Mål- og resultatplan. for kriminalforsorgen

Relaterede dokumenter
Mission og vision 2. Om kriminalforsorgen 2. Strategiske pejlemærker 3. Mål for Gyldighedsperiode, opfølgning og påtegning 8

Mål- og resultatplan. for anklagemyndigheden

og resultatplan for politiet

Mission og vision 2. Om kriminalforsorgen 2. Strategiske pejlemærker 3. Mål for Gyldighedsperiode, opfølgning og påtegning 9

Mål- og resultatplan. for anklagemyndigheden

Mål- og resultatplan. for Civilstyrelsen

Mål- og resultatplan for kriminalforsorgen 2015 er aftalt mellem Justitsministeriet og Direktoratet for Kriminalforsorgen.

og resultatplan for politiet

Mission og vision 2. Anklagemyndighedens kerneopgaver 3. Strategiske pejlemærker 3. Mål for Gyldighedsperiode, opfølgning og påtegning 8

Mission og vision 2. Anklagemyndighedens kerneopgaver 3. Strategiske pejlemærker 3. Mål for Gyldighedsperiode, opfølgning og påtegning 8

Kriminalforsorgen kort og godt

Tal fra kriminalforsorgen januar 2019

VI ARBEJDER FOR RETFÆRDIGHED

Mål- og resultatplan. for Civilstyrelsen

Mål- og resultatplan

Kriminalforsorgen kort og godt

Tal fra kriminalforsorgen april 2018

Kriminalforsorgen i Grønland

Kriminalforsorgens årsrapport 2016

Mission og vision 2. Civilstyrelsens kerneopgaver 3. Strategiske pejlemærker 4. Mål for Gyldighedsperiode, opfølgning og påtegning 9

Mål- og resultatplan

Mission og vision 2. Politiets kerneopgaver 3

Mål- og resultatplan

Kriminalforsorgen Kort og godt

Tal fra kriminalforsorgen august 2018

Mål- og resultatplan

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Mål- og resultatplan

Tilsynsklienternes oplevelse af LS/RNR

Kriminalforsorgen kort og godt

Tal fra kriminalforsorgen oktober 2018

Mål- og resultatplan for Forsvarsministeriets Regnskabsstyrelse 2019

Mål- og resultatplan

Mål- og resultatplan. December 2018

Departementschef Michael Dithmer. Økonomi- og Erhvervsministeriet

Styringsdokument for Statens Administration 2014

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 589 Offentligt

Mål- og resultatplan

Mission og vision 2. Civilstyrelsens kerneopgaver 3. Strategiske pejlemærker 3. Mål for Gyldighedsperiode, opfølgning og påtegning 8

Mål- og resultatplan

RIGSPOLITIET. Mål- og resultatplan for Fyns Politi 2017

Invitation til samarbejde måske sidder vi inde med ressourcerne

Mål- og resultatplan for Anklagemyndigheden 2015

Mål- og Resultatplan. Forsvarsministeriets Regnskabsstyrelse

Færre men værre? Kriminalforsorgens aktuelle situation og udfordringer

Strategi og reorganisering

DIAmanten. God ledelse i Solrød Kommune

Forsidebillede: Storstrøm Fængsel, fotograf: Torben Eskerod

Fængselsforbundet TRE PRINCIPPER FOR RETSPOLITIKKEN - SIKKER 2013

Mål- og resultatplan

Mission og vision 2. Politiets kerneopgaver 3

Rigsrevisionens notat om beretning om straffesagskæden

RIGSPOLITIET. Mål- og resultatplan for Nordsjællands Politi

Mål- og resultatplan for Materiel- og Indkøbsstyrelsen 2019

Mål- og resultatplan

Ny flerårsaftale for kriminalforsorgen

Mål- og resultatplan 2019

Mål- og resultatplan

Projekt 35h. Kriminalforsorgens reorganisering

RIGSPOLITIET. Mål- og resultatplan for Fyns Politi

Strategisk styring med resultater i fokus. September 2014

RIGSPOLITIET. Mål- og resultatplan for Østjyllands Politi

Mål- og resultatplan

Socialforvaltningen har givet input til spørgsmål 1-3 og har besvaret spørgsmål 4 selvstændigt.

Fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen

VI ARBEJDER FOR RETFÆRDIGHED

Mål- og resultatplan for Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse 2018

Hovedresultater: ISO modenhed i staten. December 2018

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Kriminalforsorgens initiativer til forebyggelse af dømtes tilbagefald til kriminalitet.

Hurtigere vej fra forbrydelse til fængsel. 8 initiativer til at få straffesager hurtigere igennem retssystemet

RIGSPOLITIET. Resultatlønsaftale for politidirektør Anne Tønnes

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Justitsministeriets økonomistyring. Januar 2011

RIGSPOLITIET. Mål- og resultatplan for Nordsjællands Politi 2017

Mål- og Resultatplan. Forsvarsministeriets Regnskabsstyrelse

Retsudvalget REU alm. del Bilag 287 Offentligt

Juni områdedirektører. Kjerulf & Partnere A/S Executive search & selection

Mål- og resultatplan. Januar 2019

Helsingør Kommune, Center for Børn, Unge og Familier, SSP-organisationen, Rønnebær Allé Helsingør -

Direktionens årsplan

Kriminalpolitisk program

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1258 Offentligt

Fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen

Forord. Ét overgreb mod et barn er ét for meget derfor ændrer vi nu reglerne, så vi bedre kan gribe ind i tide. Justitsminister Søren Pape Poulsen

Behandlingsdomme fra Kriminalforsorgens perspektiv

RIGSPOLITIET. Mål- og resultatplan for Midt- og Vestjyllands Politi

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 613 Offentligt

RIGSPOLITIET. Resultatlønsaftale for politidirektør Lene Frank

Fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Kriminalforsorgens initiativer til forebyggelse af dømtes tilbagefald til kriminalitet.

April Rigsrevisionens notat om beretning om. straffesagskæden

Temaer Vægtning i % I alt 100

Forslag til folketingsbeslutning om elektronisk fodlænke for varetægtsfængslede og ved udslusning af afsonere med længere frihedsstraffe

RIGSREVISIONEN København, den 7. oktober 2004 RN B202/04

Projekt Social balance i Værebro Park : Beskrivelse af indsatsforslag

Tal fra kriminalforsorgen april 2019

Digitaliseringsstrategi Sprogcenter

Fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen

Mål- og resultatplan

Kriminalforsorgens. årsrapport 2015

Handlingsplan for Danmarks Domstole 2013 December 2012

Transkript:

20 16 Mål- og resultatplan for kriminalforsorgen

Indhold Mission og vision 2 Om kriminalforsorgen 2 Recidivet 3 Strategiske pejlemærker 3 Mål for 2016 5 Forberedelse og indgåelse af flerårsaftale 6 Tæt samarbejde med omverdenen 6 Fleksibel kapacitet 6 Effektiv opgavevaretagelse 6 Sikkerhed og ordentlighed for den enkelte 7 Mindre tilbagefald 7 Én samlet koncern 8 Gyldighedsperiode, opfølgning og påtegning 10 1

Mission og vision Kriminalforsorgen arbejder inden for Justitsministeriets overordnede mission og vision. Mission: - Justitsministeriet sikrer, at Danmark er et trygt og sikkert samfund. - Justitsministeriet er garant for retsstatens grundlæggende principper. Vision: - Justitsministeriet skal levere højt kvalificeret problemløsning, der understøtter regeringens mål. - Justitsministeriet skal agere som én koncern, der sikrer helhedstænkning og effektivisering på tværs af hele retsområdet. - Justitsministeriet skal være en åben og serviceorienteret samarbejdspartner, der bidrager rettidigt og brugbart. Mission og vision Strategiske pejlemærker Mål for 2016 Om kriminalforsorgen Kriminalforsorgens virksomhed udspringer af Justitsministeriets mission, og kriminalforsorgen har til formål at medvirke til at begrænse kriminalitet ved at fuldbyrde de straffe, som domstolene har fastsat. Straffuldbyrdelsen sker ved at gennemføre den kontrol, der er nødvendig for at fuldbyrde straffen og ved at støtte og motivere de dømte til at leve en tilværelse uden kriminalitet. Dette udgør kriminalforsorgens mission og er således grundlaget for al aktivitet i virksomheden. Kriminalforsorgens grundlæggende værdi: kunsten at balancere mellem det hårde og det bløde afspejler denne dobbelte hovedopgave, som medarbejderne i kriminalforsorgen skal håndtere i dagligdagen. 2

Kriminalforsorgen har således følgende mission og vision: MISSION Kriminalforsorgen fuldbyrder straf og medvirker til at begrænse kriminalitet. VISION Vi bringer mennesker sikkert videre til et liv uden kriminalitet. Recidivet Kriminalforsorgen udarbejder årlige recidivopgørelser over, hvor mange løsladte og tilsynsklienter der inden for en individuel opfølgningsperiode på to år begår ny kriminalitet og skal fuldbyrde en straf i kriminalforsorgen på ny. Tabel 1. Recidiv for gruppen af fængselsdømte, gruppen af tilsynsdømte samt det samlede recidiv i pct. 2008-2012 Fængselsdømte Tilsynsdømte I alt 2008 31,8 18,7 25,8 2009 33,4 20,7 27,7 2010 33,7 21,2 27,9 2011 33,1 21,3 27,6 2012 32,3 19,7 26,6 De årlige opgørelser viser, at der over en årrække ikke kan konstateres store udsving i det samlede recidiv, og ej heller store udsving inden for de overordnede sanktionskategorier af henholdsvis fængselsdømte og tilsynsdømte. Kriminalforsorgen arbejder til stadighed på at nedbringe recidivet. Målet er, at de resocialiserende indsatser, der løbende gennemføres, får færre klienter til at vende tilbage til ny kriminalitet efter endt ophold i kriminalforsorgen. Strategiske pejlemærker Kriminalforsorgens arbejde med at indfri både Justitsministeriets overordnede samt egen mission og vision er operationaliseret i fem strategiske pejlemærker, som danner rammen for mål- og resultatplanen for 2016. Tæt samarbejde med omverden For at kriminalforsorgen kan løse sine opgaver bedst muligt, skal samarbejdet med omverdenen være endnu tættere og bedre. Derfor skal samarbejdet udbygges og styrkes med de aktører, der er 3

med til at støtte op om kriminalforsorgens arbejde og hvis indsatser er afgørende for, at kriminalforsorgen kan leve op til visionen om at bringe mennesker sikkert videre til et liv uden kriminalitet. Fleksibel kapacitet Kriminalforsorgens belægningspres påvirkes bl.a. af faktorer uden for kriminalforsorgens kontrol. Store udsving i belægningsprocenten og de forskellige behov for sanktionering og adskillelse af indsatte som følge af f.eks. bandetilhørsforhold og behandlingsbehov mv. stiller store krav til den fleksible anvendelse af pladserne, hvorfor fokus skal fastholdes på at sikre holdbare og helhedsorienterede løsninger. Effektiv opgavevaretagelse Kriminalforsorgen skal ligesom den øvrige offentlige sektor levere maksimal effekt for de ressourcer, som denne stilles til rådighed. Netop derfor skal indsatser og aktiviteter organiseres og gennemføres på en sådan måde, at der opnås mest mulig effekt for klienten og samfundet. Sikkerhed og ordentlighed for den enkelte og samfundet Kriminalforsorgens mission og vision indebærer, at der skabes tryghed for den enkelte. Det gælder borgere i samfundet, og det gælder ansatte og klienter i kriminalforsorgen. Mindre tilbagefald Kriminalforsorgen skal medvirke til at begrænse kriminaliteten og skabe mere tryghed i samfundet. De indsatser, der iværksættes i kriminalforsorgen, skal derfor bidrage til en resocialisering af de dømte og mindske tilbagefald til ny kriminalitet. Udover de fem ovenstående pejlemærker optræder der i mål- og resultatplanen for 2016 endnu to strategiske pejlemærker: Forberedelse og indgåelse af ny flerårsaftale Kriminalforsorgens økonomiske rammer og overordnede fokusområder er traditionelt blevet fastlagt i flerårige politiske aftaler. Den nuværende flerårsaftale udløber ved udgangen af 2016, og der skal derfor i efteråret 2016 tages stilling til en ny politisk aftale for kriminalforsorgen. Der skal forud herfor foretages en række fagligt funderede analyser mv. af kriminalforsorgens område. Én samlet koncern Det fremgår af Justitsministeriets vision, at Justitsministeriet skal agere som én koncern, der sikrer helhedstænkning og effektivisering på tværs af hele retsområdet. Der er således også igangsat en række fælles koncernprojekter på tværs af ministerområdet, som bl.a. skal bidrage til øget kvalitet og effektivitet i opgavevaretagelsen. 4

Mål for 2016 Kriminalforsorgens mål for 2016 er opdelt efter ovenstående syv pejlemærker og indeholder såvel objektive driftsmål som kvalitative udviklingsmål. For førstnævnte mål er der opstillet objektive og kvantificerbare resultatkrav, mens de sidstnævnte mål vil indeholde et skønsmæssigt element i vurderingen af, hvorvidt målet er opfyldt. Nedenfor følger en oversigt over kriminalforsorgens mål for 2016. De enkelte mål uddybes i de følgende afsnit med de konkrete aktiviteter, som kriminalforsorgen skal iværksætte for at nå målene i 2016. Strategiske pejlemærker Forberedelse og indgåelse af flerårsaftale Tæt samarbejde med omverdenen Fleksibel kapacitet Effektiv opgavevaretagelse Sikkerhed og ordentlighed for den enkelte Mindre tilbagefald Mål Sikre et solidt fundament forud for ny flerårsaftale Styrkelse af samarbejdet med politiet Ingen venterkø og udnyttelse af kapacitet Reduktion i sygefravær Niveauet for vold og/eller trusler mellem indsatte og mod ansatte reduceres Forhindre radikalisering De resocialiserende indsatser målrettes klienternes risici og behov Sikre løsladte de bedste forudsætninger for et liv uden kriminalitet Styrkelse af koncernfælles samarbejde Koncernfælles samarbejde Rettidig afgivelse af bidrag til besvarelse af folketingsspørgsmål Styrket informations- og it-sikkerhed Stabil it-drift 5

Forberedelse og indgåelse af flerårsaftale (: 20 pct.) Den nuværende flerårsaftale for kriminalforsorgen udløber ved udgangen af 2016, og der skal derfor igangsættes et arbejde med at forberede en ny aftale for kriminalforsorgen fra og med 2017. Mål 1: Sikre et solidt fundament forud for en ny flerårsaftale (: 20 pct.) Kriminalforsorgen skal aktivt medvirke til udarbejdelsen af fagligt funderede analyser af kriminalforsorgens område, som skal pege på en række konkrete forbedringer og udviklingsmuligheder. Kriminalforsorgen skal være med til at sikre et effektivt ressourcemæssigt fundament i forbindelse med fastlæggelsen af kriminalforsorgens økonomi efter 2016. Vægt 10 pct. 10 pct. Tæt samarbejde med omverdenen (: 7,5 pct.) For at kriminalforsorgen og øvrige myndigheder kan løse sine opgaver bedst muligt, skal samarbejdet være endnu tættere og bedre. Særligt i 2016 er der fokus på samarbejdet med politiet og Justitsministeriets departementet for at sikre effektuering af udvisningsdømte. Mål 2: Styrkelse af samarbejdet med politiet (: 7,5 pct.) Inden den 1. april 2016 har kriminalforsorgen sikret den fornødne datakvalitet i forbindelse med opgørelsen af afgørelser om prøveløsladelse af udvisningsdømte. Fra og med 1. april 2016 skal 75 pct. af afgørelserne om prøveløsladelse af udvisningsdømte være truffet senest 4 uger før halvtidsdatoen for afsonere, der ved iværksættelsen har en resterende opholdstid på 4 måneder eller mere. 75 pct. af sager vedrørende udvisningsdømte udlændinge, hvor der kan blive tale om overførsel til afsoning i eget hjemland, skal forelægges Justitsministeriet senest 20 dage fra straffens iværksættelse. Fleksibel kapacitet (: 5 pct.) Kriminalforsorgen har tidligere været udfordret ved, at dømte har måttet vente i lang tid på at starte afsoningen. Kriminalforsorgen har derfor fokus på, at der ikke igen opstår en ny venterkø til afsoning. Mål 3: Ingen venterkø og udnyttelse af kapacitet (: 5 pct.) Der er ikke oparbejdet ny venterkø til afsoning i fængsler i 2016. Der er ikke oparbejdet ny venterkø til afsoning med fodlænke i 2016. Effektiv opgavevaretagelse ( 7,5 pct.) Graden af sygefravær har indvirkning på kriminalforsorgens økonomi, produktivitet og kvalitet af opgaveløsningen. Kriminalforsorgen vil derfor fortsat i 2016 have fokus på nedbringelsen af syge- 6

fraværet blandt medarbejderne for at sikre en effektiv opgavevaretagelse og et bedre arbejdsliv for den enkelte. Mål 4: Reduktion i sygefravær (: 7,5 pct.) Kriminalforsorgens sygefravær er nedbragt med minimum 5 pct. i forhold til 2015. 7,5 pct. Sikkerhed og ordentlighed for den enkelte (: 17,5 pct.) Kriminalforsorgen vil skabe tryghed for klienter og medarbejdere ved at forebygge vold og trusler mellem indsatte og mod ansatte. Endvidere vil kriminalforsorgen aktivt arbejde for at forhindre radikalisering i forbindelse med afsoning for at skabe tryghed i samfundet. Mål 5: Niveauet for vold og/eller trusler mellem indsatte og mod ansatte reduceres (: 7,5 pct.) Niveauet for vold og/eller trusler mellem indsatte er reduceret med 3 pct. i forhold til 2015. 3 pct. Niveauet for vold og/eller trusler mod ansatte er reduceret med 3 pct. i forhold til 2015. Kriminalforsorgen vil i 2016 med udgangspunkt i en række datakilder belyse omfanget af de indsattes udsathed for vold, trusler og andre overgreb. Det vil således blive afdækket, i hvilket omfang den officielle anmeldelsesstatistik modsvarer det selvrapporterede billede på udsathed i de enkelte institutioner og i kriminalforsorgen som helhed. En analyse vil samtidig kunne estimere eventuelle underrapporteringer på både et centralt og lokalt niveau. 3 pct. 1,5 pct. Mål 6: Forhindre radikalisering (: 10 pct.) Der afholdes fire årlige koordinationsmøder mellem kriminalforsorgen og Politiets Efterretningstjeneste med henblik på forbedret samarbejde vedrørende styrket indsats mod radikalisering. Kriminalforsorgen sikrer, at de initiativer, der fremgår af Evaluering af indsatsen mod radikalisering og ekstremisme i fængsler mv. af den 9. oktober 2015 og som ikke indebærer merudgifter, gennemføres. Kriminalforsorgen (områderne) skal gennemføre initiativer for at sikre, at der fortløbende er fokus på radikaliseringsindikationer og at medarbejderne har kendskab til gældende retningslinjer. 2 pct. 4 pct. 4 pct. Mindre tilbagefald (: 15 pct.) Kriminalforsorgen skal medvirke til at begrænse kriminaliteten og skabe mere tryghed i samfundet. For at minimere risikoen for tilbagefald til ny kriminalitet skal de resocialiserende indsatser målrettes klientens risici og behov. 7

Mål 7: De resocialiserende indsatser målrettes klienternes risici og behov (: 10 pct.) Der skal som led i modtagelsesproceduren i fængslerne være udarbejdet LS/RNR-vurdering for mindst 80 pct. af afsonerne, som falder inden for målgruppen. Der skal i mindst 75 pct. af tilsynssagerne været taget stilling til risiko- og behovsniveau gennem anvendelse af LS/RNR-redskabet. 75 pct. af tilsynsklienter med høj eller meget høj risiko for recidiv er tilbudt den højintensive tilsynsindsats MOSAIK. For afdelingerne København, Midt- og Vestjylland og Nordjylland gælder kravet fra 1. juli 2016. For klienter, der afsoner i et fængsel, skal der i 80 pct. af sagerne arbejdes videre med den indsats, som prioriteres højest i afsoningsplanen senest to måneder efter, at afsoningsplanen er iværksat. Mål 8: Sikre løsladte de bedste forudsætninger for et liv uden kriminalitet (: 5 pct.) Andelen af løsladte med domme over tre måneder, som løslades til passende beskæftigelse, er fra 2015 til 2016 steget med 3 pct. point. Der er i 2016 udarbejdet afgangsbedømmelser for 90 pct. af de løsladte med domme, herunder dem med domme på under tre måneder. Én samlet koncern (: 27,5 pct.) Justitsministeriet skal agere som én koncern, der sikrer helhedstænkning og effektivisering på tværs af hele retsområdet. Under dette pejlemærke behandles mål, som er fælles for koncernen, herunder en styrkelse af det koncernfælles samarbejde og et styrket fokus på informations- og it-sikkerhed. Mål 9: Styrkelse af koncernfælles samarbejde (: 10 pct.) Kriminalforsorgen skal aktivt bidrage til gennemførsel af konkrete projekter og analyser under Toplederforum, herunder aktiv deltagelse i Forum for data og ledelsesinformation. Kriminalforsorgen skal implementere teknisk løsning og arbejdsgange, således at kriminalforsorgen i 2016 ibrugtager digital datafølgeseddel. 5 pct. 5 pct. Mål 10: Rettidig afgivelse af bidrag til besvarelse af folketingsspørgsmål (: 5 pct.) Kriminalforsorgen skal afgive bidrag til Justitsministeriet inden for høringsfristen i 90 pct. af alle høringer over folketingsspørgsmål (alm. del) stillet efter 1. januar 2016. 5 pct. 8

Mål 11: Styrket informations- og it-sikkerhed (: 7,5 pct.) Der skal udarbejdes et årshjul for vedligeholdelsen af kriminalforsorgens ledelsessystemer for informationssikkerhed (ISMS). Årshjulet skal bl.a. indeholde en tidsplan for afvikling af årets ISOaktiviteter, være ledelsesgodkendt og indsendt til departementet senest den 1. april 2016. Der skal i 2016 gennemføres en intern audit jf. ISO27001. Auditen skal være dokumenteret og udmøntet i en handlingsplan for udeståender. Audit såvel som handlingsplan skal være ledelsesgodkendt og indsendt til departementet senest den 1. november 2016. Kriminalforsorgen har senest den 1. oktober 2016 gennemført en evaluering af pilotprojektet med implementering af et Log Management System og på baggrund heraf idriftsat Log Management Systemet på fem prioriterede og udvalgte systemer. Mål 12: Stabil it-drift (: 5 pct.) 90 pct. af indrapporterede hændelser løses inden for den angivne tidsfrist (jf. kritikalitetsvurderingen). 5 pct. 9