DK helt ud af krisen oversigt og kommentarer

Sagsnr. 14-959 Vores ref. JKA, JKAE, SJOE Den 8. maj 2014 DK helt ud af krisen oversigt og kommentarer Torsdag, den 8. maj har SR-regeringen præsenteret deres oplæg DK helt ud af krisen virksomheder i vækst. Oplægget indeholder 89 konkrete forslag inden for fire hovedområder: Nemmere og billigere at være virksomhed, Styrket adgang til finansiering, Lavere priser samt Dygtige medarbejdere. Planen har til formål at øge produktivitet og velstand. Mange af forslagene tager udgangspunkt i anbefalinger fra Produktivitetskommissionen. Regeringen vurderer samlet set, at forslagene vil give anledning til en forøget vækst frem til 2020 på i alt 6 mia. kr. Sammen med Vækstplan DK, der også gav en mervækst på 6 mia. kr., vil indsatsen løfte det reale rådighedsbeløb for både lønmodtagere og overførselsmodtagere. Det sker gennem højere produktivitet og derigennem en højere løn sammenholdt med lavere priser. En LO-familie vurderes at få et løft i den reale disponible indkomst på 3.600 kr., svarende til 1.1 pct., mens et pensionistpar vil få forøget deres reale rådighedsbeløb med 1.400 kr., svarende til 0,8 pct. Overordnet set er LO tilfreds med udspillet også selv om der på enkelte underområder bør ske en udvikling i den efterfølgende politiske proces. Vurderingen bygger på nedenstående hovedpunkter. Indeholder en række gode forslag, der kan styrke produktivitet og velstand. Det sker bl.a. ved at sænke afgifter der koster arbejdspladser, og fjerne unødvendig og omkostningstung regulering. Der mangler i planen fokus på at skabe job her og nu. LO har tidligere fremlagt forslag til, hvordan der hurtigt kan skaffes 20.000 arbejdspladser. Samspillet med den offentlige sektor kan også skrives tydeligere. I det efterfølgende gennemgås de vigtigste elementer i regeringens udspil, og der gives korte kommentarer til hvert enkelt hovedpunkt Nemmere og billigere at drive virksomhed Regeringen vil igennem en række initiativer sænke omkostningsniveauet og de administrative byrder for danske virksomheder. Initiativerne omfatter: Afgiftslempelser for erhvervslivet. PSO-afgiften lempes for 5,8 mia. kr. i perioden 2015-2020. Det sker ved at fjerne PSO for gas fra 2015 og lempe PSO-betalingerne vedr. el for en samlet ramme på 350 mio. kr. i 2015 stigende til 1.120 mio. kr. i 2020. De konkrete lempelser udmøntes som led i forhandlingerne. Kortere offentlige sagsbehandlingstider. Sagsbehandlingstider skal i gennemsnit reduceres med en tredjedel på en række væsentlige områder for danske virksomheder. Det gælder bl.a. for sagsbehandlingstider ved byggetilladelser og miljøgodkendelser. KL inviteres til dialog herom. Færre administrative byrder. Virksomhederne er i dag pålagt en række uhensigtsmæssige administrative byrder, der ikke står mål med kravens formål. Derfor

skal det bl.a. gøres nemmere for små virksomheder at bogføre og afregne moms og skat. Samtidig indføres forsøgsordninger med kontantløse butikker. Forenkling af fødevare- og miljøregulering. En række særregler og -ordninger, svarende til 74 mio. kr., ophæves. Samtidig skal kødkontrollen effektiviseres, hvilket betyder færre omkostninger for danske slagterier. Infrastrukturinvesteringer og billigere godstransport. Der udmøntes 2,5 mia. kr. til infrastrukturinvesteringer ved at bruge ledige midler fra Infrastrukturfonden. Fokus vil ligge på vejnettet. Samtidig skal der i tråd med Produktivitetskommissionens anbefalinger lempes for reglerne, hvor meget gods lastbiler har tilladelse til at flytte. Styrket iværksættermiljø. Det skal være nemmere for iværksættere at kunne genstarte efter konkurs. Det skal ske ved at ændre gældssaneringsreglerne. Styrkelse af eksport- og erhvervsfremmeindsats. Der tilføres 155 mio. til eksportfremmeindsatsen. Derudover vil regeringen i samarbejde med regionale vækstfora arbejde for et nyt sparrings- og uddannelsesforløb for iværksættervirksomheder med potentiale for vækst. Det blå Danmark. Tonnageskatteordningen skal udvides så en række specialskibe (vindskibe, ishåndteringsskibe, hotelskibe, vagtskibe mv.) også omfattes. Yderligere byrdereduktion og stabilitet. Der skal i tillæg til de allerede foreslåede tiltag ske en yderligere reduktion i byrderne på erhvervslivet med 2 mia. kr. frem mod 2020. Samlet set vil disse initiativer forbedre virksomhedens vilkår og dermed være med til at forbedre den danske konkurrenceevne. Det vil bidrage til at øge den økonomiske vækst på den lidt længere bane. LO ser positivt på målet om at sikre kortere offentlige sagsbehandlingstider ved fx byggetilladelser og miljøgodkendelser. Langsom og besværlig sagsbehandling kan være med til at forhindre virksomheder i at udvide produktionsfaciliteterne og derved mindske produktion i Danmark. Den store danske fødevareindustri beskæftiger mange, og det er derfor vigtigt at rammebetingelserne er gode. En mindre regulering vil give bedre konkurrenceevne og dermed sikre danske arbejdspladser. Det er dog vigtigt, at kødkontrollen ikke reduceres til et niveau, der kan skade eksporten. Det er positivt, at der udmøntes 2,5 mia. kr. til infrastrukturinvesteringer, da det kan være med til at skabe job på den korte bane. LO støtter også en udvidelse af tonnageskatteordningen. Styrket adgang til kapital flere vækstvirksomheder For at sikre gode vækstvilkår for små og mellemstore virksomheder er det vigtigt, at de har mulighed for at skaffe finansiering i form af egenkapital eller lånekapital. Regeringen har derfor foreslået en række tiltag, der øger små og mellemstores virksomheder mulighed for at hente kapital. 2

Disse initiativer omfatter: Lavere beskatning af investeringer i små virksomheder. Investorer i små unoterede virksomheder får mulighed for årligt at få et ligningsmæssigt fradrag (ca. 30 pct.) på op til 650.000 kr. for deres foretagne investeringer. Samtidig lempes den effektive udbyttebeskatning for danske selskabers investeringer i unoterede aktier, så den i 2016 falder fra 22 pct. til godt 15 pct. Samlet indebærer initiativerne en lempelse for investeringer i små virksomheder på 535 mio. kr. årligt i 2020, svarende til samlet knap 3 mia. kr. i perioden 2015-20. Nedsættelse af et erhvervsskatteudvalg. Udvalget skal belyse, om der er uhensigtsmæssigheder i den nuværende erhvervs- og kapitalbeskatning. Fokus er på små virksomheder. Forlængelse af vækstlåneordningen. Vækstlånene er målrettet små og mellemstore virksomheder med et finansieringsbehov på over 2 mio. kr., der ikke kan opnå finansieringen i pengeinstitutterne. Den nuværende ordning udløber i 2015. Det foreslås, at ordningen forlænges til 2020 med en statsgaranteret låneramme til finansiering af udlån på op til 6 mia. kr. Dansk Vækstkapital II. Dansk vækstkapital har til formål at investere i en række fonde, der hefter foretager direkte investeringer i små og mellemstore virksomheder. Den nuværende ordning udløber i 2015, og regeringen vil undersøge mulighederne for i samarbejde med pensionskasserne at oprette Dansk Vækstkapital II. Det vil være med til at styrke markedet for risikovillig kapital til gavn for danske virksomheder. Accelerationspulje til vækstvirksomheder. Der oprettes en accelerationspulje på 0,5 mia. kr., som målrettes virksomheder med særligt vækstpotentiale. Puljen skal administreres i Vækstfonden. Forlængelse af eksportlåneordningen. Eksportlåneordningen giver Eksport Kredit Fonden mulighed for at supplere en garanti for udenlandske køber af danske produkter med et lån. Ordningen forlænges til 2020, og den nuværende ramme på 35 mia. kr. fastholdes. Det er positivt, at små og mellemstore virksomheder skal have nemmere adgang til finansiering. Danmark har mange små og mellemstore virksomheder, og det er derfor vigtig, at de har gode vækstvilkår. LO er positiv over for nedsættelsen af et erhvervsskatteudvalg. Der bør findes intelligente løsninger frem for en bevidstløs nedsættelse af satsen i kapløb med andre lande. Lavere priser på varer og tjenesteydelser Regeringen vil sikre øget konkurrence og derigennem sikre lavere priser. Det udmønter sig i følgende hovedforslag. Effektivisering af forsyningssektorerne. Der er i vækstplan DK, energiaftalen 2012 samt solcelleaftalen 2012 aftalt effektivitetskrav, der giver forbedringer på 1,8 mia. kr. 3

Denne indsats skal udvides med effektiviseringer for yderligere 1,6 mia. kr. Det drejer sig primært om en forbedret regulering af fjernvarmesektoren og en konkurrenceudsættelse af affaldsforbrændingssektoren. Derudover vil regeringen realisere effektiviseringseffekter i vand- og spildevandssektoren. Der indledes dialog med sektoren om mulighederne. Lavere priser og mere kvalitet i bygge- og anlægssektoren. Der skal ske en harmonisering af brandkrav til lagerbygninger samt standarder og godkendelsesordningen for byggevarer. Herunder skal der også ske en professionalisering af byggesagsbehandlingen. Der skal ske en gennemgang af hensigtsmæssigheden i reglerne for lokalplaner. Det sikres, at der i lokalplaner ikke, som nu, kan stilles krav til bygningers energiklasse. Bedre konkurrence i serviceerhvervene. Det drejer sig om større konkurrence for taxibranchen, et prissammenligningsværktøj for realkreditlån, en gennemgang af advokatbranchen, samt en mindre regulering af en lang række mindre serviceerhverv, bl.a. forsikringsformidlere, rottebekæmpere og inseminører. Færre ansættelsesklausuler, mere fleksibilitet for medarbejderne. Der sker en udvidelse af beskyttelsen i forhold til konkurrence- og kundeklausuler, så de også kommer til at berøre de timelønnede. Derudover begrænses klausuler til maksimalt at måtte gælde i 12 måneder, mens jobklausuler forbydes helt (jobklausuler er aftaler mellem virksomheder om, at man ikke må ansætte hinandens medarbejdere). Der igangsættes derudover et arbejde, der skal se på udenlandske erfaringer. Styrket håndhævelse af konkurrencereglerne. Det indeholder som det vigtigste en erstatning af det nuværende konkurrenceråd med en professionel bestyrelse. Derudover skal det være muligt at stille krav om frasalg eller opsplitning af virksomheder, hvis konkurrencereglerne overtrædes. Det er vigtigt, at konkurrencen fungerer. Det sikrer lavere priser og en bedre økonomi for almindelige lønmodtagere. Der er i dag uhensigtsmæssigheder i reguleringen af forsyningssektoren, der i stor udstrækning består af monopoler. Der er givetvis et potentiale i en bedre regulering. LO ser positivt på en mere hensigtsmæssig og professionel byggesagsbehandling, der er eksempler på meget lange svartider i sagsbehandlingen, hvilket kan give høje omkostninger på en byggesag. LO har længe arbejdet for at fjerne konkurrence-, kunde- og jobklausuler. Regeringens udspil markerer et vigtigt skridt i den rigtige retning, og analysen af internationale erfaringer giver optimisme i forhold til yderligere begrænsninger. Konkurrencerådet er i dag sammensat med repræsentanter fra branche- eller interesseorganisationer. Det kan i nogle tilfælde gøre rådet inhabilt og så tvivl om rådets afgørelser. LO er derfor positiv over for en professionel bestyrelse sammensat af uafhængige eksperter. Det er dog vigtigt, at LO-fagbevægelsen er repræsenteret i det rådgivende udvalg. 4

Dygtige medarbejdere og avanceret produktion Regeringen vil sikre et højere dansk uddannelsesniveau og øget adgang til kvalificeret arbejdskraft. Det udmønter sig i følgende hovedforslag: Styrket rekruttering af udenlandsk arbejdskraft. De vigtigste forlag under denne overskrift er fast track, forskerordning og målretning af green card-ordningen: Der indføres en fast track-ordning, så certificerede virksomheder hurtigt kan få arbejdstilladelser igennem. Forskerordningen udvides, så lønkravet sænkes fra 70.600 til 60.600 kr. Mere og bedre voksen og efteruddannelse. Til dette forslag medfølger finansiering på 1 mia. kr. Det primære fokus er at sikre bedre muligheder for at ufaglærte kan blive faglærte, mens faglærte skal have bedre muligheder for at kunne få en videregående uddannelse. Flere danske praktikpladser til dygtige elever. Her er det mest vidtgående forslag en udvidet prøveperiode på virksomheden, hvor eleven ikke vil modtage løn fra virksomheden, men alene skolepraktikydelse. Der skal samtidig ske en styrkelse af det praktikopsøgende arbejde. Forslaget angives at skulle indføres under dialog med arbejdsmarkedets parter. Øget kvalitet og relevans i videregående uddannelser. Regeringen vil mere aktivt regulere antallet af studiepladser på de videregående uddannelser. Det skal suppleres med et værktøj for en studiesøgende, hvor man kan se beskæftigelsesmuligheder, løn mv. på alle uddannelsesretninger. Det blå Danmark nævnes eksplicit som et område, hvor antallet af studiepladser skal udvides. Det gælder blandt andet maskinmesteruddannelsen. Investeringer i forskning, udvikling og innovation. Der afsættes 241 mio. kr. til en innovationsfond, hvor fokusområdet blandt andet skal være big data og avancerede materialer. Der afsættes ekstra 3 mia. kr. til Danmarks Grundforskningsfond, hvilket vil give et udlodningsniveau på i alt 430 mio. kr. årligt frem til 2026. Den styrkede rekruttering af udenlandsk arbejdskraft følger et indhold, der blev fremlagt i begyndelsen af april. LO er tilfreds med de opstramninger, der skal finde sted i green card-ordningen. LO havde dog gerne set, at bundgrænsen i beløbsordningen samtidigt var blevet hævet. Bundgrænsen er nu 375.000 kr., og den bliver ikke reguleret. LO og DA indgik en aftale den 7. maj med regeringen, som udgør det primære indhold i punktet om mere og bedre voksenuddannelse. LO er meget tilfreds med opprioriteringen af det dobbelte uddannelsesløft. LO er positiv over for en indsats for flere praktikpladser; Men er skeptisk over for regeringens forslag om en udvidet prøveperiode forskole/praktik-elever. Det bryder med princippet om, at elever, der deltager i produktionen, skal have en overenskomstfastsat løn. LO noterer sig, at forslaget skal drøftes med arbejdsmarkedets parter. LO bakker op om forslagene for de videregående uddannelser. Der er for meget spild af ressourcer i indsatsen og behov for en mere hensigtsmæssig fordeling af uddannelsespladserne. Sammenholdt med en oplysningsindsats vil det sikre en bedre sammenhæng mellem udbud og efterspørgsel. 5

Forslagene om øgede midler til innovation og forskning kan støttes af LO. I forhold til innovationsfonden er det vigtigt, at fokus er på den praksisnære arbejdspladsinnovation. Finansiering Danmark helt ud af krisen virksomheder i vækst indeholder 89 initiativer, der skaber et finansieringsbehov på i alt 10 mia. kr. i perioden 2014-2020. Tiltagene er fuldt finansieret i årene frem til 2020. Hovedparten af finansieringen hentes ved at omprioritere allerede nedsatte puljer og fonde. Finansieringsforslagene inkluderer bl.a.: En udmøntning af puljen fra aftaler om Vækstplan DK på i alt 1 mia. kr. til voksen- og efteruddannelse. En udmøntning af den del af forskningsreserven, der vedrører provenuet fra FØP/fleksaftalen på ca. 240 mio. kr. i 2015, til Danmark Innovationsfond for at styrke strategisk forskning, teknologiudvikling og innovation. En udmøntning af rammen fra Aftaler om Vækstplan DK til målrettede forbedringer af rammevilkårene for dansk erhvervsliv. Rammen udgør 150 mio. kr. i 2017, 500 mio. kr. i 2018 og 2019 samt 850 mio. kr. i 2020. I sammenhæng med de foreslåede PSO-lempelser skal en række puljer omprioriteres. Nedsættelse af statens årlige tilskud til A/S Storebælt med 200 mio. kr. årligt fra 2015 og frem. Harmonisere afgiftsreglerne for taxier m.fl., herunder at afskaffe reglerne for frikørsel for taxier og limousiner, så der fremover skal betales registreringsafgift ved videresalg. Gennemføre en begrænsning af internationale dimittenders ret til dagpenge på dimittendvilkår. Forhøje afgiften på cigarillos, cigarer og cerutter mv. svarende til en prismæssig ligestilling med cigaretter. Endvidere foreslås afgiften indekseret med 1,8 pct. pr. år i perioden 2015-20. Ændringer i momsloven, så der bl.a. fra 1. januar 2015 skal svares moms i kundens land i stedet for som i dag i sælgers land for elektroniske ydelser, teleydelser og radio- og tv-spredningstjenester solgt til private i EU-lande. Tilvejebringe et merprovenu inden for skatteområdet. Hovedparten af finansieringen er allerede på plads gennem rammer og puljer. LO har ikke umiddelbart nogen indvendinger mod finansieringen. 6