Dato 28. juli 2014 Dokument 13/21309 Side Afgørelse af klage over afslag på ansøgning om nedlæggelse af privat fællesvej Vejdirektoratet har behandlet jeres klage over Kommunens afgørelse af 2. oktober 2013, hvor den meddeler afslag på jeres ansøgning om nedlæggelse af den private fællesvej over matr.nr. 7d og 7i. I jeres klage af 27. oktober 2013 skriver I bl.a.: at kommunen ikke har foretaget en konkret afvejning af parternes interesser (dels i at bevare vejen, dels i at omlægge den), at kommunens begrundelse ikke er tilstrækkelig uddybende og at kommunens afgørelse er ulovlig, og kommunen bør pålægges at genoptage sagen. Vores afgørelse Kommunens afgørelse af 2. oktober 2013 er lovlig. Vi kan derfor ikke pålægge Kommunen at træffe en anden afgørelse. Vores kompetence Vi kan tage stilling til lovligheden af kommunens afgørelser truffet efter vejlovgivningen 1, her privatvejsloven 2, jf. denne lovs 87, stk. 2. Vi kan ikke tage stilling til kommunens skøn inden for lovens rammer. Det betyder, at vi ikke kan tage stilling til, om afslag på at nedlægge en privat fællesvej er rimeligt eller hensigtsmæssigt. Vi kan desuden tage stilling til, om kommunen har overholdt almindelige forvaltningsretlige regler, herunder bestemmelser i forvaltningsloven 3, i forbindelse med en afgørelse truffet efter vejlovgivningen. Men vi kan ikke tage stilling til, om kommunen har overholdt almindelig god forvaltningsskik. Vi kan endvidere ikke tage stilling til lovgivning, der administreres af andre myndigheder eller ministerier eller til privatretlige spørgsmål, herunder fortolkningen af en deklaration. 1 Vejloven, vejbidragsloven, privatvejsloven og vintervedligeholdelses- og renholdelsesloven 2 Lov nr. 1537 af 21. december 2010 3 Lovbekendtgørelse nr. 988 af 9. oktober 2012 Niels Juels Gade 13 1022 København K Telefon 7244 3333 bjv@vd.dk vejdirektoratet.dk SE 60729018 EAN 5798000893450
Sagens baggrund Det fremgår af sagen, at den private fællesvej løber over ejendommen matr.nr. 7d og 7i. Vejen er beliggende i byzone og administreres efter reglerne i privatvejslovens afsnit III om private fællesveje i byer ( 25-86). Det er oplyst, at den private fællesvej i øvrigt er sikret ved en privatretlig deklaration fra hhv. 1948 og 1971. P, ejer af ejendommen matr.nr. 2b, anmoder den 2. november 2012 Kommunen om at afholde vejsyn, da den omhandlede private fællesvej ikke er i god og forsvarlig stand i forhold til færdslen. Den 12. december 2012 afholdes der vejsynsmøde, hvor den private fællesvej besigtiges. På mødet bliver det oplyst, at spørgsmålet om, hvorvidt P s vejret består, behandles i landsretten den 7. januar 2013, hvorfor de fremmødte aftaler, at vejsynet genoptages efter landsrettens dom, idet dommen har en væsentlig indflydelse på indholdet af en vejsynskendelse. Den 5. februar foreligger landsrettens dom, hvor I bl.a. dømmes til respektere den tinglyste vejret. Den 7. marts 2013 ansøger jeres advokat om tilladelse til at nedlægge den private fællesvej over ejendommene matr.nr. 7d og 7i. Det fremgår af sagen, at parterne ikke ønsker en omlægning af vejen, hvis kommunen når frem til at nedlæggelse kan tillades. Den 2. oktober 2013 meddeler Kommunen afslag på jeres ansøgning om nedlæggelse under henvisning til, at vejen findes at være af vigtighed for ejendommen matr.nr. 2l, hvorfra der drives rideskole. Ejendommen ejes af I., og oprindeligt udstykket fra ejendommen matr.nr. 2b. Den 27. oktober 2013 klager I til Vejdirektoratet. Den 20. januar 2014 har P s advokat via kommunen sendt Vejdirektoratet deres partsindlæg til sagen. Det fremgår af indlægget, at de mener, at Kommunens afgørelse er lovlig. Reglerne om nedlæggelse af private fællesveje i byzone Private fællesveje i byzone kan kun nedlægges eller omlægges med kommunalbestyrelsens tilladelse, jf. privatvejslovens 71. Kommunalbestyrelsen kan tage stilling til spørgsmålet, hvis en grundejer med den fornødne interesse i sagen anmoder kommunen om det. I så fald behandles ansøgningen om nedlæggelse efter reglerne i privatvejslovens 72-78. En privat fællesvej skal helt eller delvist opretholdes, hvis den efter matrikelkortet er eneste adgangsvej til en ejendom eller nogen af dens lodder, og der ikke samtidig etableres anden vejadgang. Den skal også helt eller delvist opretholdes, hvis den i øvrigt er af vigtighed for en ejendom med vejret til vejen. Dette fremgår af privatvejslovens 72, stk. 2. I tilfælde hvor vejen hverken er eneste adgangsvej eller af vigtighed for en ejendom eller dens lodder, skal kommunen foretage en konkret afvejning af parternes interesser dels i at bevare vejen og dels i at nedlægge den. En tilladelse til at nedlægge en privat fællesvej 2
efter lovens 72, medfører, at eventuelle rettigheder, herunder hævdvundne rettigheder, bortfalder, hvis tilladelsen udnyttes. Forvaltningsretlige regler Undersøgelsespligt Ifølge dansk forvaltningsret skal en sag oplyses og undersøges af den kompetente forvaltning så langt, som det er nødvendigt i det enkelte tilfælde for at træffe en forsvarlig og lovlig afgørelse. Det er et helt grundlæggende princip i dansk forvaltningsret, at det påhviler den enkelte forvaltningsmyndighed selv, eventuelt i samarbejde med andre myndigheder, at fremskaffe de fornødne oplysninger om den foreliggende sag eller at foranledige, at private, navnlig parterne, yder medvirken til sagens oplysning, således at der kan træffes den materielt rigtige afgørelse. Hvis en sag ikke er tilstrækkeligt undersøgt og oplyst, herunder at udtrykkelige procedurebestemmelser følges, bliver afgørelsen som hovedregel ulovlig. Kravene om og til en begrundelse En afgørelse, der ikke fuldt ud giver modtageren medhold, skal ledsages af en begrundelse. Det følger af forvaltningslovens 22. Begrundelsen skal indeholde en henvisning til de retsregler, som afgørelsen er truffet efter. Hvor afgørelsen er baseret på et skøn, skal begrundelsen også indeholde oplysning om de hovedkriterier, der har været afgørende. Endelig skal begrundelsen indeholde en kort redegørelse for de faktiske oplysninger, der er tillagt væsentlig betydning ved afgørelsen, hvis parten ikke i forvejen er bekendt med myndighedens opfattelse af disse. Det følger af forvaltningslovens 24. En begrundelse skal fremstå som en forklaring på, hvorfor afgørelsen har fået det pågældende indhold. Jeres partshøring Udover tidligere partsindlæg, så har I ved brev af 18. marts 2014 kommenteret på udkastet til afgørelse, ligesom I ved brev af 22. juni 2014 har kommenteret Kommunes bemærkninger hertil. Bemærkningen om, at den private fællesvej er beliggende i byzone er taget til efterretning, men bemærkningerne giver os derudover ikke anledning til at foretage yderligere ændringer i afgørelsen. Vores vurdering Kommunens behandling af ansøgningen om nedlæggelse Det fremgår af sagen, at følgende oplysninger lå til grund for kommunens behandling af sagen: Brugerne (matr.nr. 2b og 2l) af vejen har blandt andet angivet følgende hensyn, der imod nedlæggelse: Rideskolen har gjort gældende, at den private fællesvej er af betydning for rideskolen, fordi det ikke er tilladt at færdes med heste på dele af den offentlige vej T vej, Rideskolen anvender den pågældende private fællesvej som adgang til ridestierne i de offentlige skove omkring H. 3
I har blandt andet angivet følgende hensyn, der taler for en nedlæggelse: der er i dag ikke anlagt en vej på området, selvom landsretten har udtalt, at ejer af matr.nr. 2b og 2l har vejret, der skal derfor anlægges en ny vej, hvor heste kan færdes, hvilket medfører gener for jer i form af støj, øget trafik, privatlivshensyn og økonomiske konsekvenser, den fremtidige vedligeholdelse af vejen, vil være en stor økonomisk byrde for jer. Disse argumenter har været Kommunen bekendt og må antages at have indgået i kommunens samlede vurdering. Hernæst har Kommunen besigtiget den private fællesvej, herunder indkaldt jer til et vejsyn. Herudover fremgår det af sagen, at Kommunen har iagttaget de forvaltningsretlige regler om partshøring, jf. forvaltningslovens 19 og 20. Vi har på baggrund af ovenstående ikke grundlag for at antage, at Kommunen har truffet afgørelse på et uoplyst grundlag. Begrundelsen Vi mener, at Kommunens afgørelse af 2. oktober 2013 indeholder en henvisning til de retsregler, som afgørelsen er truffet efter, de hovedkriterier, der har været afgørende, samt en kort redegørelse for de faktiske oplysninger, der er tillagt væsentlig betydning, samt en begrundelse på, hvorfor afgørelsen har fået det pågældende indhold. Det mener vi, fordi kommunens afgørelse indeholder en beskrivelse af og henvisning til privatvejslovens 72, en kort sagsfremstilling, parternes argumenter samt en samlet vurdering. Vi mener derfor også, at kommunens afgørelse opfylder kravene i forvaltningslovens 22. Afgørelsen om nedlæggelsen Vi har forstået sagen således, at Kommunen har vurderet, at vejen er af vigtighed for ejendommen matr. nr. 2I, og derfor ikke kan nedlægges, jf. privatvejslovens 72, stk. 2, nr. 2. Denne vurdering er resultatet af en høring af de relevante parter. Som oplyst har ejeren af ejendommen matr.nr. 2I udlejet ejendommen til en rideskole. Kommunen skriver i deres afgørelse af 2. oktober 2013, at rideskolen har begrænsede arealer med hal og udendørsbane. For at ride i større naturområder må klubbens medlemmer over i skovene i H på den anden side af den offentlige vej V vej, hvor der er et udbredt system af ridestier. Hvis den private fællesvej nedlægges betyder det, at rytterne fra rideskolen skal benytte andre private fællesvej, hvor ridende færdsel er forbudt. Hertil kommer at T vej er smal og befærdet med tung trafik, og det er derfor farligt at færdes i sikkerhed. På dele af T vej er færdsel med heste forbudt. Herudover skriver kommunen, at ridning i skoven på den anden side af V vej har betydning for rideskolens drift, idet rideskolen ikke selv råder over større arealer. 4
Allerede fordi kommunen har vurderet, at den private fællesvej er af vigtighed for en ejendom eller dens lodder, skal kommunen ikke foretage en yderligere afvejning af parternes interesser dels i at bevare vejen og dels i at nedlægge den. Det er Vejdirektoratets vurdering, at Kommunen har varetaget lovlige trafikale hensyn. Det hensyn, at kommunen mener at det er mere sikkert at færdes af den private fællesvej end langs den trafikerede T vej er et sagligt og lovligt hensyn. I forbindelse med behandlingen af spørgsmålet om nedlæggelse af en privat fællesvej i byer og bymæssige områder kan kommunen sagligt varetage almene, offentligretlige hensyn, her hensynet til afviklingen af færdslen på kommunevejen. Fortolkningen af privatvejslovens 72, stk. 2, nr. 2 Det følger af bestemmelsen i privatvejslovens 72, stk. 2, nr. 2, at en privat fællesvej skal opretholdes som privat fællesvej, hvis vejen er af vigtighed for en ejendom med vejret til vejen. Bestemmelsen skal forstås på den måde, at der skal være tale om en konkret vigtighed. Det betyder, at en ejendoms brug og/eller indretning kan have betydning ved kommunens vurdering af vejens vigtighed for en ejendom. Det er således vores vurdering, at det er sagligt, at kommunen inddrager brugen af ejendommen matr.nr. 2I. I dette tilfælde bruges ejendommen til at drive rideklub fra, hvor det er vigtigt at brugerne til hest kan færdes af sikre veje. Det er derfor uden betydning, at rideskolen er lejer og ikke ejer af matr.nr. 2I. Spørgsmålet om vigtigheden, kan vi som klagemyndighed ikke tage stilling til. Vi henviser derfor til Taksationsmyndighederne for en afklaring af dette spørgsmål, jf. privatvejslovens 91, stk. 2. Om proportionalitetsprincippet Dette princip indebærer, at kommunen ved et valg mellem flere mulige udformninger af en afgørelses indhold er forpligtet til ikke at gå videre med hensyn til at påføre borgerne byrder end formålet tilsiger. Princippet fungerer i en vis udstrækning som en generel prioriteringsregel i forhold til skønsafvejningen, og princippet indebærer, at kommunen ikke må udforme retsfølgen på en mere byrdefuld måde, end de lovligt inddragne kriterier giver holdepunkt for. Princippet har især praktisk betydning i forhold til afgørelser, der indeholder et element af sanktion over for en borger 4. I mener, at Kommunen bør anlægge en ridesti langs den offentlige vej T vej, da dette vil være en mindre indgribende foranstaltning end at opretholde den private fællesvej. Kommunen oplyser i deres udtalelse til Vejdirektoratet, at den ikke finder grundlag for at ombygge en offentlig vej, for at løse en stridighed mellem to private lodsejere. Herudover bemærker kommunen, at den af jer foreslåede ridesti vil medføre, at tre andre ejendomme vil blive berørt af denne løsning, fordi stien vil skulle etableres på disse ejendomme. 4 Jf. Forvaltningsret, 2. udgave v/hans Gammeltoft-Hansen m.fl., s. 372 ff. 5
Som vi forstår kommunen, har den vurderet, at etableringen af en ridesti langs T vej er en mere indgribende løsning end at opretholde den private fællesvej. Vi har på denne baggrund ikke grundlag for at antage, at Kommunen ikke har iagttaget proportionalitetsprincippet. Konklusion Kommunens afgørelse af 2. oktober 2013 er lovlig. Kommunen kan lovligt lægge vægt på, at den private fællesvej, efter kommunens vurdering, er af vigtighed for driften af en ejendom med vejret til vejen. Vi kan ikke tage stilling til, om nedlæggelsen er i strid med anden lovgivning, herunder planloven. Vi kan heller ikke tage stilling til, om færdslen i området er i strid med færdselsloven, da færdselsloven administreres af Justitsministeriet. Vi foretager os ikke mere i sagen. Kopi er sendt til Kommunen samt Ps advokat. Frist for anlæg af sag ved domstolene Hvis I ønsker, at domstolene skal tage stilling til kommunens afgørelse eller til vores afgørelse i klagesagen, skal sagen anlægges inden 6 måneder fra modtagelsen af denne afgørelse, jf. privatvejslovens 88. Venlig hilsen Bjarne Jess Vennike Fuldmægtig 6