Fra afvikling til udvikling! Ansøgning om reservation af midler til områdefornyelse i Selde Skive Kommune, november 2009



Relaterede dokumenter
OMRÅDEFORNYELSE KLEJTRUP BORGERMØDE 01, 22. SEPTEMBER 2016

BYFORNYELSE I HERNING strategi for udvikling og forskønnelse i Herning Kommune

OMRÅDEFORNYELSESANSØGNING. Ansøgning om reservation af midler til områdefornyelse i Vammen, Viborg Kommune, januar 2010

Projektbeskrivelse. 1. Projekttitel Ugerløse i bevægelse Den Nye Historie

Resultatkontrakt. Vedrørende. Fremtidens landsby Projekt: Selde som fremtidens landsby

Byfornyelse i mindre byer

Planstrategi Forslag til visioner og mål for midtbyudvikling i Ikast og Brande

Projektbeskrivelse. 1. Projekttitel Ugerløse i bevægelse Den Nye Historie

Tilskudsmuligheder til nedrivning af faldefærdige bygninger

BYFORNYELSE I HERNING strategi for byfornyelse og forskønnelse i Herning Kommune. udkast

Bredsten Balle. Udvikling i fællesskab. Bredsten Balle. registrering af. september side

Præsentation af PROGRAM Ordet er frit v/ Borgerf. fmd. Henrik Sørensen

De mindre byers udfordringer og muligheder, herunder for støtte efter byfornyelsesloven

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: P Trine Hedegård Jensen Plan og kultur

Spørgeskemaopsamling. Antal registrerede besvarelser: 281

Tidligere politiske beslutninger Denne indstilling bygger på følgende tidligere politiske beslutninger i Københavns Kommune:

Forslag til områdefornyelse i Nyker

PROGRAM FOR OMRÅDEFORNYELSE. Program for områdefornyelse i Vammen, Viborg Kommune, JANUAR 2011

Byfornyelse i Bramming bymidte. Borgermøde Tirsdag den 13. juni 2017

Resultatkontrakt. Vedrørende. Fremtidens landsby Projekt: Selde som fremtidens landsby

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

VESTKYSTEN VISER VEJEN

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES

Borgerservice og dagligvarebutik i landsbyen Oddense

Lov om byfornyelse og udvikling af byer

Et af delprojekterne i områdefornyelsen er etablering af et medborgerhus i byen.

Områdefornyelse i mindre byer. i samarbejde med de lokale aktionsgrupper

Udviklingspolitik for Odder Kommune

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik

Bilag 1: Tilgang og principper for Grøn Strategi en strategi for et grønt løft i byerne med fokus på sammenhæng og identitet

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

Ansøgning om reservation af støtte til områdefornyelse

Støtte efter byfornyelsesloven til tilpasning af nedslidte byer

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen

Budgetønsker Plan- og Boligudvalget

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET

På hat med Gadbjerg. Gadbjerg side 21. registrering af. september 2009

KULTUR-, IDRÆTS- OG FRITIDSPOLITIK

Strategi for anvendelse af midler afsat til byudvikling i 2016 og overslagsårene

Referat. 17, stk. 4 - udvalg Helhedsplan

Folkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed

Byfornyelsesbeslutning

Projektbeskrivelse for Handelstorvet

OPLÆG TIL RAMME For udvikling af Albertslund Centrum og de centernære arealer

Landsbyen & fremtidens landskaber

Borgermøde Helhedsplan Skørping

Lokalsamfundets landskab

Ø-politik i Lolland Kommune

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Visionsplan for Hårlev

Områdefornyelse i Københavns Kommune

Indstilling. Grønne/rekreative områder i byen Tre pilotprojekter for perioden Resume. Til Århus Byråd via Magistraten.

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune

Byfornyelsesstrategi. Randers Kommunes Byfornyelsesstrategi 2010 er en revision og videreudvikling af kommunens mangeårige arbejde med byfornyelse.

KULTURCENTER. Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv

OVERSKRIFT RESEN LANDSKABSSTRATEGI

Folkeoplysningen i Skanderborg Kommune

Forslag til ny kultur- og idrætspolitik 2016

Folkeoplysningspolitik

Center for Erhverv & Udvikling


Den samlede kommunale finansiering til de 3 projekter bliver efter en statsrefusion kr.

Områdefornyelse i Varde midtby

BYFORNYELSE I HERNING strategi for udvikling og forskønnelse i Herning Kommune

vejledning til Ansøgningsskema

Den største omstilling i nyere tid

Landdistriktspolitik Randers Kommune

Områdefornyelse i Bjergby 2016

I Byrådets overordnede vision lægges der vægt på botilbud og stærk sammenhæng mellem by og land.

Byen til Vandet. Notat. Projektbeskrivelse - forundersøgelse. Baggrund. Vision Byen til Vandet. Fra vision til virkelighed

Velkommen til informationsmøde om områdefornyelsen i Hirtshals 11. februar 2016

Strategisk planlægning i landdistrikterne

Bevaringsværdige bygninger

Strategi for natur og friluftsliv. Lemvig Kommune

Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune

LANDDISTRIKTSPOLITIK FOR BRØNDERSLEV KOMMUNE

Områdefornyelse i Ranum De gode ideer skal frem 18. FEBRUAR 2016 FØRSTE WORKSHOP I RANUM. Kristian Bransager

Områdefornyelse i Sundby 2016

Strategi for landdistrikter og byer. Lemvig Kommune

OMRÅDEFORNYELSE SKÆRBÆK

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET

Tårs. Områdefornyelse i Tårs fra centerby til rekreativ bosætningsby med klar identitet. Samlet økonomi 8,0 mio. kr.

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder

8. Landdistriktsudvalget Anlæg

Bilag 4: Politiske beslutninger om områdefornyelserne i Nordvest samt oversigt over projekter i Kvarterplanen

Idræt og motion til alle københavnere

Indholdsfortegnelse Landsbyer...1/13

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP

Grønne Hjerte fra pendler-by til nærværs-by

Ny drift Nummer Projektnavn Fagudvalg Funktion Aftaleenhed Indsatsområde Område Beskrivelse af forslag

Strateginotat Lege- og aktivitetsområder i Aalborg Kommune

Velkommen til borgerworkshop om områdefornyelsen i Hirtshals. Hirtshals Idrætscenter, 9. april 2016

- om område- og byfornyelse - fra ansøgning til program - TEMAERNE - videre forløb efter i aften

Introduktion Vision Målsætninger Skanderborg Kommune og den folkeoplysende virksomhed Folkeoplysningen i et nutidigt perspektiv

Firskovvejområdet. fornyelse - intensivering - omdannelse

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning

HØJHUS HERNING+ Indkaldelse af idéer og forslag HERNING + til arbejdet med planlægningen af en op til 78 meter høj bygning på Sygehusgrunden i Herning

VENSTRE NORDFYN. Venstres valgprogram KV13

Kultur og Fritidsudvalget. Referat. Mødedato: 20. februar Mødetidspunkt: 21:40. Mødested: Udvalgsværelse 2. Deltagere: Fraværende: Bemærkninger:

Transkript:

Fra afvikling til udvikling! Ansøgning om reservation af midler til områdefornyelse i Selde Skive Kommune, november 2009 1

Motivation Ansøgning Skive Kommune søger hermed Indenrigs- og Socialministeriet om del i udgiftsramme for 2010 med henblik på at igangsætte en dynamisk og helhedsorienteret bymæssig, kulturel og social områdefornyelse i Selde. Området omfatter hele Selde. Se oversigtskort s. 3. Selde står overfor en række udfordringer: øget fraflytning skæv aldersfordeling nedslidte boliger nedslidte byrum Med den øgede centralisering af privat og offentlig service er udviklingen stagneret og Selde har haft svært ved at opretholde et levende landsbybyliv med service, detailhandel og erhverv. Samtidig skal der tages hånd om den aktuelle boligsituation i Selde, som er præget af mange stærkt nedslidte ejendomme og tomme boliger. Skive Kommune ønsker i forbindelse med områdefornyelsen at igangsætte bygningsfornyelse i Selde - både ved brug af kommunens ordinære byfornyelsesramme samt ved at anvende en del af den fra Indenrigs- og Socialministeriet tildelte indsatspulje (den økonomiske ramme fra den særlige 150 mio. kr. pulje). Tilsammen skal fornyelsen af byrummene og de sociale og kulturelle mødesteder samt istandsættelsen eller fjernelse af forfaldne bygninger sikre et spændende og attraktivt landsbymiljø og en bedre boligkvalitet i Selde til glæde og gavn for Seldes og oplandets borgere. Både for de borgere, der bor i Selde nu og de borgere, der flytter til i de kommende år. Det er Skive Kommunes mål at vende denne afvikling til udvikling! Borgerne i og omkring Selde har et stærkt ønske om det samme, og arbejder målbevidst på sagen. Byens position, som centrum for de mindre oplandsbyer og mange spredte bosætninger i det nordlige Salling, skal styrkes igennem en forbedring af bymiljøet og et øget udbud af sociale og kulturelle tilbud i Selde. Udviklingen skal vendes således, at Selde fastholder sin position som Nordsallings sociale og kulturelle tyngdepunkt, øger sin værdi som attraktivt og velfungerende bosted og dermed tiltrækker tilflyttere og fastholder sit store opland. 2

Området Fur Landevej Sandbyvej Fjordbakkevej Furvej Stadionvej Gl. Floutrupvej Frysevej Kirkevej Skolebakken Floutrupvej Møllegade Skivevej Østerled Jungetvej Fælledvej Selde Selde, beliggende ved Selde Vig på nordkysten af Salling, er omgivet af værdifulde naturområder og smukke landskaber. Kysten ved Selde Vig er præget af sandbanker med lavt vand, strandsøer og strandenge værdifulde naturtyper, som blandt andet giver mulighed for et rigt fugleliv. Der er i dag et fint samspil mellem kyst og landskab, hvor der mange steder er frit udsyn fra kysten og helt ind i baglandet. Selve Selde landsby ligger fint indpasset i landskabet med et let snoet gadeforløb, der giver byen en karakteristisk og rumlig varieret struktur. Selde har i dag 365 indbyggere i landsbyen. Historien fortæller, at der i Selde i 1787 var 173 indbyggere. Dengang boede der 166 mennesker i sognets øvrige landsbyer og opland. I alt 339 mennesker. Selde har således været - og er fortsat den største by i området, der tidligere betegnedes Selde sogn, Nørre Herred. I 1801 var der 396 indbyggere i Selde Sogn, i 1850 var der 488 indbyggere, i 1901 var der 259 indbyggere, i 1930 var der 930 indbyggere, i 1955 var der 933 indbyggere og 1960 var der 894 indbyggere fordelt på 191 husstande. Inden for de seneste år og især inden for de seneste 10 år er befolkningstallet kraftigt reduceret. 3

www.skive.dk Nye planprincipper i det åbne land Plan09 Skive Kommune har i samarbejde med PLAN09 iværksat eksempelprojektet: Multifunktionelle jordbrugslandskaber strategier, værktøjer og processer. Skive Kommune har med dette projekt ønsket at bidrage til at udvikle og formidle en kommunal planlægningsmodel for det åbne lands natur- og landskabsværdier i relation til produktion, rekreation og bosætning. Kommunen har arbejdet ud fra principperne: fra sektorplan til helhedsplan og fra høring til dialog. Der er udvalgt fem cases herunder Selde Sogn. I hvert tilfælde er der nedsat en studiekreds/udviklingsgruppe af forskellige aktører: jordejere, myndigheder, specialister, brugere og landsbyernes beboere. Udviklingsgruppen har med hjælp fra eksterne rådgivere udarbejdet fem landskabsstrategier, der alle indgår som input til Kommuneplan 2009-2012. Strategierne har bidraget til en række projekter i forskellig størrelse, der vil kunne underbygge udviklingen i områderne. Derudover har projektet tilført den kommunale administration samt deltagende borgere en bredere forståelse for landskabets betydning for lokale udviklingsmuligheder bl.a. i kraft af en landskabsanalyse udarbejdet for hele kommunen. Fra Ødemark til Grødemark Projektet Fra Ødemark til Grødemark indgår som den lokale udviklingsgruppes oplæg til PLAN09 arbejdet i Skive Kommune. Udviklingsgruppen består af 25 lokale medlemmer fra Selde by og området omkring Selde. Det er hensigten, at de samme personer og andre interesserede vil blive inddraget i udarbejdelsen af byfornyelsesprogrammet. Udviklingsgruppen fokuserer på en række muligheder for udvikling. Gruppen ønsker at gøre området mere attraktivt for bosætning, liv og vækst ved at styrke og synliggøre områdets unikke forhold. Fra Ødemark til Grødemark -projektet udfordrer i høj grad den eksisterende planpraksis og fokuserer bl.a. på boligudvikling i det åbne land. Fra Ødemark til Grødemark spænder over fire delprojekter: 1. 2. 3. 4. Nye bosætninger i det åbne land (i relation til Selde) Etablering af oplevelsesstier (gående, cykler og hesteryttere) langs kysten og i det bagvedliggende kultur- og landbrugslandskab kombineret med shelters og fugleobservationspunkter. Omdannelse og ombygning af Kræn Vindes Gård til STU-skole og Hest-o-tel. STU-skolen skal være for unge, der ikke passer ind i de gængse ungdomsuddannelser. Hest-o-tel for besøgende og turister indlogeret med eller uden hest, således at der er opstaldning og pasningsmuligheder. Informations-hjemmeside til områdets borgere til generel information og i forbindelse med projektets initiativer. Kommuneplan 2009-2021 Bilag 1 - Plan09 SELDE LANDSKABSSTRATEGI Region Midt ansøges om tilskud på 583.000 kr. til Fra Ødemark til Grødemark projektet. Det angivne beløb er det oprindeligt ansøgte, men i processen er beløbet landet på 1 mio. kr. fra Regionen. Der er således et økonomisk maksimum på 3 mio. kr. i dette projekt. Det er vigtigt at fremhæve, at aktiviteterne i projektet ikke sker i Selde by eller omfatter forhold, der kan være indeholdt i en områdefornyelse. De 2 projekter skal altså ikke konkurrere med hinanden, men alene supplere hinanden. 4

Fremtidssikret områdefornyelse Det er kommunens intention, at gennemføre områdefornyelsen i Selde ved at bygge videre på de erfaringer, man har gjort sig via PLAN09 eksempelprojektet. Fra Ødemark Til Grødemark projektet retter sig mod hele oplandet omkring Selde. Alle de fysiske tiltag ligger udenfor selve byen, men det forventes, at alle delprojekterne vil have en positiv indflydelse på bylivet og udviklingen i Selde. For at sikre en velfunderet og fremtidssikret områdefornyelse i Selde, er det derfor essentielt, at initiativerne i forbindelse med områdefornyelsen sker i tæt relation til de initiativer og projekter, der igangsættes i forbindelse med Fra Ødemark til Grødemark projektet. Det er således også borgergruppen bag Fra Ødemark til Grødemark, der har medvirket til udarbejdelsen af ansøgningen om områdefornyelse, og det er gruppens mål med nærværende områdefornyelsesprojekt, at områdefornyelsen sammen med almindelig byfornyelse og indsatspuljens midler kan komplementere og afslutte hele omdannelsesprocessen for Selde by og omegn. Det, der igangsættes uden for byen i forbindelse med Fra Ødemark til Grødemark projektet, færdiggøres inde i byen med områdefornyelsen Fra afvikling til udvikling. Eksempelvis ønskes der etableret en række naturstier udenfor og omkring Selde med Fra Ødemark til Grødemark. Disse stier fortsættes med områdefornyelsen inde i Selde by for at etablere sammenhæng mellem by og land. 5

Byens liv Foreninger I og omkring Selde foregår et rigt foreningsliv. Idrætsforeningen (Fursund IF) er den traditionelle og store forening, men også Støtteforeningen for Fursund IF, Selde Venne- og pensionistforening, Nordsalling Folkedanserforening, Åndehullet og Selde og Omegns Aktivitetsforening er aktive foreninger i området. Såvel det lokale Plan 09 projekt som nærværende engagement i områdefornyelsen er initieret af en gruppe dannet på tværs af disse foreninger. De ca. 25 medlemmer i denne borgergruppe er en bred og velfunderet repræsentation af byens og områdets interesser. Det forudsættes, at det også er denne gruppe, der i såvel programfasen for områdefornyelsen som i gennemførelsesfasen, skal stå for en del af arbejdet og sikre at resultaterne af indsatserne bliver varigt forankret. Erhvervsliv Der er alm. lægepraksis med en fast læge i Selde. Denne praksis er den eneste i oplandet - efter den sidste praksis på Fur er lukket. Lægehuset har været overvejet flyttet til færgestedet til/fra Fur, men planen er nu opgivet. I programfasen vil det i samarbejde mellem Region, læge og borgerne i byen kunne afklares, hvor et kommende og helt nyt lægehus kan bygges, så der sikres en bycentral placering, der kan bevare og styrke aktiviteterne og livet i Selde. I Selde findes flere private erhverv: et blikkenslagerfirma, en maler, en Sportsbodega er på vej, en antikvitetshandler, der er ved at lukke, Brugsen, et pengeinstitut (SparSalling) og få øvrige erhverv. Det er karakteristisk, at de fleste butikker og erhverv er lukket inden for de seneste år. Tidligere var landbruget naturligvis det dominerende erhverv for området. Omkring Selde findes stadig en række driftige landbrug, men med langt færre beskæftigede end tidligere. Der ses en markant ændring i erhvervsstrukturen fra et landbrugssamfund, hvor hovedparten havde landbruget som hovederhverv, til et pendlersamfund med meget færre, men store landbrugsbedrifter med relativt få ansatte. Fursund Skole Fursund er navnet på den del af Limfjordens vande, der binder det nordligste Salling med hovedbyen Selde sammen med øen Fur. I de sidste 100 år har der været fast færgeforbindelse mellem de to samfund og farvandet har allerede givet navn til fælles projekter. Da Selde Skole og Fur Skole blev sammenlagt til èn skole med fælles ledelse, men med bibeholdelse af de to undervisningssteder, var det naturligt at kalde den nye skole for Fursund Skole. Skolen har to undervisningssteder på Fur og i Selde. På Fur er eleverne fordelt på klassetrin fra 0. til 7. klasse. I Selde er eleverne fordelt på klassetrin fra 0. til 9. klasse. Skolen i Selde har 200 elever fra Selde og opland. Til skolen i Selde er der ligeledes tilknyttet en skolefritidsordning. Der er desuden en selvstændig børnehave i byen. Sociale forhold Se bilag 6

Problemer og potentialer - forslag til initiativer F5 F1 H A. Fursund Kulturcenter et moderne forsamlingshus Selde tilbyder en række faciliteter til fysisk aktivitet og socialt samvær: Idrætshal Gymnastiksale Tennisbaner To områder med udendørs fodboldbaner F3 F2 Faciliteterne benyttes af Seldes borgere samt borgerne i det store opland. For at understøtte et aktivt liv for områdets borgere og fremme den almene sundhedstilstand, er det vigtigt at disse faciliteter løbende vedligeholdes og nytænkes for at imødekomme nye krav og behov. C F4 E (B) A Fursund Hallen, der er et naturligt samlingspunkt for byen og oplandet, har længe trængt til et løft og en udvidelse af sine tilbud. Derfor ønskes Fursund Hallen i den nærmeste fremtid udbygget fra traditionel sportshal til kulturcenter. Fursund Hallen vil dermed tilbyde faciliteter for et bredere publikum - end de traditionelt idrætsudøvende børn, unge og voksne. Skive Kommune ønsker med områdefornyelsen at undersøge om der kan medvirkes til at igangsætte ombygning og tilbygning til den eksisterende hal, således at en til- og ombygning kan anvendes som fælles møde- og værested for byens og områdets borgere. D Den væsentligste del af finansieringen til en sådan til- og ombygning vil komme fra andre kilder end områdefornyelsen. For netop at styrke den brede anvendelse af bygningerne fremover til andet end traditionel idræt ønskes områdefornyelsens kulturelle medvirken tænkt ind, samtidigt med at områdefornyelsen evt. 7

også kan medvirke til at binde Fra Ødemark til Grødemark tiltagene sammen med ønskerne for Fursund Kulturcenter. F.eks. ved at en række af frilufts-motions-aktiviteter kan udgå fra Fursund Kultur-center. Det er intentionen at skabe et kulturhus (i kombination med den eksisterende hal) til socialt samvær med fokus på kultur, sundhed og bevægelse på tværs af konventionelle grænsedragninger; Et moderne, multifunktionelt forsamlingshus, der kan imødekomme og tilbyde rammer til nye spændende aktiviteter og arrangementer. B. Udendørs fitness og motionsstier I forbindelse med etableringen af et fælles aktivitetshus ønsker Skive Kommune ligeledes at inddrage de omkringliggende udearealer, hvor der tænkes etableret alternative træningssteder f.eks. udendørs fitness- og styrketræningsarealer. Disse skal kobles med stiprojektet under Fra Ødemark til Grødemark og kan evt. indgå i skolens idrætsundervisning og evt. i samspil med Fursund Kulturcenter. C. Den gamle Tømmergård i Møllegade Stedet ligger som et centralt område bag Brugsen mellem skolen og boligerne på Møllegade. Stedet egner sig til et grønt byrum med aktiviteter og muligheder for tumleplads for børn og voksne et hygge/ bevægelses rum midt i byen. Shelters for gennemrejsende på lowbudget og/eller cyklende turister kunne placeres på eller i forbindelse med området. Nærhed med skole og børnehave er et naturligt plus. D. Gartneriet Skivevej 34 Ejendommen er delvis bevaringsværdig og det ønskes nærmere undersøgt i programfasen, om ejendommens store arealer (det tidligere gartneri) kan udnyttes - enten som beskæftigelsesprojekt i tilknytning til Fra Ødemark til Grødemark projektets beskæftigelseslinje, som areal for Fursund Skoles udeskoleprojekt eller evt. blot udlægges som muligt erhvervsareal med henblik på at lokke en håndværksmester til at slå sig ned i byen med værksted og tilknyttet bolig. I sidstnævnte tilfælde vil områdefornyelsen alene skulle bidrage med analysen af mulighederne, men ikke til den fysiske aktivitet. E. Adgangs- og parkeringsforhold Den gamle Selde Mølletomt ønskes retableret som rekreativt areal og stiforløbet mellem Fursund Hallen og Møllegade sættes i stand for derved at skabe bedre og sikker adgang fra bymidte til det nye kulturcenter. Der vil være et stort behov for at skabe bedre adgangsforhold til Fursund Kulturcenter og der foreslås ligeledes etableret et større parkeringsareal. Der mangler desuden velordnede adgangsforhold til den gamle sportsplads (Stadionvej), herunder egnede P-forhold. Der foreslås derfor etableret parkering på et hjørne af landbrugsjorden ved telefoncentralen, modsat sportspladsen. Adgangsstien fra Skivevej mellem Skivevej 4 og 6 skal måske udvides, hvis der vurderes behov og mulighederne foreligger. F. Veje, gader og pladser mv. Gl. Floutrupvej (F1) er meget nedslidt og ønskes istandsat med ny asfaltbelægning og evt. samtidigt som en grøn vej med fokus på beplantning også for at understrege fartbegrænsning på den ensrettede gade. Furvej/Skivevej (F2), der er hovedgaden gennem Selde, ønskes ligeledes løftet. Evt. med et beplantningstema gennem byen, vejtræer, hastighedsdæmpende foranstaltninger, miljømæssige forbedringer mv. Buslommer skal samtidigt indarbejdes både for at gøre bustrafikken mere attraktiv end i dag, for at indarbejde handicapvenlige tilgange til busserne og for at sikre øvrige svage trafikanter i byen. 8

Frysevej (F3) er en hullet og nedslidt grusvej, der trænger voldsomt til et løft. Der skal i programfasen nærmere vurderes, om vejen skal gøres mere grøn evt. som led i stietableringerne i og omkring Selde - eller blot asfalteres og gøres til en del af det almindelige vejnet i Selde. Vendepladsen (F4) ved skolen og sognegården fremtræder uinspirerende og til dels trafikmæssig farlig pga. den manglende regulering af forholdet mellem busser, biler og svage trafikanter. Pladsen ønskes forbedret som led i områdefornyelsen og der bør i programfasen udarbejdes idéskitsering for en mere sikker og inspirerende plads. Selde Præstegård (F5) Furvej/Fur Landevej. Præstegården er et af byens pænere huse og et element i det offentlige byrum. Desværre skjules bygningen af træer, og der bør skabes et bedre indblik til ejendommen ved regulering af beplantningen. Dele af ejendommen bør muligvis helt friholdes for træer for dermed at skabe bedre udsigtsforhold for Selde by og for kommende boliger i området. I dag virker dele af beplantningen som en stor gene for kigget til fjorden og Fur. Dele af ejendommen kan evt. indgå i bydelen af et samlet stiprojekt, som skal indgå både i områdefornyelsen og i Fra Ødemark til Grødemark. G. Den gamle smedje Et privat APS, bestående af tre af de lokale ildsjæle, er i færd med at omdanne smedjen til dels et fungerende blikkenslagerværksted og et kommende fristed Sportsbodega. Dette private projekt skal ikke støttes gennem områdefornyelsen, men udearealerne omkring vil have behov for et løft for at få stedet til at fremstå optimalt og som et positivt bidrag til hele bymiljøet. H. Galleri da Winti Furvej 14 For ca. 25 år siden var stedet kunstnerkollektiv for flere kunstnere, der i dag er meget anerkendte, her i blandt og ikke mindst Richard Winther, hvis navn giver ordspil til galleriets navn. Stedet ejes fortsat af de oprindelige stiftere af galleriet. Galleriet er i den mellemliggende periode blevet anvendt til billedudstillinger, salgsmesser, koncerter og privat udlejning. Der pågår en ombygning af bygningerne - dette sker i takt med at midlerne hertil kan skaffes. Det er ejernes plan igen at få stedet anvendt til de tidligere formål, ligesom der ønskes tilknyttet en (sommer)café for områdets beboere, gæster på galleriet og turister. Projektet har umiddelbart ikke samme målgruppe for aktiviteter som Kulturcentret. Galleriet egner sig til længerevarende salgsudstillinger og kulturelle tiltag. Galleriet vil derfor fungere som et spændende alternativt tilbud til et fremtidigt Fursund Kulturcenter. I. Cirkusfabrikken Cirkusfabrikken er beliggende i det tidligere Nordsalling Andelsmejeri ca.1 km. syd for Selde. På Cirkusfabrikken foregår en række aktiviteter knyttet til cirkusmiljøet Salling Cirkus Klub, Cirkuscampen mv. er baseret på cirkustræning - både som idræt, kultur og fællesskab. Stedet er ligeledes basis for Salling Cirkus-kids, der er kendte og brugte børneartister, senest i DR s sommerbørneprogram, Sommer-Sumarum Cirkusklubben henvender sig hovedsageligt til børn og unge, men har også til hensigt at skabe aktiviteter i tæt samarbejde mellem børn, unge og deres forældre, således at de sammen kan få en spændende og aktiv fritidsbeskæftigelse. Bevarelse og styrkelse af Cirkusfabrikken er overor- 9

dentlig vigtig for Selde og hele det nordlige Salling. Miljøet giver mulighed for gode alternative aktiviteter i forhold til den traditionelle idrætsforening og er foruden et godt supplement til de traditionelle idrætter også med til at sætte området på landkortet. Der ønskes med områdefornyelsen undersøgt, hvordan samarbejde mellem Cirkusfabrikken, Selde by, Fursund skole og den traditionelle idræt kan styrkes til glæde for alle parter. J. Bygningsfornyelse Generelt er området præget af en vis fornyet optimisme og nogle bygninger er allerede pænt istandsatte. Dog er helhedsindtrykket stadig noget blandet. Der er desværre mange ejendomme i landsbyen, der er misholdte, forfaldne og/eller mangler tidssvarende installationer, hvilket har en negativ afsmitning på landsbyens udtryk generelt. Der er i byen mange både beboede og ubeboede ejendomme, som er så nedslidte og forsømte, at de som led i byfornyelsen vil blive søgt nedrevet eller istandsat. Eksempler i den forbindelse er Skive 13, Skivevej 10-12, Gl. Floutrupvej 25, Skivevej 44 mfl. K. Private initiativer Man har lokalt i Selde etableret en investorgruppe, der - i beskedent omfang pga. økonomien er i gang med at opkøbe dårlige ejendomme. Formålet er, at nedrive eller istandsætte ejendommene for at bevare et attraktivt bybillede. I denne sammenhæng er det vigtigt at overveje, dels hvordan gruppens arbejde kan understøttes og dels hvilke initiativer, der skal igangsættes for at undgå huller i gade- eller facadeforløb og funktionstomme grunde. L. Indsatspuljen Skive Kommune har søgt midler fra Indenrigs- og Socialministeriets særlige pulje til nedslidte ejendomme og en del af disse midler tænkes anvendt i Selde. F.eks. i relation til Furvej 24, der er en ubeboet og meget forfaldne ejendom beliggende ved siden af præstegården ved indkørslen til Selde fra vest. Desuden kan Gl. Floutrupvej 25 komme i betragtning. M. Borgerinddragelse I forbindelse med at der udarbejdes program for områdefornyelsen nedsættes en styregruppe, et sekretariat og en række arbejdsgrupper med bred repræsentation af byens borgere, kommunen og en ekstern konsulent. Sekretariatet og arbejdsgrupperne afklarer i programfasen de præcise ønsker til gennemførelsen og udarbejder sammen det endelige program for områdefornyelsen. Styregruppen følger arbejdet og indstiller til godkendelse i udvalg og byråd. En stor styrke ved en områdefornyelse i Selde er, at borgerne allerede er samlet, meget initiativrige og meget stærkt ønsker at redde Selde - inden det er for sent. 10

Budget og organisering Kommunens organisering af indsatsen Organisationen bag områdefornyelsen tænkes at foregå i et forpligtende samarbejde mellem styregruppen, sekretariatet og arbejdsgrupperne - med Skive Byråd som den øverste og bevilgende myndighed. Arbejdsgrupperne, med de lokale repræsentanter, skal sikre den kontinuitet og handlekraft, som er nødvendig for projektets gennemførelse. Arbejdsgrupperne refererer til sekretariatet, der står for den daglige ledelse af projektet. Styregruppe Formand og næstformand i Skive byråds Teknik- og Miljøudvalg + sekretariatet Sekretariat Teknisk Forvaltning og sbs rådgivning a/s Tids- og handlingsplan Områdefornyelsen forventes afviklet over en programfase på 3-6 måneder og derefter en gennemførelsesperiode på 3-5 år. En konkret prioritering af indsatsen og fastlæggelse af den endelige gennemførelsesperiode skal ske i dialog med landsbyens borgere og interessenter og naturligvis under hensyn til de økonomiske rammer. LAG-midler Der søges sammen med områdefornyelsen også supplerende LAG-midler til indsatsen. Fonde Relevante fonde vil blive søgt og enten tilknyttet direkte til områdefornyelsen eller til projekter i periferien af denne; Fra Ødemark til Grødemark eller andet. Statistik Se bilag Budget Der ansøges om 2 mio. kr. fra Indenrigs- og Socialministeriet. Arbejdsgruppe Forbedring af byrum og bymiljø Repræsentanter for byens borgere, institutioner og interessenter Arbejdsgruppe Kulturelle og sociale initiativer Repræsentanter for byens borgere, institutioner og interessenter Aktiviteter I alt LAG Kommune Stat Planlægning, borgerinddragelse mv. 800.000 200.000 400.000 200.000 Værested eller kulturhus 2.000.000 500.000 1.000.000 500.000 Udendørs fittness, stier, motion 2.000.000 500.000 1.000.000 500.000 Omdannelse af veje, gaderum og pladser 2.000.000 500.000 1.000.000 500.000 Byforskønnelse og rekreative forhold 1.200.000 300.000 600.000 300.000 I alt 8.000.000 2.000.000 4.000.000 2.000.000 11