning deltager i 9

projekter i regi af forskningsgruppen for energi og miljø, mens den fagansvarlige for fjernvarmeforsyning er en del af Energinet.dk s ForskEl-evalueringsteam og projektdeltager på vegne af Dansk Fjernvarme i EUprojektet Fjernvarmeværker som leverandører af varme i område IV (bilag 12). Får de studerende kontakt til det faglige miljø og videngrundlaget? Akkrediteringspanelet vurderer, at de studerende vil få kontakt til de faglige miljøer og videngrundlaget. Dette har institutionen redegjort for skal ske gennem forskellige aktiviteter. Fx vil de studerende få mulighed for at deltage i projekter i forskningsgruppen for energi og miljø, og der er truffet aftale om ti pladser på Horsens Vands kontor, hvor de studerende vil få mulighed for at arbejde med projekter for Horsens Vand. De studerende vil også få mulighed for at deltage i konferencer, erfa-grupper og fagrelevante foreninger som fx Dansk Geologisk Forening og Dansk Geoteknisk Forening. Derudover vil de studerende gennem undervisning og vejledning løbende have kontakt med undervisere, der er i kontakt med de relevante faglige miljøer. 10

Kriterium IV: Tilrettelæggelse og gennemførelse Tilrettelæggelsen og den praktiske gennemførelse af uddannelsen understøtter opnåelsen af målene for læringsudbytte. Uddybning: uddannelsen er tilrettelagt, så den studerende kan opnå uddannelsens mål for læringsudbytte inden for uddannelsens normerede studietid og med en samlet arbejdsbelastning svarende til uddannelsens omfang i ECTS-point, undervisningen på uddannelsen er pædagogisk kvalificeret, uddannelsen er tilrettelagt, så det er muligt at gennemføre én eller flere dele af uddannelsen eller udbuddet i udlandet inden for uddannelsens normerede studietid, dele af uddannelsen, der gennemføres uden for institutionen, herunder praktik, kliniske forløb og uddannelsesdele, der gennemføres i udlandet, indgår som integrerede dele af uddannelsen, således at de studerendes læring på institutionen og på dele, der gennemføres uden for institutionen, supplerer hinanden. Kriteriet er: opfyldt tilfredsstillende opfyldt delvist tilfredsstillende ikke opfyldt tilfredsstillende Begrundelse Samlet vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at udbuddet vil blive tilrettelagt, så de studerende kan opnå uddannelsens mål for læringsudbytte inden for uddannelsens normerede studietid og med en samlet arbejdsbelastning svarende til uddannelsens omfang på 210 ECTS-point. Undervisningen på udbuddet vil være pædagogisk kvalificeret, herunder vil det blive sikret, at underviserne har de rette kompetencer til at undervise på engelsk. Akkrediteringspanelet vurderer også, at udbuddet vil blive tilrettelagt, så det vil være muligt at gennemføre én eller flere dele af udbuddet i udlandet inden for den normerede studietid, og at praktikforløb og studieophold, der kan gennemføres uden for institutionen, vil indgå som integrerede dele af uddannelsen. Institutionen har slutteligt sandsynliggjort, at praktikpladser vil blive sikret til alle de studerende. Den samlede vurdering af kriteriet er baseret på vurderinger af følgende forhold: Er udbuddet hensigtsmæssigt tilrettelagt? Akkrediteringspanelet vurderer, at udbuddet er tilrettelagt, så den studerende kan nå uddannelsens mål for læringsudbytte inden for uddannelsens normerede studietid og med en samlet arbejdsbelastning svarende til uddannelsens omfang på i alt 210 ECTS-point. Institutionen har redegjort for, at studieaktiviteten er fordelt på forskellige aktivitetstyper gennem uddannelsen, svarende til et fuldtidsstudium. Der er dels undervisningslektioner og vejledning, dels et praktikforløb og et bachelorprojekt (supplerende oplysninger). Institutionen har redegjort for, at der på 1.-4. semester bliver regnet med en forberedelsesfaktor på 1,75 timer pr. lektion, hvilket giver et samlet antal arbejdstimer for den studerende på 825 inkl. vejledning. På 5. semester er de studerende i praktik normeret til 825 timer inkl. vejledning og afrapportering. På 6. semester stiger forberedelsesfaktoren til 2,4 timer pr. lektion og på 7. semester til 4,4 timer pr. lektion. Her stiger antallet af vejledningstimer tilsvarende, så det summerer til 825 timer pr. semester. 11

Akkrediteringspanelet vurderer, at arbejds- og undervisningsformerne i de enkelte fag understøtter, at det er muligt for de studerende at nå uddannelsens mål for læringsudbytte. Institutionen har redegjort for, at der bliver anvendt undervisnings- og arbejdsformer som fx klasseundervisning, forelæsninger, øvelser og projektarbejde i grupper. I faget Geology and Water på 1. semester vil der fx blive anvendt klasseundervisning til at formidle de teoretiske emner. Derefter skal de studerende arbejde med forskellige øvelser og fremlægge deres resultater for klassen. Derudover vil der være gæsteforelæsninger med gennemgang af cases fra fx en virksomhed og en ekskursion til en geologisk lokalitet med indsamling af prøver, der efterfølgende vil blive klassificeret og beskrevet i en rapport (supplerende oplysninger af 19. marts 2014). Er underviserne pædagogisk kvalificerede? Akkrediteringspanelet vurderer, at underviserne på udbuddet er pædagogisk kvalificerede. Institutionen har redegjort for, at en del af underviserne er lektorer og har gennemført en adjunktuddannelse. De undervisere, som ikke er lektorer, samt nyansatte undervisere skal gennemføre samme adjunktuddannelse. Adjunktuddannelsen omfatter udvikling af pædagogiske kvalifikationer, og ved begyndelsen af hver adjunktperiode skal uddannelseslederen, adjunktvejlederen og adjunkten udarbejde en plan for kvalificering med henblik på lektorbedømmelse. Bedømmelsen af pædagogiske kvalifikationer i lektorbedømmelsen sker med henblik på, at adjunkten er i stand til selvstændigt at varetage pædagogiske funktioner som at planlægge, organisere, udvikle, realisere og reflektere inden for områderne undervisning, vejledning, formidling, læring og didaktik (bilag 11). Alle underviserne skal derudover løbende deltage i pædagogiske udviklingsaktiviteter både i forbindelse med den ansøgte uddannelse specifikt og sammen med udbudsstedets øvrige undervisere, fx i regi af ingeniøruddannelsernes pædagogiske netværk. Derudover afvikler institutionen jævnligt kurser i anvendelse af digitale værktøjer, pædagogiske principper og formidling, fx et kursus i samarbejde med Microsoft Denmark om bedre anvendelse af Microsoft Office-pakken i undervisningen (ansøgning, s. 14 f.). Institutionen har også redegjort for, at alle undervisere, der skal undervise på uddannelsen, har erfaring i at undervise på engelsk. Nye underviseres engelskkompetencer vil blive testet ved en prøveforelæsning, og de undervisere, der har et behov, vil blive tilbudt engelskkurser. Derudover har undervisere løbende mulighed for at tage engelskkurser på udbudsstedet, hvis de har ønske om det (supplerende oplysninger af 19. marts 2014). Har de studerende mulighed for udlandsophold? Akkrediteringspanelet vurderer, at udbuddet er tilrettelagt, så det er muligt at gennemføre én eller flere dele af uddannelsen i udlandet inden for uddannelsens normerede studietid. Institutionen har redegjort for, at følgende dele af uddannelsen kan gennemføres i udlandet enten som et enkeltstående semester eller i kombination med flere semestre: 5. semester (30 ECTS-point): praktik i udlandet 6. semester (30 ECTS-point): studieophold i udlandet fag og tværfagligt projekt 7. semester (30 ECTS-point): studieophold i udlandet fag og bachelorprojekt. Institutionen har også redegjort for, at der på 6. og 7. semester er en række valgfag, hvilket gør det muligt for de studerende at gennemføre studieophold i udlandet. Akkrediteringspanelet vurderer, at institutionen vil være i stand til at understøtte, at de studerende kan gennemføre en del af uddannelsen i udlandet uden studietidsforlængelse. Institutionen har redegjort for, at der vil blive indgået bilaterale udvekslingsaftaler mellem institutionen og udenlandske uddannelsesinstitutioner, der bl.a. skal omfatte antallet af udvekslingsstuderende, fagområde og studieperiode. Fx er der allerede indgået en lignende aftale med University of Lleida i Spanien for den beslægtede bygningsingeniøruddannelse på udbudsstedet. Institutionen har derudover redegjort for, at der er 12

modtaget positive forhåndstilkendegivelser fra tre udenlandske uddannelsesinstitutioner i Finland, Polen og Holland om, at der kan træffes samarbejdsaftaler ved udbuddets oprettelse. Institutionen har også redegjort for, at der er et veletableret internationalt kontor på udbudsstedet, der vil hjælpe de studerende med bl.a. legatsøgning, udformning af ansøgninger og praktiske forhold. Hvert semester vil kontoret afholde informationsarrangementer på udbudsstedets uddannelser, hvor de studerende får information om mulighederne for at tage studieophold og praktikophold i udlandet (ansøgning, s. 16 f.). For hver enkelt studerende, der skal på studieophold i udlandet, vil der også blive indgået en studieaftale (learning agreement) mellem udbudsstedet, den udenlandske uddannelsesinstitution og den studerende, der beskriver fagområder, antal ECTS-point, fag, eksamensformer mv. Denne aftale skal sikre, at den studerende kan få fuld merit ved studieopholdets afslutning. Ved praktikophold i udlandet vil der blive indgået en praktikaftale mellem det udenlandske praktiksted og den studerende, der vil blive godkendt af udbudsstedets praktikkoordinator. Denne praktikaftale indeholder aftale om praktikopholdets indhold, varighed og læringsmål (ansøgning, s. 17). Er udbuddet fagligt sammenhængende i alle sine dele? Akkrediteringspanelet vurderer, at de studerendes læring både på og uden for institutionen gensidigt vil supplere hinanden, og at uddannelsen dermed er fagligt sammenhængende i alle sine dele. Institutionen har redegjort for, at praktikopholdet på 5. semester (i Danmark eller i udlandet) er en integreret del af uddannelsen. Praktikforløbet er placeret efter to års teoretisk undervisning, hvilket akkrediteringspanelet vurderer vil give de studerende de nødvendige forudsætninger for at kunne komme i praktik. Udbudsstedet vil sikre, at den studerendes teoretiske viden kan blive bragt i spil på praktikstedet, ved en dialog mellem praktikstedet og udbuddets praktikkoordinator, forud for at den studerende skal i praktik. Den viden, som de studerende har opnået under praktikforløbet, vil blive bragt i spil på 6. og 7. semester. Her vælger de studerende en specialisering, oftest inspireret af praktikforløbet. De studerende vil blive opfordret til at gennemføre deres afgangsprojekt i samarbejde med praktikstedet eller at formulere projektet med udgangspunkt i en konkret problemstilling fra praktikforløbet. Institutionen har også redegjort for, at der løbende vil blive afholdt arrangementer, hvor studerende, der har været i praktik, deler deres erfaringer, så de studerende, der skal i praktik på et senere tidspunkt, kan bruge dem. Institutionen har også redegjort for, at studieophold i udlandet på 6. eller 7. semester vil blive en integreret del af uddannelsen. Det vil blive sikret, at studieopholdet bygger videre på den teoretiske undervisning på 1.- 4. semester og praktikken på 5. semester gennem indgåelse af de føromtalte samarbejdsaftaler og studieaftaler (learning agreements) (ansøgning, s. 17 f.). Bliver praktikpladser sikret? Akkrediteringspanelet vurderer, at institutionen har sandsynliggjort, at der vil være tilstrækkeligt med praktikpladser til de studerende. Institutionen har redegjort for, at uddannelsen er udviklet i et tæt samarbejde med forsyningsbranchen. I forbindelse med dette udviklingsarbejde har institutionen indhentet tilkendegivelser om, at ti forsyningsvirksomheder og rådgivende ingeniørfirmaer vil stille praktikpladser til rådighed. Dette er virksomheder som fx ALECTIA, HOFOR, Orbicon og Aalborg Forsyning, Varme (supplerende oplysninger af 19. marts 2014). Udbuddet vil også få tilknyttet en praktikkoordinator på udbudsstedet, der får til ansvar at foretage opsøgende arbejde for at skabe kontakt til nye praktiksteder både i Danmark og i udlandet og at fastholde de eksisterende praktiksteder gennem løbende dialog. Det bliver praktikkoordinatorens ansvar, at hver enkelt studerende får en praktikplads (ansøgning, s. 28). Akkrediteringspanelet vurderer, at det er en mindre svaghed, at udbudsstedet planlægger et relativt stort optag i forhold til antallet af tilkendegivelser om praktikpladser. Institutionen har redegjort for, at det forventede optag fordeler sig på følgende måde over de tre første optag: 13

Optag (sommer 2015): 40-50 studerende Optag (vinter 2016): 50-60 studerende Optag (sommer 2016): 60-70 studerende. (Supplerende oplysninger af 19. marts 2014). Praktikken er dog først placeret på 5. semester, hvorfor akkrediteringspanelet vurderer, at institutionen har mulighed for at fremskaffe yderligere praktikpladser, i perioden indtil de studerende fra 1. optag skal i praktik. Institutionen har også redegjort for, at der vil blive oprettet en online praktikbørs i samarbejde med et udviklingsråd, som er blevet etableret i forbindelse med udviklingen af uddannelsen. Denne praktikbørs vil blive oprettet på brancheforeningernes hjemmesider, så virksomhederne kan oprette praktikopslag, og de studerende har mulighed for at søge på opslagene. Praktikopslag vil også blive opslået på Professionshøjskolen VIA University Colleges studienet (ansøgning, s. 18). Akkrediteringspanelet finder det derfor sandsynliggjort, at der på tidspunktet for de første studerendes praktik vil være tilstrækkeligt med praktikpladser. 14

Kriterium V: Intern kvalitetssikring og -udvikling Kvalitetssikringen af uddannelsen er i overensstemmelse med de europæiske standarder og retningslinjer for de videregående uddannelsesinstitutioners interne kvalitetssikring af uddannelser og er velfungerende i praksis. Uddybning: Institutionen sikrer, at: der gennemføres løbende kvalitetssikring og -udvikling af uddannelsens tilrettelæggelse og gennemførelse, herunder indsamling, analyse og anvendelse af relevant information og de studerendes evaluering af undervisningen, der gennemføres periodiske evalueringer af uddannelsen med inddragelse af aftagere og øvrige relevante interessenter, dele af uddannelsen, som gennemføres uden for institutionen, herunder praktik, kliniske forløb og uddannelsesdele, der gennemføres i udlandet, omfattes af det systematiske kvalitetssikringsarbejde, uddannelsens fysiske faciliteter, og materielle ressourcer er relevante for at realisere målene for læringsudbyttet. Kriteriet er: opfyldt tilfredsstillende opfyldt delvist tilfredsstillende ikke opfyldt tilfredsstillende Begrundelse Samlet vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at der vil blive gennemført løbende kvalitetssikring og -udvikling af udbuddets tilrettelæggelse og gennemførelse, herunder indsamling, analyse og anvendelse af relevant information og de studerendes midtvejs- og slutevaluering af undervisningen. Der vil blive gennemført periodiske evalueringer af udbuddet med inddragelse af aftagere via årlige aftagerundersøgelser, møder i udviklingsrådet og i uddannelsesudvalget og gennem løbende dimittendundersøgelser. De dele af uddannelsen, som kan gennemføres uden for institutionen, dvs. praktikforløb og studieophold, vil blive omfattet af kvalitetssikringsarbejdet. Slutteligt vurderer akkrediteringspanelet, at uddannelsens fysiske faciliteter og materielle ressourcer, som er af en særlig karakter, er relevante for at realisere målene for læringsudbytte. Den samlede vurdering af kriteriet er baseret på vurderinger af følgende forhold: Bliver information om uddannelseskvaliteten løbende indsamlet og anvendt? Akkrediteringspanelet vurderer, at information om udbuddets kvalitet løbende bliver indsamlet og anvendt. Institutionen har redegjort for, at udbudsstedets overordnede kvalitetssikringssystem er nedskrevet i fire processtandarder, der vil blive udmøntet på udbuddet i mere detaljerede procedurebeskrivelser. Procedurebeskrivelserne vil dog overordnet set følge processtandarderne. Disse processtandarder omhandler hhv. inddragelse af aftagere, inddragelse af dimittender, evaluering af undervisningen og analyse af frafald. De forskellige typer af evaluering indgår i en samlet handlingsplan for evalueringer, hvor ansvaret for opfølgning er beskrevet (bilag 17). I Processtandard for inddragelse af aftagerne (bilag 2) er det beskrevet, hvordan der årligt vil blive indsamlet information om aftagernes kompetencebehov, aftagernes vurdering af dimittendernes faglige 15

kvalifikationer og aftagernes behov for kompetenceudvikling af medarbejdere. Uddannelsesudvalget vil også blive inddraget i dette arbejde. Her er det også beskrevet, at uddannelseslederen i samarbejde med udbudsstedets øvrige uddannelsesledere og kvalitetsafdelingen vil have ansvaret for at behandle information indhentet gennem den årlige aftagerundersøgelse. Uddannelseslederen har også ansvaret for, at udbuddet én gang årligt skal redegøre for refleksioner, konklusioner og handlinger foretaget på baggrund af viden fra aftagere. Redegørelsen vil blive indsendt til kvalitetsafdelingen i forbindelse med den årlige kvalitetsrapportering. Den årlige redegørelse skal være tilgængelig på udbuddets studienet. Processtandard for inddragelse af dimittender (bilag 3) beskriver, hvordan udbudsstedet årligt skal indsamle viden om dimittendernes evaluering af den samlede uddannelse, herunder overordnede læringsmål, indhold og tilrettelæggelse, og om dimittendernes opnåede kompetencer modsvarer arbejdsmarkedets behov. Dette kan udbudsstedet gøre ved interview, fokusgrupper el.lign. Hvert tredje år skal der foretages en supplerende kvantitativ dimittendundersøgelse. Ansvaret for at følge op på den indsamlede viden fra dimittenderne er placeret hos uddannelseslederen i samarbejde med studievejlederen og de fagansvarlige. Også her har uddannelseslederen ansvaret for at samle op på de samlede evalueringer, som skal indgå i den årlige redegørelse til kvalitetsafdelingen. Alle fag og projekter på udbuddet vil blive slutevalueret skriftligt mindst én gang i løbet af en treårig periode ifølge Processtandard for evaluering af undervisningen (bilag 4). Institutionen har redegjort for, at denne processtandard vil blive udmøntet på nærværende udbud, så hvert fag og projektforløb vil blive slutevalueret hvert semester. Her vil de studerende blive spurgt, hvordan undervisningsforløbet har levet op til læringsmålene beskrevet i studieordningen, og hvordan tilrettelæggelsen og den praktiske gennemførelse har understøttet opnåelse af læringsmålene. Ved tegn på problemer skal uddannelseslederen vurdere, om der er brug for uddybende evaluering. Også her har uddannelseslederen ansvaret for at samle op på de samlede evalueringer, og de skal ligeledes indgå i den årlige redegørelse til kvalitetsafdelingen. Slutevalueringen vil blive suppleret med en midtvejsevaluering i hvert fag. Midtvejsevalueringen er af pædagogisk karakter og følger et skriftligt skema. Her vil de studerende blive spurgt om samarbejdet mellem underviser og hold. Under projektforløbene vil der også blive afholdt en midtvejssamtale mellem projektvejlederen og det enkelte projekthold. Resultaterne af midtvejsevalueringerne vil blive afleveret til uddannelseslederen, der ved særlige bemærkninger skal tage en samtale med underviseren med henblik på at følge op på evalueringen. Derudover skal underviseren ved slutevaluering af fag kvalificere resultaterne med det givne hold. Derudover vil de studerende på 1. semester blive indkaldt til en obligatorisk trivselssamtale med studievejlederen. De studeredende vil her få mulighed for at få tilknyttet en mentor, hvis de har faglige eller sociale udfordringer. Hvert andet år vil trivselssamtalerne blive suppleret af en studentertilfredshedsundersøgelse, hvor de studerende skal besvare et elektronisk spørgeskema om deres trivsel. Resultaterne fra studentertilfredshedsundersøgelsen vil blive samlet af kvalitetsafdelingen i en rapport, hvor uddannelsen vil blive vurderet og evalueret. På baggrund af rapporten vil der blive udarbejdet en handlingsplan, som uddannelseslederen og kvalitetsudvalget vil være ansvarlige for at følge op på (bilag 17). I Processtandard for analyse af frafald (bilag 5) er det beskrevet, at udbudsstedet årligt skal indhente viden om frafald og årsager til frafald. Disse data vil blive analyseret og sammenholdt med grænseværdier, som skal fastsættes på udbuddet. Hvis frafaldet overstiger den fastsatte grænseværdi, skal udbuddet udarbejde en handleplan til nedbringelse af frafaldet. De studerende vil blive inddraget i en drøftelse af frafald, årsager til frafald og iværksatte initiativer. Uddannelsen skal derudover hvert år udfylde en selvevaluering, hvor uddannelsens medarbejdere og ledere på en workshop i fællesskab skal besvare en række spørgsmål om uddannelsens planlægning, undervisning, resultater, samarbejde m.m. Uddannelseslederen vil blive ansvarlig for, at konklusionerne fra 16

selvevalueringsworkshoppen bliver formidlet til de relevante parter, og at der bliver fulgt op på den (bilag 17). Hvordan vil aftagere og øvrige relevante interessenter blive inddraget i periodiske evalueringer af det samlede udbud? Akkrediteringspanelet vurderer, at udbuddet periodisk vil inddrage eksterne interessenter i evaluering af den samlede uddannelse. Institutionen har redegjort for, at aftagere og øvrige relevante interessenter vil blive inddraget via forskellige kanaler ud over den allerede nævnte aftagerundersøgelse og dimittendundersøgelse, som er beskrevet i processtandarderne. Der er bl.a. som tidligere nævnt etableret et udviklingsråd med 19 brancheforeninger, forsyningsvirksomheder og rådgivende ingeniørvirksomheder, der har deltaget i arbejdet med at udvikle udbuddet. Rådet skal mødes en gang årligt og diskutere udbuddets indhold og tilrettelæggelse, dimittendernes kompetencer og aftagernes behov, ligesom uddannelsen som helhed vil blive evalueret. Der er også etableret et uddannelsesudvalg på udbudsstedet for de eksisterende ingeniøruddannelser, som også skal inkludere nærværende udbud. Det drejer sig om ICT-uddannelsen, GBE/M Global Business Engineering, maskiningeniøruddannelsen og bygningsingeniøruddannelsen. Uddannelsesudvalget mødes fire-fem gange årligt og har til opgave at rådgive institutionens bestyrelse, rektor og ledelse om uddannelsernes indhold, profil, kvalitet og relevans samt om den regionale uddannelsesdækning. Uddannelsesudvalget er sammensat af repræsentanter fra hhv. Region Midtjylland, adgangsgivende uddannelser i forening, Ingeniørforeningen (IDA), Dansk Industri, Dansk Byggeri og Foreningen af Rådgivende Ingeniører. Derudover består udvalget af to fagrepræsentanter, to medarbejderrepræsentanter og to studenterrepræsentanter. Udvalget er planlagt til at blive udvidet med en fagrepræsentant fra nærværende udbud. Gennem praktikevalueringerne vil praktikstedernes erfaringer med de studerendes kompetencer og praktikkens placering og tilrettelæggelse blive indhentet hvert semester. Sikrer udbuddet løbende de nødvendige fysiske faciliteter og materielle ressourcer? Akkrediteringspanelet vurderer, at udbudsstedet løbende sikrer nødvendige fysiske faciliteter og ressourcer. Institutionen har redegjort for, at der på udbudsadressen er adgang til en række laboratorier, som er nødvendige for at kunne nå uddannelsens mål for læringsudbytte. Det drejer sig om et fysik- og kemilaboratorium, et e-learninglaboratorium, et projektlaboratorium, et vejbygningslaboratorium, et energilaboratorium og et GEO-laboratorium. Derudover har institutionen indgået den aftale, der er nævnt under kriterium II, om brug af faciliteter hos Horsens Vand, der bl.a. inkluderer laboratoriefaciliteter til analyse af spildevandssammensætning og slamsammensætning samt fem forsøgshaller og mobile forsøgsfaciliteter til analyse af vand og spildevand. Der er også et bibliotek på udbudsadressen, og de studerende og undervisere har adgang til faglige online databaser (ansøgning, s. 24 ff.). Bliver praktik kvalitetssikret? Akkrediteringspanelet vurderer, at praktikforløbet vil blive kvalitetssikret. Senest ved begyndelsen af praktikforløb både i Danmark og i udlandet skal den studerende, praktikvejlederen på udbudsstedet og praktikstedet udarbejde en samlet plan for praktikforløbet. Planen skal indeholde den studerendes opgaver gennem praktikforløbet. Planen skal også sikre, at den studerende når de læringsmål, der er opstillet for praktikperioden. Der vil som beskrevet under kriterium IV blive tilknyttet en praktikkoordinator, som skal have ansvaret for dialogen med praktikstederne om praktikperiodens formål og for at opsøge nye praktiksteder. Det vil være praktikkoordinatorens ansvar, at alle de studerende får en praktikplads. Praktikkoordinatoren vil også få ansvaret for at udpege relevante praktikvejledere til de enkelte studerende. Hvis der opstår problemer undervejs i praktikken, er det praktikkoordinatoren og praktikvejlederen fra udbudsstedet, der har ansvaret for at gå i dialog med den studerende og praktikstedet. 17

Den studerende skal i løbet af praktikperioden udarbejde ugerapporter, projektrapporter og en afsluttende evalueringsrapport, der skal sikre, at den studerende har opnået læringsmålene. Praktikvejlederen vil besøge den studerende mindst en gang i løbet af praktikperioden. Ved praktikperiodens afslutning skal den studerende og praktikstedet evaluere praktikforløbet. Denne evaluering skal indgå som en del af bedømmelsen af den studerendes praktik. Praktikkoordinatoren skal også indkalde til et fællesmøde for alle studerende og praktikvejledere fra udbudsstedet på udbudsstedets adresse efter hvert praktikforløbs afslutning. Efter disse møder har praktikkoordinatoren ansvaret for at følge op på evt. ændringer i gennemførelsen af praktikforløbet (ansøgning, s. 27 f.). Bliver de dele af udbuddet, der foregår på andre institutioner, kvalitetssikret? Institutionen har redegjort for, at kvalitetssikringen af studieophold i udlandet vil foregå efter en fast procedure. Det skal bl.a. ske gennem faste samarbejdsaftaler med udenlandske uddannelsesinstitutioner, der vil give et gensidigt kendskab til studieordninger, semesterplaner og undervisningens indhold og tilrettelæggelse. Aftalerne vil også give et gensidigt kendskab til pædagogik og eksamensformer. Institutionen har også redegjort for, at undervisere vil tage på besøg på de udenlandske uddannelsesinstitutioner, så udbudsstedet vil få et indgående kendskab til studiefaciliteter, undervisningsformer mv. Derudover skal den studerende indgå den føromtalte studieaftale (learning agreement) med uddannelsesinstitutionen og den udenlandske uddannelsesinstitution (ansøgning, s. 29). 18

Om akkrediteringen Lovgrundlag En akkrediteringsvurdering af et udbud er en faglig vurdering af, om udbuddet lever op til foruddefinerede kriterier. Denne akkrediteringsvurdering er foretaget med udgangspunkt i de kriterier for uddannelsers kvalitet og relevans, som er fastlagt i bekendtgørelse nr. 745 af 24.6.2013 (bekendtgørelse om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner og godkendelse af nye videregående uddannelser). Metode og proces Akkrediteringsprocessen bygger på metodiske elementer, som er internationalt anerkendte, og på de europæiske standarder og retningslinjer for kvalitetssikring af videregående uddannelse. Hovedelementerne i akkrediteringsprocessen er, at institutionen indsender sit skriftlige materiale for at vise, hvordan kriterierne er opfyldt, at et fagligt akkrediteringspanel vurderer dette, og at der udarbejdes en akkrediteringsrapport, som offentliggøres. AI har tilrettelagt akkrediteringsprocessen med det formål at sikre en transparent proces og tilvejebringe et solidt dokumentationsmateriale, som akkrediteringspanelet kan foretage sin vurdering på baggrund af. Processen skitseres kort herunder. En uddybning af processen findes i AI s Vejledning til uddannelsesakkreditering. Nye uddannelser og udbud, som er tilgængelig på www.akkr.dk. Institutionen har været inviteret til et vejledende informationsmøde om akkrediteringsopgaven. Institutionen har indsendt ansøgning og bilag for at vise, hvordan de opfylder kriterierne. Kravene til den skriftlige dokumentation fremgår af Vejledning til uddannelsesakkreditering. Nye uddannelser og udbud. Akkrediteringspanelet og AI har analyseret materialet ud fra de kriterier, som er fastlagt for akkreditering af nye uddannelser og udbud, og har bedt institutionen om at indsende supplerende dokumentation ved tvivlsspørgsmål. AI har udarbejdet akkrediteringsrapporten på baggrund af institutionens skriftlige materiale og akkrediteringspanelets analyse og vurdering heraf. Rapporten er godkendt af akkrediteringspanelet. Rapporten har været i høring på uddannelsesinstitutionen. Institutionen har ikke indsendt høringssvar. AI har sendt den endelige akkrediteringsrapport til Akkrediteringsrådet og har samtidig offentliggjort rapporten på www.akkr.dk. Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om positiv akkreditering eller afslag på akkreditering. Akkrediteringsrådet meddeler sin afgørelse til uddannelsesinstitutionen og Uddannelses- og Forskningsministeriet. Organisering Akkrediteringskonsulent Louise Berg Ebbesen fra AI har haft det metodiske og praktiske ansvar for akkrediteringen og har udarbejdet denne rapport i samarbejde med akkrediteringspanelet. Sagsbehandling Ansøgningen er modtaget: 3. februar 2014 Akkrediteringsrapporten er sendt i høring hos institutionen: 1. maj 2014 Akkrediteringsrapporten er behandlet på Akkrediteringsrådets møde: 20. juni 2014 19

Dokumentation samlet oversigt Ansøgning Studieordning BILAG 2 _Processtandard for inddragelse af aftagere.pdf BILAG 3_Processtandard for inddragelse af dimittender.pdf BILAG 4_Processtandard for evaluering af undervisning.pdf BILAG 5_Processtandard for analyse af frafald.pdf BILAG 6_Sammenhængen mellem uddannelsens elementer og det faglige miljø.pdf BILAG 7_Uddannelsens læringsmål og opfyldelsen heraf.pdf BILAG 8_Oversigt over semestre og læringsmål.pdf BILAG 9_Oversigt over uddannelsens elementer.pdf BILAG 10_Studieaktivitetsmodel.pdf BILAG 11_Adjunktplan.pdf BILAG 12_Mini CV er for de ansvarlige for uddannelsens tilrettelæggelse.pdf BILAG 13_Samarbejdserklæring_ekstern virksomhed.pdf BILAG 14_Praktikaftale_ind og udland.pdf BILAG 15_ Bilateral Agreement_Erasmus_samarbejdsaftale_udland.pdf BILAG 16_Studieophold udland_eksempel_learning Agreement.pdf BILAG 17_Handlingspkan for evalueringer.pdf Følgebrev med rektors godkendelse Supplerende oplysninger af 19. marts 2014 Supplerende oplysninger af 1. april 2014 Supplerende oplysninger af 29. april 2014 20