Kirsten Olsen Fra: Sendt: Til: Emne: Berling-Rasmussen, Asser [ASSBER,@um.dk] 2. december 2003 11 :21 stm@stm.dk Svarudkast til S 908,909, 91 1 og 957-60 vedr. Irak S 908 S 909 - ssvndal - S917 S 957 - Ssvndal - S 958 - Ssvndal- S 959 - Ssvndal - ' S 960 neskeretligheder AE UM'eren skr... neskerettigheder AE UM'eren skr... UM'eren skr... UM'eren skr... ieninspekwrer 03 2 Vedhæftet udenrigsministeriets svarudkast til S 908,909, 91 1 og 957-60 vedr. Irak. Med venlig hilsen Asser Berling-Rasmussen Head of Section > Middle East and Latin ~merica Department Danish Ministry of Foreign Affairs Phone: +45 33 92 04 36 e-mail: assber@um.dk <<S 908 menneskerettigheder ABR.doc>> <<S 909 - S0vndal - UM'eren skr. - 26.11.03 - ABR.doc>> <<S 911 menneskerettigheder ABR.doC" <<S 957 - Savndal - UM'eren skr. - 27.1 1.O3 -ABR.doc>> <<S 958 - Sovndal - UM'eren skr. - 26.1 1.03 - ABR.doc>> <<S 959 - Savndal - UM'eren skr. - 26.11.03-ABR.doc>> <<S 960 Våbeninspektorer 03 27 03 PBJ.doc>>
Spargsmål i Foiketinget nr. S 908 af 26. november 2003 til statsministeren til skriftlig besvarelse fra Viiiy Sovndal (SF) Sp0msmål - nr. S 908: ',Rettede skiftende danske regeringer på noget tidspunkt henvendelse til regimet i Bagdad eller FN'S Menneskeretskommission om de fremadskridende henrettelser og mdelzggelsen af flere tusinde irakiske landsbyer?' Både regimets udbredte brug af henrettelser og deportationer mv. er- tillige med de krznkelser af menneskerettighederne - påtalt i skarpe vendinger i de af EU fremlagte resolutioner i FN's htenneske~errigheds-kommission.
Sporgsmål i Foketinget m. S 909 af 26. november 2003 til statsministeren ui skriftlig besvarelse fra Villy S0vndal (SF) SDOrpsmål nr. S 909: "Bidrog danske politikere der diplomater i forlzngelse af Golfkngen til overvejelsen af, om Saddam Hussein dengang skulle styrtes fra magten?" - Svar Fra dansk side stattede man fuldt ud UNSCR 687 af 3. april 1991, der blandt andet krzvede afi~a3bning af Iraks rnasse~delaiggelsesvåben og irakisk respekt for Icuwaits suver~nitet.
Sp~rgsmål i Folketinget nr. S 911 af 26. november 2003 til statsministeren til sknftlig besvuelse fra Villy S~vndal (SF) SD@rg.smål nr. S 911:..på hvilke måder har skiftende danske regeringer siden Golfkrigen valgt at forholde sig til kznkelse af menneskerettigheder i de involverede lande, Irak, Kuwait og Saudi-Arabien?' Regeringen har sammen med de andre EU-lande årligt fremlagt stærkt kritiske resolutioner om menneskeremghedssituationen i Irak i FN's Menneskerettighedskommission. Den danske regering har desuden ved talrige lejligheder udtalt sig kritisk om menneskerettighedssituationen i Irak. ~enneskerettighedssitua80nen i Saudi habien er konsekvent genstand for kritisk omtale i EU'S årlige indlzg om lazenkelser af menneskerettighederne overalt i verden i FN's Menneskere&ghedskornmission. Desuden tager man fra dansk side labende menneskerettighedssprgsmål op med de saudiske myndigheder. For så vidt angir Kuwait, har EU gentagne gange demarcheret over for de kuwaitiske rnyndigheder, både angående den genereile menneskerettighedssituation og specifikke menneskerettighedssager i landet. Ingen af de tre lande kan vzre i NIV~ om den danske regerings syn på rnenneskerettighederne.
Sp~rgsmål i Folketinget nr. S 957 af 27. november 2003 t3 statsministeren til skriftlig besvarelse fra Villy S~vndal (SF) S~0r~smål nr. S 957: "Hvilke forhold i undertrykkelse euer militzer kapacitet var udslagsgivende for den danske regerings beslutning om at gå i kig i Irak?" - Svar Regeringens begrundelse for Danmarks deltagelse i den militere indsats i Irak er beskrevet i bemzrkningerne til B 118 af 18. marts 2003. Som det fremgår, lagde regeringen ved vurdenngen af situationen bl.a. v ~gt på, at Irak ikke havde overholdt kraveneiresolution 1441 om omgående, betingelsesl0st og aktivt at samarbejde.
Spwrgsmål i Folkeunget nr. S 958 af 27. november 2003 El statsministeren d skriftlig besvarelse fra Viily Swvndal (SV %~argsrnål nr. S 958: "Hvad fik regeringen til at mene, at den hidtidige sanktionspoliak mod Irak var mislykkedes, når regeringspartierne kun kort forinden havde forsvaret sanktioneme ved en forespargselsdebat i Folketinget?" - Svar Det fremgår at FN-pagens arakel 41, at ~konomiske sanktioner kan anvendes til at gennem- ~inge Sikkerhedsrådets bindende beslutninger og såvel FN som EU anvender @konorniske sankijoner som politisk redskab. Det internationale samfund sagte at afhjzlpe de humanita're konsekvenser af sanktionerne over for Irak gennem det såkaldte olie for mad-program. Til trods for at Irak gennem olie for madprogrammet havde et brugbart instrument d at afhjzlpe den humanita're situation i landet, modarbejdede det irahske regime på en lang rzkke områder programmet.
Spargsmål i Folketinget nr. S 959 af 27. november 2003 til statsministeren til skriftlig besvarelse fra Villy Ssvndal (SF) S~0r~smål nr. S 959: "Hvilke grunde havde den danske regering d at mene, at Irak udgjorde en trussel mod sine naboer og/eller sin egen befolkning i 2002-2003?" I przearnblen ul Sikkerhedsrådets resolution 1441 nzvnes, at Iraks manglende overholdelse af Rådets resolutioner samt spredning af masse~delzggelsesvåben og langtrzkkende missiler udgjorde en trussel mod international fred og sikkerhed.
Sporgsmål i Folketinget nr. S 960 af 27. november 2003 til statsministeren til skriftlig besvarelse fra Villy S~vndal (SF) s~~r~smål nr. S 960: "Hvordan kan regeringen på den ene side bruge våbeninspekt~rerne som sandhedsvidner i sporgsmålet om Iraks besiddelse af masse~delz~ggelsesvåben, nårregeringen på den anden side ikke dagde de samme våbeninspekt~rers enske om mere tid til at fzrdigg~re arbejdet nogen betydning?" Irak overholdt if~lge våbeninspekt~rerne ikke kravene i Resolution 1441 om omgående, betingelsesl~st og aktivt samarbejde.