N O T A T. Intro. Indholdsfortegnelse

Relaterede dokumenter
Kommuneplan //

til Kommuneplan Ringkøbing-Skjern , for to områder til centerformål i Søndervig

Redegørelse for Syddjurs Kommuneplan 2009

Redegørelse for udvidelse af Ikast bymidte Side 1 af Sag nr.: Indhold 1. Baggrund og formål Læsevejledning Samm

Definition af detailhandel En detailhandelsbutik er et sted, hvorfra der sælges og/eller udleveres varer til privatkunder.

Kommuneplan for Odense Kommune. Tillæg nr. 11

INDSIGELSER MOD FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 29 OG FORSLAG TIL LOKAL- PLAN DAGLIGVAREBUTIK I MØRKØV

Baggrundsnotat til Lemvig Kommuneplan Detailhandel i Lemvig Kommune

Mindre lokal dagligvarebutik med postfunktion. Sådan administrerer vi Ved lokalplanlægning til butiksformål. krav om etablering af parkeringspladser.

Forslag til tillæg nr. 010 til Kommuneplan 2013 for Bornholm

Notat. Teknik & Miljø Kommune- & Byplan. Centerstrukturen i Esbjerg by

BRØNDERSLEV KOMMUNE. Fordebat I offentlig høring i perioden fra den 23. november til 21. december Lokalplan 01-C-27.01

Kommuneplantillæg nr. 014

BILAG 2 TIL MILJØVURDERING AF KOMMUNEPLAN , RINGKØ- BING-SKJERN KOMMUNE ENDELIG MILJØSCOPING/-SCREENING AF RAMMERNE

2 REGELSÆTTET OMKRING DETAILHANDELSPLANLÆGNING I HOVEDSTADSOMRÅDET. T: D: Sortemosevej 2 F:

Tillæg nr. 45. Forslag til. til Kommuneplan Ringkøbing-Skjern , for et område til centerformål ved Nørregade 86, Hvide Sande

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan Forslag

Centerstruktur og detailhandel

FORSLAG TIL TILLÆG NR. 30 TIL KOMMUNEPLAN FOR ODENSE KOMMUNE

NY DAGLIGVAREBUTIK I HOLSTEBRO

Kommuneplan for Odense Kommune. Tillæg nr. 11

Detailhandel i bydelscentre i Viborg by

Tillæg nr. 35. til Kommuneplan Rin.BE.1 og Rin.R.1. forslag. Tillæg nr. 35

Notat om forslag til indhold i kommuneplanens detailhandelsafsnit

KOMMUNEPLANTILLÆG 2013

Notat kort gennemgang af planlovens bestemmelser om detailhandelsplanlægning

Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres? Høringsfrist 12. august 2013

FORSLAG marts 2019 KOMMUNEPLAN TILLÆG NR. 12

Skovlund 19. SKOVLUND KOMMUNEPLAN 2013

Forslag til kommuneplantillæg nr. 5 til Kommuneplan for Holbæk Kommune

001 Lokalcenter i nordøstlige del af Hovedgaden i Skibby

SUNDBY SOLBJERG OVTRUP RAKKEBY VILS REDSTED TISSINGHUSE ØRDING ØSTER ASSELS

Tillæg nr. 11 til Kommuneplanen for Odense Kommune. Ændring af kommuneplanområde 10

4.10 Detailhandel HOVEDSTRUKTUR KOMMUNEPLAN pladskrævende varegrupper

Centerområde ved Vesterhavsvej i Billum TILLÆG 15

Hovedstruktur. Målsætning

Ringkøbing-Skjern Kommune - Bedre planlægning i hjemmeplejen. Evaluering af eksisterende distrikter og forslag til ny struktur

ETAGEBOLIGER & OFFENTLIGT FORMÅL, GRUNDTVIGSVEJ, IKAST. Tillæg nr. 38 Ikast-Brande Kommuneplan

Tillæg 4. Til Silkeborg Kommuneplan

Kommuneplantillæg nr. 4

Skal kommuneplanens rammer for detailhandelsareal i Rønne udvides?

Kommuneplantillæg nr. 12, Kornmarksvej 25

19. Skovlund Skovlund By Åbent land Skovlund. Rammer

FORSLAG. Esbønderup. Dagligvarebutik ved Gillelejevej og Vestvej Tillæg nr. 08 til Kommuneplan

Hovedstruktur. Målsætning

Tillæg nr. 11 til Kommuneplan for Skovbo Kommune

Starup - Tofterup 22. TOFTERUP KOMMUNEPLAN 2013

Forslag til kommuneplantillæg nr. 19

KOMMUNEPLAN 09 Tillæg nr. 20. Dagligvarebutik til lokalområdets daglige forsyning Skaboeshusevej 103, Nyborg samt naboarealer

Vækst og Plan. Maj Kommuneplantillæg nr. 13 til

TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN

Kommuneplantillæg nr. 15

N O T A T. Ansøgning om nyt boligområde i det østlige Skjern. Det ansøgte projekt

Kommuneplan 2009 Udvidelse af bymidteafgrænsningen i Ringe med kolonihavegrunden

Kommuneplantillæg nr. 31

Debatmøde i Erhvervsforum. Vicedirektør Sigmund Lubanski, Erhvervsstyrelsen

Ringkøbing-Skjern Kommune - Handlingsplan for stier INDHOLD

Vedtaget. Tillæg 19. Silkeborg Kommuneplan

Plan og Byg. Januar Kommuneplantillæg nr. 16 til Slagelse kommuneplan 2013 FORSLAG

Skematisk oversigt ændringer i Forslag til Kommuneplan

KL høringssvar til vejledning om detailhandelsplanlægning

ØST MIDT VEST. Detailhandel i Blåvand TILLÆG 07 RAMMEOMRÅDE C01-C06

Horne 09. HORNE KOMMUNEPLAN 2013

UDVIDELSE AF PLANLAGT LOKALCENTER VED ALMINDINGS RUNDDEL INDHOLD. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1. 2 Planlovens regler 2

Formålet med planen er at udvide bymidteafgrænsningen for Mørkøv, således at der kan etableres dagligvarebutik på den ønskede lokation.

NYE OG ÆNDREDE UDPEGNINGER. Kommuneplan

Tillæg nr. 71. Forslag til. til Kommuneplan , for et område til bolig- og centerformål i Troldhede. Ringkøbing-Skjern Kommune

Orientering af Økonomiudvalget om forudgående offentlighed for kommuneplantillæg om detailhandel

Forslag til kommuneplantillæg nr. 31 til Kommuneplan

FORSLAG. Kommuneplantillæg nr. 11. Ændring af rammebestemmelser for detailhandlesrammer i lokalcentre samt retningslinjer for detailhandel

Notat om kommuneplanens bestemmelser om detailhandel

Bevaringsværdige bygninger

Bilag. Prioritering af ansøgning om plan for Udvidelse af dagligvarebutik HOLBÆK KOMMUNE

Kommuneplantillæg nr. 1 KOMMUNEPLANTILLÆG. Nr. 1 April For Hundested bymidte. Natur og Udvikling

J.nr. D Den 28. marts 2003

Dagens indhold. Afgrænsning af bymidter og bydelscentre. Showrooms og pladskrævende varer Aflastningsområder redegørelseskrav

UDVIDELSE AF LOKALCENTER VED KALUNDBORGVEJ I HOLBÆK INDHOLD. 1 Baggrund og formål 2. 2 Sammenfatning 3. 3 Dagligvarehandlen i det vestlige Holbæk 5

Ringkøbing-Skjern Kommune - Handlingsplan for stier INDHOLD

Kommuneplan for Odense Kommune

KOMMUNEPLANTILLÆG 2013

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 29

Forslag til Lokalplan nr og kommuneplantillæg 29

Redegørelse for arealudlæg for Kommuneplan 2017

Ideer til vejledning om afgrænsning af bymidten

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 35 til Holbæk Kommuneplan Udvidelse af Holbæks bymidteafgrænsning og ændring af rammeområde 3.R08.

Redegørelse for udvidelse af den detailhandelsmæssige bymidteafgrænsning af Vildbjerg

FORSLAG. Tillæg 9 til Kommuneplan Udvidelse af bymidten i Nakskov

Vordingborg Kommuneplan Tillæg nr. 5 Rækkefølgeplan for boligudbygning

Forslag Centerområde i Ølgod TILLÆG 21

Tillæg nr. 20. til Kommuneplanen for Odense Kommune

Bydelscenter Nørrebrogade

By- og Landskabsudvalget indstiller, at byrådet godkender ovennævnte planer endeligt.

Tillæg nr. 3 Ændring af bymidteafgrænsning i Lendemarke

V i r k l u n d FORDEBAT: UDVIKLING AF DETAILHANDLEN I VIRKLUND INVITATION TIL BORGERMØDE

Kommuneplantillæg nr. 4 til Kommuneplan for Holbæk Kommune

Kommuneplan for Odense Kommune

Redegørelse for arealudlæg for Kommuneplan 2017

Målsætninger Byrådet vil arbejde for at styrke og sikre en god og varieret detailhandel i kommunen.

gladsaxe.dk Justering af detailhandelsstrukturen Har du forslag og idéer?

KOMMUNEPLAN Tillæg nr F OR S LAG

Transkript:

N O T A T Til Økonomi- og Erhvervsudvalget Kopi Klik her for at angive tekst. Fra Land, By, Kultur - Planlægning Emne Forslag til tilretning af kommuneplanens detailhandelsstruktur for de enkelte byer Intro Dette notat indeholder administrationens bud på en revision af detailhandelsstrukturen i de enkelte byer. Der ses derfor alene på placeringen og afgrænsningen af områder til butiksformål. Der er taget udgangspunkt i detailhandelsanalysens anbefalinger, hvorfor begrundelserne for en del af de foreslåede ændringer kan findes deri, hvor andet ikke er oplyst. Indholdsfortegnelse 1: Detailhandelsstrukturen i Ringkøbing-Skjern Kommune... 2 2: Eksisterende butikker i områder der udgår... 2 3: Områder til butikker med særlig pladskrævende varer... 2 4: Hvide Sande... 3 5: Ringkøbing... 5 6: Skjern... 7 7: Tarm... 9 8: Videbæk... 10 9: Kloster... 12 10: Lem... 13 11: Spjald... 14 12: Tim... 15 13: Troldhede... 16 14: Vorgod-Barde... 17 15: Borris... 18 16: Hemmet... 19 17: Landsbyer i øvrigt med områder til butikker med særlig pladskrævende varer... 20 Bilag 1: Øvrige butikker samt det kommunale spillerum... 21 1

1: Detailhandelsstrukturen i Ringkøbing-Skjern Kommune I kommuneplanens hovedstruktur udpeges fire typer af områder til butiksformål: Bymidter Aflastningscentre Lokalcentre Områder til butikker med særlig pladskrævende varer. Disse fire typer af områder udgør detailhandelsstrukturen i kommuneplanens hovedstruktur. Ud over disse fire typer af områder til butiksformål, er der mulighed for tre andre kategorier af butikker, der også udgør en del af detailhandelsstrukturen, se mere i Bilag 1. Ifølge planloven er der ikke mulighed for at udpege det samme område til to eller flere typer af områder til butiksformål. 2: Eksisterende butikker i områder der udgår I dette notat foreslås ændringer af detailhandelsstrukturen i kommuneplanens hovedstruktur. Det betyder blandt andet, at nogle arealer, der i den eksisterende kommuneplan er udpeget som områder til butiksformål, fremadrettet vil udgå. Hvad det betyder for en eksisterende butik, placeret i et område der udgår, forklares her. Generelt gælder, at etablerede butikker kan fortsætte og indgå i en ny lokalplanlægning, hvis anvendelsen til butiksformål ikke er ophørt (der må ikke være gået mere end 3 år). Eksisterende butikker, der ligger uden for områder til butiksformål, har fortsat udvidelsesmuligheder: Ligger butikken inden for en lokalplan til butiksformål, kan den forsat bygge efter lokalplanen og udvide butiksarealet, hvis der er en restrummelighed til butiksformål i lokalplanen. Ligger butikken uden for en lokalplan til butiksformål, vil det skulle vurderes, om en evt. butiksudvidelse vil være lokalplanpligtigt. Der kan være lokalplanpligt i særlige situationer, f.eks. ved store udvidelser eller en ændret anvendelse fra en udvalgsvarebutik til en dagligvarebutik. Skal der udarbejdes en lokalplan, må denne ikke stride imod kommuneplanen, herunder detailhandelsstrukturen. Det betyder, at en ny lokalplan ikke kan udvide butiksarealet uden ændring i kommuneplanen. Se i øvrigt tabel 1 i bilag 1. 3: Områder til butikker med særlig pladskrævende varer Indskrænkning af områder til SPV tager udgangspunkt i anbefalingerne i detailhandelsanalysen. Dog foreslås yderligere indskrænkninger, end detailhandelsanalysen lægger op til. Baggrunden herfor er, at en del af de arealer, der i dag er udpeget som områder til SPV, ikke vurderes relevante at anvende hertil, da de ligger bagved eksisterende bebyggelse og derfor ikke er attraktive for detailhandlen. Derudover er baggrunden, at der er meget stor overkapacitet for områder til SPV. Herudover er der en del steder, hvor der er overlap mellem udpegning af et område til SPV og en udpegning til henholdsvis bymidte eller aflastningscenter. Dette er ikke tilladt, jf. planloven. Da butikker til SPV godt må placeres i en bymidte eller i et aflastningscenter, mens et område til SPV alene må indeholde butikker, der i planloven er defineret som særlig pladskrævende butikker, så udtages de områder til SPV, der ligger indenfor andre områder til butiksformål. Skulle der fremadrettet være behov for flere områder til SPV, har kommunen mulighed for gennem en ny planlægning at udpege arealer hertil. 2

4: Hvide Sande 4. Hvide Sande 4.1. De to nordlige bymidter udtages (se B og C på figur 1), så der sker en koncentrering af butikkerne i den sydlige bymidte (se A på figur 1). 4.2. Områderne ved henholdsvis Parallelvej og Gytjevej udtages som områder til SPV (se henholdsvis C og D på figur 1) Figur 1: Forslag til ændringer i Hvide Sande.. 3

Bemærkninger til ændringsforslagene: Området ved Parallelvej (område C på figur 1) er i dag både udpeget som bymidte og som et område til butikker med SPV. I dag er der primært dagligvarebutikker i området. For at styrke koncentreringen af butikker i den tilbageværende bymidte foreslås både udpegningen af området til SPV og til bymidte at udgå for området. Det betyder, at der fremadrettet alene vil være mulighed for, at etablerede butikker kan bibeholdes (se i øvrigt afsnit 2 i starten af dette notat). Området ved Gytjevej (område D på figur 1) består i høj grad af parcelhuse foruden en eksisterende tømmerhandel. Da området er ved at ændre karakter til et boligområde, vurderes det derfor ikke relevant at bibeholde en udpegning af området til SPV. 4

5: Ringkøbing 5. Ringkøbing: 5.1. Bymidten indskrænkes som vist på figur 2 (se B på figur 2), så der sker en koncentrering af butikker i bymidten. 5.2. Den tidligere skolegrund (se A på figur 2) ændrer anvendelse til centerformål i kommuneplanrammerne med mulighed for en blandet anvendelse, herunder til butikker, boliger, erhverv samt offentlige, kulturelle og rekreative formål. 5.3. Lokalcentrene Skelbækcentret og Mergelvejscentret nedlægges (se henholdsvis C og D på figur 2) så der sker en koncentrering af butikker i bymidten, herunder: At Skelbækcentret (område C på figur 2) inkluderes i det område til SPV, der ligger umiddelbart nord herfor samt At Mergelvejscentret (område D på figur 2) ændrer anvendelse til boligformål i kommuneplanrammerne. Derudover foreslås, at lokalplanen for Mergelvejscentret ændres, så der ikke kan ske yderligere udbygning af butikker i området. 5.4. Afgrænsningen af et område til SPV ved Vesterled indskrænkes med et areal E, som vist på figur 2. 5.5. Arealerne F, G og H, som vist på figur 2, udtages fra udpegning af områder til SPV i kommuneplanen. Bemærkninger til ændringsforslagene: En del af Skolegrunden (se A på figur 2) er i dag udlagt til offentligt formål i rammeområde 36of039. Den generelle anvendelse af dette rammeområde foreslås ændres til centerformål med mulighed for en blandet anvendelse, herunder til bl.a. butikker, boliger og offentlige formål. Området er i dag indeholdt i bymidteudpegningen for Ringkøbing. Dette fastholdes og der gives derved generel mulighed for butikker i området. Med hensyn til områderne E og F på figur 2 henvises til afsnittet om SPV i starten af notatet. Område G på figur 2 foreslås udtages som område til SPV, da dette areal i kommuneplanrammerne er udlagt til rekreativt formål. Det område, der ligger vest for Søndre Ringvej, syd for Herningvej samt nord for Skaadsmosevej (område H på figur 2) er i kommuneplanen udpeget både som et aflastningscenter og som et område til SPV. Der må ikke være overlap mellem udpegningerne til butiksformål i kommuneplanen. Butikker til SPV må godt placeres i et aflastningscenter, mens et område til SPV alene må indeholde butikker, der i planloven er defineret som særlig pladskrævende butikker. Derfor foreslås område H på figur 2 udtaget fra udpegningen af områder til SPV. Område H vil derfor fremadrettet alene være udpeget som et aflastningscenter. 5

Figur 2: Forslag til ændringer i Ringkøbing. 6

6: Skjern 6. Skjern 6.1. Arealerne A, B, C, D, E, F og G, som vist på figur 3, udtages fra udpegning af områder til SPV i kommuneplanen. Figur 3: Forslag til ændringer i Skjern 7

Bemærkninger til ændringsforslagene: Areal A på figur 3 foreslås udtaget fra udpegningen af områder til SPV, da området anvendes til dagligvarebutik. Med hensyn til områderne til SPV (B, C, D, E og F på figur 3) henvises til afsnittet herom i starten af notatet. Det område, der ligger øst for Ringvejen og syd for Arnborgvej (område G på figur 3), er i kommuneplanen udpeget både som et aflastningscenter og som et område til SPV. Der må ikke være overlap mellem udpegningerne til butiksformål i kommuneplanen. Butikker til SPV må godt placeres i et aflastningscenter, mens et område til SPV alene må indeholde butikker, der i planloven er defineret som særlig pladskrævende butikker. Derfor foreslås, at udpegningen som område til SPV udgår for dette areal (område G på figur 3), der derved fremadrettet alene vil være et aflastningscenter. 8

7: Tarm 7. Tarm 7.1. Områder til SPV koncentreres omkring Åboulevarden, hvorfor området til SPV ved Vester Kvartervej/Vardevej udtages (se A på figur 4). Figur 4: Forslag til ændringer i centerstruktur i Tarm by. Bemærkninger til ændringsforslaget: For at understøtte en koncentration af butikker i bymidten tages området i det sydlige Tarm til SPV ud. Butikker til SPV kan også placeres i bymidten eller i aflastningscentret foruden området til SPV i det nordlige Tarm. Dette vurderes tilstrækkeligt. 9

8: Videbæk 8. Videbæk 8.1. Afgrænsningen af bymidten indskrænkes som vist på figur 5 (A, B og C på figur 6), så der sker en koncentrering af butikker i bymidten. 8.2. Område til SPV, se D på figur 5, udtages. 8.3. Afgrænsningen af lokalcenterområdet ved Høgevej indskrænkes til alene at omfattet rammeområde 53er027 (se E på figur 5). Figur 5: Forslag til ændringer i Videbæk Bemærkninger til ændringsforslagene: For at styrke bymidten foreslås, at bymidtens afgrænsning indskrænkes til arealer, som vurderes som værende velbeliggende ud mod hovedgaden (Bredgade) og opfattes som en del af bymidten i praksis. Derfor udtages arealerne A, B og C på figur 5. Med hensyn til område D på figur 5, område til SPV, henvises til afsnittet herom i starten af notatet. 10

Lokalcentret ved Høgevej foreslås indskrænket i geografi for den del af lokalcenterområdet, der omfatter rammeområde 53of032 (område E på figur 5). Baggrunden herfor er, at arealet, der foreslås udtaget, er udlagt til offentlig formål og bebygget. 11

9: Kloster 9. Kloster 9.1. Afgrænsningen af bymidten indskrænkes som vist på figur 6 (se A på figur 6), så der sker en koncentrering af butikker i bymidten. 9.2. Arealerne B og C som vist på figur 6 udtages fra udpegning af områder til SPV i kommuneplanen Figur 6: Forslag til ændringer i Kloster Bemærkninger til ændringsforslagene: Den nordlige del af bymidten (område B på figur 6) er i kommuneplanen også udpeget som et område til SPV. Der må ikke være dobbeltudpegning. Butikker til SPV må godt placeres i en bymidte, mens et område til SPV alene må indeholde butikker, der i planloven er defineret som særlig pladskrævende butikker. Derfor foreslås at område D udgår af udpegningen af områder til SPV. Der foreslås, at der beholdes områder til SPV i det sydlige Kloster og at området mod nord (område C på figur 6) indskrænkes. Baggrunden herfor er, at arealerne mod syd vurderes mest attraktive med den mindre afstand til Søndervig Landevej (og Søndervig by) end de bagvedliggende arealer i den nordlige del af byen. 12

10: Lem 10. Lem 10.1. Afgrænsningen af bymidten indskrænkes med arealerne A, B, C, D og E som vist på figur 7, så der sker en koncentrering af butikker i bymidten. 10.2. Arealerne F og G som vist på figur 7 udtages fra udpegning af områder til SPV i Kommuneplanen, så areal til SPV koncentreres øst for bymidten Figur 7: Forslag til ændringer i Lem. Bemærkninger til ændringsforslagene: Med hensyn til områder til SPV (område F og G på figur 7) henvises til afsnittet herom i starten af notatet. Det område, der foreslås bibeholdt er ikke bebygget og har derfor en god rummelighed foruden en god synlig beliggenhed. 13

11: Spjald 11. Spjald 11.1. Afgrænsningen af bymidten indskrænkes (se A på figur 8), så der sker en koncentrering af butikker i bymidten. 11.2. Område til SPV øst for Spjaldgårdvej udgår (se B på figur 8) Figur 8: Forslag til ændringer i Spjald 14

12: Tim 12. Tim 12.1. Afgrænsningen af bymidten indskrænkes (se A og B på figur 9), så der sker en koncentrering af butikker i bymidten. 12.2. Område C på figur 9 til SPV udtages af kommuneplanen, så det alene er det udlagte område langs Holstebrovej (se D på figur 9), der udlægges som område til SPV i Tim. Figur 9: Forslag til ændringer af detailhandelsstrukturen i Tim. 15

13: Troldhede Der pågår en igangværende sag, hvor bymidteafgrænsningen i Troldhede vil blive ændret. Se referat af ØEU s møde d. 3. maj 2016. 13. Troldhede 13.1. Område A på figur 10 til SPV udtages af kommuneplanen. Figur 10: Forslag til andre ændringer i detailhandelsstrukturen i Troldhede end ændring af bymidteafgrænsningen. 16

14: Vorgod-Barde 14. Vorgod-Barde 14.1. Område A på figur 11 til SPV udtages, da området også er bymidte. Figur 11: Forslag til ændringer i Vorgod-Barde Bemærkninger til ændringsforslagene: Bymidten (område A på figur 11) er i dag også udpeget som et område til butikker for SPV. Der må ikke være dobbeltudpegning. Butikker til SPV må godt placeres i en bymidte, mens et område til SPV alene må indeholde butikker, der i planloven er defineret som særlig pladskrævende butikker. Derfor foreslås, at området til SPV udtages. 17

15: Borris 15. Borris 15.1. Arealerne A og B som vist på figur 12 udtages fra udpegning af områder til SPV i kommuneplanen Figur 12: Forslag til ændringer i Borris Bemærkninger til ændringsforslagene: Det foreslås at indskrænke mulighederne for områder til SPV, se B og C på figur 12. De arealer, der fortsat medtages som områder til SPV, anvendes allerede hertil eller er placeret nær bymidten, hvor etablering af nye butikker til SPV forhåbentligt kan bidrage til mere liv. 18

16: Hemmet 16. Hemmet 16.1. Der udpeges et lokalcenter i Hemmet, der giver mulighed for evt. at flytte den eksisterende Dagli Brugs ud til rute 423, se figur 13. Som konsekvens heraf ændrer rammeområde 17be002 anvendelse fra blandet bolig- og erhvervsformål til centerformål. Figur 13: Forslag til hvordan Dagli Brugsen evt. kan flytte fra eksisterende placering ved den sorte prik i rammeområde17be002 og til en placering fx ved den gule prik også inden for rammeområde 17be002, så butikken bliver mere synlig. Hele rammeområde 17be002 udpeges som et nyt lokalcenter. Bemærkninger til ændringsforslagene: En beliggenhed ved Tarmvej (rute 423) vurderes mere attraktiv grundet den større synlighed end den nuværende placering af dagligvarebutikken, se figur 13. En flytning af dagligvarebutikken ud til Tarmvej vil derfor evt. kunne medvirke til at opretholde en dagligvarebutik i byen og det nærmeste opland. Det anbefales derfor, at rammeområde 17be002, der dækker det meste af Hemmet, udpeges som et nyt lokalcenter. Dette stemmer overens med de gældende bestemmelser for rammeområde 17be002, hvori der tillades detailhandel. Den generelle anvendelse af rammeområdet ændres fra blandet boligog erhvervsformål til centerformål, så der kan tillades alle typer butikker. 19

17: Landsbyer i øvrigt med områder til butikker med særlig pladskrævende varer 17. Områder til SPV i øvrige landsbyer 17.1. Områder til SPV udtages i følgende landsbyer: Astrup Hee Hover No Rækker Mølle Stadil Stauning Torsted Vedersø Velling Ølstrup 20

Bilag 1: Øvrige butikker samt det kommunale spillerum Øvrige butikker i detailhandelsstrukturen I kommuneplanens hovedstruktur udpeges fire typer af områder til butiksformål: Bymidter Aflastningscentre Lokalcentre Områder til butikker med særlig pladskrævende varer. Disse fire typer af områder udgør detailhandelsstrukturen i kommuneplanens hovedstruktur. Ud over disse fire typer af områder til butiksformål, er der mulighed for tre andre kategorier af butikker. Disse tre andre kategorier af butikker fremgår alene af kommuneplanens rammer, men udgør også en del af detailhandelsstrukturen i Ringkøbing-Skjern Kommune. De tre andre kategorier af butikker er: Enkeltstående butikker til områdets daglige forsyning, Butikker til salg af egne producerede varer, samt Butikker i tilknytning til tankstationer, togstationer, lufthavne, stadioner, fritliggende turistattraktioner og lignende til brug for de kunder, der i øvrigt benytter anlægget på grund af dets primære funktion. Det kommunale spillerum Ringkøbing-Skjern Kommune har mulighed for selv at bestemme følgende Type/kategori af område til butiksformål Kommunal mulighed for at udpege nye områder til butikker Kommunal mulighed for at udvide geografi af områder til butikker Bymidter Måske* Måske** Ja Aflastningscentre Nej Nej Nej Lokalcentre Ja Ja*** Nej Områder til SPV Ja Ja Ja Enkeltstående butikker Ja*** Ja*** Nej Butikker til salg af egne producerede varer Butikker i tilknytning til tankstationer, togstationer, lufthavne, stadioner, fritliggende turistattraktioner og lignende til brug for de kunder, der i øvrigt benytter anlægget på grund af dets primære funktion Ja Ja Ja Ja Ja Ja Kommunal mulighed for at udvide det samlede bruttoetageareal til butiksformål for et område til butikker * Hvis området kan afgrænses efter den statistiske metode fastlagt i bekendtgørelse. Der må kun være én bymidte pr by og hvis der skal udpeges nye bymidter, skal dette ske efter den statistiske metode. ** Hvis området kan afgrænses efter den statistiske metode fastlagt i bekendtgørelse. Geografien for bymidter med et butiksareal på mindre end 5.000 m 2 kan ændres uden brug af den statistiske metode. *** Der skal være minimum 500 m til andre butikker eller områder til butiksformål. Dette gælder også for lokalcentre (hvad angår bymidter og aflastningscentrer), da et lokalcenter har til formål at betjene begrænsede dele af en by eller en bydel, en landsby, et sommerhusområder eller lignende. Tabel 1: Det kommunale råderum mht. detailhandelsplanlægning 21