STRUKTURREFORMEN Udvikling eller afvikling Stor temadag om strukturreformen i Århus. Hvilke konsekvenser får den? Demokrati og udlicitering var blandt de mange emner, der blev debatteret Mere end hundrede østjyske fagforeningsfolk deltog 7. december 2004 i en heldagskonference om strukturreformen. Mødet var indkaldt af LO Århus Amt, FTF Århus Amt, Den amtskommunale Fællesrepræsentation og Den Kommunale Fællesrepræsentation. Centralt for konferencen, der blev holdt i Aarhus Kongreshus, var spørgsmålet, om der ligger mere bag den store reform end ønsket om effektivisering og besparelser om der reelt er tale om et forsøg på at afvikle velfærdsstaten. For at få svar på disse og andre vigtige spørgsmål var der inviteret tre oplægsholdere med viden om emnet. Velkomst Konferencen indledtes med velkomst af formand for LO Århus, Hans Halvorsen, der ikke lagde skjul på, at hans organisation fra første færd havde været kritisk indstillet. Han nævnte desuden, at amtsborgmester Johannes Flensted-Jensen i reformen ser konturerne til en gigantisk markedsgørelse af vores samfund. FORSKEREN: V: Nej til kommunalreform Roger Buch, der er kommunalforsker og ansat ved Danmarks Journalisthøjskole, erindrede tilhørerne om Venstre-toppens oprindelige modstand mod strukturreformer. Indenrigsminister Løkke Rasmussen sagde nemlig lige før beslutningen om at indlede arbejdet, at en debat om reformerne vil binde for meget energi, og han kunne ikke se en kommende strukturreform udspringe af en centralt fastsat, detaljeret og gennemtænkt plan. Et mysterium Det var Løkke Rasmussen og Venstres holdning frem til juni 2002. Men hen over sommeren begynder der at ske underlige ting, fortalte Roger Buch. Berlingske Tidende lod en række unge venstrefolk kræve reformer, og måske pressede den konservative leder på for ændringer. De konservative har jo længe villet af med amterne. Beslutningen om, at der skulle nedsættes en strukturkommission blev taget 21. oktober 2002. På et møde tre dage før i Venstres gruppebestyrelse havde statsministeren været imod. Men nedsat blev kommissionen. Hvad skete der? Indtil videre må det forblive et mysterium Roger Buch mente, at vi måske først får svaret, når de implicerede skriver deres erindringer.
Nogle tal Før kommunalreformen i 1970 havde Danmark ca. 1.300 kommunalbestyrelser med i alt 10.005 medlemmer. Siden 1970 har landet haft 275 kommunalbestyrelser med i alt 4.677 medlemmer. Regeringens planer vil indebære ca. 100 kommunalbestyrelser med i alt 1.500-2.500 medlemmer. (Dagbladet Informations udregning). Med reformens gennemførelse forsvinder de hidtidige 15 amter og bliver samlet i fem store regioner. Strukturen ikke afgørende Roger Buch mente ikke, at strukturer var det afgørende, men det var derimod vigtigt, hvordan der blev arbejdet inde i dem. Der kan heller ikke påvises afgørende stordriftsfordele ved kommunesammenlægninger. Nøglen til effektivitet, sagde Roger Buch, er bymæssighed. I byer kan man lettere nedlægge en skole uden de omfattende protester, der ville være i et mindre samfund. Bæredygtighed Ifølge rapporten fra den kommission, regeringen nedsatte til at analysere strukturen, er der ikke væsentlige stordriftsfordele ved at samle de mindre kommuner og amter til større enheder. Visse specielle opgaver kan dog lettere løses i store enheder. Men almindelige opgaver såsom folkeskoler vurderes som velfungerende i dag, og her vil man ikke kunne høste stordriftsfordele. Demokratiet I spørgsmålet om demokratisk bæredygtighed fremhævede Buch, at valgdeltagelsen er størst i små kommuner, men at det ikke havde meget med kommunens størrelse at gøre. Store kommuner er ikke mindre demokratiske end små, men afstanden mellem vælger og politiker bliver længere. På Bornholm, der er blevet lagt sammen til én kommune, har man i dag 145 politiske kandidater mod tidligere 400. I små kommuner kan en politiker i valgperioden nå at møde næsten alle sine vælgere det vil ikke være muligt i de store kommuner. Roger Buch stillede spørgsmålet, om politikere og vælgere i den nye struktur hvor også de nuværende amter omlægges til fem store regioner ville kunne tænke fra Esbjerg til Odense. Udlicitering Roger Buch forventede ikke megen udlicitering. Det byggede han på, at der i de sidste 11 år ikke var sket meget på denne front. I øvrigt mente han ikke, at kommunernes størrelse spiller den store rolle i den sammenhæng. 2
BORGMESTEREN: Markedsgørelse og outsourcing Det var den næste oplægsholder ikke helt i enig i. Borgmester Hans Jørgensen (S) havde netop markedsgørelsen i centrum for sit oplæg. Han ser den nye strukturreform som et ønske om at indføre et andet samfund end det, vi kender. De allerfleste er glade for vores system med social sikkerhed og det er det, der bliver sat på prøve nu med retning mod en markedsøkonomi, sagde Hans Jørgensen. Man spekulerer meget på, hvorledes man kan outsource f.eks. Arbejdsformidlingens opgaver jobcentertanken bygger meget på, at man skal lave kontrakter med fremmede aktører. Hans Jørgensen fremhævede, at regeringen ønsker fastholdelse og sænkning af skatterne, og at det giver et pres på det sociale sikkerhedsnet. Hvis ikke kommunerne kan klare opgaverne, så mener regeringen, at private må overtage dem. Kommunerne opfattes som en hvilken som helst anden privat virksomhed, og regeringen mener, at man ved at gøre dem større kan hente gevinster, sagde Hans Jørgensen. Og hvis kommunen ikke kan levere varen, så går man et andet sted hen og køber den, mener regeringen. Flere kunder i butikken Hans Jørgensen mener, at formålet med reformen er at skabe et større marked at der skal flere kunder i butikken hos de private udbydere. Det er lettere for udbyderne at henvende sig ét sted i stedet frem for at rende en fem - seks små kommuner på dørene, som Hans Jørgensen formulerede det. Det er derfor kommunernes regnskaber ændres i disse år de skal vide præcist, hvad den enkelte ydelse koster. Kommunerne bruger meget tid på tekniske ting med beskrivelse af ydelser og målsætninger. Det er for at gøre klar til private udbydere af ydelser. Hvis de private leverandører lever op til kravene og kan levere ydelserne, så skal kommunerne godkende dem. Og så kan borgerne få tilbudt frit valg. Evalueringsinstitut og marionetstyring Der skal laves et institut, der kan evaluere den offentlige sektors produkter. Instituttet kan selv tage en sag op eller få opgaven af ministeren. Som noget helt specielt ved dette institut, fortalte Hans Jørgensen, må det modtage gaver. Han kunne tænke sig, at rengøringskoncernen ISS gav en stor gave og samtidig bestilte en undersøgelse om et område, hvor selskabet har en lav indtjening. Hvis en analyse ikke behager indenrigsministeren, kan han uden om Folketinget benytte særlige ministerbemyndigelser og sige til kommunerne, at han vil have det gjort anderledes. Det er marionetstyring, mener Hans Jørgensen. Det er det, ændringerne på økonomisiden drejer sig om: Nemlig at bringe den offentlige sektor på virksomhedsniveau. 3
Ærlige Hjort Frederiksen Regeringen vil ændre samfundet fra at være et socialt bevidst demokrati til at være et kundedemokrati, vurderede Hans Jørgensen, der sluttede med at omtale beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen som en ærlig mand. Hjort Frederiksen har nemlig direkte sagt, at strukturreformen er nødvendig, fordi der ellers ikke er et marked for udlicitering. DEBAT I SALEN: Inden frokost var der spørgsmål og kommentarer fra salen. Der var enighed om, at det var vigtigt at gøre reformen nærværende for borgerne ved at kunne pege på hvilken betydning det får for den enkelte. På et spørgsmål om, hvorvidt det var muligt at standse eller ændre reformen, mente Roger Buch, at der ikke var nogen opposition mod reformen, fordi alle ledende politikere stort set er enige om den, så der er ingen alternativer. Det kunne der være, hvis der var både en politisk opposition og en aktiv fagbevægelse. Buch opfordrede dog til, at man arbejdede med alle de steder, det er muligt. KOMMUNIKATIONSCHEFEN: Kampen om ordene Efter frokosten gav kommunikationschef Erik Harr fra Dansk Sygeplejeråd et oplæg om, hvordan fagbevægelsen kunne være med til at sætte dagsordenen for debatten om strukturreformen. Erik Harr påviste, at den politiske kamp i høj grad er en kamp om ordene. Indenrigsminister Lars Løkke omtaler reformen i rosenrøde vendinger som enkel, effektiv og mindre bureaukratisk han vil med egne ord fremtidssikre den decentrale offentlige sektor, der tager hånd om de svage. Denne måde at præsentere de nye tiltag på er blevet bredt accepteret af befolkningen og de fleste medier. I enkelte medier kan man dog se overskrifter som Reformen samler magten hos ministrene (Politiken) og historier om at reformen betyder mere bureaukrati (Dagens Medicin). Fagforeningernes rolle Disse helt forskellige udlægninger af reformen kan kun forvirre borgerne, for hvad går den egentlig ud på? Hvad kan fagbevægelsen gøre? Erik Harr slog fast, at den må vise sine værdier frem for medlemmerne og stille krav til fremtiden. Fagbevægelsen skal ikke kun reagere på politiske udspil, men også selv rejse debatter. Hvorfor står lærerne for skud? Hvorfor er det ikke Danmarks Lærerforening, der træder frem med udspil og krav og på den måde er med til at sætte dagsordenen, spurgte Erik Harr, idet han henviste til den undersøgelse, der angiveligt viser, at det står skidt til med skoleelevernes viden. 4
Fælles problem Harr mener at fagbevægelsen og det politiske centrum-venstre i Danmark - Socialdemokraterne, de radikale og SF har et fælles problem. De har som organisationer mistet den tætte kontakt til befolkningen og derved også mistet indflydelse på, hvilke værdier og holdninger der skal præge fremtidens danske samfund. Hvad kan man gøre? Politisk ser vi, at højrefløjen gerne vil diskutere værdier og er temmelig gode til at præsentere dem klart og med gennemslagskraft. Hvis der kom en socialdemokratisk regering efter næste valg, ville den ikke kunne rulle ønsket om frit valg og skattelettelser tilbage, sagde Harr med henvisning til en udtalelse af Claus Hjort Frederiksen. Formand for Den kommunale Fællesrepræsentation, Henning Truelsegaard, sluttede konferencen af med en opfordring til alle tillidsrepræsentanter og faglige organisationer om at fortsætte diskussionen. På vegne af de fire arrangørorganisationer lovede han, at man vil fortsætte kritikken af reformen. Og samtidig begynde at formulere, hvilket perspektiv fagbevægelsen selv har for udvikling af den offentlige sektor. Og en anden og helt konkret opgave kunne være at spørge de tre partier, Socialdemokraterne, SF og Enhedslisten: Hvad vil I bevare, og hvad vil I lave om ved denne strukturreform, hvis VK-regeringen taber næste valg, og vi får en anden regering. Får vi så også en anden politik? 5