Se vedlagte høringsliste Erhverv J.nr. MST-001-07617 Ref. tisch 10. september 2012 Høring over 12 udkast til bekendtgørelser vedr. miljøregulering af virksomheder og husdyrbrug IE-direktivet./. Miljøstyrelsen sender hermed udkast til 12 bekendtgørelser vedr. miljøregulering af virksomheder og husdyrbrug i ekstern høring. 8 af bekendtgørelserne er ændringer af eksisterende bekendtgørelser, mens 4 af bekendtgørelserne er nye. Udkastene til ændringerne, henholdsvis de nye bekendtgørelser, er en del af implementeringen af direktivet om industrielle emissioner. Med ændringerne følges der op på lov nr. 446 af 23. maj 2012 om ændring af lov om miljøbeskyttelse, lov om miljøgodkendelse m.v. husdyrbrug, lov om forurenet jord og forskellige andre love. Udkastene til ændringerne af bekendtgørelserne, henholdsvis de nye bekendtgørelser, lægger sig tæt op ad direktivets regler. Der tages forbehold for lovtekniske ændringer af bekendtgørelsesudkastene. Bekendtgørelserne skal træde i kraft senest d. 7. januar 2013. Følgende bekendtgørelser er i høring: Bekendtgørelsesnavn Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed (Godkendelsesbekendtgørelsen) Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug (Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen) Bekendtgørelse om anlæg, der forbrænder affald (Affaldsforbrændingsbekendtgørelsen) Bekendtgørelse om forbrænding af visse typer af træaffald på trævareforarbejdende virksomheder (NY) Bekendtgørelse om begrænsning af visse luftforurenende emissioner fra store fyringsanlæg Kontaktperson Ulla Ringbæk Bettina Rolskov-Eriksen Tlf. Mail 72 54 44 29 ur@mst.dk 72 54 42 95 beero@mst.dk Anne Jensen 72 54 43 52 annje@mst.dk Vibeke Vestergaard Nielsen Mikael Palme Malinovsky 72 54 44 17 vvn@mst.dk 72 54 44 27 mipma@mst.dk Miljøstyrelsen Strandgade 29 1401 København K Tlf. 72 54 40 00 Fax 33 32 22 28 CVR 25798376 EAN (drift)5798000863002 (tilskud)5798000863019 mst@mst.dk www.mst.dk
Bekendtgørelsesnavn Bekendtgørelse om visse luftforurenende emissioner fra fyringsanlæg på platforme (NY) Bekendtgørelse om begrænsning af emission af nitrogenoxider og carbonmonooxid fra motorer og turbiner (Gasmotorbekendtgørelsen) Bekendtgørelse om anlæg og aktiviteter, hvor der bruges organiske opløsningsmidler (VOC-bekendtgørelsen) Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om markedsføring og mærkning af flygtige organiske forbindelser i visse malinger og lakker samt produkter til autoreparationslakering (VOC produktbekendtgørelsen) Bekendtgørelse om anlæg, hvor der fremstilles titandioxid (Titandioxidbekendtgørelsen) (NY) Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v.efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4 (Spildevandsbekendtgørelsen) Bekendtgørelse om tilsyn efter lov om miljøbeskyttelse, lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug og lov om forurenet jord (Miljøtilsynsbekendtgørelsen) (NY) Kontaktperson Mikael Palme Malinovsky Vibeke Vestergaard Nielsen Tlf. Mail 72 54 44 27 mipma@mst.dk 72 54 44 17 vvn@mst.dk Anne Jensen 72 54 43 52 annje@mst.dk Nikolaj Krogsbøl Schulz Line Trøst Pedersen Anne Christine Matzon Hanne Lylov Nielsen 72 54 43 88 nimks@mst.dk 72 54 41 67 litpe@mst.dk 72 54 48 77 ancma@nst.dk 72 54 42 63 halni@mst.dk I bilaget til dette høringsbrev findes en kort gennemgang af de centrale ændringer i bekendtgørelsesudkastene, henholdsvis det centrale indhold i de nye bekendtgørelser. Fristen for at afgive høringssvar er fredag den 12. oktober 2012 kl. 12. Høringssvarerne vil blive offentliggjort. Høringssvar bedes sendt elektronisk til Miljøstyrelsen, Erhvervsenheden, erhverv@mst.dk. Miljøstyrelsen afholder informationsmøde om bekendtgørelserne mandag d. 17. september 2012 kl. 14-16 i Miljøstyrelsen (kantinen), Strandgade 29, 1401 København K. Tilmelding til tisch@mst.dk senest fredag d. 14. september kl. 10. Med venlig hilsen Tina Schmidt 2
Bilag til høringsbrev om udkast til 12 bekendtgørelser. Kort gennemgang af centrale ændringer/det centrale indhold i de enkelte bekendtgørelser. Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed De centrale ændringer i bekendtgørelsen er: For virksomheder omfattet af IE-direktivet (virksomheder, der er omfattet af bekendtgørelsens bilag 1) bliver EU s BAT-konklusioner bindende og de udløser en revurdering, der skal være gennemført inden for fire år efter offentliggørelsen af BAT-konklusionen i EU- Tidende. For virksomheder omfattet af IE-direktivet (virksomheder, der er omfattet af bekendtgørelsens bilag 1) er der nye regler om udarbejdelse af en basistilstandsrapport for de virksomheder, der bruger, fremstiller eller frigiver relevante farlige stoffer. Bilag 1 og 2 er listerne over hvilke virksomheder, der er omfattet af godkendelsespligt. Som anbefalet af Virksomhedsudvalg II er det foreslået at gøre bilag 1 mere direktivnært. Bilag 1 indeholder nu kun IED-virksomheder, og ikke- IED virksomheder er samlet på bilag 2. Bilag 1 er derfor væsentligt ændret formuleringsmæssigt i forhold til det gamle bilag 1, idet der nu bruges direktivets formuleringer. En række tidligere bilag 2 virksomheder er flyttet til bilag 1, da de er omfattet af IED. Der er tale om ca. 100 virksomheder. Overflytningen af bilag 1-virksomheder til bilag 2 er sket enten i nye listepunkter eller indarbejdet i eksisterende punkter. Skema, der sammenligner tidligere og nye listepunkter, er vedlagt. Bilag 1 virksomheder skal overholde alle IE-direktivets krav, mens bilag 2 virksomheder er omfattet af det forenklede godkendelsessystem, der blev indført i 2005. Udgangspunktet har været at bibeholde den nuværende myndighedsfordeling. Dog er kartoffelmelsfabrikker og anlæg for indvinding eller lagring af naturgas og gas blevet s-mærkede; en del af dem har allerede i dag staten som myndighed som følge af ansøgt kompetenceoverførsel. Staten vil blive miljømyndighed for anlæg for evt. udvinding af skifergas, svarende til andre miljømæssigt komplicerede områder, der kræver specialistkompetence. Bilag 3 og 4, som er oplysningskravene for henholdsvis bilag 1 og bilag 2 virksomheder, er justeret omkring oplysninger om BAT, basistilstandsrapport (kun bilag 3), spildevandsoplysninger og enkelte andre. Branchebilag med standardvilkår for 22 brancher (bilag 5 i den tidligere bekendtgørelse) udgår af bekendtgørelsen, idet de udkommer i en særskilt bekendtgørelse om standardvilkår, som kommer i høring ultimo september 2012. 3
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug De centrale ændringer, som er medtaget i ændringen af husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen, er: Fastlæggelsen af BAT (bedste tilgængelige teknik) reguleres udtrykkeligt. Principperne ligner dem der er kendt fra den hidtidige praksis. For fjerkræ- eller svinebrug, der er omfattet af 12, stk. 1, nr. 1-3 i husdyrgodkendelsesloven bliver BAT-konklusionerne bindende og de udløser en revurdering, der skal være gennemført inden for fire år efter offentliggørelsen af BAT-konklusionen i EU-Tidende. Regler om fastlæggelse af emissionsgrænseværdier og muligheder for at dispensere fra og fravige disse. Regler om hvornår et fjerkræ- eller svinebrug, der er omfattet af 12, stk. 1, nr. 1-3 i husdyrgodkendelsesloven anses for ophørt. Krav om digital offentliggørelse af kommunalbestyrelsernes afgørelser om godkendelse eller revurdering af fjerkræ- eller svinebrug, der er omfattet af 12, stk. 1, nr. 1-3 i husdyrgodkendelsesloven. Miljøstyrelsen overvejer, om ændringen skal udstedes som en ny hovedbekendtgørelse. Den lovtekniske omskrivning vil i givet fald ske efter den eksterne høring. Bekendtgørelse om anlæg, der forbrænder affald For at opnå en mere læsevenlig bekendtgørelse er dispositionen af bekendtgørelsesudkastet ændret i forhold til den gældende bekendtgørelse nr. 1356 af 21. december 2011. I forhold til den gældende bekendtgørelse er der følgende ændringer: Krav om tilsynsmyndighedens offentliggørelse af årsrapport bortfalder, da IE-direktivet i modsætning til det tidligere direktiv om forbrænding af affald ikke har krav om offentliggørelse af årsrapport. Definitionen af biomasseaffald er ændret. I den gældende bekendtgørelse var biomasseaffald defineret som affald omfattet af biomassebekendtgørelsen, mens biomasseaffald i bekendtgørelsesudkastet er defineret som i IE-direktivet. Ændringen af definitionen betyder, at bekendtgørelserne for store fyringsanlæg og affaldsforbrænding bliver komplementære, idet biomasseaffald omfattet af definitionen kan forbrændes på store fyringsanlæg og er undtaget fra forbrænding på affaldsforbrændingsanlæg. Anvendelsesområdet er ændret. Det betyder, at gasser fra pyrolyse og forgasning i visse tilfælde vil være omfattet. 4
Bemærk, at affaldsforbrændings- og affaldsmedforbrændingsanlæg, som er opført på bilag 1 i udkast til ny godkendelsesbekendtgørelse, også bliver omfattet af reglerne om BAT-konklusioner i IE-direktivet. Reglerne fremgår af udkast til bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed. Bekendtgørelse om forbrænding af visse typer af træaffald på trævareforarbejdende virksomheder Ved gennemførelse af IE-direktivet vil der fremover være samme definition af biomasseaffald i bekendtgørelsen om begrænsning af visse luftforurenende emissioner fra store fyringsanlæg på 50 MW og derover (vedlagt i høringen) og bekendtgørelsen om anlæg, der forbrænder affald (vedlagt i høringen). Det betyder, at definitionen fra direktivet anvendes, og at de to bekendtgørelser bliver komplementære, idet biomasseaffald omfattet af definitionen kan forbrændes på store fyringsanlæg og er undtaget fra forbrænding på affaldsforbrændingsanlæg. Hidtil har definitionen af biomasse i bekendtgørelsen om anlæg, der forbrænder affald, alene henvist til biomasse på biomasseaffaldsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 1637 af 13/12/2006). Ændringen betyder, at andre typer af vegetabilsk biomasse end dem, der er på den udtømmende liste i biomasseaffaldsbekendtgørelsen, kan afbrændes på andre anlæg end affaldsforbrændingsanlæg, fx giver det mulighed for afbrænding af bl.a. visse typer af træaffald med større indhold af lim end 1 %. Derfor udstedes en bekendtgørelse, der regulerer afbrænding af træaffald opstået på egen virksomhed. Trævarefabrikerende virksomheder får ret til at afbrænde eget træaffald, der ikke indeholder halogenerede organiske forbindelser eller tungmetaller som følge af behandling med træbeskyttelsesmidler eller overfladebehandling. Kommunerne har i dag anvisningspligt på alt andet vegetabilsk biomasse end det, der står på biomasseaffaldsbekendtgørelsens bilag. Det betyder, at virksomhederne ikke efter de gældende regler i affaldsbekendtgørelsen har ret til at afbrænde eget træaffald, men at det er en mulighed, der er betinget af den kommunale anvisning. Dette foreslås ændret til, at træaffald produceret på træfabrikerende virksomheder kan anvendes til energiproduktion på virksomheden uden kommunens anvisning. Det foreslås gennemført med en kommende ændring af affaldsbekendtgørelsen ( 43 og 46). Træaffald med for eksempel større indhold af lim, som forbrændes, vil uændret være omfattet af energiafgifter og CO2-afgift, da der ikke sker ændringer i affaldstyperne nævnt på listen på biomasseaffaldsbekendtgørelsens bilag, som er fritaget for afgifter. Der er ingen planer om at ændre listen til biomassebekendtgørelsen, der udelukkende indeholder rene biomasseaffaldsfraktioner. 5
Bekendtgørelse om begrænsning af visse luftforurenende emissioner fra store fyringsanlæg IE-direktivet indeholder i kap III og bilag V bestemmelser om emissionsgrænseværdier for store fyringsanlæg. De nye regler gennemføres i vedlagte udkast til bekendtgørelse. De væsentligste ændringer i forhold til den gældende bekendtgørelse nr. 808 af 25. september 2003, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1696 af 22. december 2012, der supplerer reglerne i bekendtgørelse om listevirksomhed, er følgende: Skærpede emissionsgrænseværdier (grænseværdier der aldrig må overskrides), der som udgangspunkt gælder for nye fyrings anlæg fra 7. januar 2013 og for eksisterende fyringsanlæg fra 1. januar 2016. Definitionen af eksisterende fyringsanlæg ændres til definitionen i IE-direktivet. Efter Miljøstyrelsens oplysninger medfører dette ikke ændringer i regulering af fyringsanlæg. Alle gasturbiner omfattes af minimumgrænseværdier fastsat i IEdirektivet, også turbiner, som er godkendt før den 7. oktober 2003, som i dag omfattet af national regulering Gasmotorer omfattes af reglerne for store fyringsanlæg. De har hidtil været omfattet af national regulering Præciserede regler om kapacitetssammenlægning, herunder ny regel for sammenlægning af anlæg, som vedrører anlæg mindre end 15 MW. Der vil fremover være samme definition af biomasseaffald i bekendtgørelsen om begrænsning af visse luftforurenende emissioner fra store fyringsanlæg og i bekendtgørelsen om anlæg, der forbrænder affald. Definitionen fra direktivet anvendes, så de to bekendtgørelser bliver komplementære. Biomasseaffald omfattet af definitionen kan forbrændes på store fyringsanlæg og er undtaget fra forbrænding på affaldsforbrændingsanlæg. Hvad angår fastsættelse af opstart og nedlukningsperioder henviser bekendtgørelsen til Kommissionens gennemførelsesafgørelse af 7. maj 2010 herom. Der er skærpede krav til måling af emissioner, herunder skal CO som noget nyt måles kontinuert på anlæg > 100 MW, der fyres med gas. Endvidere er der krav om årlige målinger af kviksølv ved fyring med kul og brunkul, og til at godkendelsesmyndighed skal fastsætte målestedet. Endelig er der krav om gennemførelse af kvalitetssikring hvert 5. år på AMS (Automatisk Målende Systemer).. Ensartet krav til nye og gamle anlæg ift. vurdering af måleresultater, idet der er gennemført visse lempelser i forhold til hvornår grænseværdier anses for overholdt. De ny krav indebærer at måleudstyret skal omprogrammeres til ny opgørelsesmetode. 6
Mulighed for dispensation fra emissionsgrænseværdier for fyringsanlæg med begrænset levetid, når visse betingelser er opfyldt. De emissionsgrænseværdier for SO2, NOx og støv, der er fastsat i fyringsanlæggets godkendelse pr. 31. december 2015 bibeholdes som minimum i fyringsanlæggets resterende driftsperiode. Indtil den 31. december 2022 kan visse fyringsanlæg (særlig rettet mod fjernvarmeanlæg) undtages fra at overholde emissionsgrænseværdierne og afsvovlingssatserne, når visse betingelser er opfyldt. De emissionsgrænseværdier for SO2, NOx og støv, der er fastsat i anlæggets godkendelse pr. 31. december 2015 bibeholdes som minimum indtil den 31. december 2022. Til orientering oplyses desuden, at Kommissionen efter artikel 30, stk. 9, i IE-direktivet er forpligtet til at overveje, om der skal fastsættes emissionsgrænseværdier for dieselmotorer, sodakedler inden for anlæg til fremstilling af pulp, visse fyringsanlæg inden for raffinaderier, visse gasfyrede fyringsanlæg og visse fyringsanlæg i kemiske anlæg. Kommissionen skal aflægge rapport herom senest den 31. december 2012. Inden denne dato skal Kommissionen i medfør af direktivets artikel 73, stk. 2, litra a, også undersøge, om der er behov for at kontrollere emissionen af anlæg mindre end 50 MW. Bekendtgørelse om visse luftforurenende emissioner fra fyringsanlæg på platforme Da Danmark tidligere implementerede direktivet om integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening omfattede implementeringen ikke fyringsanlæg på platforme. Som IE-direktivet, og hidtil IPPC, er formuleret er også fyringsanlæg med en kapacitet på mere end 50 MW på platforme omfattet af direktivet. IE-direktivet skal derfor også implementeres for disse fyringsanlæg. Havmiljøloven er ændret, så den ikke omfatter fyringsanlæg på platforme. Disse fyringsanlæg er derfor nu omfattet af miljøbeskyttelsesloven. Ændringen berører alene fyringsanlæg, og der ændres ikke i øvrigt på havmiljølovens regulering af platformes aktiviteter. Udkast til bekendtgørelse om visse luftforurenede emissioner fra fyringsanlæg på platforme supplerer reglerne i godkendelsesbekendtgørelsen og stiller krav om miljøgodkendelse af fyringsanlæg med en samlet nominel indfyret termisk effekt på 50 MW og derover. Der skal søges om miljøgodkendelse af eksisterende fyringsanlæg inden den 1. juli 2013. Der er ca. 8 godkendelsespligtige fyringsanlæg på platforme. Kravene til ansøgningen fremgår af et bilag til bekendtgørelsen. Ansøgninger for eksisterende anlæg skal indeholde resultater af AMS- eller PEMSmålinger, og resultaterne af disse målinger vil indgå i grundlaget for de 7
nærmere vilkår for godkendelsen. Der vil i godkendelsen blive fastlagt krav til den maksimale emission af NOx til luften. Bekendtgørelsen fastlægger desuden krav til egenkontrol af emissionen af NOx. Bekendtgørelsen omfatter ikke emissioner til luften af andre stoffer så som SO 2 og VOC fra fyringsanlæggene. Ifølge DMU udgjorde disse i 2010 kun henholdsvis 8 og 41 tons, og de vurderes derfor både i lokal miljømæssig og i national sammenhæng i forhold til de danske emissionslofter for at være uvæsentlige. Når der anvendes mobile platforme, som broforbindes til en permanent platform, vil det være en konkret vurdering om der er tale om en væsentlig ændring, som medfører godkendelsespligt. Det vil indgå i vurderingen, hvor længe den mobile platform skal anvendes det pågældende sted. Bekendtgørelsen indeholder samtidig krav om måling af NOx-udledningen fra separate fyringsanlæg, med en nominel termisk indfyret effekt større end 30 MW, for stempelmotorer og turbiner dog større end 10 MW, også for anlæg, der ikke indgår i et godkendelsespligtigt anlæg med en samlet effekt på mere end 50 MW. Bekendtgørelse om begrænsning af emission af nitrogenoxider og carbonmonooxid fra motorer og turbiner Visse gasmotorer og turbiner, som hidtil har været omfattet af gasmotorbekendtgørelsen (Bekendtgørelse nr. 621 af 23/06/2005 om begrænsning af emission af nitrogenoxider, uforbrændte carbonhydrider og carbonmonooxid mv. fra motorer og turbiner), vil fremover være omfattet af den reviderede bekendtgørelse om begrænsning af visse luftforurenende emissioner fra store fyringsanlæg, dvs. IE-direktivet. I den forbindelse er gasmotorbekendtgørelsen ændret, og der er også ændringer for anlæg, der ikke er omfattet af IEdirektivet. I forhold til den gældende bekendtgørelse er de væsentligste ændringer som følger: Bekendtgørelsen omfatter motorer og turbiner på anlæg med en samlet nominel indfyret termisk effekt op til 50 MW. Reguleringen af motorer og turbiner foreslås forenklet til alene at omfatte grænseværdier for NOx og CO. Det er samme parametre som for anlæg med en samlet indfyret effekt på 50 MW eller derover (IE-direktivets krav). Samtidig ændres referencen for ilt fra 5% til 15%, som er samme ilt-reference, der anvendes for anlæg på 50 MW eller derover. Grænseværdierne i bekendtgørelsens bilag 1 for nye motorer og turbiner gælder fra bekendtgørelsens ikrafttræden den 7. januar 2013, mens grænseværdierne for bestående motorer og turbiner gælder fra 1. januar 2016. For motorer er der som noget nyt fastsat grænseværdier afhængig af motorstørrelsen. De er inddelt i to grupper på hhv. 8
120 kw 5 MW og 5 50 MW. Grænseværdierne for gruppen fra 5 50 MW skærpes generelt, men der er også andre skærpelser af grænseværdier. Der indføres krav om AMS kontrol for NOx på alle nye og bestående motorer og turbiner med en indfyret termisk effekt større end 10 MW. AMS-kontrollen skal være idriftsat fra 1. april 2013. Der skal som noget nyt måles, hvis den samlede indfyrede effekt er over 5 MW. Bekendtgørelsen er desuden konsekvensrettet i forhold til ophævelsen af bekendtgørelse nr. 885 af 18. december 1991 om begrænsning af svovldioxid og kvælstofoxider fra kraftværker (kvotebekendtgørelsen) Bekendtgørelse om anlæg og aktiviteter, hvor der bruges organiske opløsningsmidler For at opnå en mere læsevenlig bekendtgørelse er dispositionen af bekendtgørelsesudkastet ændret i forhold til den gældende bekendtgørelse. Dispositionen af bilagene er ligeledes ændret. Tidligere bilag om reduktionsprogram og plan for forvaltning af organiske opløsningsmidler er sammenskrevet i ét bilag om bestemmelse af emissioner. Disse redaktionelle ændringer indeholder ikke tilsigtede materielle ændringer i bekendtgørelsens tekst. I forhold til den gældende bekendtgørelse er der følgende ændringer: Kravet til tilsynsmyndigheden om særskilt registrering af ikkegodkendelsespligtige virksomheder, der er omfattet af VOCbekendtgørelsen, bortfalder. Krav om registrering er en dansk regel. IE-direktivet stiller ikke krav om registrering. De oplysninger, som hidtil har skullet registreres særskilt er i forvejen indeholdt i tilsynssager for de pågældende virksomheder. Kriteriet for, hvornår der skal foretages kontinuerlige målinger af emissionen af flygtige organiske forbindelser efter rensning, ændres fra 10 kg kulstof pr. time til 10 kg organisk kulstof pr. time. Hermed bliver kriteriet i overensstemmelse med direktivet. Det simplificerede reduktionsprogram for autoreparationslakering udgår. Det er Miljøstyrelsens opfattelse, at de autoreparationslakere, som det simplificerede reduktionsprogram tidligere kunne være relevant for, nu er reguleret af bekendtgørelse om markedsføring og mærkning af flygtige organiske forbindelser i visse malinger og lakker samt produkter til autoreparationslakering. Forbrugstærsklen for autoreparationslakering er ændret fra 0 til 0,5 tons pr. år, så tærskelværdien bliver i overensstemmelse med direktivet. Det er Miljøstyrelsens opfattelse, at de autoreparationslakerer, som har et forbrug på op til 0,5 tons pr. år, nu er reguleret af bekendtgørelse om markedsføring og mærkning af flygtige organiske 9
forbindelser i visse malinger og lakker samt produkter til autoreparationslakering. Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om markedsføring og mærkning af flygtige organiske forbindelser i visse malinger og lakker samt produkter til autoreparationslakering Ændringen er alene en konsekvensændring som følge af direktivet og ændringen af VOC-bekendtgørelsen. Bekendtgørelse om anlæg, hvor der fremstilles titandioxid Bekendtgørelsen gennemfører kapitel VI i IE-direktivet, der fastsætter særlige bestemmelser for anlæg, hvor der fremstilles titandioxid. Der fremstilles ikke titandioxid i Danmark, hvorfor bekendtgørelsen primært tager sigte på indførelse af, eller eksport til Danmark, af affaldsstoffer fra titandioxidproduktion. Bekendtgørelsen underlægger således importører af de nævnte stoffer den samme regulering, som gælder for producenter af titandioxid. Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v.efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4 Spildevandsbekendtgørelsen foreslås ændret med henblik på at sikre efterlevelse af direktivets krav om, at alle godkendelser og tilladelser er revurderet senest fire år efter vedtagelsen af en bindende BAT-konklusion. Der indsættes derfor en bestemmelse i spildevandsbekendtgørelsen, 53 a, i kapitel 16 om andre bestemmelser. Efter bestemmelsen stilles der herefter krav om, at tilladelsesmyndigheden skal revurdere tilladelser givet efter spildevandsbekendtgørelsen med henblik på at sikre, at tilladelsen lever op til den bindende BAT-konklusions krav. Tilladelsesmyndigheden skal udelukkende revurdere tilladelser for virksomheder, som er omfattet af en bindende BAT-konklusion. I forbindelse med revurderingen skal tilladelsesmyndigheden ændre eventuelle vilkår, som ikke er i overensstemmelse med BAT-konklusionen med henblik på at sikre overensstemmelse, ligesom der skal fastsættes en frist for efterlevelse af ændrede vilkår med udløb senest fire år efter offentliggørelsen af den bindende BAT-konklusion. Bekendtgørelse om tilsyn efter lov om miljøbeskyttelse, lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug og lov om forurenet jord Formålet med miljøtilsynsbekendtgørelsen er at implementere reglerne om tilsyn i IE-direktivet i Danmark. Derudover er formålet at fastlægge krav om tilsynsindsatsen for øvrige virksomheder og husdyrbrug i overensstemmelse med Virksomhedsudvalg II s og Husdyrreguleringsudvalgets anbefalinger. Samlet set kaldes de nye rammer for tilsynsindsatsen for den nye tilsynsmodel. 10
Bestemmelserne i bekendtgørelse om beretninger om miljøtilsyn og miljøgodkendelser mv. er indarbejdet i miljøtilsynsbekendtgørelsen, dog med visse korrektioner under hensyntagen til den nye tilsynsmodel og nye indberetningskrav fra EU-Kommissionen. Når miljøtilsynsbekendtgørelsen træder i kraft, vil den nugældende bekendtgørelse om beretninger om miljøtilsyn og miljøgodkendelser mv. blive ophævet. Endelig skal miljøtilsynsbekendtgørelsen erstatte aftalen om minimumsfrekvenser for samlede miljøtilsyn, som blev indgået i 2005 mellem KL og miljøministeren. Den nye tilsynsmodel vil omfatte de virksomheder og husdyrbrug, som i dag er omfattet af aftalen om minimumsfrekvenser for samlede miljøtilsyn. Ganske overordnet vil den nye tilsynsmodel indeholde følgende: Hver tilsynsmyndighed skal udarbejde en overordnet tilsynsplan, som skal offentliggøres. Der skal foretages en risikovurdering af de omfattede virksomheder og husdyrbrug, og på baggrund heraf skal der fastsættes tilsynsfrekvenser for hver enkelt virksomhed og husdyrbrug. Arealer, der er godkendt i henhold til husdyrgodkendelseslovens 16, og dambrug omfattet af dambrugsbekendtgørelsen er dog ikke omfattet af krav om risikovurdering. For godkendelsespligtige virksomheder og husdyrbrug vil tilsynsfrekvensen være 1 år for de, der er forbundet for størst risiko og 3 år for de, der er forbundet med mindst risiko. For øvrige, ikkegodkendelsespligtige virksomheder og husdyrbrug vil tilsynsfrekvensen være 3 år for de, der er forbundet med størst risiko og 6 år for de, der er forbundet med mindst risiko. Tilsynsindsatsen skal fremover opgøres i basistilsyn, der er samlede tilsyn, samt prioriterede tilsyn, der er målrettede tilsyn. For at fastholde en mindsteindsats fastsættes der årlige tilsynsmål for henholdsvis godkendelsespligtige og ikke-godkendelsespligtige virksomheder og husdyrbrug. Udover ovennævnte tilsynsfrekvenser vil der være nærmere krav om, hvornår tilsynsmyndigheden skal på tilsyn, eksempelvis ved konstatering af væsentlige overtrædelser inden for miljøbeskyttelsesloven eller husdyrgodkendelseslovens område eller når det er relevant før en godkendelse meddeles. Der er desuden krav om, at tilsynsmyndigheden skal gennemføre tilsynskampagner. Der vil være krav om udarbejdelse af tilsynsrapporter, som skal offentliggøres. For at bistå miljømyndighederne med udmøntning af reglerne i miljøtilsynsbekendtgørelsen vil Miljøstyrelsen udarbejde en ny, digital tilsynsvejledning, som skal erstatte vejledning nr. 6, 2006 om miljøtilsyn med industri- 11
virksomheder, vejledning nr. 3, 1994 om tilsyn med landbrug og vejledning nr. 6, 2004 om differentieret miljøtilsyn. Den nye tilsynsvejledning forventes at blive sendt i høring i starten af 2013. Der vedhæftes til orientering et udkast til vejledning om risikovurdering og prioritering af virksomheder og husdyrbrug til tilsyn samt et regneark, der kan anvendes til risikoscoringen. Bemærk venligst, at vejledningen ikke er en del af høringspakken, og at Miljøstyrelsen fortsat arbejder videre på den under høringsperioden. 12